leygardagur 8. apríl 1961síða 4

OSIALU Mynd av einum týskara | Úr »AKTUELT« ERICH OLLENHAUER er en af de tyske socialdemokrater, der i 1933 ved Hitlers magtovertagelse i Tyskland blev drevet i landflygtighed. Som gereralse- kretær i den socialdemokratiske ung- domsinternationale havde han været í tationen mod facisme og agi forgrunden i APRIL | 3 i í ! 1961 34, ÅRG 60-ÁRA FØDINGA RDEGI HANSARA bevægelse og var samtidig generalsekre- tær i Socialistisk Ungdomsinternationale I disse år kom han i nær forbindelse med unge socialdemokrater i mange lan- de. Blandt hans bedste venner var dan- skerne (Chr. Christiansen, Hedtoft og H. C. Hansen. Navnlig med den sidst- | nævnte, der i flere år var formand for nazisme, Det var et helt sikkert adgangs | Ungdoms-Internationale, knyttede han kort til en nazistisk koncentrationsleir. stærke venskabsbånd. og han besøgte Den socialdemokratiske partiledelse an- í ved adskillige lijligheder København. ! så det derfor ønskeligt, at han rejste og . | gav ham samtidig som opgave at være | Í med til i udlandet at skabe grundlag for, | DER har været megen diskussion om, + at partiet kunne fortsætte sin virksom- hvor stor betydning de tyske stuer | hed. også med henblik på illegal indre- mokraters underjordiske modstandsbe- Í politisk agitation í Hitler-Tyskland. vægelse mod Hitler havde. Under alle I I de følgende år ble Ollenhauer da | omstændigheder var Hitler på ingen |; en af de ledende i det tyske socialdemo- måde ligegyldig overfør den socialdemo- | kratis HS Håbet om, at kratiske aktivitet, der udfoldedes med | det skulle blive en kortvarig oplevelse, Prag som hovedcenter. Ikke mindre end | slog ikke til 29 gange protesterede Hitlers gesandt í * overfor den czekoslovakiske regering | AF ydre og væsen er Ollenhauer me- | Med den socialdemokratiske = virksom- | + ) 411 hed. TI 1937 følte Hitler sig stærk nok | get lig det billed ; man í almindelighed til at lade en gesandt aflevere et ulti- | danner sig af sydtyskere. Lidt under matum. Den meget vanskeligt stillede middelhøjde. kraftig í r ning af rund- cekostovakiske rose havde intet | dy Jovial og med sam sed or valg: den måtte forlange, at enten skulle I ne er midlertid ge midttyske BN de tyske socialdemo er indstilf$ al | 13g ebur g, hvor han vIev lødt den Z/. 5; virksomhed eller også | m som søn af en murer. Og : OA ; Á Á rig 5 n e forlade landet, | han grundighed og arbejdsom- liste. Der franske socialdemokra- hed passer den sags skyld også godt ; sl : nok til den rdtyske fødeby. ti er, Leon Blur skaffede Ollen- | sin tidligste ungdom har Ollen- hauer og andre tyske socialdemokrater | været med i den socialdemokra- | mulighed for at virke i Paris. iske bevægelse. Umiddelbart efter før- Kriasbenivenhederne (946 satte et | ste verdenskr blev han en af lederne 5 ; uit =. í PDaeis i den tyske socialdemokratiske ungdoms hårdt punktum for aktiviteten i Paris. HVi SO NEGATIVUR | | yndisorð hjá mótstøðuflokkum javnadarflok ksins at skíra hann TAÐ var eitt ) uppskotsflokkin. skotum í hópa dygga stuðul til landsins o.s. fr. Hetta komst endurnyggjan TAÐ er sjálvandi lættari at bera uppskot fram á' tingi, tå ein er i oppositiún, enn tå ein er í landsstýrinum og hevur ábyrgdina. EINKI hevur