sunnudagur 24. juni 1956síða 1

SOSIALURI BRØDRALAG FRÆLSI JAVNADUR | NR. 25. LEYGARDAGIN 24. JUNI 1956 29. ÁRG. DANSKA STÓRVERKFALLIÐ — sæð frá sjónarmiði arbeiðaranna Eisini í Føroum varð dúgliga tjakad um seinasta verkfallið í Danmark. Eina best verður hetta mál lýst við at draga fram, hvat De samvirkende Fagforbund, — høvudsleidsla arbeidaranna — lat seta á prent aftaná verkfallið. Skriv D. s. F. er soljóðandi: Den danske arbejderbevægelse har siden sin oprindelse stillet sig på lo- vens grund, og på dette grundlag er de hidtidige store økonomiske, sociale og kulturelle fremskridt opnået. f overensstemmelse hermed har fag- bevægelsen stedse erkendt, at arbejds- forholdene bør ordnes ved kollektive overenskomster, som begge parter skal respektere, og at retstvisler í overens- komstperioden skal afgøres på frede- lig vis af de dertil oprettede fagrets- lige instanser. Fagbevægelsen vender sig derfor imod ulovlige strejker og alle forsøg på at underminere de pricipper, på hvilke de kollektive aftaler hviler. Fagbevægelsen anerkender det de- mokratiske princip og ansvar i sin or- ganisatoriske opbygning, der forudsæt- ter, at de af medlemmerne valgte le- delser handler på medlemmernes vegne under ansvar overfor disse. Kommunisternes mål er diktatur. Den kommunistiske bevægelsses mål er diktatur, partiherredømme og en fagbevægelse, der i et og alt under- kastes partibeslutninger. I de lande, hvor kommunisterne har magten, fast- sættes lønnen af staten, og strejker be- tragtes som sabotage, Lad os i denne forbindelse erindre, hvad der for ikke sá lang tid siden skete i det kommu- nistisk styrede Østtyskland, hvor rus- siske tanks nedkæmpede strejkende tyske arbejdere. De kommunistiske partier i de de- mokratiske lande misbruger disse lan- des frihedsrettigheder agiterer for ulovlige strejker og søger at udnytte enhver form for misfornøjelse med det formål at styrte det demokratiske styre og erstatte det med et dikatur efter fremmed mønster. Der er i dag udbredt utilfredshed blandt danske arbejdere, en utilfreds- hed, der er helt forståelig, når man tager arbejdsgivernes urimelige og af- visende politik i betragtning og de senere politiske begivenheder. Initiativet bevaret hos Social- demokratiet. Det vil imidlertid være uforsvarligt at lade denne utilfredshed udløse sig til gunst for et diktatursystems voldsme- toder. Fagbevægelsens ledere frarå- dede og advarede mod statsindgreb, og dette principielle standpunkt fravi- ger vi ikke. Vi erkender imidlertid den socialdemokratiske regerings vanske- ligheder som mindretalsregering og er klar over, at et politisk indgreb — på initiativ af et af de borgerlige partier i Folketinget — i form af tvungen voldgift var uundgåeligt, Man bør vel også have i betragt- ning, at det for den socialdemokratiske folketingsgruppe vejede tungt i over- vejelsen på deres side, at en fortsat opretholdelse af regeringsmagten frem deles bevarede initiativet hos social- demokratiet for den mulige gennem- førelse af folkepension og en ny og bedre skattelovgivning. Fagbevægelsens ledelse mente imid- lertid fremdeles at måtte fraråde ind- grebene ikke mindst fordi den mente, at en på demokratisk grundlag fore- tagen afstemning blandt arbejderne i ;sig selv var så fundemental for arbej- derbevægelsen, at den ikke måtte annulleres, Partiets standpunkt blev imidlertid udslaggivende for begivenhederne — og det gentager vi, at dette har en begrundelse, der også må overvejes og indgå i diskussionen om arbejderbevæ- gelsens fremtidige politik, en diskus- sion indenfor de faglige og politiske organisationer som alene er arbejder- bevægelsen, På den demokratiske socialismes grund. Fagbevægelsens reaktion på arbejds stridigheder kan og bør derfor ikke føre til, at arbejderne giver sig ind under kommunistisk ledelse og even- tyrpolitik. Vi stár fremdeles pá den demokra- tiske socialismes grundlag og vedken- der os denne politiks grundsætninger. Er der noget i vor politik, partimæssigt eller fagligt, der er forkert skal det rettes, men indenfor vore egne rækker og uden selvbestaltet indblanding fra kommunistisk side, Løsningen af fremtidens opgaver kræver en enig arbejderbevægelse. Dansk fagbevægelse fri, handler altid under ansvar. Vi er mod- standere af tvungen voldgift. Vi ønsker strejkeretten i vort demokratiske sam- fund bevaret, og vi må finde frem til strejkeregler, der sikrer, at en lovlig strejke i alt væsentligt kun rammer de arbejdsgivere som strejken direkte sigter mod. Det er tillige blevet klart, at