leygardagur 16. januar 1954síða 2

Nr. 3 FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR 16. januar 1954 FISKIMENN 0G DIMMALÆTTING »Dimmalætting« vil vera javnaðarmenn eggja til fiskimanna- streiku og leggur so hesi orð aftrat: Det er et stivt stykke. Så meget mere som det í høj grad skyldes netop soci- aldemokratisk vejledning for den i pratisk kontraktpolitik uerfarne, ny F.-formand, at der ved af- af konflikten sidste forår ev indgået en langlinekontrakt, som tiltrådte F. slutningen af fiskerne blev opfattet som noget nær torræderi,« Eg må spyrja >Dimmalætting<. um tarra Erlend Patursson er meira >uer- aren i praktisk kontraktpolitik« enn tann sosialdemokratur, sum møtti fyri Suðuroyar fiskimannafelag. og la! meg seta nakrar aðrar spurningar fram fyri Dimmalætting sum t. d.: I. Meinar >Dimmalætting<. at sem- ingsmaðurin og reiðarar hava lumpað »den uerfarne og nytiltrådte formann fyri F. F.? IT. Var tað orsøkin til maðurin og reiðarar ikki vildu hava at semings- ein »erfarnan« gamla fiskimanna- felagsformann at vera tilstéðar ? Eg noyðist at nýta orð úr >Dimma- vid, at | lætting«, tá ið hon sigur: »Det er til- visse et stivt stykke«. Undirritadi visti ikki av. tå ið sått- málarnir vórðu smíðaðir. Eg havi ofta undrað meg yvir, hví eg eingi boð fekk. Men Dimmalætting« noydist eg at trúgva. aftaná at hava lisið al semingsmenn og reiðarar hava hildið. at tað var lættari at fáast við teir., sum »Dimmalætting« metir fyri al vera nýggir og »uerfarne i praktisk kontraktpolitik og nytiltrådte«. Men eg veit eini góð råd at leggja Dimmalætting« og tað er. at hon vendir sær til Landsstýrið og Løgting og biður allar. sum har sita. ganga fiskimonnum á moti og rætta lad, sum skeivt er. so vit sleppa frå streiku. Ég tori at svara fyri javnaðarmenn, sjálvstýrismenn og fyri tjóðveldis- menn, at hesir vilja greiða atkvøðu fyri at rætta tað. sum >fiskerne opfat- Kann sam- ter som nogel nær forræderi, »Dimmalætting« fáa nakrar bandsmenn og fólkaflokksmenn at stemma vid okkum. so verður eingin streika, Kunnu vit fáa teir? Hvat sigur »Dimmalætting« um tað? J. H. Danbjørg. . - — ——n= | 0 TELEFON TIL SKÚVOYAR Mikudagin legði J. P. Davidsen. løgtingsmaður, fylgjandi uppskot á ting vegna Skúvoyar kommunu: Undirritaða sóknarstýri loyvir sært hervið at venda sær til heiðraða løgting við umsókn at fáa eina telefon, so- leiðis at vit í framtíðini kunnu snakka runt oyggjarnar eins og allar hinar støðirnar nú kunnu gera, Tað skal framførast. at Skúvoyggin er einasta oygg í Føroyum uttan tele fonsamband og ófatandi. at tað skulu vera nógvir av Føroya løgtingsmonn- um, sum eru óvitandi um tað. Tess vegna skal sóknarstýrið siga frå, at hesi 3 (trý) seinastu árini hevur støðin í Skúvoy verið drivin við privatum radiomóttakara og einum gomlum heimabygdum sendara hjá telefonverkinum. soleiðis at bert hevur kunnast sentst telegrammir. tá ali hevur verið í besta lagi. Við serligari vælvild hevur hetta telefonsamband verið gjøgnumført og uppihildid hetta tíðarskeið við (móttakara) uttan nakra samsýning frá privatum eigindómi telefonverksins síðu. Tå ein bert hevur kunnað sent tele. eramm. hevur tað verið av serligari vælvild frá Sands-støð at doktaraørindi hava kunnað avereitst. Serliga frá 1950 hevur verið