Sosialurinarkiv
Sosialurin 1956-08-25, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 25. august 1956síða 3

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

25. AUGUST 1956 SOSIALU Bladstj.: Villi Sørensen. Bo x 76. Prentsmidjan á Heygsbreyt TELF 1820 Frá løgtinginum Skattalógin var til 1. viðgerð á tingi týsdagin 7. august, Javnað- „ arflokksins vegna talaði P. M. Dam og málbar seg soleiðis: Vísevari FØROYA JAVNAÐARFLOKKUR Tað ræður um at fáa broytt skattalógina beinan vegin, tí so- leiðis sum nú er, er tað ein partur av fólkinum, ið ber allar byrð- urnar, meðan ein annar partur sleppur nærum skattafríur. Nú megu vit gera eina skatta- lóg samsvarandi sosialistiskum hugsunnarhátti og sjónarmiði so- leiðis, at skattabyrðirnar verða lagdar á teir sterku herðarnar, og | ikki sum nú á tey, ið minnst orka, og sum kortini megu knógva undir teirri tyngstu byrðuni. Hví er ein tílík rættvís skipan ikki komin í lag fyri langari tíð síðan? Svarið er einans tað, at her á landi situr tað kolsvarta aftur- haldið við buktini og báðum end- unum, tí verður málið um broytan av skattalógini bara útsett og út- sett ár aftaná ár. Men nú krevja vit javnaðarmenn, at annað og betur skil kemur í landi okkara, og at tað verður soleiðis skipað fyri, at eitt effektivt kontrol verð- ur sett á stovn soleiðis at ikki hóp- urin av fólki skal hava hovi til at skriva sína sjálvuppgávu soleiðis, sum viðkomandi er maður til og finnur fyri gott, meðan arbeids- fólk og fiskimenn og fastlonað fólk verða kontrollerað til hvort tveyoyra, meðan teir ið best orka kunna flenna at tí heila, tí eingin kann kontrollera og finna út av, annaðhvort teir hava givið upp rætt ella ovlítið. Ein kann velja ímillum annað | hvort at gera hetta ella hitt ella Í at rinda skatt. Ofta hoyrir ein fólk siga um henda ella handan stór- mannin, at hann hevur ikki mikið sum hundaskatt, tó at hann og húsfólkið livir í yvirflóð vid stási og ollum góðgæti. Slíkt skap- ar illvilja millum fólk. Harfyri ræður um at finna eitt skattalag, sum skapar tilfriðsheit. Vit javn- aðarmenn vilja ganga planøkono- miska sosialistiska leið; men vit eru ikki treiskir — tvørturim6ti vilja vit tingast við aðrar flokkar so og royna at Íá A sum íáast kann undir tí kapitalist- a tað besta úrslit, iska stýrislagnum. -At fáa alt í gott rættlag, so leingi sum tað konservativa = afturhaldið hevur buktina og háðar endarnar, ikki letur nå einaferd gera, Men seg på SOSIALURIN Føroysk viðurskifti til umrødu á fólkatingi. (Framhald av rødu Dams:) Fiskeriet pá disse omráder kræ- ver som foran anført en kolossal investering. En udvidelse af det færøske fiskeriterritorium i lighed med, hvad der er sket i Island, ville ændre billedet med hensyn til hjemmefiskeri på øerne i så høj grad, at dette ville komme til at opleve en renæssance og spille en lige så stor rolle, som det hav- gående fiskeri gør i dag; det ville kunne udfylde et tomrum i fisker- nes beskæftigelsesmuligheder og derved virkelig muliggøre en høj- nelse af den færøske levestandard. Det var af så livsvigtig betydning for den islandske befolkning at få udvidet Islands fiskeriterritorium, at islænderne for at gennemføre denne udvidelse ikke veg tilbage for den mest forbitrede økonomi- ske strid, for ikke at sige krig, med de engelske rederier og fiske- riinteresserede. Jeg foler mig overbevist om at være í overensstemmelse med hele det færøske folk, når jeg siger, at en udvidelse af det færøske fiske- riterritorium ér ikke af mindre betydning for det færøske sam- fund end den islandske territorie- udvidelse er for islændingene, hvorfor jeg tillader mig at lægge den høje regering og det høje tings medlemmer meget stærkt på sinde ikke at spare nogen anstren- gelse for, at færingerne kan opnå i hvert fald lige så store fiskeri- territoriale indrømmelser, som is- | lænderne har vundet. Efter at have berørt disse to største vanskeligheder for det fær- øske fiskeri og bedt om den høje regerings og det høje tings hjælp til overvindelse af dem føler jeg trang til at udtrykke min tak til den høje regering og det høje ting for den ydede støtte med hensyn til afsætningen af vore eksportar- tikler, først og fremmest vor fiske riproduktion. Jeg tænker særlig på det spanske klipfiskemarked, afsætningen af vore småfaldende salt- og klipfisk på de øvrige syd- lige landes markeder i Europa og i Amerika samt på vor sildehan- del med Rusland og andre lande i den østlige zone. Uden kompen- ; sationshandel fra dansk side ville : vor