leygardagur 20. januar 1962síða 4

SOSIA Nr. 3 20. JANUAR 1961 LURIN 35, ÁRG. DA OPERATIONSPLANEN var blevet blevet grebet på den tyske flådes stolthed, slagskibet »Tirpitz«, blev mandskabet til de seks Royal Navy dværgbade, nazi-flådens bevogtningsring, udvalgt. Det var august 1943, dag var fastsat til 11. september med »DEN DAG VI SPRÆNGTE TIRPITZ« lagt og datoen bestemt for an- i Altenfjord i Norge, skulle gennembryde og T- (for »Tirpitz) afgang ira vores hemmelige base ved Loch som Cairnbawn på Skotlands nordvestkyst. (Framhald) VI havde trænet hårdt i de sidste otte måneder og håbede desperat, at vi ville blive valgt til opgaven. Men de havde kun brug for seks frø- mænd en til hver undervandsbåd. Jeg var heldig og blev valgt til undervands- båd X-6, eller »Piker«, som vi kaldte den. MINE SKIBSFÆLLER Mine skibafæller var løjtnant Don Cammeron, kaptajnen. Jeg betragtede dette som et held, da hans effektivitet ved træningen i Rothesay og Loch Cairn hawn havde giort stærkt indtryk på mig, Han var en glimrende undervandsbåds- mand, og han vidste, hvordan han skulle fá det bedste ud af sine mænd, Han var menneskelig og havde begge ben på jor- den. Hans tillidsfuldhed gjorde indtryk på os alle. De andre to medlemmer af Pikers mandskab var sekondløjtnant John Lo- rimer og maskinmester Ernie Goddard, John var førstestyrmand og mindede meget om Don høi. stille, tillidsfuld og meget dygti Ernie var kanisk troldmand. som skulle komme til at vise. at han var sin vægt værd i guld for os. Jeg er sikker på, at en munter, venlig og me- Piker havde de bedste mandskab af de seks undervands- både. Fra at være et lille skotsk tilflugts- sted beevndte Loch Cairnbawn at blive hektisk under forberedelserne til opera- tionen, » Titania. det depotskib, hvor jeg hav- de fået min frømindstræning, blev flyt- tet til Loch Cairnbawn fra Loch Corrie 100 miles væk. Den sluttede sig til HMS Bonaventure. et andet depotskib Seks oceingående U-både kom ind en kibe. der skulle 1600 km rordpå, norske i t DE FARLIGSTE ; der ek forud, ná den støre betyd- nine F 1 Tirnitz N t af de t be t r rn 5 de ri D søster 3, B | i V Í | Hvis in | te ri Virnitz or í 3. Barry ry ( or U- bh H r m kibe f de ke h meflad: En hel c ør 1 vill sikkert r krigen 5 ,0 yn r angivet til 70 N 23 (í Alen I lice syd for Nord- T kvst. Fjorden var 0! j km bred med ; 1 Det tys | nker í den syd! ' | sr har form 1 km bred Over på kun 500 hi af et anti- d til fiordbunden, Om- : r der et anti-torpe- mkranset af bierg der o helt ned vandet 4FON SPRÆNGSTOF KLAR Luftangreb var ligt, da tyskerne dækkede hele området med tyki røgslør, så snart de fjendtlige moskir NÓTT Fjordene blev desuden beskyttet af et stort antal antiluftskytskanoner, Næran- grebs-kanoner. udkigsposter, lytteposter og søgelvs værnede mod luftangreb. De var anbragt med korte mellemrum langs fjordene I luft- eller overfladeangreb vile have været selvmord. Plinen var, at dværgubådete skulle gennemtrænge mine felterne. liste gennem overfladepatrul- jerne og skære sg igennem de to net, Når vi så havde viort alt dette uden at blive opdaget, skulle vi vlacere fire ton højeksplosive miner med tidstindst'Hing under Tirpitz Det var en spogelseagtig