leygardagur 3. februar 1962síða 4

35, Á RÓ Det er tidlig morgen den de seks smá engelske spe zistiske flådes 45.000 tons stolthed »Tirpitz« — er sluppet minefelter og antiundervandsbådsnet — og kun et enkelt den fra det mægtige krigsskib, som i to år har ligget urørlig i Nordnorge og holdt halvdelen af den enzelske hiemmeflåde beskæftiget motor til periskopet erbrændt sammen, heden i haden er ulide- den elekiriske lig, om«, spørger løjtnant Don af den ene er forfatteren af denne beretning om den ma tion under den anden verdenskrig. INDE i kunne føle der overfladen, 11 km inde i den kæmpemæssige, Nazi-fladebase i Alten Fjord i Nordnorge 1943. Vi skulle sprænge 45.000 tons slagskibet Tirpitz 22. september stolthed i luften. (Framhald) SUCCES'EN SKULLE VÆRE SIKKER Vi var sluppet heldigt igennem 25 km dybe fjendtlige minefelter, havde behæn- digt undgået overfladepatruljer gennem andre 12 km og var trængt igennem anti undervandsbådsnettet. der beskyttede Ká Fjord. hvor Tirnitz lá for anker Det eneste. der nu var mellem os og Tirpitz, var : følge de engelske rap- porter et enkelt antitorpedonet. Succes'en skulle være sikker. Men den var det ikke Vor dværgundervandsbad., »Piker«. op førte sig afskyelgt. Periskopet var utæt, godt som i blinde. Opdriftstankene. der bar fire ton høl- en bøjle udenpå, læk- og vi sejlede så eksplosive miner i kede. Hele u-båden havde en slagside på 15 grader. der giorde den besværlig og næsten umulig at manøvrere. Den elektriske motor. der førte peri- skopet op og ned. var brændt sammen. og inde i båden var luften ulidelg varm og tune af stinkende røg. Seks X-fartøjer var blevet bygget og { ecielt til denne opgave, og de + 1 der ikke havde været no- nce for at gennemprøve alt UBADEN UDE AF KONTROL Vor skipper, Don Cameron, Spurgit sgen hver af os. hvad vi mente om chancerne for at komme igennem. Det var typisk for Don han vil ikke lade opgaven være et selvm »rds- nummer Han »mhvegeligt for 0 mod. Men om. nár vi var nået så langt, Var keli te »Langsomt rem«. KOM t tørre periskopet. i hvert ut Don kunne få et kort nd Pirpitz firetom- kun 23 »edonet. Vi »øjerne. der sikrede net- var tet på overfladen, må have hoppet og sprun som vilde I uger før aktionen havde vi trænet í Skotland na nærme os disse net somt og forsigl at. men denne gang va det virkelig gialdt. lykkedes det ikke. Slagsiden til bagbord. der gjorde det vanskeligt at manøvrere, virkede nu for og fartøiet kom op til overfladen helt ude af kontrol. Don det et blik i periskope! lvkkedes os at styrtdykke til 40 lde alle tankene kastede lig og meter ved at Í UFORUDSET HINDRING [irnitz var lige forude Vi ville prøve at smge under tet. Antitorpedonettet. der beskytter dis- se store be. hænger normalt 17 meter under overfladen. Den engelske oplysningstjeneste havde været dårligt oplyst om Tirpitz net. Vi var ved mange møder blevet forsikret. at Tirpitz kun beskyttet af et stan- dardnet De bunden Vi eik op tl periskopdybde for at se, overfladeåbning EN os nel- krigssk var tog feil. Nettet gik helt ned til om vi kunne finde en i nettet. men det forbandede periskop var stadig fuldt af vand. Cameron handlede dristiet Han bragte >Pikc Me) liden kun 200 meter í ( Í fuldt dagslys sncg os n ten af nettet på udkig efter en 22. september 1943. Dværg-ubaden X-6 — det ene Hartøjer, der har fact til opgave at sprænge den na- og de fire mænd er halvkval af den den stinkende røg Cammeron, der har kommandoen, de tre andre, hvor Hans majestæts dværgundervandsbad X-6 sveden pible frem, mens vi fire diskuterede vore chancer 40 m un- »DEN DAG VI SPRÆNGTE VIRPITE af gennem fjendtlige antitorpedonet skiller Alíen Fjord i Men »Skal vi vende mest fantustiske ak- var det trykkende varmt. Jeg sakaldt uigennemtrængelige var tidligt om morgenen den Hitlers Det abningen. og stadig på 'gennem i hæle- Don fik øje nå overfladen gled ne på en tysk vagtbåd. l.ge »Haårdt styrbord. Dyk. dyk. dyk!< ráb- te Don glædestralende. Vi var igennem. Nu var der intet os og det stærkeste krigsskib mellem verden. Vi så nå hinanden inde i den stinken- lumre dværgundervandsbad og sm:- de lede Da vi var kommet frelst over nettet opdagede Don. at nazisterr% lukkede det til igen. Ernie Goddard. maskinisten. inyste: »Nu er det í hvert for sent at skifte mening.