týsdagur 31. mars 1953síða 2

31. mars 1953 FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR RAÐA P. M. DAMS Á FÓLKATINGI Framhald Hjemmestyreordningen var ikke alene en nyordning, men en nyord- ning. der hvilede på en nydannelse af frihedsbecrebet i forholdet mellem to broderfølk, der på frivillighedens grund ønskede at knytte deres skæbne sammen og dog ikke alene at bibe holde, men ogsú elæde sig over hin andens selvstændige kultur, særegne selvbe- iv og nationale særpræg og | l | præ; stemmelsesret paa de områder og med okonomiske og svarnaturliet hviler hos een. Den idc- hensyn til de særanliggender, hvor det stvrelsesmæssige an- mæssice nydannelse består í. at det skal stå de to parter. regeringen og hjemmestyret hver for sig eller i fæl- lesskab indenfor et meget vidt om- spændende område af sager til en hvilken som helst tid frit at bestemme hvilken sag eller hvilke sagomrader der skal overeå til hjemmestyret, Til illustrering af. hvor large og Irisindel MÁN Viste si ra rigsdavens og reverinven» side. kan jeg í denne forbindelse ikke undlade at anføre. at engang. da jeg på et politisk mode lancerede denne form for en løsnin af de deneange så stærkt omdebatte- { 15 | | Í rede naliðnale og slyrelsesmæssige problemer. udtalte formanden lol fol keflokken. ht Patursson. at det lød mevet smukt og koneshe nde Johann: besnærende. men der eksisterede ikke den statsmand í verden. der eik ind ådan ordnine. Men det skete. klove frisind fand les | den danske rig dag. hos den konge, Det siver for en Det storslæde ov danske regcrint Ur vi tak for. Det elemmer vi aldrig. Oe nu er der gået 5 år siden ny ordninvens vennemførel re. og jev lo sive. at den har indfriet mere, end man turde håbe. Den har vist sig at være det rigtige grundlag for det ide- elle samarbejde og samhorighedsfor- hold, som hele riesdagen. det danske folk såvel som en overvældende del af det færðóske folk verne ser. På Færderne blev der af modstan- derne hævdet, at lagtingets loveiv- nifgsmagt på de í hjemmestyreloven nærmere fastsatte områder ikke holdt for domstolene, Det samme blev an- ført af danske jurister som Poul Mey er. idet de henviste til grundloven at loveivnin paragraf, der siger. maglen er hos kongen og regeringen i forening, De påstod, al regeringen (i konven ikke kunne bortdelevere denne loveivninesmagt. hverken helt eller delvis, Men vi henviste til pro fessorerne Alf Ross og Poul Andersen | ov alle de jurister. der havde været med til at forme hjennnestyreloven V prof } det. at den í hjemmestyreloven nedfæl sorerne FesponstuIn fremvik dede bortdelecerine af løveivnines mavten Lil laetinget ikke stred imod HE undloven. Vore modstandere anførte ogsa o! angav det som et vægtiet moment. at i 1915. da erundlovens paragral loveivningsmagten ble vedrørende vedtaget, havde de lovgivende herrer næppe forudset muligheden af en bortdelegering af regeringens og kon- gens lovgivningsmagt, selvom det kun drejede sie om begrænsede områder for en meget stærkt afgrænset lille del af rigets indbyggere. Her stfller forholdet sig helt ander- edes, efter at forudsætningen for orundlovens lovgivningsparagraf nu tar været til fornyet behandling hos ofessorerne i grundlovsudvalget og í rivsdaven forinden grundlovens ved- tavelse. Efter forelæggelsen af det af den højtærede statsminister indhen- tede responsum fra de herrer profes- sor Alf Ross og Poul Andersen, hvori disse igen erklærer hjemmestyreloven hjemlet i erundloven. og efter at det samlede erundlovsudvale, hvor alle partier er repræsenterel, og det sam- HVAT ER OG VIL lede folketing ikke har reageret imod professorernes responsum og således må siges at have tiltrådt det, må al tvivl om lagtingets lovgivningsmagt på de i hjemmestyreloven nærmere be- stemte områder siges at være ude: lukket. Hvis der efter mit skon var nogen grund til tvivl om hjemmestyrelovens grundlovsmæssige lovgivningshjem- mel, kunne hverken jeg eller nogen, der går ind for nyordningen, stemme for grundloven uden en tilføjelse til S 3, Såfremt der ikke fra nogen af det høje tings medlemmer reageres imod min opfattelse, føler jeg mig i overensstemmelse med samtlige det høje tings medlemmer i dette for mig som færøsk repræsentant så afgørende spørgsmál. og jeg vil ikke alene stem- me for grundloven. men gøre mit til. at man gor det på Færøerne. sosialisman? (Framh. úr nr. 9) Tað sást eisini. hvussu teir alla staðni innan tær Sameindu ljóðirnar viðurkenna tær sosialistisku hugsjon- irnar í sambandi við hjálpina til lágt standandi lond (sjålvt um teir av dog: matiskum orsøkum helst vilja sleppa frå at:laka orðið sosialismu uppá ini Hetta er ein formur fyri kollvelt nyarbussan. ið ógvuliga avgerandi brytur frá ti eldru marvistisku koll- veltingarhugsanini. ið sigur, at:hilt veika og vånaliva í kapitalistisku sam- felagsskipanini skal mókast líðandi, so tað verður í einari kollveltingar- støðu, haðani sosialisman. sum ein Føniksfuglur Støðan í dag er ikki kollvelting og hevjar seg úr oskuni. sosialisma. hetta sjónarmiðið s ilur sev avgerandi frå ti fyrra av ti, al tað kallar á fólksins sjálvsluttøku. hin einasta prosessin, ið av sær sjálvum (vid »sjålvvirkandi kreftum«) er leið- in til kollvelting. ið knasar alla ment- an og civilisation. 6) Sosialisma uttan frælsi er ó- hugsandi. bert frælsi kann vissa okk- um eitt stættarleyst samfelag. tí har tað íkki er frælsi, mugu tað verða minst tveir stættir, ein ráðandi stætt- ur og ein kúgaður stættur. Hitt sos- jalistiska frælsið er óloysiliga saman tvinnað við hugtokini frælsi og hróð- urskapur. sosialistarnir kunnu ti ikki viðurkenna marka frælsið hjá øðrum í frælsisins nøkur rættindi, ið av misbrúkta navni: sosialistiska frælsið er frælsi felagsskapsins (»Vit eru eitt hlóð tú og ege), kapitalistiska frælsið er frælsi rovdjóranna (»Kti eg ikki ley. elur tå meg). sosialistiski javn udurin er javnaður bróðurskapsins. javnaður kapitalistanna er »hin hátt hevjadi lógini. ið noktur ríkum sum fåtækum at bidda javnaðurin fyri úti á gøtunum. at sova undir brúnni og at:stjala breyd« (Anatole France). Heimsins størsta svik er svikið móti frælsishuetakinum, »Kommunistisku« avitatorarnir taka frælsisnavnid fram og draga tað gjøgnum teirra agila- torisku meðan — sann- leikin er tann, at tey sokalladu ongantíð hvørki køstarennur. skommunistlondini« veruliga ella alment hava viðurkent S.t-boðskapin um mannarættindini. Eitt samfelag uttan frælsi kann aldri verða sosialistiskt, tess ymisku stig av økonomiskari »effektivitet« eru þert ymisk stig í raðnum av kapital- istiskari »effektivitet«. ið fevna frå oligarki moderatari liberalismu til (fåmannaveldi). Tey »kommunist- isku« londini vid statsøkonomi og einum lítlum valdsharraringi, hava eingi av sosialismunnar grundhugtøk- um. frælsi, javnadur og bróðurskap- ur, skipanin kann einans metast sum oligarki. tað. ið Jack London kallar »Jarnhælin«, hæddin av kapitalismu: Nr. 13 TORSHAVNAR LIKKISTUGOYMSLA hevur telefon nr. 706 ymiskir prisir JACOB C. JOENSEN snikkari munurin millum »kommunismu« og nasismu er verunliga einans litir og ord, Bædi hava tey felags, at tey vid frekjuliga at misbrúka navn sosial- ismunnar royna at villleiða fólkið. Henda heimsins mest ágrýtnu eyðræningar- »kommunisman« umboðar skipan til mergsúgving av arbeiðar- unum, ein valdsharraring, sum ein nýggjan yvirklassa (við gapandi av- erundum millum tær hægstu og lægstu løningarnar. munurin er 80:1). Tús- undtals frágreiðingar og vitnisburðar frá teimum óteljandi flóttarfólkunum, ið kropin eru gjøgnum smogurnar í jarntjaldinum. siga frá, hvussu træl- dómurin verður innførdur av nýggj- um, um miljónir av menniskjum, ið iva undir korum, id ein ikki vildi unnið uppá at givið húsdjórunum. og sum mugu træla fyri stýrið líka til tin seinasti lívsneistin slóknar. (Sí okina >Stalins slavelejre«. åtgivin av fria fakliga internationala). Sosialistarnir hava onga orsøk at øra bardagan á tveimum frontum. sardagin er framvegis millum sosial- ismu og kapitalismu, sjálvt um kap- Halisman skírir seg okkurt annað, byggir á hina sáliggerandi eginnytt- una ella bert á harðræði og villleid- andi og tápuliga propaganda. Onkur europeisku — javnadarmonnunum — lil vil Givad siga, at:støðan hjá vestur- verndarspurningin forbronglar hug: løkini. men ein eigur at minnast til. at javnadarmenn hava ikki víður kent hvonn sum hels dubbingarpoli- tikk. Verjan av demokratinum er tað avgerandi, og dubbingarpolitikkurin verður veikur og til lítla nyttu, um ikki heimshernaðurin móti fátækra- døminum samstundis heldur áfram. Tað. at danskir javnaðarmenn eru gingnir við til Atlantssáttmálan, er einki ástarband við kapitalsimuna, men ein neyðug samgonga við tað óhugnaliga fyri at verja seg móti tí versta. (Framh. í næsta blað). Grót og skervur. ØL, id vilja keypa skerv ella grót eiga at venda sær til kom- munukantórið. Grót og skervur megu verða goldin fyrst, áðrenn tey verða heimtað. Bilstjórar verða ámintir, at teir ikki kunnu heimta grót ella skerv uttan við einum limi av vegnevndini ella einum umboðsmann fyri kommununa. Froðbiar séknar kommuna FÆROSK MARGARINE VITA Ne1 VITAMINISERET FÆRØSKT PRODUKT