leygardagur 4. juli 1959síða 1
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
SOSIALURIN
NR. 28.
LEYGARDAGIN
4, JULI 1959
FR ÆLSI JAVNAÐUR BRØDRALAG 32. ÅRG.
, "pp * , ,
úgvup ass OIKaPENSJjOnin I FOlKa-
. . |
Við heimkomu . Hansens Det lå klart allerede under den ti ng | num)
skrivar le" storpolitiske debat inden Folketin-
Statsminister. H. C. Hansen og gets sommerferie, at ingen afgørelse ndir viðgerðini av fólkapensjón- , og 1.704 kr. for enlige. At der her-
undervisningsminister Jørgen Jør- vil blive truffet uden Folketingets ini og avlamistryggingini i Fólkating- ! med er tale om en forskelsbehand-
gensen vendte i aftes hjem fra Fær- | samtykke, Der har ikke på noget | inum helt framsøgumadur Javnadar- | ling ses deraf, at folkepensionsbelø-
øerne med m/s »Tjaldur« og blev på
kajen modtaget af udenrigsminister
Jens Otto Krag og
Viggo Kampmann.
Statsminister H. C.
talte, at skønt han tre g
har
finansminister
Hansen ud-
ange før har
været på Færøerne, det aldrig
været så stor en oplevelse som denne
gang. Overalt fik jeg det bedste ind-
tryk af ønsket om samarbejde, og vi
mødte en uforlignelig gæstfrihed.
Vi har ikke ført egentlige
har
forhand-
linger deroppe, men vi talt om
mange aktudle spørgsmål, jeg
OVver-
og
nu mere
at jeg er
nogen sinde om, at vi má
kan sige,
bevist end
overveje at fá bygget en flyveplads
på Færøerne, så forbindelsen mellem
Danmark og Færøerne ikke skal af-
hænge af skibsforbindelsen hver 8.
eller 14. dag.
Undervisningsminister Jørgen Jør-
gensen tilføjede, at han havde ind-
trykket af, at færingerne er meget
optimistiske med frem-
tiden og med hensyn til udbygnin-
hensyn til
gen af øernes erhvervsliv og skole-
væsen. Vi har fået det bedste ind-
tryk af såvel forholdene som men-
neskene deroppe, sagde han.
Om markedsplanerne
statsminister H. C. Hansen,
udtalte
at der
ingen tvivl er om, at der må træffes
en afgørelse positiv eller negativ
i løbet af juli måned:
UU PT SOE SD ME RDS
Havrannsóknir
Havrannsóknir hava
verið gjørdar við Føroyar. Skipini,
ið luttíkið hava í hesi rannsókn, eru
Dana, Johan Hjort, Ægir og russiska
skipið Professor Mesjeev.
Ægir er farið aftur til Íslands,
men hini trý skipini hava ligið nakr-
ar dagar á Havnini, og hava vísinda
menninir á teimum havt samrødur
við landsstýrið rannsóknunum við-
víkjandi.
Mikudagin beyð landsstýrið frem-
manda monnunum til morgunmatar
á Hotel Føroyar. Umboðsmenn fyri
ymsar stovnar, serstakliga sjóvinn-
uni viðvíkjandi, og blaðmenn vóru
bodnir við. Aftaná hesa hugnaligu
samkomu varð vitjað umborð á
hitt danska og hitt norska havrann-
sóknarskipið. Hóskvoldið kl. 9 høv-
du Russar boðið til nátturða um-
borð á Professor Mesjeev.
aftur í ár
blað
sapparnt
Lýsing i konskum
»Ynskist
ameri
keypt! Go hoskandi
til einliga kvinnu vid emalieraðum síðum.
ans
aftur
tidspunkt været tvivl om, at Folke-
tinget skulle indkaldes, nár alle
spørgsmål i forbindelse med mar-
kedsplanerne var klart belyst.
Jeg vil finde det usagligt at ind-
kalde Folketinget i dag,
være helt
nar spørgsmalene er
Folketinget en
forskellige
ma
men det vil
naturligt at indkalde tin-
klarlagt, sá
klar
redegørelse for de mulig-
heder. Folketinget stil-
ling til, hvad Danmark skal vælge.
pet,
man kan give
sd fage
Telegram frá kongi
Ríkisumboðið
ljóðandi telegram
28. juni:
»DE BEDES BRINGI
FÆRØSKE BEFOLKNING VOR
DYBTFØLTE OG VARME TAK
FOR DISSE UFORGLEMME-
LIGE DAGE FOR AL GÆSTFRI-
HED SMUKKE GAVER OG AL
HJERTELIGHED SOM STRØM-
MEDE OS I MØDE.
FREDERIK, INGRID MAR-
GRETHE BENEDIKTE.
hevur
frå
fingið so-
»Dannebrog«
DEN
Skiparapróvtgka
Hesir hava staðið skiparaprógv:
Kristian Gaardbo, Toftir
Toftir
Vestmanna
Ivan
Simon Højgaard,
Steinolvur Andreasen,
Arne Andreasen, Vestmanna
Arni Figil Hovi
Mourits Anneus Joensen,
Svend Edvard Kristiansen,
Oyndarfjør0
Tausen,
Skopun
Lorvik
Gaard Petersen,
Jacob Johannesen,
Bjørgheim
Levi
Joen Lamba
Rasmussen,
Klakksvik
Andreas Guttorm Djurhuus Tórsh.
Johannes
Hans Marius Jacobsen, Svínoy
Hans J.
Otto Reinert
John Svere Bjarnaberg,
Hálvdan F.
