leygardagur 27. januar 1962síða 4

OSIALURIN JANUAR 1962 35, ÅRG. (Framhald) Vi krydsede hen over overfladen med Don Cameron på vagt. Han hang over kanten af lugen. Engang imellem kunne han se lys på en af aøerne. Bortset her- fra, syntes tyskerne at sove fast. Lige før daggry. da vi var omtrent gennem det 35 km lange stræde, lød den første alarm. »Dvk. dvk. dyk.« råbte skipperen, idet vi slog lugen til bag ham. Det var en nazi-patruljabad Vi gik ned til 40 meter, men "far nær- mere end vi nogensinde havde været et fjendtligt fartøj. Over os hørte vi tyskernes maskiner. Nogle øjeblikke sad vi alle spændt i den lille undervandsband. sa slappede vi af. da støjen fra båden på overfladen hørte op. Vi var nu 80 km fra fjendens yderste minefelt For at lette spændingen foreslog Don en kop kakao. Vores angstfornemmelser var forbi. da vi kom til den anden kop. Det var om morgenen den 21.. og det var lige ved at blive lyst, da vi dykke- de med Tirpits. der lå for anker i Kae Fjord som mal. SLAGSIDE PÅ 10 GRADER Vandet sivede stadig ind i tanken på vdersiden. Slagsiden var nu 10 grader. og Piker var blevet meget svær at man- øvrere under vandet. Vi flyttede alt forråd og alle løse ting for at prøve at udligne slagsiden. Det reducerede den til 4—5 grader, men kun foreløbig. Under vandet dybden var 20 meter blev farten formindsket til 2) knob. Ved middagstid vi on til periskop- dvbde for at fastlægge positionen. Vi var på vej forbi Destroyer Flotille nå Korsnes på østsiden af hoved- 1 SIK PERSKOPET LÆK Det var forste gang. vi havde brugt aeriskopet. siden vi dykkede om morge- nei Jet var også begyndt at lække. Vandet sivede ind i linserne, og der var kke andet end vandbobler at se, når vi prøvede at kigge igennem Don kunne lige stedfi destroyer- basen. Vi stzdig planen, og helle end at tid ved at prøve at tørre beordrede Don os til at fort- iskøpet kunne vi tage ned om ftenen og tørre hver del for sig selv Under alt dette patruljerede tyskerne »p og ned ad fiørden over os. Alien af nazisternes største fladebaser under krigen. Foruden Tirpits lå tunge krydser Scharnhorts og lommeslagskibet Lutzow her. desuden destroverflotillen ved Korsnes, u-bads påfyldnings- og repara Fjorden var en den videre fandtes tiOnsstec Á Klokken 18.30. da det blev merkt. gik vi on til overfladen 10 km fra vort mál krydsede langsomt op og ned mel- ttholm og Tommerholm øer ved en til Rafs Botn bugten i der ende af fiorden for at oplade DYK—DYK! Det var kun rutine Don eller John hang ud af lugen pá vagt. Goddard så efter maskinerne, og jeg var selv ved rattet. »Lad os få noget at spise, John.« fore slog jeg. Han satte den elektriske kedel til og tog nogle æg frem og noget kakao, ost og sardiner. »Det er et held, at båden lugter no- get.« sagde jeg og rynkede på næsen. »Den ost må være noget gammel.« Jeg vidste. vi havde fået den ombord adskillige dage før vi forlod Skotland Pludselig blev lugen slået i: >Dyk. dvk! En torpedobåd.« sagde Don. "Dens søgelvs gik lige over os 314 m nede kunne vi høre dens ma- skiíner komme nærmere og nærmere lige imod os lige mod os — mon de havde opdaget os? Vi kunne høre dobbeltskruerne arbejde nu 12 meter borte. Vi holdt veiret og ventede på virknin- gen af dybdebomberne. Der kom ingen. og lidt efter lidt døde støjen bort »Perskop on OK. s:gde Don. Den er væk. Op til overfladen igen.« »DEN DAG VI SPRÆNGTE TIRPITZ« Det var, hvad der blev ud af de kogte æg. Middagsmaden blev ost og sardiner den aften. Vi havde ikke set andre af de fire dværgundervandsbåde, der var sejlet ind : fjorden sammen med os. Hvordan mon de klarede sig? i de næste fem timer fo'r vi op og ned som en trod i en æske for at undgå overvandspatruljerne. På et tidspunkt ramte en lysstråle fra et vagthus på bredden vort dæk. Vi dyk kede hurtigt og ventede på 'alarmen. Den kom aldrig. Gudskelov. Nazisterne syntes at være sikre på, at deres søfæstning var uigennemtrægelig. Efter at vi havde skilt periskopet ad og tørret det, startede vi på den sidste del af rejsen til Tirpitz klokken 2 om natten den 22. september. I FRAGTDAMPERENS KØLVAND Der var stadig to store anti- u-badsnet mellem os og nazi-uhyret. Klokken 5 nåede vi det første net. Jeg havde allerede min gummidykker- dragt på og var parat til at gå ud gen- nem lugen for at skære et hul í nettet lede dværgubåden igennem, da vi hørte en fragtdamper komme bag os. »Vent«, sagde Cameron. »Det kan væ- re. vi kan komme igennem bag den.