leygardagur 21. mai 1955síða 2

NR. 21 SOSIALURIN Lægestriden í Klaksvig P. M. Dam hevur givið donsku blødunum eina frágreiðing um læknamálið í Klakksvík. Henda frá- greiðing kom øll í Social-Demo- kraten, meginparturin av henni kom i Dagens Nyheder og Land og Folk. Onnur blød tóku bara partar burtur úr henni. Vit prenta greinina upp aftur í hesum og komandi blaði. Hvorfor? Rebeller oprørere, ganstere ord me dalt andet end hyggelig klang. Dis- se ord finder man i pressen som grund- tonen } dens omtale af der fylkes omkring læge lægekonflikten í Klakksvík. Under indtrykket af at en sádan gene- befolkningen. Halvorsen i tilgiv at jeg siger det så hårdt ralisering er ensidig og efter mit skøn er en for afstumpet og lidet forstående behandling af en folkestemning og kun stykker må det kan være til skade og slå i netop det. man vil bevare, måske være mig tilladt at give en ana- lyse og fremstilling af sagen, hvor også noget af det som hidtil be- eller viden tages med. i mangel af forståelse og ikke er vidst bedre kommet med i billedet Indledningsvis undlader jeg ikke straks at oplyse, at jeg lige så lidt som min færøske folketingskollega år. Poulsenhavde noget at gore med læge: striden. førend den var kommet i hård- knude. Vi var i Danmark, da den star- tede og under hele dens første fase og forhand- med moder, deputationer med lands- linger sygehusestyrelsen, rigsombudsmanden og lagtings- Dette styret, medlemmerne. være sagt som svar på de mer eller mindre forblom- mede hentydninger om politisk speku- lation i den fra min side. Alt har sin årsag, sin forklaring — og man siger: at forstå er at tilgive. Er der virkelig kun tale om tøjlesløs og hemningsløs vildskab fra ca. 1/5 af den færøske befølknings side, eller be: ror denne for alle parter så ubehage- lige Klakksvikaffære for en smidighed, væsentlig del på manglende psyko- logisk indsigt og forståelse fra myndig- hedernes side? Hvad er så den egentlige årsag til Norderingernes kamp for at fá lov til at beholde Halvorsen? Man skylder fald at core et hæderligt forsøg på at É g g |] Norderingerne i hvert blive klar herover, at forstå dem, i alle tilfælde det i deres bevæggrunde, der hviler på et etisk grundlag, selv om der er tale om følelser, ja selv om man skulle finde, ståede, usæ vani ige og overeksponere- t der er tale om misfor de følelser. Drejer det sig om kamp for kampens skyld, eller er der tale om en hæ makt mod en bestemt person eller institu- tion, elier er det kun lægelige og men- neskelige og etisk set forsvarlige grun- de, der er oprindelsen til den spot rejsning af folke: ningen Í il the d Le | Í en 1 ———— ———————— — »——…—…|————|——e—|v|r Norderingerne altid har haft ord for høre til den dygtigste mest stræb- roligste og mest besindige del Der kan føl- gelig ikke være tale om nogen kamp somme. af Færøernes befolkning, for kampens skyld. På det tidspunkt, da på Norderderne så godt som enstem- befølkningen mig fremsatte en protest imod forbi- gåelsen af læge Halvorsen ved udnæv- lakksvík. sit hovedrygstød i nelse af sygehuslægen i tuvde landsstyret Klakksvik og taget idet en af landsstyremændene. folkefløkksmandan Håkun var blevet valgt ind i lagtinget af be befolkningen i det hele Djurhuus, olkningen på Norderøerne. særlig Klakksvikingerne, de flertal. lagtingsmand af Norderingerne havde } Klakks- de valgt ham til borgmester í vík også med et stort flertal bag sig. med et overvælden- Foruden at være valgt til Befolkningens kamp for Halvorsen er således hvert fald j sin oprin- delse — heller ikke nogen obstruktion eller boykot af landsstyret, ligeså lidt som der kan være tale om en politisk hævnakt mod en enkelt person som f. eks. landsstyremand Håkun Djurhuus. At behandlingen af sagen straks fra begyndelsen ikke har været uden et vist politisk islet fra et landsstyremed- lems side kan næppe nægtes, Forhol- det for landsstyremand Håkun Djur- - stillede at mens han og huus vedkommende stiller sig nemlig således folkeflokken som nævnt havde sin stør- ste styrke i vælgerne på Norderøerne, hvilke vælgere det naturligt var meget landsstyremanden om at gore for hr. at bevare, er det ingen hemmelighed, at han har følt og føler sig kalder til at være beskytter af og talsmand for dynastiet Kjølbro. der på grund af familieforhold står i opposition til læge