hósdagur 10. apríl 1952síða 2

Nr. 15 Frágreiðing viðv. Grønlandi FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR GRØNLENDSKU LANDSRÁÐSSAMRÁÐINGARNAR 1951 Brot úr hesum samráðingum viðvíkjandi veiðu førovinganna í Grønlandi. Formanden udtalte: Allerede tidligere un- der landsrådssamlingen har vi været inde på de nve regler i erhvervsloven og den dertil knyttede bekendtgørelse af 7. juni 1951, hvorefter der er åbnet adgang for fiskere fra Danmark og Færøerne til at fiske prin- cipielt overalt indenfor det gronlandske sø- territorium og i de grønlandske fjorde. Om udviklingen i dette spørgsmål har jeg - som det er landsrådet bekendt — udsendt 9 meddelelser, den ene af 29. aug, den anden af 2. september í ár. Eksemplarer at disse meddelelser er omdelt til rádets med- lemmer, og jeg kan vist í det hele henvise til de redegørelser, meddelelserne indeholder, idet jeg kan slá fast, at forholdet nu efter lo- ven er det, at fiskerne fra Danmark og Fær- derne har ret til at fiske på de nævnte om råder, forsåvidt der er afgivet særskilt til- ladelse fra statsministeriet til de enkelte fiskerskibe Kun nogle enkelte fjorde er udtrykkeligt undtaget fra denne ret, og undtagelserne er fastslået udfra fiskebiologiske synspunkter, og i og forsig ikke fordi de pågældende ste- der måtte antages at være til sa rlig gene for den lokale befolkning. Hensynet til dén grønlandske befolknings særlige interesser skulle være varetaget der- igennem, at de fremmede fiskere i deres fis- keritilladelser og på anden måde har fået besked om, at de i videst muligt omfang skal undgå fiskeri på gronlændernes egentlige fiskepladser omkring de beboede områder. Tanken har som det fremgår af de af mig offentliggjorte meddelelser været den, at de danske og færosge fiskere skal be- stræbe sig for at være i kontakt med de lo- kale grønlandske myndigheder og fiskerior- ganisationer og således få klarher Over, hvor fiskeriet kan finde sted, uden at de lokale gronlandske interesser bliver krænket. Der har i sommerens løb nogle steder væ. ret fremsat klage fra grønlandsk side over. at særlig færøske skibe ikke synes at have taget tilstrækkeligt hensyn til de lokale eronlandske interesser, og at den henven- delse. der har været forudsat til myndighe- der og fiskeriorganisationer på Grønlands vestkyst, ikke har fundet sted. Det er end- videre anført, at de nye regler, derunder de forholdsordrer, der har været givet de frem- mede fiskere, ikke har ligget tilstrækkeligt klart for de grønlandske fiskere. Jeg må beklage, at de fremsatte klager i en række tilfælde ikke synes at have været uden grund, og jeg må måske i særlig høj grad beklage, at der ikke i højere grad end tilfældet har været, er blevet givet befolk- ningen her klar underretning om, hvordan den nye ordning var tænkt gennemført. Grunden til den opståede uklarhed skyldes i første række, at de oprindelige fiskeritilla- delser, der blev udstedt på et meget tidligt tidspunkt, ikke var fuldstændige, og altså ikke klart indeholdt de forholdsordrer, som jeg foran nævnte, samt at de nærmere drof- telser af det færøske fiskeri langs Grønlands kyst mellem grønlandske myndigheder og re- præsentanter for de færøske fiskeriinteresser på grund af misforståelser forst kom til at finde sted på et altfor sent tidspunkt. Der