leygardagur 20. apríl 1957síða 2

| í NR. 16 Føroysk | vidurskifti (Framh. av 1 síðu) Besjælet af denne mentalitet - forstærket af lykkefølelsen ved at være sluppet ud af diktaturets klør tog man fra dansk side det som en selvfølge, at man i den nye styrelsesordning tilstræbte en lige stilling mellem det danske folk og det færøske folk på alle områder, sociale, skolemæssige såvel som erhvervsmæssige. Tøkk til danir, at teir principielt hava tikið líkastoðuna. Jeg vil gerne nu ved slutningen af denne folketingsperiode benyt- te lejligheden til at bevidne det høje ting og den højtærede rege- ring min tak herfor og for de ! man har nået fremad. skønt det må erkendes Rom blev ikke byggel på een dag al vi endnu både socialt, skolem fremad, Fóllka!r yggingar lógina sal tvkta á fólkatingi soleiðis. at hon kann h Í um vit vilja | | der således vedtaget. at folkefor- | 1 > ; sikringsloven. der betyder en ny epoke í den sociale forsorgs ud- vikling í Danmark, der í forvejen i 4 sh + stod som et forbillede på de r | s0C1- ale område, kan sættes í kraft på Færøerne, når lagtinget og lands- tet D L. | styret måtte ønske det. De straks | efter gennemførelsen af hjemme- styrelsesordnir sen vedtagne Ion til forbedring af de sociale for- | hold på Færøerne har haft den ' } 4 ] : r allerstørste betydning for øerne befolkning. | MM de opgaver, der ligger ær- | mest, og som trænger sig på i den kommende folketingsperiode. kan | nævnes: Sjú krahú Sviðurs Á Fini RK lak ks- | vík og Havn og sinnissjúkrahús mega r? faa dag | Forbedring af hospitalsforhol dene ! KT. ið og th. shavn. her sind =} H 1 - 1i 1 1 SKO “a í i X DYSNINgel 14 er ' kostskole, Ligesom den sociale forsorg er | | | 1 både syge- og skolevæsenet fæl | i: t lesani STC! i, OR IC at ki mmeil høj Un: | | med n ( hnøjlærede regerin vil indtag imme principielle | standpunkt, som blev ta i folke- Í *1 SOSIALURIN hus- og skolesporgsmálet til sin tid bliver forelagt dem til endelig afgorelse. Flúgvisamband má fremjast. Hernede har man flyveforbin- delse med omverdenen og de for- skellige dele af riget med undta- gelse af Færøerne, skønt man på øerne diponerer over en af eng- lænderne under sidste verdenskrig påbegyndt og næsten fuldført fly- venlad Savnet al flyveforbinde se mel- lem Færøerne og omverdenen fø- 1 les stærkere og sta rkere som ud- 1): Á Úr ) viklingens tempo forøges, dette . H] . 1 gælder ikke mindst alle dem her nede, dei | åt tage på Færøerne. Denne sag er et fællesanliggen- : de, som det kommende folketing | I i. | 4 MAGI og den KOMmmendt løje regering | ikke kan lade ligge uløst. | Á Í andre sager, som er høi- aktuelle, og som jeg derfor ikk kan undlade at nævne som haste- lores: Í | 7 ] ! f rogn ao oabDVP ? | Fina í 1 eIpÐVoI el her e om lán eiler ea | for lån | | | ron tra | hald G el-ma ui Videreføring af den | elektriticerine al øerne her er ! | talte om n og (1SKud studning ll havnda- og aðrastaðir. } Í ; NAVNeDVETII- gen på Færøerne. hvor Thorsharn træder i forgrunden, idet fuld- førelsen af dens havneprojekt i høj grad er D tingende tor byens H videre vækst og fremeane her 4 er tale om lån og tilskud. Bilig idnadartin. Udvikling af industrier og . h 1 | hjemmeproduktionen her el tale om tilvejebringelse af adgane 11 1 . + . H Mekanisering ogrationalisering | af den færøske minedrift med | 1 ildfast le les ne. | ; i to je | Í ggjan av skipaflotanum. Men fiskeriet er som ved flere i lialigere lejligheder her fra det høje tings talerstol fremhævet. í 1 selve eksistensgrundlaget for den lille færaske nation. Og her kræfter. i] i] ] 1 rer sd som il n { t na ' , In overta i. I F et r dels | 1 1 1 1 | ! el et fællesan! í hvilket | 1 rliv o ( eldend r det I 1 1 tal } ma LO jo ir ringsspørgsmål og spørgsmålet om fiskeriterritoriet. løvrigt henvisende til det af mig tidligere fremførte, ønsker jeg så klart og kraftigt som mu- ligt at understrege, at såfremt fiskeriet ikke skal sygne hen og