saltfisk-, klipfiske- og silde- eksport have haft de største van- ; skeligheder at slås med. Jeg har med dem største glæde her i det høje ting været vidne til og selvfølgelig personlig stemt for en mængde goder og reformer. Det må desværre indrømmes, at den del af riget, der hedder Fær- øerne, på disse områder langt fra står på højde med dem øvrige del sum sagt, vit eru tilreidar at ting- ast og fáa tað frægasta úrslitið, sum fáast kann. | | af riget. Men den nye styrelses- ordning på Færøerne havde det som en urokkelig forudsætning, at man med hensyn til disse områ- der, der også er fællesanliggender skulle med forenede anstrengelser fra færøsk og dansk side hurtigst muligt eliminere al forskelsstil- ling. Det er i fortrøstning til denne fælles grudindstilling, at jeg glæder mig til en forstærket dansk-færøsk indsats, så vi inden alt for længe med sandhed kan sige, at man på Færøerne er lige- stillet med den øvrige del af riget, hvadenten der er tale om alders- rente, invaliderente, ulykkesfor- sikring eller anden social forsorg kombineret med eller indarbejdet i en for hele folket gældende folke forsikring, eller der er tale om ad- gang til højere og lavere skoler og undervisning af samme stan- dard hjemme på Færøerne som hernede, Det er klart, at initiativet må komme fra færøsk side. Det har desværre skortet noget herpå, men jeg tvivler ikke om, at dette misforhold vil ændre sig. Ved ministeriets og landssty- rets foranstaltning blev det for nogen tid siden givet kulmineeks- perten civilingeniør Marstrander i opdrag at undersøge mulighe- derne for en rationelt drevet større kulminedrift på Færøerne. Civilingeniør Marstrander har foretaget denne undersøgelse, og fra hans hånd foreligger en ud- førlig rapport. Denne rapport er meget positiv med hensyn til mu- lighederne for en langt større kul- produktion og til langt billigere priser, end tilfældet er i dag. Hr. Marstrander lancerer to forslag, Det ene kræver en inve- stering på 8—10 mill. kr., men indebærer så til gengæld mulig- hed for en forøgelse af kulpro- duktionen fra 20000 tons årlig, som man har i dag under de me- get primitive former, til flere hundrede tusind tons pr. år. Det andet forslag kræver kun ca 1 mill. kr. og går ud på en moderni- sering af den nuværende primi- tive driftsform. Denne modernise- ring med moderne små kulhug- ningsmaskiner m. m, vil efter hr. Marstranders mening også forøge produktionen og gøre kullene bil- ligere, om end ikke i så høj grad som det store projekt. Der forelig- | ger altså her konkrete forslag fra "'øelig har ai en kulmineekspert. Det skal be- mærkes, at hr. Marstrander en overgang har været beskæftiget i kulminedriften på Tverá og føl- det nødvendige indgåen- de kendskab til de lokale forhold. I den seneste tid er der fra kyn- dig side rejst spørsgsmål om, hvorvidt det ville lønne sig bedre på Færøerne al benytte kullene, } . særlig kulstøvet og den blanding kul ler, der smides som og 5 NR. 34 ubrugeligt på affaldsdyngerne udenfor kulminerne, til fremskaf- felsen af elkraft end at udbygge vandkraften. Man vil fra færøske side være den højtærede statsminister og den høje regering og det høje ting meget taknemmelig for en vel- villig og positiv behandling af det færøske kulspørgsmål. Det er mit håb, at man må kunne finde veje til en positiv løsning, der inde- bærer det fælles gode, at den for- uden at være beskæftigelsesgiven- de er valutabesparende, hvortil kommer billigere kul til færinger- ne og forhåbentlig også til den øv- rige del af riget, idet en moderni- sering og udvidelse af kulmine- driften betyder eksport af kul hertil. (Framhald.) Av Tvøroyri Rélant er innkomin vid 500 køssum av agnsild til N. J, Mortensen. Rankin hevur gjørt til at fara å sild og man fara åt i dag, Eisini Dråttur ger til at fara å sild. Af [ff [| [ff [ff [|| [[[[— Presidentvalið í U.S. A. Presidentval verður í U. 8. A, i november. og longu nú byrjar val- stríðið, ið vanliga er ógvuliga hart haryviri. Hin demokratiski flokkurin hevur stillað Stevenson sum valevni, og vara- maður hansara verður Kefauver. — Republikanararnir stilla Eisenhower uppaftur, og varamaður hansara verð- ur Richard Nixon, Hann: Í morgin fari eg til påpa tin og bidi hann um hond tina. Hon: So — — og eg sum trúði, at tað vóru bein míni, ið tær dámdi so væl! jord) — = = me skal De vælge Hass-O-MatiC- Den fås nv i flere størrelser, om og den pynter Í 1" - KN ra SE ALSS IK HESA UNSS0120s5 ESS im VALDEMAR LUTZEN Telf, 1020 Thorshavn. ———""{I