har således foreligget visse fejl, som man vel må beklage, men som vil blive ret- tet. forhåbentlig med det resultat, at uover- ensstemmelser mellem de færøske og forsa- vidt også de danske fiskere på den ene side og de grønlandske fiskere på den anden side formodentlig i det væsentlige skulle kunne undgås fremtidig. Med disse ord har jeg berørt den del af den nye ordning, der går ud på at give dan- ske og færiske fiskere visse rettigheder, som de tidligere ikke har haft. Med hensyn til de pligter af økonomisk art, som de danske og færøske fiskere må op- fylde, og som svarer til de ydelser, de grøn landske fiskere må præstere som bidrag til den såkaldte konjunkturudligningsfond, til lader jeg mig at henvise til den omdelt ekriftlige redegørelse. Den nævnte redegørelse er sålydende: I lov nr. 277 af 27. maj 1950 om udóvelse af erhverv i Grønland, hvilken lov trådte í kraft den 15. april 1951, er det bestemt, at der skal finde en konjunkturudligning sted af priserne til de grønlandske producenter, således at disse deltager i opsparingen i gode år til henlæggelse til tider, hvor priserne på navnlig fisk og fiskeprodukter viser nedad gående tendens. Í loven er der endvidere bestemt, at den gronlandske eksport normalt skal centralise- res í en salgsorganisation, hvis funktioner indtil videre varetages af Den kgl. grøn landske handel. Denne salgsorganisation skal i sin prisansættelse til de gronlandske og danske — herunder færøske — leverandorer tage konjunkturpolitiske hensyn, således at der i gode tider kan opspares en konjunktur- fond, der i dårlige tider kan benyttes til at holde højere priser til producenterne end af- sætningsmulighederne betinger. Disse regler har ligget til grund ved for- handlingerne med de færøske fiskere, de danske fiskeriselskaber, det danske selskab fsgriko«. der som bekendt bygger hoved- parten af sin virksomhed på det norske fis- keri deroppe, og endelig resultatet af for- handlingerne med Det danske Fiskeri-Kom- pagni i Tovkussak, Resultatet af forhandlingerne blev føl- gende: 1: Færð-forhandlingerne. Ifølge lagtingsbeslutning skal al færøsk eksport af klipfisk og saltfisk finde sted gen- nem >Førova Fiskasola«. Under henvisning hertil frafaldt statsministeriet kravet om, at fisk til eksport fra det gronlandske territo- rium skal sælges til den grønlandske salgsor- vanisation på betingelse af, at >Føroya Fiska søla< indbetaler en afgift til den grønlandske konjunkturudligningsfond. Kbningen af hele det grønlandske soterri- torium for færøske fiskere antoges at bevirke et merfiskeri på skønsmæssigt ikke under 10 &% (antagelig mellem 20 og 30 %). Aftalen kom herefter til at med »Foroya Fiskasola gá ud på folgende: 1) Der betales en grundafgift på 25 kr. pr. B. R. T. ved licensudstedelse. Ved 6.000 tons svarer dette til en afgift på 150.000 kr. 2) Der betales en gradvis afgift af merfiske- riet. Det udregnes, hvor meget der í 1959 er produceret pr. B. R. T. af deltagende fartøjer, som havde licens. Merfiskeriet beregnes herefter som den produktion, der ligger udøver dette tal, multipliceret || [—- ——"[—[—||—[—ÉÉ[|[|[ [ [[[———[—— ——roce——i (framhald 11) JAKOB JÓNSSON frå Hrauni: ALDUR med den samlede bruttoregistertonnage af skibe, der låser licens i 1951 og del- tager i fiskeriet. For de første 1.000 