konvoy. der Loch Cairnbawn i tus- mørket den 11. september. Der var seks | undervandsbåde Truculett, der førte X-6, Sytids med X-9, Thrasher med X-5 Sea Nymph med X-8, Stubborn med X- 7 og Sceptre med X-10, De lignede seks medre med deres ef- kom í snor, idet de gled let og elegant | sneg sig ud af ud til havet. DVÆRG-UBAÐEN Dværgubåden var en mindre udgave | af en ubad i fuld størrelse. Den var 14 m lung, 3 m høj og 4 m bred. og den var konstrueret til at snige sig ind i en fjendtlig havn og alligevel være i stand til at bringe os de 1600 km tilbage til | vores skotske base, hvis vi ikke fandt de | store U-både på vejen ud. | Skønt udstyret var gjort mindre for at passe til den begrænsede plads, var det umuligt at bevæge sig mere end en ad gangen, Piker var udstyret med friskvandstan- ke. tre ballasttanke, en erstatningstank. Desuden tanke der kunne trimme båden for og bag og en nødtank, der kunne bringe os 35 m ned på 30 sekunder. Tankene blev fyldt eller tømt af speci- lle lydløse pumper, der arbejdede ved højtryksluft. V: havde også luft- og iltapparater med, der gjorde det muligt for os at blive under vandet 48 timer, og desuden udstyr, der kunne beskytte os mod mag- netisme, Fartøjet var delt i; fire afdelinger. Fortil var batteriafdelingen. hvor vi hav de vore forråd, hvorefter kom rednings- midtskibs var kontrol- mask nrummet. havde Piker motor. Vi bunden, | lugeafdelingen, rummet og agter lá Til seilads i overfladen | en 40 hk London Diesel Í havde brændvædske til den i yt Di: DUS Når vi var dykket ned, brugte vi en | elektrisk motor på 80 hk. i Meningen var at sejle under vandet | på elektrisk motor om gen og gå op | for at bruge batterierne = og havde vi en to- nine ná hver side í en lersiden af skroget. Med styre- og dykkerkontrol kke nebil og et end en minia- per- zodt som > ET SADANT ANVENDT Det var første gang súdant våben fuldkommen sk bs- ks. dværgunder- ma- ni dage, På vejen 1 1 i . reundervandsbúdene forsvandt. X-9 tog besætning med sig. | Om morgenen den 20. september. da vi nærmede os den norske kyst, samlede besætningerne nå de to u-både moder | og baby sig í Truculents kontrofrum, | hvor kaptajnen, løjtnant R, L. Alexan- i der. læste søens bøn >... Evige Gud, du som alene regerer over himlen og have- ne lad os være et værn for dem, som rejse over havene ..< Det var søndag. Alt var stille, og heden blev kun brudt af en let af kontrolhiulene. rtermesteren holdt den korrekte kurs og dvbde. kn rl mens Kv » lad os vende tilbage frelst for at nyde landets velsignelser med vort ar- beides frugt. Amen,« | Han tilføjede: yLeitnant Cimeron og hans mandskab vil gá ombord í deres fartøj for at angribe den tyske flade nat. Vore bønner og håb om, at de må komme frelst tilbage. vil følge dem.