leygardagur 25. august 1956síða 3
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
25. AUGUST 1956
SOSIALU
Bladstj.:
Villi Sørensen.
Bo x 76.
Prentsmidjan á Heygsbreyt
TELF 1820
Frá løgtinginum
Skattalógin var til 1. viðgerð á
tingi týsdagin 7. august, Javnað-
„ arflokksins vegna talaði P. M.
Dam og málbar seg soleiðis:
Vísevari
FØROYA JAVNAÐARFLOKKUR
Tað ræður um at fáa broytt
skattalógina beinan vegin, tí so-
leiðis sum nú er, er tað ein partur
av fólkinum, ið ber allar byrð-
urnar, meðan ein annar partur
sleppur nærum skattafríur.
Nú megu vit gera eina skatta-
lóg samsvarandi sosialistiskum
hugsunnarhátti og sjónarmiði so-
leiðis, at skattabyrðirnar verða
lagdar á teir sterku herðarnar, og |
ikki sum nú á tey, ið minnst orka,
og sum kortini megu knógva undir
teirri tyngstu byrðuni.
Hví er ein tílík rættvís skipan
ikki komin í lag fyri langari tíð
síðan? Svarið er einans tað, at her
á landi situr tað kolsvarta aftur-
haldið við buktini og báðum end-
unum, tí verður málið um broytan
av skattalógini bara útsett og út-
sett ár aftaná ár. Men nú krevja
vit javnaðarmenn, at annað og
betur skil kemur í landi okkara,
og at tað verður soleiðis skipað
fyri, at eitt effektivt kontrol verð-
ur sett á stovn soleiðis at ikki hóp-
urin av fólki skal hava hovi til at
skriva sína sjálvuppgávu soleiðis,
sum viðkomandi er maður til og
finnur fyri gott, meðan arbeids-
fólk og fiskimenn og fastlonað
fólk verða kontrollerað til hvort
tveyoyra, meðan teir ið best orka
kunna flenna at tí heila, tí eingin
kann kontrollera og finna út av,
annaðhvort teir hava givið upp
rætt ella ovlítið.
Ein kann velja ímillum annað |
hvort at gera hetta ella hitt ella Í
at rinda skatt. Ofta hoyrir ein fólk
siga um henda ella handan stór-
mannin, at hann hevur ikki
mikið sum hundaskatt, tó at hann
og húsfólkið livir í yvirflóð vid
stási og ollum góðgæti. Slíkt skap-
ar illvilja millum fólk. Harfyri
ræður um at finna eitt skattalag,
sum skapar tilfriðsheit. Vit javn-
aðarmenn vilja ganga planøkono-
miska sosialistiska leið; men vit
eru ikki treiskir — tvørturim6ti
vilja vit tingast við aðrar flokkar
so
og royna at Íá
A
sum íáast kann undir tí kapitalist-
a tað besta úrslit,
iska stýrislagnum. -At fáa alt í
gott rættlag, so leingi sum tað
konservativa = afturhaldið hevur
buktina og háðar endarnar,
ikki
letur
nå einaferd gera, Men
seg
på
SOSIALURIN
Føroysk viðurskifti til umrødu
á fólkatingi.
(Framhald av rødu Dams:)
Fiskeriet pá disse omráder kræ-
ver som foran anført en kolossal
investering. En udvidelse af det
færøske fiskeriterritorium i lighed
med, hvad der er sket i Island,
ville ændre billedet med hensyn
til hjemmefiskeri på øerne i så
høj grad, at dette ville komme til
at opleve en renæssance og spille
en lige så stor rolle, som det hav-
gående fiskeri gør i dag; det ville
kunne udfylde et tomrum i fisker-
nes beskæftigelsesmuligheder og
derved virkelig muliggøre en høj-
nelse af den færøske levestandard.
Det var af så livsvigtig betydning
for den islandske befolkning at få
udvidet Islands fiskeriterritorium,
at islænderne for at gennemføre
denne udvidelse ikke veg tilbage
for den mest forbitrede økonomi-
ske strid, for ikke at sige krig,
med de engelske rederier og fiske-
riinteresserede.
Jeg foler mig overbevist om at
være í overensstemmelse med hele
det færøske folk, når jeg siger, at
en udvidelse af det færøske fiske-
riterritorium ér ikke af mindre
betydning for det færøske sam-
fund end den islandske territorie-
udvidelse er for islændingene,
hvorfor jeg tillader mig at lægge
den høje regering og det høje
tings medlemmer meget stærkt på
sinde ikke at spare nogen anstren-
gelse for, at færingerne kan opnå
i hvert fald lige så store fiskeri-
territoriale indrømmelser, som is-
| lænderne har vundet.
Efter at have berørt disse to
største vanskeligheder for det fær-
øske fiskeri og bedt om den høje
regerings og det høje tings hjælp
til overvindelse af dem føler jeg
trang til at udtrykke min tak til
den høje regering og det høje ting
for den ydede støtte med hensyn
til afsætningen af vore eksportar-
tikler, først og fremmest vor fiske
riproduktion. Jeg tænker særlig
på det spanske klipfiskemarked,
afsætningen af vore småfaldende
salt- og klipfisk på de øvrige syd-
lige landes markeder i Europa og
i Amerika samt på vor sildehan-
del med Rusland og andre lande
i den østlige zone. Uden kompen-
; sationshandel fra dansk side ville
: vor saltfisk-, klipfiske- og silde-
eksport have haft de største van-
; skeligheder at slås med.