okkum lovað nýggj telefon, men enn er eingin komin. Tá tað ikki ber til longur við hesum lyftum. tá tað ikki kemur longur mugu vit biðja løgtingið taka sær av Á miðjum sumri seinasta ár skuldu fáa hesum. var okkum lovað at vit nýggja telefon uppselta tå um (triggjar) vikur. Tað kom tá ikki longur. At húgva á einari útoyggj við ålav- lagi ringum lendiplássi og ongari telefon er heldur torført. Vit skulu við hesum viðmerkja. al vit fråråda tinginum at góðtaka, at akkumulatorarnir. sum skulu driva tað telefon, sum uppsett verður í Skúvoy. verða førdir inn á Sand til uppløðing, lí tað skilja øll menniskju, at tað ikki kann koma at bera til — ein uppløddur akkumulatorur varar 6 (seks)) vikur í almindigheit hjá einum radio og væl minni til telefon at brúka til samtalur, so tað er eydsæd, at á slíkan hátt liggur telefonin í streymloysi? — Vit biðju um eins og aðrar støðir hava, at motorur verður uppsettur til uppløðiag av teimum akkumulatorum. sum skulu brúkast fyri at halda tele fonina gangandi. Tann telefon, sum vit skulu nýta, kann ikki verða avhengig av postveðri og allarminst um veturin. Hvussu ofta hava ikki privat fólk hjálpt við sínum akku frá sínum radio og ofta stór neyð hevur verið fyri telefon. Vónandi, at tað fer at bera til hjá Føroya Løgtingi at lata okkum fáa eina tíðarhóskandi og brúkliga telefon. Við hávirðing Skuø Søens kommune 2/1—54. Forstanderskabet for Dimon Undirskrivadi tingmaður loyvir sæl al bera málið fram á ting. Brekke. Á tingið, 12 januar 1954. J. P. Davidsen. LÆKNASTRÍÐIÐ Úr danska blaðnum »Revision« 1. sept. 1953 Interessant = Udrensningsaffære paa Færðt re. Befolkningen i Klaksvig har dannet Vagtværn og forhindrer Læger, som de ikke Ønsker, i at komme i Land. Læge Olaf Halvorsen, som Myndigheder og Læge- De slaar Kreds om forening ønsker fjernet, fordi han i sin Tid har været Vikar hos Frits Clausen og meldt sig som Læge paa Østfronten. Paa Færøerne var der kun 6 Prosent af Befolkningen, der stemte for den nye Grundlov, og det tyder paa, at Færingerne ikke lader sig drive til hvad som helst af dem, der angiver Tonen i Danmark. Denne Selvstændig- hed er kommet stærkt til Udtryk i en Lægestrid, hvor det ikke lykkedes at hidse Befolkningen op mod en Læge, man Onskede fjernet, fordi han havde været Vikar hos Frits Clausen. Bovrup, og havde meldt sig som Læge til Øst- fronten, uden dog at komme afsted. Hvis det skal være en Forbrydelse at være Militærlæge paa en Front, der bekæmper Kommunismen, ser det jo ikke saa godt ud for Lægerne paa Hospitalskibet »Jutlandia« og andre Læger. der har meldt sig til Korea. De hvad ikke engang Læge Halvorsen naaede, og D oO føj O har været ved Fronten, maa altsaa, hvis der skal være Mening i det. regne med ikke senere at kunne opnaa Stilling, hvis de da ikke ligefrem skal straffes. Læge Halvorsen blev 1. Jul; 1951 konstitueret som Læge ved Sygehuset í Klaksvig. da der ikke paa dette Tidspunkt kunde skaffes nogen anden, bemærkes der udtrykkeligt. Han skulde desuden være Sygekasselæge tor nogle af Indbyggerne i Klaksvig. Halvorsen kom fra Sygehuset i Thors- anv, men var ikke Medlem af Læge- oreningen, hvorfor han ikke kunde faa Betaling for Sygekassepatienter. Da 5. Maj-Galskaben gik over Landet, ik han en Misbilligelse