leygardagur 20. mars 1954síða 4

| re re Sø Nr. 12 »Den faste voldgiftsret.« Framhald av 1. sidu. den Organisation er derefter forpligtet til saa snart som muligt at give den klagende Organisation en tilsvarende Meddelelse om Navnet paa sin Repræsentant ved Mæg- lingsmødet. $ 5. Lykkes det heller ikke paa denne Maade at opnaa Enig- hed, skal Sagen, for saa vidt den angaar forstaaelsen af en foreliggende Priskurant med almindelige Bestemmel- ser eller en almindelig mel- lem Organisationerne bestaa- ende Overenskomst, forelæg- ges en Voldgiftsret til Afgø- relse, hvis en af Organisa- tionerne forlanger det; og ingen Arbejdsstandsning som følge af saadan Uenighed maa finde Sted, før de nævn- te Regler er iagtagne. Í fortolkningini av grein 5 stk. 1 verður m. a. sagt soleiðis í »Lands lov og ret«: I $ 5 Stk, 1 er det fast- slaaet, at en faglig Strid, der drejer sig om Forstaaelsen af en allerede bestaaende Over- enskomst, ikke maa resultere i Arbejdsstandsning, men skal, hvis Mæglingen mis- lykkes, afgøres ved en faglig Voldgift, hvis en af Parterne kræver dette. Grein 4 í lógini um fasta gerðar- rættin sigur, hvørji mál kunnu latast rættinum til avgerðar. Sam- FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR almindelige Domstole af- | sáttmálatrætuni eisini avgerandi. band við núverandi sáttmálatrætu | hevur millum annað stk. 3 í punkt B í grein 4. Hetta punktið er so- ljóðandi: eller omvendt naar en Arbejderorganisation går sig skyldig i et Forhold, eller Medlemmer af en saadan i Fællesskab foretager noget, hvorved en Overenskomst med en Arbejdsgiverorgan- isation krænkes, kan den Organisation, hvis Ret eller hvis Medlemmers Ret er krænket, paaklage dette Forhold ved at indklage den paagældende modstaaen- de Organisation for Vold- giftsretten. Punkt 7 í somu grein er soljóð- andi: Naar en Arbejderorgani- sation eller Medlemmer af samme paa lignende Maade í Strid med bestaaende Over- enskomster, Votdgiftskend- elser eller den heromhandl- ede Voldgiftsrets Dom iværk- sætter eller forsætter Strejke overfor en Arbejdsgiverorga- nisation eller Medlemmer af samme, henholdsvis overfor en Enkeltvirksomhed, kan Ar bejdsgiverorganisationen, henholdsvis Enkeltvirksom- heden, sagsøge Arbejderorga nisationen for Voldgiftsret- ten. Vidvikjandi såttmålastridi og teimum vanligu dómstólunum sigur punkt B. I. í grein 5 soleiðis: B. 1. Hvor der haves Ret til Søgsmaal ved Voldgifts- retten, er Søgsmaal ved de Oprøret i Klaksvig Information den 22. febr. 1954 Nr. 229. Et par spørgsmål til Informa- tion og nogle Betragtninger i Ån- ledning af Bladets Spidsartikel for Torsdag den 18. Febr. Kritikken af Rigsdagen — und- skyld Folketingets Måde at prakti- sere Demokrati paa kan jeg fuldt ud underskrive. Bladet oplyser: For nogle Aar siden ansattes Frits Clausens Vikar — Læge Halvorsen, paa Sygehuset i Klaksvig. i. Hvem ansatte læge Halvor- sen? 2. Var de ansættende Myndig- heder vidende om H.s Meriter un- der Landets Besættelse? 3. Hvor- for ansatte man ham saa? Information skriver videre, at Dønningerne fra Krigens Begiven- heder hernede aldrig naaede de fjerne Øer. 4. Hvordan i Alver- den kan Bladet da mene, at Be- folkningen paa de Øer, hvor Læ- gen i en Aarrække har virket og er bleven populær, nu saa mange Aar efter skal kunne forstaa, at Stymperen nu pludselig skal af- skediges, vel sagtens af de samme Myndigheder, som i sin tid ansatte ham? 5. Hvor ligger til syvende og sidst Ansvaret for Oprøret i Klaksvig? Færinger betragter, ligeledes ifølge Information, raat Overfald som noget af det foragteligste sig imellem, og drab er ukendt der- oppe. Paa den Baggrund mener jeg, at Myndighederne, baade naar de skal behandle denne og andre Færøsager, bør moblisere al den Taktfølelse og Klogskab, de even- tuelt er í Besiddelse af, da det vel næppe kan være deres Opgave at indføre de samme Retstilstande paa Færøerne, som raader her- nede, hvor Overfald og Mord snart sagt hører til Dagens Orden. (Fork, af Red.) N. Christiansen, Lærer. Kastrup. skaaret, dog er den enkelte Arbejder ikke dermed af- skaaret fra disse at søge sig tilgodehavende arbejdsløn tilkendt, medmindre Organi- sationen under Søgsmaalet for Voldgiftsretten har fra- faldet saadan Ret paa Arbej- dernes Vegne. Ein gerðardómur kann ikki appelerast. Um hetta sigur grein 16 soleiðis: $ 16 De af Voldgiftsretten af- sagte Domme bliver at fuld- byrde som endelige og ret- skaftige Domme. Idømte Sagsomkostninger bliver at tillægge — Voldgiftsrettens Kasse (jfr. $ 3). 