leygardagur 28. november 1953síða 4

Nr. 49 FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR P, M. DAM Í FÓLKATINGINUM P.M Dam: Det er første gang, jeg har lejlighed til at tale fra dette høje tings talerstol efter vedtagelsen og ikrafttrædelsen at den nye grundlov, hvorfor jeg tillader mig at sige et par ord i den anledning. Både jeg og min færøske kolega. det ærede medlem hr. Johan Poulsen, be- klager meget, at vi på grund af lagtings samlingen blev forhindret i at overvære den festlige og storslående åbning at denne historisk set skelsættende folke- tingssamling, der i kraft af den nye erundlov hviler på en kontinuerlig. men meget betydelig forenkling og demokratisering af folkerepræsenta- tionen. på humanisme. udbygning og fast beskyttelse af menneskerettig- hederne. hjemmenes og den enkelte borgers ret til at være sig selv, frit al tænke, tro og tale indenfor lovens rammer, og på den solidariske har- moni. der bør præge folkefællesskabet i den idelle velfærdsstat, vi alle omed på noget forskellige måde stiler imod. | fuld anerkendelse af de meget store værdier, den nye grundlov kan ska nke særlig den arbejdende befolk- ning, følte jeg det ikke bare som en pligt. men som en stor glæde i tale og skrift at yde min lille skærv til samling om den. Jeg ønsker derfor her fra dette høje tings talerstol på det hjerteligste at lykønske det samlede danske rige. erundloven af 5. juni 1953. Jeg el meget glad for. at Færdernes slalsrel- lige stilling er den í dag. at grundloven også omfatter den færøske arbejder- og fiskerbefolkning. tilsiger denne den samme beskyttelse, de samme kultu- relle voder. de samnie sociale Og arbejdsmæssige garantier, som den tilsiger enhver anden dansk statsborger Jeg er glad for. at jeg og en hvilken som helst anden færøsk folketingsmand har en erundlovsmæssig ret til fra denne talerstol at påkulde kollegernes opmærksomhed yg få deres hjælp til gennemførelse af de foran- staltninger. der er nødvendige. for á den færøske befolkning. hvadenten det drejer sig om fiskerne. arbejderne. landbrugerne eller på anden måde beskæftigede håndens eller åndens folk kan finde beskæftigelse og værdige kår. menneske Hvad den foreliggende sag angar. onsker jeg gerne at takke den hoj! ærede minister for fremsættelsen al forslaget til midlertidig lov for kærð erne om pantsætning af fanest. Pa anbefale forslaget til det høje tings vel S ialdemokratiel vegne villige vedtas else, Je føler mig OVET bevist om, at det høje tings medlem mer uden hensyn til partifarve er ind forstået med nodvendigheden af den i lovforslaget omhandlede hjemmel til optagelse af udrustningslån mod pant i forventet fangst. Fiskeridt. særlig havfiskeriel. på Færderne er desværri en langsom og omstændig forretning. der kræver en meget stor og langlristel kredit. Skibene er ofte 3--4 månede: på fangstfeltet ad gangen. Når de så kommer hjem med fangsten eller får den hjemsendt med særlige transport- skibe, skal den de få tilfælde, i hvilke den på forhånd med undtagelse af er solgt og føres direkte til markedet oplosses på Færberne og fora: »ejdes som klipfisk eller oplagres som saltfisk, indtil man engang ved lejlig ed kan få den afsat. og denne lejlig- ed kan desværre ofte lade vente længe já sig, ofte et år eller længere. Finan- sieringen af vort fiskerierhverv er der- for et mevet vanskeligt og mangesindet problem. det vanskeligste, vi har at Nærværende lovforslag låser kun en side af problemet, nemlig selve udrust- ningen, men forslagels ophøjelse