rakt mótstøðuflokkar javnaðarflokt veruleiki, at just javnadarfiokkurin taka uppafíur uppskot síni og gera tey pensiónina, endurnýggjan sjálvandi i um útbyggjan landsins um m vinnulívsins. .t ksins so dygt sum iann omi tá hann kom i landsstýrið, var førur fyri at til verilølka. Vit kunnu nevna: følka- | skipat! otans, vegi at javnaðarflokkurin kom við upp inntokuleiðir. um landsins osjala trygd til allar borgarar av ti, ggjar umi og havnagerðin, minstalønin, pris- ikki viðbótina. fritidarlønina o.s.fr. Hetta vóru pll mål, ið flokkurin bar fram, bara eina ferð, men fleiri ferð, og sum nú eru fra md undir hesum landsstýri- num og við undirtøku av teimum, ið áður vóru so hardliga ímót og hildu seg kunna verja afturhaldspolitikk sín við ce is at skíra javnaðarflokkin: upp- | | sum tikid verður til í >Táttinum gráa | Víðari sigur bóndin í Dimmalætting, | hvussu »vælmeintir« teir vóru. tá teir | vildu »hjålpa ognarleysum monnum til eitt jardarpetti«: »Vistu bøndurnir, at traðirnar ætlað- VETRARFRIÐING I ust — vetrarfridndar, haldi eg ikki, | í Dimmalættin | | nc ir traðir vóru í dag...c | ar ein bóndi Í ti hen minkad! um hagan og seyða- | gova hjari Få 10 | skipa il | móti tr nonnum: | K« Ti er tað ein royndur lutur, at | »Tå ið bøndur godkendu, at traðir vo | nógvir hagapartar, ið áður høvdu bæði | ru tiknar av hogum, ætlaðu teir af | lítlan og ringan seyð. nú síðan traðir- | hjálpa ognarleysum monnum til eitt ' nar vórðu innlagdar. bera bæði nógvan | jardarpetti.« ! og hartil góðan seyd. HJÁLPA OGNARLEYSUM 14 I Nógv oyðilendi. ið áður lógu virðis- GÓÐKENDI yt! og nvttuleys. eru nú besta kulturbeiti, Hvussu góðkendu teir og hvussu bera nógv sg og eru vorðin nógv hjálptu teir? — | seyðafrælsi og vetrarbit hjá heilum haga »Gråabok« verður lógin neynd, ið | pørtum við nógvum og góðum seyð hjálpa skuldu ognarleysum at fáa jørð | hagapørtum, har tað áður kom lítið og — traðir til uppdyrkingar í einki undan og hartil tað var ringt. Hvussu tóku bendurnir ímóti henni | Og so sanniliga endar Dimmalætting- og hvussu »godkendu« teir hana? | ar-bóndin við at siga: Hanus bóndi á Biskupstoð í Klakks- | »Fyri tað góða, bøndur hava gjoórt vík tók móti traðarmannalógini Við | traðarmonnum. haldi eg tað vera hesum orðum: | skeivt at straffa bøndurnar.« !!! „Hetta helvitis verkid...« | Traðarmaður. Ja, sol eiðis skýrdi hesin »tradar- | mannavinurin« tað lógarverk. ið skrá- | setti rætt småmannsins til jørð til upp- | dyrkingar. so eisini hann kundi vinna | og framleiða sær epli. grónmeti, mjólk oa. til lívsins uppihald úr fosturjørd | síni. | Hetta „ríka hiålparsemi« kom best til SAMSKATTING - sjóndar. tá myndugleikarnir skuldu »av- | = Samskatting er mikið umrøtt skatta- málax hitt fyrsta jarðarpettið til ein mál. einamest í Danmark í letuni. traðarmann eftir hesi lóg. Tá fylktust | Adaikravid er allastaðni, at: hjún, tá bøndur i hopatali norðuri í Klakksvik. bæð: maður og kona eru í arbeiði, sku- hóttu og vildu reka myndugleikarnir | lu skattast hvert sær, tá skattabyrðan burtur. tí teir skuldu taka veitt runu- | annars kennist so ovurtung. dýki frá Hans á Biskupstød«. soleiðis | Hjá okkum eru nú tíkin tey fyrstu har í sin >Jordens uforglemmelig uhygge- Koestler bog givet en Arthur