2. mai 1934 er gjørd fylgjandi broyting i lógarinnar grein 17. Vit endurprenta tann partin av hesi grein, ið hevur áhuga í hesum máli Ved en Organisation for- staas í denne Lov enten en Flertal af Arbejdsgivere der beskæftiger Arbejder ved Industri, Haandværk, Han- dels- og Kontorvirksomhed, Landbrug, Gartneri, Jord- og Transportarbejde, og som ved en dem alle forbindende med en Flerhed af Arbejdere indgaaet Overenskomst mod Overholdelse af visse Pligter fra Arbejdernes Side er for- pligtede til at yde disse visse Arbejdsbetingelser, naar Arbejderne beskæftiges af dem ved de nævnte Virksom- heder, eller en Flerhed af Arbejdsgiverorganisation el- er en Enkeltvirksomhed ind- gaaet Overenskomst mod Overholdelse af visse Pligter er tilsikret visse Arbejdsbe- tingelser, naar de nævnte Ar- bejdere beskæftiges hos de paagældende Arbejdsgivere. Foroya arbeid- arafelag hevur adalfund i Havn tysdagin 23. i h. Tá stevna umboðsmenn fyri arbeiðskvinnu- og arbeiðs- mannafeløgini til Havnar at við- gera dagsins spurningar. Venk- fallsspurningurin kemur ivaleyst til umrøðu. Í hini vikuni heitti Erlendur Patursson á bygdar- feløgini um stuðul undir verkfall- inum, men tey flestu svaraðu aft- ur, at tey ikki vildu taka støðu til tílíkar spurningar, uttan so at teir komu gjøgnum meginfelagið Før- oya Arbeiðarafelag. Seinni hevur Erlendur so vent sær beinleiðis til meginfelagið. Óvist er, hvørja støðu felagið tekur. Vend kann vera komið í verkfallið til týsdag- z in, og ivaleyst verður dómurin i 20. mars 1954 Fylgjandi brot úr dómspremiss- unum fara helst at krevja gjølla kannan, áðrenn endalig støðutak- an kann fara fram: ylfølge normens 3 5 maa strejke ikke finde sted í an- ledning af retstvister í over- enskomstperioden. Da den af de sagsøgte den 1. marts 1954 bekendtgjorte strejke maa anses for at være ulovlig, allerede fordi den er at brud paa normens $ 5......< Einar Waag og Villi Serensen Blaðstjórin á 14 sept. (í løtuni ein skúladrongur) hevur verið so heppin at fáa fatur á teimum tíðindum, at blaðstjórin á hesum blaði seinasta sunnudag var í Klakksvík. Tað má hann jú hava loyvi til, men eftir 14. sept. at døma, var hansara stóra mis- gerð, at hann leitaði sær oman á Stangarbrånna, tá ið bátarnir fóru av- stað. At tað var óneyðugt við nakrari propagandu fyr; Klakksvikar útróðrar- monnum veit 14. sept. fullvæl, ti Klakksvikar útróðrarfelag hevdj longu sagt nei at fylgja banni Fiskimanna- felagsins, áðrenn Villi Sørensen nakran tíð kom til Klakksvíkar. Tað, at Einar Waag, ið er parteigari og reidari av einum av bátinum, fór umborð at tosa við manningina, mátti verið vána- ligt forsíðutilfar. Einar Waag er ikki limur av Reiðarafelagnum, og útróðrarbannið var sum kunnugt ein- ans vent móti limum av Reiðarafelag- num. Klakksvíkarbátarnir rógva allir út, og hesa vikuna hevur veiðan verið av ti allra mesta, so tað er einkj at ivast í, at útróðrarmenn eru samdir um, at veiðiligir vóru teir — bryggjarin og skúlanæmingurin. Tórshavnar kommunuskúli. Foreldur ella verjar, ið ætla at lata børn í kommunuskúlan í komandi skúlaári, mugu siga frá í kommunu- skúlanum mánadagin hin 22. mars millum kl. 3 og 5. Eisini børn úr øðrum skúlum, sum komandi skúlaár ætla at ganga í kom- munuskúlan, eiga at siga skúlanum frá nevnda dag á sama stað og um somu tíð. Børnini eiga at hava koppaseðil við. Tórshavn. hin 15. mars 1954. Z. Sørensen. PANTING Tað verður her gjørt kunnigt, at dómarin hevur góðkent, at eftirstøður av kommunuskatti, húsaskatti og vatn- gjøldum fyri 5, 6 og 7 gjald 1953/54, og eldri eftirstøður, sum áður eru patn- aðar til einkis, verða innheintaðar við — er, — panting. Farið verður undir pantingina uttan aðra ávaring tann 6. apríl í ár. TÓRSHAVNAR BYRAD, tann 16. mars 1954.