til los vil være en værdifuld håndsrækning, særlige hvad angår udrustning til den nye form for sildefiskeri, havfiskeri. som man er slået ind på, og som man håber vil vise sig at være en værdifuld f fi del af det samlede færøske fiskeri. Dom foran antydet. og som jeg allerede i fjor her i det høje ting meget stærki henledte opmærksomheden på. har det dog været en del vanskeligere al opnå den tilstrækkelige mod pant i fangsten end f, eks. fin udrustnneskredi! sidste verdenskrig. Jez har på følelsen. at der er et misforhold tilstede, som hør rettes, Jeg vil derfor være den højt- ærede minister meget taknemlig. om man velvilligst vil undersøge sagen gore. hvad der kan gores for at få ryddet de mulige hindringer af vejen praksis ikke virker så radikalt og effektivt som før krigen. Skønt det måske strengt tagel ikk! som eor, at loven í hører under behandlingen af den fore: liggende sug, kan jeg ikke undlade H ! | også ved denne lejlighed at under strege. at den vigtigste og alt andet overskyggende side af vort fiskeris finansielle problem er tilvejebringelsen af den vældige kaj ital. der skal til for at forny vor fiskerflåde med f. eks. store hypemoderne dieseltrawlere og andre moderne fartøjer. der er í stand t eive vore færøske fiskere til virkelig at og den færøske befolkning í det hele tuget tålelige kår. Med egn kræfter kan færingerne aldeles ikke løse denn , 1 4 * for deres eksistens så Vigiige Opgave. Den brænder på mere e id noget at det. Jes kan derfor ikke. skønt der som agt ikk foreligger noge konkret forslag herom for det høje ti ladt være med at berøre denne side af vori fiskeris finansiering eller invester in sprobli m. Jeg ved, at det må have en stor betydning for mine ærede kol lever her í dette høje ting som mu ansvarlige for det færøske folks ve og vel at få forståelsen af, at del er her. der. og jee kan ikke det virkelig bra e anden vej at gå í denne sag end (il den høje regering og dette høje ting. hvilket oeså er under forberedelse, Da nærværende forlag er í over ensstemmelse med Færvernes lagting og landsstyres ønker. og da der er tala om en genganger, hvis nidhold og mo 28. november 1953 tiver i det store og hele er kendt af | hann vil, hann sleppur kortini ikki det høje tings medlemmer, finder jeg det unødvendigt at underkaste forsla- vet udvalgsbehandling. Nú trampadi Wang! Týsdagin helt Knútur Wang seg hava gjørt kvettið í álopsriði sínum á Dam og A.T. Dam stemmaði seg sjúlvan úl.< rópar hann við eleðirómi; men tekur so aftur í aftur, at hann kortin má viðganga, >løgtingið ejørdi ein feil vi dat krevja. at Dam skuldi fara úr leiðsluni tí harvið slepiu teir honum undan beinleiðis åbyredini sum hann avejørt hevur. 7ad var eitt * tal mislak.< Har skalt tú síggja! Nú kann sjátv- ur k, Wane síggja ein av teim ótelj- andi yfeilum<. fólkaflokkurin hin alvist hevur gjort! ibyredini ry tók tineid frá Dam og ber hana nú sjálvt saman vid landsstýrinum. Tað var Oivad mikið ímóti Dams vilja al lata ábyrgdina av drift A. T.s í hendur teirra. sum ejøgnum árini hava vis! við ålopum omaná álop. at lei einki volt hava viljað hesum felag. Men sjálvsagt. tå lingid setti ta treyt, al Dam skuldi frá. um teir vildu veila kommununi garanti fyri lán. =o hevdi hann einki annað val enn at fara. Dam stemmadi seg út rópat Wane í Dagblaðnum. Hondina á hjart að. Knúiur Wang. Hvussu heldur tú Daeblaðið heiði sæð úl. um nú Dam ikki temmad fyri hesum >ent al otitykkara? Mundi tað ikki tá ko við S-teigaðari yvirskrift á forsíðini. ið ljóðaði nakað soleðis: »Dam feldi málið um ábót til A. T. Dam drap Á. T.' Hann setti sín eena person fram um sakina! Hann hevur svikið arbeiðararnar á Tvør- ' OYri.