bærme« lig skildring af det mareridt, de politi- ske emigranter i Frankrig gennemgik, da franske reaktionære myndigheder i stedet for samle kræfterne til kamp mod Hitl astede sig over modstander- ne af nazismen og fascismen. Ollen- hauers skæbne er et godt eksempal på, hvad de måtte gennemgå: indespærring i fransk interneringsleir, overføring . til Vichy-Frankrig. eventyrlig — flugt via Middelhavet over Spanien til Lissabon i Portugal, som var porten til den frie verden. Mange valgte herfra at komme til Amerika men Ollenhauer ville blive í Europa og tog derfor til Eng- land. De engelske socialdemokrater har fremhævet som typisk for ham i de føl- gende krigsår, at han urokkelig fast- holdt. at Hitler ville lide neder- lag og at det gjaldt om at forklare, at der var et andet Tyskland end Hitlers. + 4 MIÐDELBA ART efter krigens afslut- ning Ollenhauer rejse tilbage | til Tysk sejrherrerne gav kun | langsomi til hiemrejse for de | politiske emierar lvkkedes dog | Ollen hauer at nå hiem det tyske soci- | aldemokratis = senreisningskongres i Hannover i 1946. Her valgtes han til i partiets næstformand , I de følgende ár var han sammen med | Jets formand. Schumacher, le- i det besværlige arbeide for midt | land, der i it genreise et Det var et , ved Sov- øg pi manøvrere med kom- erne srart til splittelse og sn: enhedsfront. Hvad det tyske social- demokrat! udrettede i disse år var en rálende der mere and noget andet »d krat Tyskland. Den største ære for disse års sejrrige fremgang i arbejdet for socialisme og demokrati havde og Ollen- 5 abyrðuna hjá u Hetta verð- tiamarki og mun- andi drátt. Samsíundis er lagt umrskot um eykafrádrátt hjá hjúnum. tá bæði eru í vinnu Sambæri uppskotid verður hvørjum skattgjaldara lol at draga 2009 kr. i tå konan eisini inntøku. Hetta vónandi fyrsta inntóka av konu verður aí skaffa einsæris. hesum hevur tingið t:l um- ein munandi sterri barnafrá- drátt í sambandi við kommunuskattin. fyri verður Flestu kommunur hava hesum uppskoti. ið ip frami hesa sagt ontuliga gott tingsetu. ymisku blødini Í aftursvarinum »Dimmalætiin envíter både dansk ler endnu »Amts- som under- og færøsk spr tidende for } og ergerne< titel. Støtter normalt Sambandspartiet. >Dach!: organ for partiet Fol keflok konservativt prægede selvstyr Me: go ud- gives (Færsernes republik: parti ; i og »Ting (uge blade) er sosial- demokratiske.“ AT tað í dag ferðast 26 smáir knottar, glørdir av mannahondum, kring um jarðarknottin. 21 av teim- uni eru amerikanskir, hinir russis- kir. Hesir hava kostað astronomis- kar nenireahæddir, meðan tað ha- ra vildi kostað 120 milj. kr. at ko- mi spitalsku-sjúkuni til livs; men neningur til hetta má savnast inn — langsamt og móðisliga. AT vanliga hendir tað bara tríggjar ferðir í eini øld, at:tað eru 5 sunnudag- ar í februar mánaði. Í hesi eld er tað hent í 1929 og 1948 og hendir aftur í 1976. AT 55 reglul'ga Bretlandi Noreg. av fólkinum í bøkur, 23 pst. í pst. lesa bara 21 USA. »st, í hauer. der på en fortræffelig måde sup- plerede hinanden. Mon ikke disse ár er de lykkeligste í Ollenhauers liv om ham kunne det netop i denne periode med sandhed si- ges, at han var en af det tyske demo- kratis bygmestre. * EFTER Schumachers død 1952 blev Ollenhauer praktisk