leygardagur 29. apríl 1950síða 3

Nr. 17 Føroya | SOSIAL-DEMOKRATUR | Blaðstjóri P. KARBECK MOURITSEN Prent: A. ØSTER Føroysk veitsla fyri grønlendingum Ríkisdagsmenninir P. M. Dam og Poul Niclasen bjóðaðu fyri stuttum limunum í teirri grøn- lendsku deildini í Grønlands- kommissionen til veitslu. Veitslan var ógvuliga hugnalig. Har helt formaðurin fyri ta srønlendsku deildina harra landsrådslimur Peter Nielsen hesa ógvuliga góðu og forvit- nisligu røðu, sum vit hava fing- ið loyvi at taka orðrætt upp aftur: Hr. folketingsmand P. M. Dam, Hr. landstingsmand Poul Nicla- sen. Jeg vil gerne på mine lands- mænds og egne vegne bringe Dem vor oprigtige tak for denne enestáende modtagelse og venlighed, som De har vist os i dag. Det er jo os en stor op- levelse og glæde at være sam- men med Dem pá et nært hold. Jeg vil gerne samtidig benytte denne lejlighed til at sige lidt om forholdet mellem Færøerne og Grønland. Vi har som be- kendt i længere tid haft føling med færøske fiskere i Grønland, uden at vi dog har haft mulig- hed for at lære hinanden nær- mere at kende, simpelthen af den grund, at vi ikke må kom- me sammen, og det selvom vi altid har hørt under samme flag og regering. Efter at de færøske fiskere allerede i det forrige århundrede flere gange forsøgt at fiske ud for Grønlands vest- kyst, er der nu gået 25 år, siden det færøske folk har gjort en virkelig landvinding i Grønland ved at vise os deres dygtige og energiske arbejde for at fremme deres fiskeri, et fiskeri, vi har kunnet drage nytten og høste megen erfaring af, hvis det gronlandske folk ikki har været afskåret fra at deltage i det såkaldte fremmede fiskeri. De 25 aar betyder sikkert mere eller eller mindre held og lykke for det færøske folk og spild af tid for grønlænderne. Vi kender gennem historie og bøger, at det færøske folk altid har kæmpet for tilværelsen i deres vanskelige geografiske og klimatiske forhold og derved har gjort sig til et dygtigt og producerende folk. Alene det arbejde med at til- berede deres klipfisk vidner om, at det her drejer sig om FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR et dygtigt, energisk og ud- holdende folk. De har gennem aarhundreder værnet om deres rettigheder i deres ørige og har gennemgaaet og overvundet mange vanskeligheder. Vi kan derfor ikke andet end at beundre den dygtighed og den energi, som del færøske folk besidder. Som vi ved, har hr. folketings- mand P. M. Dam deltaget i gronlandskommissionens rejse sommeren 1949 og derunder haft lejlighed til at holde en tale under landsrádsmødet, som han har overværet. Denne tale, hvoraf jeg tillader mig at citere i uddrag, kræver en forståelse og gensvar fra vores side. Hr P. M. Dam udtalte: »Der er ikke noget land, der har større skæbnefællesskab med Grønland end Færøerne, og jeg føler mig overbevist om, at færingerne ikke kan finde noget folk, som de med større udbytte kan arbejde sammen med end grønlænderne, og jeg ved, at der ikke findes nogen, som færingerne hellere vil ar- bejde sammen med end grøn- lænderne<. Han fortsatte: »Jeg håber, at grønlænderne er be- sjælet af den samme gode sam- arbejdsvilje, og at man udfylder hinandens Tarv således, at fæ- ringerne lader deres erfaringer på alle fiskeriets områder kom- me grønlænderne til gode, og gronlænderne til gengæld giver færingerne gode arbejdsvilkår. Jeg deler hr. folketingsmand P.M. Dam fuldstændig i Deres anskuelser. Vi har landet med alle dets rigdommen, nemlig fisk, på den ene side og de færøske fiskeres rige erfaringer på alle fiskeriets områder på den anden. Når vi kan bringe disse rigdomme til fælles udnyt- telse, må vi mødes på et sam- arbejdsgrundiag og viljen dertil. Jeg kan nu ikke sige noget om, hvorledes et sådant samarbejde lader sig etablere, men hvis vi forstår hinanden og kan få mulighed for at vise samarbejds- vilje, så kan vi altid finde frem til en udvej. Jeg overlader der- for til fremtidens opgave og den kommende udvikling, al de to folk, færinger og grøn- lændere, til sidst má finde hinanden. Til slut vil jeg gerne tillade mig at bede hr. folketingsmand P.M. Dam og hr. landstingsmand Poul Niclasen at modtage og viderebringe vore venligste hils- ner til det færøske landsstyre, lagtinget og hele det færøske folk. Hermed vil jeg gerne bede alle om at udbringe et leve for en lys fremtid for det færøske og grønlandske folk. Færinger og grønlændere leve. 29. apríl 1950 LÝSING TIL FØROYSKAR FISKIMENN Samtykt er av Foroya Fiskimannafelag og Suður- oyar Fiskimannafelag, at lønin fyri flekjarar við enskum ella øðrum útlendskum trolarum fyri 1950 skal vera kr. 50,00 um dagin, og vilja vit tí hervið gera hetta kunnugt, samstundis sum vit beinleiðis nokta okkara limum at fara við slíkum skipum fyri lægri enn omanfyri neyndu løn. Mynstringsskrivstovur verða bidnar at gera monn- um hetta kunnugt. Føroya Fskimannafelag Suduroyar Fiskimannafelag Tórshavn, tann 20. april 1950. Grót og skervur. Øl, ið vilja keypa skerv ella gråt eiga at venda sær til kom- munukantórið. Grót og skervur megu verða goldin fyrst, áðrenn tey verða heimtað. Bilstjøårar verða ámintir, at teir ikki kunnu heimta grót ella skerv uttan við einum lími av vegnevndini ella einum umboðsmanni fyri kommununa. Froðbiar sóknar kommuna. Fiskireiðskapur Línuhúkar frå nr. 7 til 12 Fiskisnøri 11/2, 2, 2!/s og 3 Ibs. Ravmagnsperur av øllum støddum eru bestar og bíligast hjú okkum Okkara klædnaverur av øllum slogum eru brátt viðgitnar um alt landið fyri góðsku og prís ARBEIÐARANNA TROLARAFELAG A. m. b. A. Føroya Bjór Øl- og Mineralvatnsvirki Citrón sodavatn Appelsin limonada Máltráð nr. 4 Hindber limonada FØROYA PILSNAR EKTA MALTØL Jørdber limonada Vanillie limonada Appolinaris Øl og mineralvatn verður bert sent til teir kundar, id senda kassar og fløskur aftur. Sendið tómt góðs aftur! EINAR WAAG Klakksvík. SALTKJØT Fyrsta flokks, feitt, danskt, saltað oksakjøt útvegast i 1/1 og 1/2 tunnum frå felagnum S. HOULBERG A/S, Kødbyen, Keypmannahavn. Brynjólfur Mortensen Torshavn tlf. nr. 8.