< og nog nogv meira av sama sg. Ja, Knútur. í dag deilur iu, ti Dam sjordi, tað hann gjordt; men um hann 1 ikki hevdi stemmað fyr uppskoti tykk- ra. ið var eitt ultimatum, mundi tú tå ki gjort enn fleri knútar og bæði deilt og hoverað yvir Dam. ti hann ikki »stemmadi seg sjálvan út rn | Í hesi tíðini. tå flest øll útgerðar- feløg liggja við hópi av óseldum fiski og ikki hava tokan pening. ii lað ikki verið so løgið um onkur si nú A. T. ikki fekk soldið einar 6000 kr. til åselta líð. i løgm dur (7) fekk tineformanninur í hendi skjalid. har tingå varð kravt eftir hesum 6000 kr t lesa upp á opnum tingi móli Hum vanligum tingsiði. lað gevur fil! ik! vakui } KELI í hes nn mon! teir hava ålikid sær árnygdina fyri. Qo at Knútur Wang vð háðum hond um loftar álopi Føroy tíðindis ov in erkar vond hl 1 D ð al vera Í in Song ma egnu mn móti Dam, er ikki nak vvir, Hann skal þú káva út yvir allar teir >feilii brøðraflokkarnir. sam hand -fólkaflokkur. hava á samvilsku int. sprakla. sum So kann Knútur Wane undan, at landsstýrið hevur åtikid sær ábyrgdina av drift A. T.s. Tað er hvørki Dam ella tað nývalda lands- hvørki Dam ella tað nývalda driftsráð- ið. ið Knútur Wang skal fáa lagt undir hetta, Hvat er muuurin ? 'skum stýri: Undir sostalis (ey 3 árini 1947—50 sosialist arnar høvdu stjórnarvaldið í Danmark øktist framleiðslan í stórum. Fyrsta árið var økingin í ídnarframleiðsluni LÍ pst. annað árið 7 pst. og triðja árið aftur 11 pst. Framleislun øktist hesi 3 árini 1] tridjapart og í 1950 var hon 50 pst. hægri enn undan krignum. Framleisluøkinein orsakaði at fleiri hendur komu í arbeiði. arbeidsloysid vaks frá 135 í 1917 til 144 í 1948 til 151 i 1919 og víðari til 162 í 1950. Tá ið Hedtoft tók við vóru vøru- voymslurnar tómar, uttanlandaskuldin ðvnrstór, príslagið í útheiminum gekk skeiva leið. o. s. fr.. men hóast alt kundi Hedtoft í 1950, tá ið hann fór frá, vísa á. at vovmslurnar aftur vóru fullar. ídnaðurin stórvegis øktir. innistøðan hjá hóndunum størri, á. s. fr. 20 vørusløg vóru uppá bytissedlar. tå Hedtoft tók við. bert 3 vóru eftir, tå ið hann fór frá. Undir borgarligum stýrt: Aftuinå Hedtoft kom Eriksen Kraft tjornin og harvið afturgongdin. í 1952 var framleiðslan longu minkað við 5 pst. í mun til 1951. Vit kunnu nevna nøkur dømi um hesa afturgongd. ið er henda í pst. Neyðsynjarvørur 5 psi. Toyvøruídnaðurin 11 Skótoylramleiðslan 16 Træidnadurin | Papír- og grafískur idnadur 10 Oljumvlluidnadurin 17 Jarn- og metalidnadurin 10 Silvur- og elektropletidnadur 5 Carvariidnadurin 16 Framleiðsluindeksið fyri neyðsynjar vørur fall frå 109 til 101 og indeksið fyri framleidsluambod fall frå 119 til [13. Men somu tíð øktu tey flestu europeisku londini teirra framleiðslu munandi. So stórur munur er á. at hava eitt osialistiskt ella eitt kapitalistiskt stýri í landinum. Vad er óneyðugt at samanbera við okkara heimligu viðurskifti. Her hava fólkaflokks- og sambandsmenn stutt sagt steðga øllum arbeiði. selt tey bestu veiðuførini út av landinum og før! verkmannafjøldina út í eitt arbeiðs- sín líka í allari heimssøguni. alt saman sam leysi. 18 óivað ikki finnur stundis sum leir skerja keypiorkuna hjá fólki nýggjar skattabyrðir o. s. fr. Eitt tórhækka tollin. áleggja óhugnaligt rað av tiltøkum, ið hvor hevur verið verri enn annað og sum fort hava okkum út í eina vónleysa armóðs støðu.