« VI VAR ANGST Hvor forekom disse sidste timer på ! Truculent dog lange, Jeg prøvede at í læse Sommerset Maughamas »Moon and í Í | } Sixpence«. Det hjalp ikke. Jeg kunne ikke samle mig om læsningen. Jeg begyndte at få mavekneb, Det var uvirksomheden, der gjorde mig nervøs. Og jeg tror, de andre hevde det på sam- me made. John Lorimer så på mig en gang imellem, og vi smilede for at berolige hinanden. Vi var begge angst. Klokken 18,30 overtog vi X-6 og ka- stede los fira Truculent. X-7, ført af løjtnant Godfrey Place, var vi lige ved at miste i starten, da en tysk mine kom drivende henimod den, Godfrey sparke- de den roligt væk, og den ramte ikke hans båd. Han er sikkert den første sø- officer. der er gået til angreb med at sparke nyner væk. Hver dværgubådsfører havde fået or- dre til at ødelægge Tirpitz, hvert fartøj skulle arbejde uafhængig af de andre. Admiralitetet håbede, at i dte mindste to ville slippe igennem. Vor fart var seks knob í overfladen. Natten var sort som blæk, og vi havde en frygtelig følelse af ensomhed, da vi VR 2) MEÐ - fitted — BLOÐINI. Í Danmark er ein hópur av blødum hildin uppat at koma út sein- astu árni. Uppløgini hava varið ov lítil og prentkostn:durin ov stórur. Sum heild er tað bert tey stóru blødini, ið bera seg. men samanlagt eru tey í aftur- gongd. Seinasta ár var vøksturin einans 0.9 pst. Hetta er nógv mn) enn fólka- vøksturin. Sammett við onnur lond eru bretar 60 pst.. sviar 30 nst. og finnar 20 pst. betri åvislestrar enn danir. ÍTRÓTTATÍÐINDI. irtin Holm, lær ari. hevur sagt seg úr starvínum sum ið verður at blaðstjóri á Ítróttatíðindi, tað kemur hava nýggjan bladstiora, tå út á næsta sinni. KOKKARLAÐIÐ, eitur nýtt blað. sum verður úte'við í sambandi vid Føroya kokk-felag. Fyrsta nummar av blaðnum kemur ætlandi út síðst í hesum mánað- inum VARÐIN — bind 35, nr. 1—2 1961, er útkomin við hóni av áhugaverdum lesnaði. CPET SSD. PR TREE TA »SAMEINDA ARABISKA LÝÐVELD- ID« er nú endalig upplayst. Fyrst gjørd ialand seg leyst av samgong- uni, tå Nasser tok til at fremja bein- leiðis hjálandastýri vvir fyri Syrulend- ingum. Eftir var so Yemen niðri á ara- bisku hálvovnni. Fólkið her dugd: betri at halda egy; og øllum ødrun indum burt ur fr S4 spleidis ai Nasser ongatíð fekk 1 ligt fótafesti beinanveg'n so Yemer ViðU di Sýriuland sum sjálvstoðuga vera nóg mikið og {ti »mgusått- mål landanna millum úr g Yemen er 200.000 kv. km á stødd og hevur 4 nilj. íbúgvar. 8 að SE Ed AYBUKAÐIR. Í mbandi við tiak um hva »etri sjúlvstýrisflokkur er: fólka- flokkur Ha såveldisflokkurin, eru Daebl:0:5 og 14. Sent. eisini farnir at tjak?s irra — Knút ella Er- le lítið ella ovmik.d av- bu r ir. Um sjålvstyrispoli- tikkin blaðið: »Fa, er tað ikki hugstovtt, at størsta politiska tikið í bledunum skal vera illum tveir sjålvstyrisfløkkar: tjóð- veldisflokkin og fålkaflokkin, men tað er sum eift gamalt orð sigur, at eingin fær frið longur enn grannin vil Vit duga ikki af síggja fað annars- leiðis, enn at tjóðveldisflokkurin hev- ur givið upp alla von í førovskum po- Htikkl. uttan tað at sefa føtur í spenni móti fólkaflokkinum...< SKÚLIN. Undir hesum landsstýrinum er slík útbyggjan og broyting farin fram í førovska skúlanum sum ong:tíð áður. Nýggjur studentaskúli, nýggjur lærara- skúli og nýggi skúlalóg eru nekur full- góð nógv um hetta. Í >Skúlabl ðnume skr var Ludvig Petersen, lærari, m.a.: »Ta0 er ikki eiti á umbroytingum skúlanum er fyri í letuni. Ikki bert tað. t teir gomlu skúlarnir verða nið- ikke mere var i kontakt med de andrø u-både. Den eneste lyd var summen af maski- nerne og den blide rislen, når under- vandsbåden skar gennem de iskolde po- larvande. Lige efter at vi