« Planen var lidt for dristig efter min smag. Jeg mente, det ville være sikrere it skære sig gennm nettet end at tage risikoen ved at vise os. Don var en af de koldblodigste offi- cerer. jeg nogensinde har set í aktion. Han førte roligt Piker op til overfladen og ventede. en let skydeskive, hvis kyst- kanonerne havde opdaget os. og V: sá fmgtdamperens kølvand og dens silhouet. »Langsomt frem.« kommanderede Don. Det var et fantastisk held, hvis mage, It jeg ved. kun er hændt for kap- tain Prien. som førte U-47 ind i Scapa Flow på samme måde og torpederede Roval Oak i oktober 1939. Vi så fragtdamperens kølvand fiord kun 130 meter bag den ragtdamper Besætningen må bli elle fulde. Endnu mere forbavsende var det. at søfolkene ved netbommene ikke så os Da vi først var indenfor den første forsvarsbom. dykkede vi. Og så begyndte besværlighederne for alvor minetank lækkede sa V og tyske have været enten nde Pgbords stadig lemt. og båden havde en slagside på næsten 15 grader Den blevet foruroligende svær at manøvrere. Det var kun Dons opfind- somhed og beslutsomhed, der holdt os gående. Det første daglys var ved at komme. og vi gik op til periskopdypde for at í istsla positionen. Periskopet lækkede gen. og vi kunne ikke se noget som helst gennem det. Vi dvkkede í 20 minutter, mens vi prøvede at tørre det } Det første Don sá. da vi gik on igen. var boven af en fragtdamper for anker meter fra os >Dyk. dvk, dyk« skreg han og ban- dede øver damperen Så kortsluttede periskopmotoren. Rø- C gen væltede ud. og vi gispede efter vej- ret DEN SIDS HINDRING Kortslutninger. ildebrand og røg er et undervandsbådsmandskabs værste fare. men vi fik ilden kvalt. Vi var 30 minutter for sent på færde efter nlanen. og vi manglede stadig den sidste og værste hindring, antitorpedo- nettet omkring selve Tirp'tz. »Periskop op.« sagde Don. »Satans det forbandede neriskon er fuldt af vand igen.« Tiden var af største betydning nu. Jo senere vi indledte angrebet, jo mere år- vågne ville de tyske vagtposter være. Ned til fjordbunden igen, og endnu engang måtte vi pille det forbandede periskop fra hinanden og tørre det. Op til overfladen igen, og så bestemt den hurtigste katastrofedykning. da vi rar lige ved at støde sammen med en motorbåd fuld af nazi-sømænd fra Tir- pitz vá landlov med køjer og rygsække. Det var fuldt daglys nu. Det er et | | I Kann Eriendur ikki geva álítandi frágreiðing? ER TJÓÐVELDISPOLITIKKURIN SO VEIKUR, AT ERLENDUR HELDUR, AT BARA SENSASJÓNIR OG ÓS So við og við eru fólk, eis'ni hansara egnu menn, taka Erl. Patursson sigur í »l4.« sum verandi iv- farnir at alt. sum ingarsamt og óálítandi. Vit taka nøkur dømi: Norska Hann finansieringin av skipabygging. skuldsetir legmannin fyri at hava verið og vera ímóti norskari finan- siering av skipabygg.ng. Og so kann váttast av Erlends egnu og næstu monnum, at eingin hevur skrivað og samráðst við norðmenn meira enn løgmaður fyri at fáa norska nýtandi finansiering í lag Tey tilboð frá norðmonnum. sum nú liggia fyri, eru tilboð. sum eru komin fram í bein- leiðis samráðing við løgmann. 6 landa samgongan — vit missa einkt við at vera uttanfyri — ósannindi. Í marknaðarreðu síni í útvarginum sigur Erlendur mangar skeivleikar. sum eingin betri enn hann siålvur veit eru ósannindi. Hann heldur soleiðis. at vit hava einki mist við at standa uttanfyri. sum Vit hava gjørt. Og kortini veit rinda 3—4 % fløk til Bretlands um vit hann, at vit i dag toll. fiska- enn vit hevdu gjørt. Efta. hann meiri Í unpå stóðu innan fyr og ÉNS ME ØRE STET 5 FLOKKURIN VALÁR — SIGURSÁR Vit eru komnir inn í nýtt valár aftan á gróðmríkasta tingskeið í søgu Føroya løgting. Tað ræður nú um at halda fast um tað. ið vunnið er og leggi til brots fyri víðari útbyggjan og nýggjum vinn- um á ellum økium samfelagsins. tí enn er bert stødid lagt til sosinalistiska sam- felagið. ið er mið og mål javnadarflokk sins. Hetta gerst einans við nýggjum og størri sigrum fyri javnaðarflokkin, og teir vinna vit einans við sterkari fylk- ing av ollum javnaðarfólki