Halvorsen til fordel for den anden læge E. R. Nielsen, der af bestyrelsen blev udnævnt til overlæge ved Klakksvik sygehus, Hr. landsstyremandens store vælger- korps på den ene side og så forholdet til Kjøl bros har sl flikt og gjort det vanskeligt for lands- sygehus: kab; en indre kon- styremand Håkun Djurhuus og lands: styret i det hele tager til fra starten af at indtage et klart og utvetydigt stand- punkt til lægekonflikten. som antydet straks kom til at præget af et internt folkeflokkspolitisk som derved hære problem. Med andre ord: Håkun Djurhuus stærke personlige til- | landsstyremand knytning til Norderøernes vælgerskare finder man forklaringen på lagtingets og landsstyrets åbne døre for de ende- re løse forhandlinger og modtagelser af deputationer fra »protestanterne«, mens hans særlige forhold til Kjølbros, incl, den yngre Kjølbros svoger, læge E. R. Nielsen, forklarer det negative KUNSTGØDNING KALKSALPETER 18%o SUPERFOSFAT (grannuleret) 50% KALI AMONSULFATSALPETER NITROPHOSKA Største lager — billigste priser mod kontant betaling. A.S Valdemar Liitzen, Thorshavn. TELEFON 1020 TELEFON 1020 Hovuðsskrivstova TORSHAVN Tlf, 1350 Bankin er opin leygardag FÆRØSK MARGARINE Vita No I | VITAMINIS FÆRØSKT PRODUKT! = P-F. FØROYA BANKI Stovnaður 1906) Renta av innskoti við uppsøgn uppá 3 mánaðar 4 pst. p. a. 10—12 og 14—16 — | Suðuroyar deild opin kl. - 10—12 og 13—14 — | Suðuroyar deild : | TRONGISVÁGI | TIf. 32 Leygardag 10—12 10—12 og 13—15 SERET FINT PRODUKT 1955 21. MA! TTL AA AA [AAA fAÅ [AA [AÅ AA ÅAÅAÅA AAA AfÅA AA [AA f[Åf f[ÅAÅ [AÅ Å[ÅAÅfÅfÅf Éf[ ff ffÅ[[ [ÅÉ[f[ [[É [| Timbursmíð. Tað er altíð best at lata fak- útdannaðar meistarar útfera ar- beiðið tí tað verður best og bíligast. Eg átakið mær at gera fyrsta flokks trappusmíð — gamlar trappur kunnu eisini >moderni- sérastx. Annars alt annað timbursmíð. Snúgvið tygum til JÁKUP FUGLØ timburmeistara Klakksvík. resultat af landsstyrets og myndighe- dernes ihærdige forsikringer og for- klaringer med hensyn til, hvor gerne man ville imødekomme Norderinger- nes ønske. og man havde, blev det be- tonet, gjort hvad man kunne, men det hele var strandet på læge Halvorsens vægring ved at betale omkostningerne ved en voldgiftssag. ca. kr. 600.—. hvorved han kunne få sit medlemsskab til lægeforeningen í orden, Læge Hal- vorsens faglige kvalifikationer havde til. De således til at be- ingen noget at sige var i orden. Pefolkningen fik gynde med den forståelse, at landssty- remedlemmerne såvel som sygehusbe- styrelsens formand rigsombudsmanden Vagn-Hansen og de lagtingsmænd, der havde sym- ville deres til, at de kunne imødekommes. Det er antydet, at deltog i forhandlingerne, pati for deres onsker og gore den danske presse blevet sociale strømninger også har spillet en vis rolle med hensyn til fremkomsten af protesten imod forbi- gáelsen af læge Halvorsen til fordel for svogeren til den unge Kjolbro, idet man hævder, at arbejderne og fiskerne denne protest har fundet afløb for deres naturlige reaktion mod en enkelt families økonomiske hegenomi på ikke bare Norderderne, men også en stor del af Færøerne. At disse strømninger har været og er til stede, erkendes. og at de under lægestridens udvikling er kommet til at spille en rolle er muligt, eftersom — for at være i krigsterminologien — kernetropperne omkring læge E. R. Nielsen udgøres af Kjølbros familie med følge. Men jeg mener dog ikke, at disse strømninger har haft nogen indflydelse på den spontane rejsning af folkestemningen til fordel for læge Halvorsen, idet denne folkestemning går tværs over alle partilinjer, Det er min overbevisning, at det er læge Halvorsens lægegerning i de to år, han har arbejdet i Klakksvík hans puritanske livsførelse i forbindelse mød det stærke religiøse sindelag, han læg- ger for dagen, som har bjergtaget be folkningen, der som antydet er meget religiøs, Man kan have forskellig opfattelsø af religion, askese, hvad der er virkelig hvorvidt læges redebonhed og gøde dygtighed eller bare rutine, Í. eks. vilje til udførelse af sit arbejde på alle ;enet uden hensyn til patien- tens rang, stilling økonomis ke kår og betalingsevne kan betragtes at være af usædvanlig opofrende karakter o.s.v. Hen det er en kendsgerning, at en større muligheder end de re mennesker til ved sit ar 4. síðu. Framh.