ts. af merproduktionen »etales kr. 2,50 pr. t. For de næste 1.000 ts, af merproduktionen »etales kr. 5,00 pr. t. For de næste 1.000 ts. af merproduktionen »etales kr. 7,50 pr. t. For de næste 1.000 ts. af merproduktionen etales kr. 10,00 pr. t. For de næste 1.000 ts, af merproduktionen »etales kr. 12,50 pr. t. For merproduktion herudover betales kr. 15.00 pr. t. Ved en merproduktion på 6.000 tons vil dette blive 52.500 kr. Forudsætningerne for denne aftale var: 1) Ordningen gælder for fisk, som fiskes fra færingernes fartøjer og sælges gennem Fiskasola. 2) Færingerne erklærer, at det er deres hen- sigt i videst muligt omfang at undgå fis- keri på gronlændernes egentlige fiske- pladser omkring deres beboede områder. 3) Ordningen er principielt uden virkning for 1952 og senere år. 1) Ved fremtidige ordninger vil det i 1951 konstaterede merfiskeri komme til at spille en principiel rolle. 5) Grundlaget for beregningen er, at disse bidrag til konjunkturudligningen ikke skal komme det færøske fiskeri til gode ved udlodning derfra. B: Forhandlingerne med de danske fiskeri- selskaber. Fiskeriselskaberne var interesseret i at få dispensation fra — ligesom færin- gerne bestemmelsen om tvungent salg til salgsorga- nisationen. Dispensationen blev meddelt på betingelse af afgiftsbetaling til konjunktur- udligningslonden. 10. apríl 1952 ADDA Forhandlingerne drejede sig derefter ho- vedsagelig om afgiftsfastsættelse til fonden. Følgende afgifter for de danske selskaber fastsættes: a: Af al fisk, fiskeaffald, rejer eller andre fiskeprodukter, som er tilvejebragt af fis kere bosat i Grønland, hvadenten de ind- handles fra fiskerne direkte eller gennem Den kgl. grønlandske handel, betales en afgift på 25 % af den faktisk betalte indhandlingspris. b: Af al fisk, fiskeaffald, rejer eller andre fiskeprodukter, af anden oprindelse end under a) nævnt betales en afgift på 4 % af indhandlingsprisen, dog at afgiften for den saltfisk, der fremstilles af råfisk, der ikke hidrører fra í Gronland bosatte fis- kere, er fikseret til et fast beløb på 1,5 øre pr. kg. Afgiften gælder kun for 1951. Da der medgår ca. 2 kg sløjet og afnakket torsk til fremstilling af 1 kg saltfisk, vil af- giften pr. kg saltfisk med en indhandlings- pris på 18 ore pr. kg herefter under a) blive 25 Op af 36 øre = 9 åre. Framhald Målingadeild til sølu Færøsit selur blandi- og rivi- maskinur og vørur å goymslu so sum lidna måling, fernis og aðrar rávorur til málingafram- leiðslu. Nærri við at venda sær skrivliga til felagið innan 8 dagar. P-F FÆROSIT, Tórshavn. fr ———— —— Helga: Stolin? Ásmundur: Ja, stolin, segði eg! Hilda: Hatta er ikki álvara, at tå heldur at nakar hevur tikið bátin frá tær? Ásmundur: Av sær sjålvum er hann ikki farin, — uttan at tað er gandur. Hilda: Tað var spell! Ásmundur: Tað er kanska minsti skadin, vid bátinum, men verri um nakar hevur verið so vitleysur at flota ari. Men eg hevði nú kortini nógv heldur tråd at tað var tú sjálv, ið hevði hongt myndina har, heldur enn at frændi hevði gjørt tað. Segði hann tær hvat tað var. hon skuldi minna teg å? Hilda: Hann segði ikki annað enn tað sum eg havi sagt tær frá beint nú. ikki eitt orð aftrat. Hann kom bara inn og hongdi myndina upp har og fór so útaftur. Tað var dagin eftir at brøðurnir í Útnesinum vóru