var gået om bord på Piker, fik vi 7—8 graders slagside til bagbord. Lufttankene, som sørgede for opdríften til vore fire ton sprængstof, lækkede slemt. ; Don var bekymret. Det gjorde Piker tung og besværlig at manøvrere på et tidspunkt, hvor vi havde ganske særlig brug for dens manøvredygtighed. DEN FØRSTE ALARM Vi kunne ikke gøre noget ved det, og det var utænkeligt, at vi kunne trække os tilbage. Indgangen til Alten Fjord var bevog- tet af tre støre øer. Vi sejlede ind gen- nem et stræde, Stjern Sund, der var ca. 1% km bredt. På hver side havde nazi- sterne tunge kystbatterier og søgelys. (Framhald í næsta blað) LKT GAD. OR SELE GM OL ONE BI: urlagdir, og stórar glæstriborgir vid øllum hentleikum og nógvum og góð- um amboðum koma í staðin, men eis- in' tær ymisku lærugreinirnar eru fyri stórari umbroyting. Flestar av tí ótali av lærubókum, ið koma út í hesum døg- um í ollum londum, eru næstan ikki at kenna aftur sammett við lærubøkur, sum út komu fyri nókrum árum síð- ani. Jú, skúlin fylgir við, og skúlin má fylgja við í hesi tíð. ið ein vis- indal'g stórhending fyri og onnur eftir fær okkum at taka um hevdið, og kappingin ímillum følkasløg ímillum lond og ímillum einstaklingar er so stør, at hann, ið ikki vil hanga aftur- út må vera væl útbúgvin.< Så Jeruleil: al 0 TAÐ ER VERULEIKI AT meðan føroyski skipaflotin undir fólkaflokksstýrinum minkaði við 5500 tonsum, er hann storøktur undir hes- um landsstýrinum, soleiðis bara í fjør við 18 skipum eins og tað higartil í ár eru 17 skip í gerð ella í umbúnað. Sannilis velst um, hverjir landinum stýra — so ovurstórur kann munurin verða. ROKNINGIN fyri ta telastina. sum við hitt søgul' ga »Boston Tea Party« í 1773 varð tveitt í havnina í Boston og legði stødid til, at USA endaliga gjørdi seg seg leyst frå bretska hjáland:stýrinum, tid goldin men fyri hesi hending í Boston, fekk ein umboðsmaður fyri bretska hand'sfelagið. ið sendi telastina yvir um Atlantshavið k upp á 31.751 kr um »Bo- ston Tea > »Døtur amerikonsku slting . Líka síðan 1773 hevur bretska felzg 5 Davidson & Neeman í London royr t fi hend- ur á peninginum og nú enda eydn- aðist tað. ENDT SJÁLVSTÝRI. Dagblaðið og 14. sep- tember eru rættulga farin at klandrast um. hvor teirra er hin sanni sjálvstýris- flokkur'n. Fólkaflokkurin í síni tid leik aði vitleysur sum ran men lat ir loysingaflokkur; i falla, tå hann mætli tl realunion, heitti á fólk at atkvøda NEI fyri lovsing. gekk undir heimastýrislógina á hóslag við samband- num, hegar til hann nú mælir um sjálv- loys stýri stig fyri stig. Tjóðveldisflokkurin sjálvur hevur enn ikki havt hovi til at gera kúvending fólkflokksins umaftur; men teir hava kortini verið væl á veg at gjørt tað; ett nú aftan á seinasta val, tå teir fegnir vildu upp í landsstýrið víreytað av, at Kristian Djurhuus verður løgmaður.“ soleiðis sum tíkið varð til í samgongu- boðunum til bandsflokkin. Vitleys loysingartala politkkur á t nei er ikki javnaðarflokkin og sam- og negativur fóður fyri før- víst = veljarar, ið týðuliga hava ålit til alla nøkrum oyskor eitt minkandi ovurnat'onala øsing, ið ikki er t gagni; men einans til hindurs fyri sinnari útbyggjan livilíkindi hjá i av hndnum, tl betri fólkinum. SKS 3 + i 1