vore fiskere ikke være nødt til at emigrere, må der anskaffes mange store skibe, thi så længe som vore hjemlige fiskefelter er genstand for de fremmede landes trawleres rovfiskeri, er vi for største delen henvist til at fiske ved Grønland. Bæringshavet og New Foundland. F +] | Få.) De islandske fiskefelter. hvor færingerne tidligere, efter de Fremm ad trawle int } remmede trawleres adelæggeis al vori hjemlige fiskegrunde 1 í I í hentede Største parter f de S fangst, kan ma længer ' regn lil 1 | | SEN í man Íra laglingets sið 1 light i ned h i mål ifa GE 1 «| islan lskt ecerings og alti rs sId H 4 med á t n ci ! køb i iye Orð trawl] Te og år ; ; tre nm dt rn FISK irte 1 in 1 strengt sig Hí dt (1 It Í H skaffe kanital til veje. og selv om fticle! it r. i man kal } 1 lio [! Í (IS at in el "Ci tat dal r H H eitt tærgst 19 h sid vældtel vgning kapital på 3 mill. med 1 r ! . i : 1 og køb af fiskefartøjer lor øje, vii í med mindre man Íra st side H 1 ud over det, der allerede er yi l ved oprettelsen al reatkreditinsti- AN | oa nn r x » en 19 uw l1Ornvect uttet og 15%'s lánelov. på en eller anden måde træder hjælpende til med tilvejebringelsen af í málte mangle, efter at man som antydet har tømt alle resurcer. Sjómarkið il:ki styttri út enn íslendska. sklDene sá med 14 Udvidelsen af denn hú DEKOS ; 13 nin! at Í uwliske riet i KO ål i mindre livsvigtig betydning for omkring Færøerne er allerede og 1 bliver det i højere grad som tide: H 4 På H FA . ] i vår. og det ene land efter det an 7 ; det foretager udvidelser af d ser al deri fiskeriterritorium, et af de brændende spørgsmål for det færøske samfund. Det er mit inderligste håb, at Ekspeditrisa sokist. Niels Mortensen, tlf, 2366 B. Husted-Andersen w NONTOT Landsretssagfører Richshuset«, Raadhuspladsen, 161! København V. | í 20. APRÍL 1957 det má lykkes at finde en tilfreds- stillende lesning af dette vanske- lige sporgsmál. Da fiskerigrænsesporgsmálet i sin tid var til behandling í lag tinget, indtog det færøske social- demokrati det standpunkt, at eng- lænderne for at få konventionen af 1901 vedrørende fiskerigræn- sen ved Færøerne fornyet med de ændringer, som situationen af i dag krævede, måtte gå med til den Færø- samme fiskerigrænse ved erne, som de accepterede elle: tolorerede for Islands vedkom mende. Dette var et rimeligt krav. efter historiske liskerlgræns som ore rettighede: ; *1 med hensyn til 1 spørgsmålet er langt stærkere end 1 . i de islandske. Det var et stærk krav, thi det var retfærdigt, så ; andt som retten til at bevare slæg rs árhundreder gammelt arbejds I 1 område holdt fri for na vo ik i nkel Q Det er ei in mening det minimumskrav, man bi holde = il. nú á v forhand í forhábentlig res med tr AT om d det færøske hiemmefiskeri og æ = | di i mål ti Kvinnurnar sleppa framat i heimsarbeidinum Kvinnurnar + vinna stødugt fram innan ST, ikki einans hevur hin serliga kvinnunevnd ST arbeitt fyri kvinnur og fyri menn, men á seinasta aðalfuudi í heims- kor fyri samgonguni hevur talið av kvinnu- umboðum verið hægri enn nakran tíð áður, tilsamans 65 í 80 sendi- londum. Á fyrsta aðalfundinum í 1947 luttóku nevndum úr ymsum einans 20 kvinnur. Loudini í fjareystri hava fyri ein part verið slóbrótarar. Tað var indisk kvinna, fru Vijaya Lakshmi Pandit, sum i 1953 varð kosin til at stjórna aðalfundinum, og var hon fyrsta kvinnin, ið heta stóra álit varð sýnt. Á seinasta aðalfundi var Pakistan fundar- tíðini storan part av umboðað av einari kvinnu, Shaista Íkramullah. Og kvinnuligi uttanrikisministarin í Ísrael, frú Golda Meir, hevur alla tíðina stjórnað ísraelsku sendinevndini, Eisini koma kvinnur meiri og meiri við í reint politiskum málum. Í at kalla øllum nevndum á sein- asta aðalfundi høvdu kvinnur orðið tílíkar sum talarar, millum teirra ið standa frammalaga í politiska arbeiðinum í heimlondum teirra. 80 ár I. páskadag fyllir Christianna Mouritsen, Torshavn, 80 ár. Setid lysing tygara i SOSIALIN