mánadagur 26. juni 1950síða 2

26. juni 1950 Røda á ríkisdegi... hørende til et lille folk med sin særlige kultur glæder det mig at se den højtærede statsministers erklæring om, at man fra ministeriets side altid vil tage hensyn til de særlige srønlandske forhold. Her under er selvfølgelig at forstaa beva- relsen af det grønlandske sprog, kultur og nationale egenart. Det er saa" let fatteligt, at man fra grønlandsk side meget ener- at lære dansk. Vi forstaar dette. Thi saa som den grøn- den færøske kan ikki nøjes med modersmaalet alene. Det er en livsbetingelse for dem at udvide deres sprog- Som gisk ønsker Færinger smaa nationer landske og lige horisont. De skal helst kunne flere sprog foruden "aa Færøerne er saaledes blevet til et for partier fælles maal, at læse og forstaa alle nor- modersmaalet. der alle kunne diske sprog. Man skal lære fær- saa fuldkomment og godt som overhovedet mu- ligt. Gør man det, faar man evnen til at forstaa svensk, rigs- norsk, nynorsk og islandsk gra- tis í tilgift, idet dansk og færøsk er yderpunkterne paa den nor- diske sprogstamme inden for hvilke rigsnorsk, nynorsk og svensk ligger. Og islandsk ligger det færøske sprog saa nær, at det Færingerne med kun ringe besvær læse og forstaa i tale. Udover de nordiske sprog man at tilegne sig kend- eks. øsk og dansk kan ønsker skab til et verdenssprog Í det engelske. Den samme trang til at lære flere sprog, som gør sig gæl- dende for de 30.000 Færinger, maa i endnu højere grad gøre sig gældende for de ca. 24.000 Grønlændere. , at Grønlæn- Jeg er klar over derne med hensyn til at lære de nordiske sprog ikke er saa heldig placeret som Færingerne. Der er nemlig slet intet slægtskab mellem det grønland- ske sprog og de skandinaviske eller andre europæiske sprog. Men af erfaring det overhovedet børn noget besvær at lære to sprog, bare man begynder tid- ligt. Jeg Onsker at sige dette og nærmere uddybe det, da jeg ved, at der hersker ikki saa lidt uklarhed paa dette omraade, ikke bare imellem ikke-skolefolk, ogsaa mellem skolefolk, og der diskuteres om, hvorvidt de grønlandske børn kan og bør lære baade dansk og grønlandsk og maaske andre sprog med. ved jeg, at ikke volder men Jeg er skolelærer, far til fire børn og har som saadan ikki bare teoretisk, men ogsaa i det praktiske liv haft lejlighed til at analysere og trænge ind i sprog- sprøgsmaalet í barneskolen. Kon- FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR klusionen er den, at menneske- nes evne til at lære sprog er størst í barnealderen og for- mindskes efterhaanden som man aarene. Jeg har barn, som kom til Danmark 3!/; aar gammelt, opholdt sig der kun í 6 maane- der, talte dansk lige saa godt som et københavnerbarn, da det kom tilbage til Færøerne, havde lært det uden det allermindste besvær. Efter denne straalende demonstration af et barns evne til at lære sprog, har jeg som lærer praktiseret og hævdet, at vil man lære børn flere sprog, skal man begynde straks, jo før kommer op i oplevet, at et desto bedre. Jo længere man venter med at begynde sprog- med barnet, jo sprogtilegnelsen undervisningen sværere bliver for det. Man er fra grønlandsk og dansk side blevet enig om for- muleringen af $ 10 i skoleloven. Jeg finder derfor ingen anled- ning til at fremkomme med et ændringsforslag. Men med de erfaringer, man har gjort paa Færøerne i erin- dring, kan jeg ved denne lej- lighed ikke tilbageholde den bemærkning, at man efter min mening ville være i fuldt saa god overensstemmelse med de undervisningsmæssige og pæda- hvis man, ligesom Færøerne, bestem- man gogiske krav, man har gjort paa sløjfede de nærmere melser om, hvilket sprog skal bruge som undervisnings- sprog og nøjedes med at over- lade det til læreren, hvordan han skal undervise, men paa den anden side meget klart præciserer skolens — sproglige maal, som det nu paahviler læreren at hjælpe børnene til at naa. Det foreliggende forslag be- buder en ny tid for Grønland. Man forlader isolationen, be- skyttelsespolitiken, gaar over til en for Grønlænderne hett ny livsform. Der er nu ved at ske for Grønlænderne det, som skete for Færingerne, dengang mono- polhandelen blev afløst af fri- handelen. Men der er dog den forskel — og den vejer tungt og er i afgjort favør for Grønlænderne at medens man overlod det færøske erhverv og handelsliv til et tilfældigt privatinitiativ til at tage sig af, møder man fra statens side med en vældig fremtidsplan og efter forholdene overvældende investeringsmidler til afløsning af de herskende til- stande. Dette skulle borge Grøn- lænderne for, at de ikki kommer en død periode, men straks istand til at gaa ind (Frh. síðu 4) ind bliver Nr. 25 DJÓRAFRAMSÝNINGARNAR í Eysturoy og Norðoyum fara fram soleiðis: Toftum, Lamba og Sydrugøtu . ............... 1. juli. Norðagøtu, Leirvik og Fuglafirði ................ 9. — Funningi og Gjogv „sr 09 rr ss. 6. - Eiði og NOrðskála hor 7. — Oyri og Selalrað rr tr 8. — Trøllanesi... .......na 13. -- Mikladali og Kunoy... rs sr 14. - Háallaryík og Kirkju 00 18. — Um so er, at veður ella annað ger tað neyðugt at broyta hesa ferðaællan, verður hetta gjørt avvarandi bygdum kunnugt kvøldið fyri. Sýningarneyndin. SKRIVSTOVUPLÁSS Ungur drongur ella genta, 16—18 ár, kann fáa pláss 1. ella 15. juli. Skrivlig umsókn verður at senda inn. Tryggingarsambandid Føroyar NORTH ATLANTIC SALT CO. Telegr. adr. Northsalt, Tyson, Fiskisalt kr. 100.00 f.o.b. Føroya Bjór Ql- og Mineralvatnsvirki Máltráð nr. 4 Citrén sodavatn Appelsin limonada Hindber limonada Jerðber limonada Vanillie limonada FØROYA PILSNAR EKTA MALTØL Appolinaris Øl og mineralvatn verður bert sent til teir kundar, id senda kassar og fleskur aftur. Sendið tómt góðs aftur! Klakksvík. T RYGGI NGARSAMBANDIÐ Foroya Kríggstrygging.. telf. 372 Foroya Sjóvátrygging... telf. 372 Foroya Brunatrygging .. telf. 372 Føroya Vanlukkutrygging telf. 221 Vit tryggja: Bátar - skip - verur - hús - innbúgv - ferðagoðs bilar o.a. Føroyingar eiga at tryggja í landsins egnu trygging —