leygardagur 28. september 1957síða 2

4 NR. 37 FØROYSKAR GE SOSIALURIN NTUR á húsnaidsskúla í Danmørk Í einum donskum blað sóu vit fyri kortum eina samrødu, sum blaðið hevði havt við nakrar før- oyskar gentur, ið eru á húshalds- skúla í Haslev, 14 eru tær føroysku í tali, og vit lata blaðið siga frá í brotum: 14 unge færøske piger pá Haslev husholdningsskole fortæller lidt om, hvorfor de kom her, og om dan- skernes ringe kendskab til Færøerne. For mange danske står Færøerne den dag i dag som noget fjernt og primitivt. Falder talen på disse øer, denne del af Danmark, er det sta- dig folkedragter, kvad, kædedans og fuglefangerliv og grindedrab, der træder frem i vor forestilling. Men alt imens disse forestillinger har behersket danskeren, har fæ- ringen langsomt arbejdet sig videre på sin vej, bort fra disse gamle traditioner úg ind i den samme livsførelse og det samme kulturtrin, som behersker det meste af den vestlige verden. Af primitiviteten er kun den kendsgerning tilbage, at færingen stadig lever i nær kon- takt med den storstilede natur, hvis kraft han er afhængig af, og som præger hans liv og tankegang. En af de ting, der bekræfter denne påstand er den kendsgerning, at mange, mange færinger hvert år opholder sig i Danmark, som of- test for at få et manglende led i deres uddannelse føjet til. For eks. er ikke mindre end omkring 50 unge piger fra Færøerne hvert år på husholdningsskole her i landet. En trediedel til Haslev Haslev husholdningsskole har gen- nem den sidste halve snes år afta- get en trediedel eller somme tider flere af disse piger. Da vi forleden aflagde skolen et besøg, kom 14 smilende og søde færøske piger os i møde. Mange af dem var til ære for os trukket i nationaldragt, men bortset derfra og så måske fra en lille akcent skilte de sig ikke ud fra skolens øvrige elever. Det er jo netop det, vi for- søger at undgå, siger forstander Christensen. Pigerne skal helst med det samme falde sådan ti. her, at hverken de eller de øvrige elever mærker, at der er nogen som helst forskel. Vi har arrangeret lidt ek- stra danskundervisning ligesom vi giver dem enkelte timer i dansk litteratur, men derudover går fæ- ringerne ind i undervisningen med de andre, Grindedrab og dans Men hvorfor kommer så mange af dem netop til Haslev? Vi lader en af pigerne selv svare på det. — Efterhånden er Haslev hus- holdningsskole blevet kendt på Fær- øerne, den har fået et godt rygte deroppe og tidligere elever anbefa- ler den, I begyndelsen skyldtes det —————"————————————iiii"Gi vel nok í mange tilfælde, at det er den eneste indremissionske hushold- ningsskole í Danmark, og der er mange andre indremissionske men- nesker på Færøerne. — Og grunden til, at I tog ud? — Først og fremmest var det vel nok for at komme ud og se noget nyt. Vi har hørt og læst så meget om Danmark, og så ville vi naturligvis: gerne se det selv, men naturligvis er vi også i høj grad kommet her for at lære hushold- ning. — Var her, som I havde ventet? — Godt nok vidste vi, at her var fladt, men at her skulle være så fladt, havde ingen af os kunnet forestille os. Vi savner jo søen og fjældene meger somme tider, men til gengæld har vi så her oplevet skovene og blomsterne. Noget af det, vi helst ville tage med os hjem, er blomster og træer. — Vi er jo alle opvokset med skibe og tjære- lugt, indskyder en anden af (de unge piger, så det stikker jo somme tider i hjertekulen, når vi hører, at der har været grindejagt hjemme. ' Når der er grindehvaler i sigte, får | alt andet lov til at ligge. Alle styrter til havnen for at være med, Fårekød med posten — Volder sproget jer ikke store vanskelighede; ? — Vi har lært dansk i skolen, men har jo aldrig skullet der sá- dan før, men det kommer nu ret | hurtigt. Når vi færinger er sammen, taler vi altid færøsk, men så snart, der kommer danske ind, slår vi over. — Holder I meget sammen? - Ja, det gør vi vist. Der er jo det med sproget, og så har vi jo så meget at tale om hjemmefra, | som mange andre slet ikke kan | forstå. Det sker jo nok, at man kommer til at længes hjem også, og så er det godt at kunne snakke med nogen, der forstår en. — Vi spiser meget »dansk mad« på Færøerne, men så får vi samti- dig meget med tørret fisk, fårekød og spæk. Det savner vi meget her, og det sker da ikke heller så sjæl- dent, at der kommer en pakke hjemmefra med en luns tørret fåre- kød. Pigerne er jo kommet her for at lære madlavning, men at dømme efter deres begejstring, da der er tale om fisk og fårekød, bliver det afgjort ikke ene frikadeller, de kommer til at servere for deres til- kommende, Klaksvig næsten tabu — Kan I tale med jeres danske kammerater om Færøerne? — Det kan vel ikke nægtes, at vi somme tider i begyndelsen blev lidt skuffede, når vi hørte, hvor lidt danskerne egentlig ved om vore øer. Flere af dem vidste knap, hvor (Framhald á síðu 3) Í Í | | ÓDÝRASTU PRÍSIR Fa. A. P. BENDTSEN TLF. at tale med en HAFNIA-MAND om Deres forsikringsbehov 28, SEPT, 1957 Innsett hollendsk „Apeldoornse“ sildagørn hava vit á goymslu. Eisini kunnu tey fåast í bendli. LAGALIGAR TREYTIR ; 1860 HAFNIA-LÍV er elsta og størsta privata lívstrygg- ingarfelag í Danmørk. Samanlagdar tyggingarhæddir: 1,8 MILLIARDIR KRÓNUR Biðið um tilboð uppá lívstrygging hjá staðarumboðsmonnum okkara fyri hevuðsumboðið í Feroyum: Iryggingarsambandid Foroyar Tinganes HAVN Telf. 1080 ella hjá umsjónarmanninum : John Sivertsen Hoyvíksveg 24 HAVN Telf, 2172 - 1721 GRÓT OG SKERVUR Oll, id vilja keypa skerv ella grót, eiga at venda sær til Grót og skervur megu verða goldin fyrst, áðrenn tey verða heimtað. Bilstjórar verða åmintir, at teir ikki kunnu heimta gråt eila skerv uttan við einum manni fyri kommununa. FROÐBIAR SÓKNAR KOMMUNA | FÆRØSK MARGARINE | | FÆRØSKT PRODUKT | kommunukantórið. lími av vegnevndini ella einum umboðs- Skipafelagið Føroyar TELEFON 1225 Torshavn Vita No I Føroya Pilsnar Ekta Maltøl. VITAMINISERET FINT PRODUKT Føroya Bjór ØL- og MINIRALVATNSVIRKI Citron sodavatn Appelsin limonada Hindber limonada Jørdber limonada Vanillie limonada Appolinaris EINAR WAAG, Klakksvík — MÁLTRÁÐUR 4