þurturgingnir. Nei. fosturfaðir tín, hann talar sjáld- an um tað besta. sum hann hevur innanfyri hjá sær sjálvum. Hann sigur, al tað er mannsins náttúra, al vera eins og sjógvurin, at vera væl fýggjaður á botninum. men lata lítið av tí koma í ljósmála. (Hørð hvirla hoyrist úti. Hark fyri uttan). Helga: Nú kemur onkur. tað man vera frændi. Ásmundur (kemur inn. Tekur av sær húgvuna): Hetta varð veðrið. ið spurdist. Hilda: Er hann ikki við at linna? Ásmundur: Bið gud forláta tær. Linna, sigur tú? Sjó- rokið stendur niðan í túnið og hvirlurnar verða brátt so harðar. at maður stendur ikki á beinunum. Helga: Heldur tú at nakrir eru útrónir hiðani um leiðir ? Ásmundur: Teir munna ymiskt vera farnir undir í nátt. Bæði er streymurin harðnaður og so var eisini eyð- sæð at hann gjørdi vind. Tað kundi hvør rættsiktaður maður síggja. Helga: Og nú hava teir útvarpið eisini. Ásmundur: Útvarpið! Ja. ja. og barometur VIÐ ere og allan fjandan. men teir kundu líka væl verið farnir fyri tí. Nú brúkar eingin vitið longur síðan teir fingu øll hesi nútíðar tólini, teir duga hvørki at skyna á lofti ella sjógvi. Men vónandi hava teir nú kortini sitið heima á reyvini. Hilda: Har visti alt væl við í fjøruni. Ásmundur: Alt annað. Hilda: Var nú okkurt áfatt. Ásmundur: Ája. meira enn so. Hilda: Stóðu teir kanska óbundnir. Helga: Óløgini komu ikki niðan undir støðulunnarnar? Ásmundur: Huh. brimið loysir ikki knútar upp. Hilda: Nú. hvat var tað? Ásmundur: At? Eg fái meg illa at siga frá tí. Litli båt- ur er stolin. hann. Aldurnar á fjørðinum verða ikki at spæla vid, øtlar hann veðrið meira, sum líkt er til. (Storm- hvirla). Og hann øtlar. Hilda: Kann ikki onkur, ið kennir teg somikið væl, hava tikið hann í doktaraørindum suður um fjørð? Har livdist vánaligt inni í vág í dag. Ásmundur: Lat okkum vóna, at so er ikki, tí at doktarin er best staddur heima hjá sær sjálvum í nátt. Í kvøld hevur kanska so dánt verið fjarðrøtt, men nú ein hálvan tíma her eftir vildi eg ikki farið hann fyri nakran pening. hvør ið so bad meg. (Rættir sær á). Er Grímin ikki aftur komin úr hasum vælsignaða dansi enn? Helga: Tað er langt síðan hann hvarv úr dansinum, men eg helt at hann hevði fylgt Sonnu á Skála heim. Hon var einsamøll innaneftir. Ásmundur: Hetta var ein løta, hann valdi sær til at spáka við konufólki. stakkalur. Hilda: Á, tey hava nú kenst leingi, olmussudyrini, og tað er altíð høviskari ikki at lata kvinnurnar fara fylgisleysar heim. Ásmundur: Konufólkið kann ikki fara tvøran fótin fylgisleyst, nú í tíðini. Ég haldi at tað sømdi honum minni. at lata systir sína fara fylgisleysa heim í nátt- myrkri og illveðri. (Ristir høvdið). Men eg skilji einki enn av hesum við bátinum. (Hark uttanfyri. Jankad). Hilda: Kom inn! Frla (kemur inn og tey hyggja undrandi at henni): Gott kvøld. Eg så at her var ljós, so datt mær í huga at støkka innum. Hini: Gott kvøld! Erla (hyggur seg um): Eg gekk þara hendan vegin út- eftir til stuttleika, til at svala á mær aftan á dansin. Ásmundur: Ja, hann er óður. ið ikki trýr! Ganga sær til stuttleika í hesum harrans vedrinum! Helga: Og ert tå einsamøll? Erla: Tad var illa. at eg skuldi gera tykkum ónáðir so seint á kvøldi. Men eg så at tit vóru ikki løgst, og eg hugsaði at Valur kanska var komin higar. Ásmundur: Hví hevdi tú væntað at hann skuldi verið her?