Arthur M. Ryggsteii, Skopun
Søren Martin Djurhuus, Hósvík
Pauli Nolsøe Vang, Kaldbak
Ólavsson Olsen Sydrugøtu
Saltnes
Vestmanna
Petersen,
Tausen, Saltangarå
Fyri at standa krevst karakt. 3,00
Hægst er 7,00
Provtøkan var liðug mikudagin 1.
juli. Nygjørdi skiparar fingid vid eitt
lítið
num,
hátíðarhald á sjómannsheimi-
har lærarar og næmingar skúl-
og onnur áhuga vóru tilsteðar,
prógv útflýggja.
Nýtt skeið til skiparaprógv byrjar
oktober.
flokksins í føroyskum málum, Wilh
Dupont, hesa rødu:
»De to foreliggende forslag til love
for Færøerne om folke- og invalide-
pension må ses på baggrund be-
stræbelserne for at ligestille det fær-
Der
er derfor grund til at takke den højt-
øske samfund med det danske.
ærede socialminister for fremsættel-
sen af disse forslag, der den 1. april
1961 bringer folkepensionen på Fær-
øerne op på samme beløb som i den
øvrige del riget. Da forslagene i
øvrigt fremkommer som et enstem-
migt ønske fra det færøske landssty-
re og har fået fuld tilslutning i lag-
man
er det mit håb, at gen-
tinget,
nem en hurtig udvalgsbehandling må
kunne nå frem til gennemførelsen af
første etape allerede pr. 1. oktober
i år.
Ved hjemmestyrelovens gennem-
førelse for Færøerne i 1949 blev der
skabt en
Færøerne med den øvrige del af riget
Der er
lovgivning, der ligestillede
med hensyn til aldersrente
derfor givet, at en ajourføring med
folkepensionsloven vil være naturlig.
Det gælder her som i andre færøske
forhold, at en forskelsbehandling vil
fremme løsrivelsestendenserne og i
det hele taget give færingerne indtryk
af at
det danske rige
ikke
fuld tilslutning fra det danske sam-
være et mindreværdigt led af
Der er derfor heller
denne sag vil få
tvivl om, at
fund, idet spørgsmålet om de ældres
velfærd også på Færøerne må ligge
os stærkt på sinde.
I loven om folkeforsikring, der gav
riget folke- og in-
86,
den øvrige del
validepension, står der i $ at der
ved kongelig anordning kan gennem-
Da
Væ-
føres en ligestilling for Færøerne
hjemmestyrelovens praksis har
lovgivningen måt-
ret, at ændringer i
te ske på initiativ af landsstyret,
der ikke tidligere er fremkommet no-
og
get ønske om ændring, må vi forstå
det sådan, at det nu, da landsstyre
og fremsætter deres ønske,
g lagting
vil være rimeligt at efterkomme dette
mere som $ 86 faktisk gi-
t
regeringen bemyndigelse hertil
sá meget
ver
Aldersrentelovens landkommunale
takster har været gældende pá Fær-
øerne siden 1949. Der blev foretaget
i p7|
en regulering senest ved lov af 26.
marts 1958, hvorved grundbeløbene
blev hævet til 2.568 kr. for ægtepar
dengang var
3.096 kr
bene i Danmark hen-
holdsvis 4.620 kr. For-
højelsen af aklersrenten har ikke væ-
Og
underkastet dyrtidsregulering,
men er udelukkende
fra landsstyret reguleret i henhold til
Det er
at vide, at
ret
efter indstilling
prisstigningerne, mig derfor
en tilfredsstillelse de to
foreliggende forslag automatisk regu-
lerer pensionssatserne efter samme
regler som det danske pristal
Selv om man ikke direkte kan sam
menligne det færøske og det danske
pristal, fordi det færøske bygger på
et ret spinkelt grundlag, fordi livs- og
samfundsforhold er væsensforskellige
og transport-
£ skatter og
forhold ikke lader sig sammenligne,
er der dog grund til at fremføre en
fordi bolig,
sammenligning i pristalsstigningen.
På Færøerne regner man pr.
1939 tallet til 100, og dette er i 1954
296, i 1956 til 324.. og í
I juli
vokset til
1958 til
De Danmark er
107, Har
fundet sig blot en kort tid på Færø-
bliver fald klar
at der for en lang række vare-
346 og ligger i dag på 359
tal for
og 258
tilsvarende
221, 238 man be-
erne, man i hvert
OVET,
grupper er tale om højere priser end
i Danmark. Selv
ældre mennesker bliver boende i egne
om langt de fleste
huse eller hos pårørende, hersker der
ikke tvivl om,
folke- og invalidepensionen vil være
at en gennemførelse
over for
en retfærdighedshandling
folk,
uden tvivl vil øge
det færøske en handling, der
den voksende sam
hørighedsfølelse, der gør sig gælden-
de på Færøerne
socialministerens udførlige
skal jeg ikke kom-
me ind på de enkelte satser i lovfor-
Ffter
fremsættelsestale
slagene, men blot konstatere, at der
for folkepensionens vedkommende er
tale om en ajourføring med de til-
svarende danske regler, at mindste-
beløbet kan udbetales til alle over €
ar, at aldersgrænsen sættes op til
samme grænse som i Danmark efter
314 års forløb, at der på samme
måde som i Danmark indføres et
folkepensionsbidrag på I pet. af den
skattepligtige indkomst, og at pen
sionsbelobene pristalsreguleres pá
linje med de pensionsbeløb, som ud-
betales í landkommunerne í det øv-
rige Danmark
| orhøjelsen af pensionsbeløbene
sker etapevis pr. 1. oktober 1959,
Framhald á 4. síðu.