í Føroyum til stríð fyn teimum glæsiligu sosinlist- isku hugsiónunum, som í siålvum sær eru sigursvísar. sum kunnu forðast at brásigra av borgarligum. kapitalistisk um hugsjónarloys: ;fturhaldi. Í hesum sambandi er vert at minnast á seinasta valsigur iavnadarflokksins: Framgongd flokksins var tå í mun men og til valið frommanundan: 1067 at- kvoður. Atkvødu- og prosentligi lutfallstolini av aikvødunum vóru hesi: 1984: 2818 atkvøður 20 pst. 1958: 3582 atkvødur 26 pst. TAÐ ER VERULEIKI andstóðuflokkarnir eru grim'r í huga og gera hvøss ålop AT hóast við hvort á sitandi lundsstyri, hava teir stutt sagt á engum sinni og á ongum oki komið við betri uppskoium ella víst á farbara leið í tí stóra endurreisingar og uppbyggingarvirki, ið farið er fram undir hesum styrinum, men heldur hava teir tikið undir við landsstýr- inum, og er henda undirtøka teirra einastu politisku úrslit, andstøduflokk arnir havs at:vísa á fl eitt komandi val. OO PO VED REE ER fuldstænd'g mysterium for mig. at ingen af dem så Os. Op igen. og igen var periskopet fuldt af vand. Udenfor var det koldt med stærk sol. Vore chancer svnies pludselig at være blevet foruroligende sma. Vort held så ud til at være forbi. Hvis vi først blev opdaget, kunne vi vente. at helvede ville brvde løs over os Don var bekymret. og han s:gde: »Hvad mener I? Skal vi forsøge at gá videre? Eller sk] vi rrøve at komme til bage til Truculent?« (Fremhald í næsta blað) ANNINDI KUNNU BJARGA HONUM? at hesi 34 % í meiri tolli verða um nøkur ár til 10 %, tá samgongu- londini eru sloppin av við allan henda toll. Og hann londin: hava avgjørt, at lond sum standa Veit, ve't. at felagsmarknadar- uttan fyri teirra felagsskap skulu gjalda toll av fiskinum ið tey selja til felags marknaðin. Hesin tollur er settur at kunna verða 13—18 %. Hann sigur, at okkara kansur at selja okkara líka stórur ikkt minni vid at vera uttan fyri heldur enn innan fyri felagsmarknaðar samgonguna. Og so veit hann, at tá ið Bretland og Danmark eru gingin upp í felagsmarkn- fisk verður og aðar samgonguna. og norðmenn helst hava gjørt tað sama ella sum ætl- anin hjá Sveríki, Eysturríki og kanska eisini Finland: er eru vorðnir asso- cieradir við 6. landasamgonguna. verður okkum at fisk á gomlu europeisku marknaðum okkara, tt ilt hjá selia okkara felagsmarknaðarlondin; verja seg við tolli uppá innfluttar verur frá uttanfyri standandandi londum og við fyrst og fremst at keypa frá londum innan fyri felagsmarknaðin. Og haraftrat veit hann, at sambands- steltirnir longu khiva gjørt handilssátt- mála við felagsmarknaðarlondini eftir ti. ið tíðindin; vilja vera vid og talan er um hjá sambandsstatunum heilt at sfnga saman við felaggmarknndar- londini. Til sjeynda og síðst helt hann, at tað verður verri hjá okkum at gera handils- avtalu við t. d. Brasilíu, nú vit hava einki kaffikeyp at handla uppå, enn um vit vóru innna fyri felagsmarknadin, ið eftir fyri limir sínar vil h kaffi nnað keyp frå Brasiliu at bjóða aftur- ikki sáttmála út Felagsmarknadurin og ímóti.. hvat ið vit einsamallir hava. aðrar felugsmarkn ikkKi (il. við ikki sigur Er- trupulleikar Hesar og at vera í ðinum lendur eru Ósannindini Íslandi Vit September« við stórum stavum yvir alla um Ílaggingina í minrast. hvussu Eliendur í >14. forsíðuna brigslaði dønum. at teir høvdu viljað forðað at nýta føroyskt flagg vid framsýningina i Ísland. Og so komu íslendingar sjálvir og síðani førovingar aftaná og <cvsannaðu. at:tað hevði verið sum Erlendur segði i »låx. Danir høvdu als -kki gjørt nakað fyri at forða nýtslu av føroyskum flaggi. At tað vóru åvisir menn. sum høvdu borið seg illa at móti donskum flaggi, segði hann ikki eitt orð um. O. s. fr. ósannind! fylkir fólk hann Ósannind oman á Heldur Erlendur. at hann um við hesum legi. so fer seg skeivur. mure OLE NSESFOUTÆSN OG NO BKS OSS SES JA SE A skrivstovu 'íkn- ingarráðsins er starv leyst sum skrivstovuhjálpari. Kravt verður. at umsøkjarin er kendur víð alt vanligt skrivstovuarbeidi og er førur fyri st arbeiða sjålvstødugt. Kunnleiki i bókhaldi og roknskapar- gr:nsking gevur fyrimun. Løn eft.r galdand! sáttmála millum landsstýrið og starvsmannafelsgid. Skrivlig umsókn við nærri upplýsn- 'ngum verður send. Líkningarrúð Foroya. VE NH