Jeg har med dem største glæde
her i det høje ting været vidne til
og selvfølgelig personlig stemt for
en mængde goder og reformer.
Det må desværre indrømmes, at
den del af riget, der hedder Fær-
øerne, på disse områder langt fra
står på højde med dem øvrige del
sum sagt, vit eru tilreidar at ting-
ast og fáa tað frægasta úrslitið,
sum fáast kann.
|
|
af riget. Men den nye styrelses-
ordning på Færøerne havde det
som en urokkelig forudsætning, at
man med hensyn til disse områ-
der, der også er fællesanliggender
skulle med forenede anstrengelser
fra færøsk og dansk side hurtigst
muligt eliminere al forskelsstil-
ling. Det er i fortrøstning til
denne fælles grudindstilling, at
jeg glæder mig til en forstærket
dansk-færøsk indsats, så vi inden
alt for længe med sandhed kan
sige, at man på Færøerne er lige-
stillet med den øvrige del af riget,
hvadenten der er tale om alders-
rente, invaliderente, ulykkesfor-
sikring eller anden social forsorg
kombineret med eller indarbejdet
i en for hele folket gældende folke
forsikring, eller der er tale om ad-
gang til højere og lavere skoler
og undervisning af samme stan-
dard hjemme på Færøerne som
hernede, Det er klart, at initiativet
må komme fra færøsk side. Det
har desværre skortet noget herpå,
men jeg tvivler ikke om, at dette
misforhold vil ændre sig.
Ved ministeriets og landssty-
rets foranstaltning blev det for
nogen tid siden givet kulmineeks-
perten civilingeniør Marstrander
i opdrag at undersøge mulighe-
derne for en rationelt drevet
større kulminedrift på Færøerne.
Civilingeniør Marstrander har
foretaget denne undersøgelse, og
fra hans hånd foreligger en ud-
førlig rapport. Denne rapport er
meget positiv med hensyn til mu-
lighederne for en langt større kul-
produktion og til langt billigere
priser, end tilfældet er i dag.
Hr. Marstrander lancerer to
forslag, Det ene kræver en inve-
stering på 8—10 mill. kr., men
indebærer så til gengæld mulig-
hed for en forøgelse af kulpro-
duktionen fra 20000 tons årlig,
som man har i dag under de me-
get primitive former, til flere
hundrede tusind tons pr. år. Det
andet forslag kræver kun ca 1
mill. kr. og går ud på en moderni-
sering af den nuværende primi-
tive driftsform. Denne modernise-
ring med moderne små kulhug-
ningsmaskiner m. m, vil efter hr.
Marstranders mening også forøge
produktionen og gøre kullene bil-
ligere, om end ikke i så høj grad
som det store projekt. Der forelig-
| ger altså her konkrete forslag fra
"'øelig har
ai
en kulmineekspert. Det skal be-
mærkes, at hr. Marstrander en
overgang har været beskæftiget
i kulminedriften på Tverá og føl-
det nødvendige indgåen-
de kendskab til de lokale forhold.
I den seneste tid er der fra kyn-
dig side rejst spørsgsmål om,
hvorvidt det ville lønne sig bedre
på Færøerne al benytte kullene,
} .
særlig kulstøvet og den blanding
kul ler, der smides som
og
5
NR. 34
ubrugeligt på affaldsdyngerne
udenfor kulminerne, til fremskaf-
felsen af elkraft end at udbygge
vandkraften.
Man vil fra færøske side være
den højtærede statsminister og
den høje regering og det høje ting
meget taknemmelig for en vel-
villig og positiv behandling af det
færøske kulspørgsmål. Det er mit
håb, at man må kunne finde veje
til en positiv løsning, der inde-
bærer det fælles gode, at den for-
uden at være beskæftigelsesgiven-
de er valutabesparende, hvortil
kommer billigere kul til færinger-
ne og forhåbentlig også til den øv-
rige del af riget, idet en moderni-
sering og udvidelse af kulmine-
driften betyder eksport af kul
hertil. (Framhald.)
Av Tvøroyri
Rélant er innkomin vid 500 køssum
av agnsild til N. J, Mortensen.
Rankin hevur gjørt til at fara å
sild og man fara åt i dag,
Eisini Dråttur ger til at fara å sild.
Af [ff [| [ff [ff [|| [[[[—
Presidentvalið í U.S. A.
Presidentval verður í U. 8. A, i
november. og longu nú byrjar val-
stríðið, ið vanliga er ógvuliga hart
haryviri.
Hin demokratiski flokkurin hevur
stillað Stevenson sum valevni, og vara-
maður hansara verður Kefauver. —
Republikanararnir stilla Eisenhower
uppaftur, og varamaður hansara verð-
ur Richard Nixon,
Hann: Í morgin fari eg til påpa tin
og bidi hann um hond tina.
Hon: So — — og eg sum trúði, at
tað vóru bein míni, ið tær dámdi so
væl!
jord)
—
=
=
me skal De vælge
Hass-O-MatiC-
Den fås nv
i flere størrelser,
om
og den pynter Í 1"
- KN ra SE
ALSS IK HESA UNSS0120s5 ESS im
VALDEMAR LUTZEN
Telf, 1020 Thorshavn.
———""{I