fagbevægelsen tiltrænger en moder- nisering af organisationsstrukturen, og at den må gøre sig stærkere gældende i det politiske liv gennem en fyldigere repræsentation, Ytringsfriheden under konfliktsituationer kan som eksempler fra andre lande viser, opretholdes gen- nem forstandige overenskomstmæssige aftaler, Disse spørgsmåls rette løsning bør være udgangen af den situation, som fagbevægelsen nu befinder sig i, men dette forudsætter stærk afstand- tagen fra alle kommunistiske splittel- er men sesforsøg, Lad os derfor samle alle gode kræf- ter om Jøsningen af de store fremtids- opgaver, der frem for kræver en enig arbejderbevægelse. Fiskimessan 50.000 menniskjur vitjaðu fisk- arímessuna í Keypmannahavn, har eisini vit vóru umboðaðir. Av Før- oyingum sjálvum var okkara part- ur ikki serliga væl umtóktur; men útlendingar tykjast at hava hildið eitt sindur frægari um okkara lut. Á messuni varð selt fyri 100 | milj. kr. Hetta er ikki smávegis peningur. Í heyst — sept.-oktbr. — verður nýggj »fiskerimesse« hildin, og stjórin fyri hesi »messuni«, Kurt Lissá, heldur fyri í fráfaringar- rødu síni: — Messuleiðslan vónar, at tann vælvild, ein hevur hitt hjá myndugleikunum í samband við hesa messu, má halda áfram, nú ein fer undir at skapa 2. alheims- fiskarímessu. Henda vælvid er, sum ein vil skilja, ein treyt fyri, at ein slík fakmessa, har ein fjøld av útlendskum stjórnum luttaka, kann eydnast her í landinum.< — Heidursløn frå Carnegiefonden 15. juni býtti Carnegiefonden út heiðurslon til fólk, ið settu lív sítt í váða fyri at bjarga oðrum menniskj- um frá deyða. Stórstu peninga- lønina, 500 kr., fekk ein 15-åra gamalur drongur i Klakksvik, Karl Andreasen á Akursmørk. Bragdið, hann verður heiðraður fyri, og sum vit áður hava umtalað, er, at hann bjargaði 3. 12—14 ára gomlum dreingjum frá at drukna á Borðoy- arvík. Framleiðsla Dana Danska brúksfelagsblaðið Sam- virke sigur frá: Ein skal aftur til byrjanina av hesi old fyri at finna maka til ta framleiðslugking, Danmark hevur avrikað, sidan heimsbardagin helt uppat. Seinasta ár vunnu vit í alt 28.5 milliardir kr. ella næstan 75 psst. meira enn bara 8 ár framm- an undan, og sjálvt um ein ógvu- liga stórur partur av hesum stend- ur av prisøkingini, er hin veruliga framleiðslugkingin umleið 28 pst. Henda hækking er prógv fyri, at vit avrika meira enn nakrantíð áður. So mikið óferari er avreks- verkið, eftir sum teir arbeidsføru aldursklassarnir (15—16 ár) eru vaksnir minni enn hin samlaða fólkamongdin í tíðarskeiðinum. Tað eru vorðin fleiri børn og gomul enn hini arbeidsføru. Upp á fólkið er framleidsluøkingin frå 1947 til 1954 19 pst., men upp å tey arbeidsføru meira enn 23 pst. Upp á fólkið er hitt privata for- brúkið hækkað við 12 pst., men hitt almenne forbrúkið upp á fólk- ið er tvífaldað. Av allari landsinnkomuni fara nú tey 64 pst.ini til privat forbrúk, 11 pst. fara til alment forbrúk og 25 pst. fer sum nyggjur iløgu- peningur i vinnulívinum. Hin mikla herverndin fer við 3 pst. av allari tjóðarinntekuni. Grind, eingin roykur. Tyskvøldid doyði grind norðuri í Sundum. Hon varð funnin norð- anfyri og tí hildin til norðanfyri Streymin. Eini 150 løgdu beinini. »Her er roykur og eingin grind«, tók Jákup á Mon til orða; men so var ikki hetta kvold, tí har grind, men boð vóru ikki gjørd av henni. Ymsa staðni frættu tó menn frá grindini sum slatur, Hetta var t. d, tilfellið á Oyri — næsta bygd við hvalvánna. Teir, sum ikki vóru komnir eftir pørtum sínum, tå sedl- arnir komu út, fingu einki. Har var alt selt í skundi. Havnarfólk kundu soleiðis keypa sínar heimapartar í kjøtbidunum ígjár — 5 kr. kókið. Hevur telefonverkið ikki skyldu at gera grindaboð ? Høsnaungar til solu. P.f. Flogfenadur Tlf, 8 & 15. Viðareiði. Ídnaðarfelagið hevur fund hóskveldið 28. juni kl. 8 í KFUM. Allir limir eiga at meta. Tórshavn, hin 19. juni 1956. Gudmund Isfeld KUNNGERD Orsokað av turki kemur nú so lítið drekkivatn í vatnbrunnarnar, at vandi er fyri stórum vatntroti. Tað verður tí her gjørt kunnugt, at býráðið fyri at spara um vatnið letur vatnbrunnarnar steingja frá kl. 8 um kveldið til kl. 7 á morgni. Annars verður, so leingi vatntrot er, roynt at regulera vatnið so- leiðis, at hver býarpartur fær vatn 1—2 tímar hvønn dag. Samstundis verður heitt á allar borgarar um at spara mest mog- uligt um vatnið og ikki lata kranar standa og renna til onga nyttu. Um nakar verður varur við kranar, leidningar o. a. ið leka, eigur hann beinanvegin at siga býráðsskrivstovuni frá. Tórshavn, tann 15. juni. Tórshavnar býráð.