taget enstemmigt valgt til partiformand. De følgende år blev meget vanskelige. Den økonomiske fremgang havde styrket konservative kræfter i det tyske borgerskab, og de fik hjælp af den katolske klerikalisme. Sov- jetunionens ufordragglige politik over- for Tyskland vanskeliggjorde samtidig de bestræbelser, som Ollenhauer udfol- dede gennem den såkaldte »Ollenhauer- plan« for at nå til forhandlinger. der på demokratisk grundlag og ad fredelig vej kunne skaffe en løsning på Tysklands- problemet, Efterhånden viste resultaterne af de forskellige valg i Tyskland. at socialde- mokratiet måtte foretage adskillige for- andringer. hvis det skulle lykkes at be- sejre Adenauers konservative styre. Un- der hensyn hertil erklærede Ollenhauer 1959, at han efter en eventuel social- demokratisk valgseir ikke ville være kanslerkandidat. Han ville koncentrere sig om som partiformand. Ved har Ollenhauer været í en indsafs. det tyske socialdemokrati mere og mere er slået ind på samme linie som de nordiske ar- bejderpartier Skønt Ollenhauer som nævnt udpræget tys er hans poli- tiske den samme som den, hans ungdomsvenner fulgte. Mange personli politiske bånd til Dan- mark. konsekvens her- Bonn repræsentanter for takke for opgaven denne holdning stand til øve al sa er SA linie doc danske både e og binder stadig Ollenhauer Det er i naturlig der blandt også vil v af, at gratulanterne i ere arbejderbevægelse, som vil indsats det genrejste Tyskland. Ollenhauer for hans Erich demokratiet í AT.á 8000 kr. taka lut í tær eisini AT nú skyldu at og fáast Ný Guineu kostar ein Øl familjan hevur hesum útreiðslum uppá krit. kendur italskur so sig aftur fer visindamadur ur at Vesuv at seg bera ótta fyri. goysa í summar. orulein : 0 AT Hákun Djurhuus, sum í Dagblað- num legði P. M. Dam undir »søgu- ligt falsum« og ikki at vera føran »at siga sannheit við vilja«, noydd- ist at taka ord síni aftur og biðja um fyrigeving »EN UFORBE- HOLDEN UNDSKYLDNINGK, so leiðis sum tikid verður til i forlík- inum, har Hákun mátti bíta í hitt súra epli fyri síni »ærekrænkende udtalelser.« DAGBLAÐIÐ. haldspolitiksins. tíð hevur verið at hevuðsumboð aftur- hvers politiska leið al- vart áhugamál stór- mannsins og at ganga ímóti ollum løn- arligum framstigum fyri hina stóru fjøld ina mv fólkinum, avdúkar síni sjónar- mið á hesum oki við orðum: Tá ið fyrsta almenna lønarmåli læraralønirnar var fyri á tingi, segði fólkaflokkurin frá síni stóðu, at flokkurin var ímóti eini hækking í al- mennum lønum, tí tað fór føra við sær onnur lønarkrøv ( tað má so vera frå arbeiðs- og monnum, blaðstj.) og so var ilt at a, hvar vit endadu« hesum »... art si Á 2 sk cot SÍÐAN ÁR 1060 hevur eingin kvinna sett sín fót á fiallid Athos í Grikka- landi. Har upni búgva 3000 munkar í 20 kleystrum. Summir hava verið har frá barnsbeini av og minnast ikki at kvinnur eru til, ella hvussu tær síggja út. Í fjallalíðunum ganga tarvar, men ongar kýr. 01 hondjór eru bannað, sjálvt hønur eisini. Mannfólk mugu be- ra teimum eggini, teir brúka. Einans undir seinasta heimsbardaga eru fremm andafólk komin hagar — kriggsfangar, ið rýmdir vóru úr týskum fangatyppum. men so segði Poul við soninn, sum júst hevði skotið ein mink: >Jú, få, sanniliga, minkurin minkar!