for »unational Optræden« af noget saa fint som Lægeforeningens Overvoldgiftsret. Man dømte ham til at betale »Sagens Omkostninger« med 600 Kr., og da han naturligvis ikke vilde betale dette Belib, bestiller formentlig fordi at de, der Narreslregerne, ogsaa selv maa betale for dem, kan han ikke atter blive Medlem af Lægeforeningen. Foreningen har Medlemsskab, hvis han vil betale de Tokk Hjartaliga takka vit teimum mon tilbudt ham nyt um, ið komu úr Havnini higar heim á Sand at leika sjónleikin >Mongum brestur ætlan, og somuleiðis takka vit kvinnuni hiðani leikaði saman við teimum. Tað vóru úr bygdini, ið skemtiligar og góðar løtur. tit veittu okkum. Ungmannafelagið Virkið. 600 Kr., men det vil han altsaa ikke, hvad er let nok at forstaa. Læge Halvorsens Brøde var som nævnt, at han havde været Vikar hos Frits Clausen og gjort Forsøg paa at blive Læge ved Østfronten, Da Stillin- gen som Læge ved Sygehuset i Klaks- vig blev opslaget ledig søgte den kon- stituerede Læge, alsaa Halvorsen, den, men blev afvist efter de danske Vedtægter. I Stedet ansatte man Kom- munelæge Rubek-Nielsen, Vaagø. Ved Ansættelsesmødet var kun 3 af Bestyrel sens 5 Medlemmer tilstede, og de 2 Folkeflokkens Repræsentant. Robert Joensen, og Socialdemokratiets andre, Repræsentana, Folketingsmand Mohr Dam, gjorde senere Indsigelse og blev volsomt støttet af Befolkningen, der var tilfreds med Halvorsen og ligeglade med det Pjat, han blev beskyldt for af overophedede Revsere. Halvorsens Tilhængere henvendte sig nu til alle mulige Instanser, ogsaa ved en De- putation til København, men fik Af- slag.Da Rigsombudsmanden og Lands- lægen kom til Klaksvig for at faa en Forhandling med Halvorsen forhind- rede en iruende Menneskemængde dem i at gaa i Land. Da den ansatte Læge, Rubek Nielsen, den 1. April kom kom til Klaksvig for at overtage sit Embede, forhindrede Befolkningen ogsaa ham i at gaa i Land. Klaksvig- erne dannedd nu Vagtværn, og alle Skibe. der anløb Havnen, blev under- sogt. Hospitalsinspektør Bonnevie, Thorshavn, der kom til Klaksvig i et andet Ærinde, for at ordne, nogle Regnskaber, blev ogsaa forhindret i at komme i Land, da den ophidsede Folkemængde troede, at Rubek Nielsen ogsaa var om Bord og skulde smugles i Land. Den store Baptistmenighed i Klaksvig har ogsaa sluttet sig til Hal- vorsen, der af Befolkningen betragtes som en dygtig og personlig tiltalende Læge, der har skaffet Orden paa Syge- huset. Myndighederne har forsøgt baade med Mægling og Trusel, men intet har hjulpet. Halvorsen er stadig Læge i Klaksvig. Nogle danske Blade staar uforstaaende overfor Klaksviger- nes Opførsel uden at tænke paa, at også Færøerne har været besat Land. Den uvarslende engelske Besættelse af Øerne var uvelkommen untagen for Basemagerne, men da Færingerne ved alle Lejligheder nu bagefter faa Besæt- telsesmagten præsenteret som Venner forstaar de ikke, at Halvorsen skal kaldes »unational«, fordi han under Krigen ønskede at udføre en Læge- gerning ved Fronten og har været Vikar hos en dansk Læge med en Anskuelse end den, der ved Magtudfoldelse blev anden »demokratisk« fastslaaet som den eneste lovlige efter 5. Maj 1945. Færingerne har altsaa bevaret det sunde Omdømme, der er gaaet tabt hos de bestemmende i Danmark. eN