« Klokken var 7,08. ANGREB UDEN FORSINKELSE Spændingen var steget, lige siden x passerede det første net, der beskyttede Káa Fjord, hvor Tirpitz la Da vi nu havde klaret den sidste for- hindring, tillod vi os selv at spænde lidt f ry ra Vi Var baden. da intet ku nærmest afslappede inde i u- nne stoppe os Problemet var nu. om vi kunne ná at lægge vore fire ton »æg«, før tyskerne dybdebomber acres ke r f N fS i IC. } le væ under det 10 V i vae ? inder vandet 1 mange Fruculent<. mo- ler-1 idet ler ( vikere fra fen « ( , at vi cen- emtør 0rebet len lerligere for- els } r e d ! lørre pErIs px Et ror og Don kom- | erede ham holde urs mod Ernie drejed Piker« til bagbord, og te et frveteligt brag. da vi tørne- ind i en unde klippe 150 meter fra målet. FYSKERNE TROEDE, DET VAR ET MARSVIN Don gav or »Fuld bak«. og vi prø vede at komme løs Det næste øjeblik var vi ná overfla- den igen. og dagslyset strømmede ind gennem hullet gterude. Foruden disse besværligheder opførte minetanken sig værre, og vi havde nu en slagside på 17 grader. Vi hoppede rundt nú overfladen, mens vi fortvivlet nrovede at få den fordømte undervandsbåd under vandet gen. og undrede over. at kugler og dybde- bomber ikke fløj om ørene på OS. Det tog de tvske vagter. som havde os set Os vi var kun 80 m fra dem — fem minutter at slå alarm. (Tidligere da vi var sSeilet ver nettet. havde disse kvikke vagter rapporterer en »lang sort undervandsbådslignende genstand«. men broen på Tirpitz hånede dem og bestem- te. at vi kun var et marsvin) Første gang. tvskerne på OS var klokken 7.07 ifølge Tirp logboe, mon de foretog sig ikke n: klok- 715, Da satte de en »motorhåd bc- mandet med en officer og nogle mal ser udstyret med håndgranater í vandet.« KLART SKIB . Klokken var 7.20. før ordren til at lukke vandtætte døre blev givet ombord nå slagskibet. og klokken 7.36 blev der lået »klart skib«. * mk Temmelig talende eksempel på den nazistiske marines effektivitet. Den undersøiske kollision havde øde- lagt både vort gyrokompas og magnet- kompasset. Kompasnålene svingede vildt og vi havde ikke den fjerneste anelse om, hvor vi sejlede hen. ; Omtrent den eneste ting, der var lyk- kedes os at gennemføre, var at få Piker under vandet igen. Vi gik fremad for halv fart famlende efter slagskibet og Í kolliderede med nettet på den anden side. Vi. kunne føle kølen ligt imod nettet. Vi var ved at hvert minut kunne begyndte at spy ild Der var kun en måde at slutte denns leg på. Don gav ordren: »Fuld gik vi op til overfladen. Gennem lugen kunne vi se en stor grå masse, Det var Tirpitz Et haglvejr af maskingevær- og kugler og handgranater hilste os. Tyskerne synies virkelig at være ende over, at vi var for nær til, at kunne bruge deres tunge skyts. Der kun 15 meter imellem OS. skrabe blive desperate, og vi vente, at Tirpitz bak«, og så riffel- ra- de var den og (Framhald). ÉN DT OD NO NE DB Hår nt NE 15, TC F.E #28 FR asm TAÐ ER VERULEIKI AT sjóvinnuliga eru stórri framstig gjørd undir hesum landsstýrinum enn á nøkrum vørum sinni: i f. Undir Foroyum er vunnið 12 míla mark við undantaksreglum fyri Bretum í staðin fyri gamla 3 míla markið. eg samstundis er sáttmálu- din munandi stytt. Grønlandi eru vunnar 6 nýggj.r nir aftrat teimum 2, vit høvdu mmmanundan og harafturst eru | vejdirættindini og vinnulikindi síórliga bøtt. Rætt at veiða við snéri sneilu inn at 4 míla markinum í Íslandi I i vissum forum enn longur inn. | 4. Rætt at veida innanfyri norska 12 | míla markið — inn af 6 mílum í | 10 år. og PER RT; VS SER" GRUNDAR, FAA VALDID nja k st BN GANGA TIL INDONESARARNIR MOSES RUMAINUM, leidarin | 11 apuarununm 1 NY va Krøv ha 180 milj. kr inaldarfólki manning vig ar- arnir eru teir kunnu uttan at ganga står »ndingum kara ste hvorki: áfram pipuar rlig 11 hjáina co! [ur Indonesia e.eur ella rening til at halda rialands, hagar ti 7t terois, at :lisatión EINA | BERIA VARÐ LUMPAÐUR i ! FELLU OG KVALDUR AV Í PARTAMONNUM SÍNUM UNDT DS VPG í EUGENIO REALI 'yrrv. tingmadur i hjá italska kommunistaflokkinum. sigur. t Khruschev í 1956 ere ddi kommunista borgmeistaranum Nerorviile Furin frá. hvussu teir beindu fyri Lavrentia Beria. russisk volitistiøranum og tåverandi innanríkisráðharra. Khruschev segði m. a.: Bera royndi at vinna sær alt ræðið og heyði túsundtals poli- timenn aftanfyri seg. At enda máttu vit í heilar 2 } vkur læsa okkum inni uttanríkis- Molotov ráðnum. Voroshri forset:borgini og f'a n tá vit væntadu at verða Í um vit fóru til hús. At t ' í av at lumpa Beria ; Vis u Voroshilov til hansara og | søgdi { vit ætladu at lata honum alt | vald í hendi og gera hann til e nræðis- harra eins or Stal'n. Beria kom til fund- ar. har essini herlsiðararnir Zukov. Konev og Mosk lc vóru til steðar. Beria vita, Malenkov reisti seg og lat . 1 8 L 5 *- *. . … "h Dr | | | | | at ætlanin als ikki var at gera hann til einræðisharra. men al skuldseta hann fyri svik móti flokkinum, og at rættargongdin vildi verða hildin á stað- num. Tá Beria hoyrdi hetta leyp hann á føtur og treiv eftir revolvaranum; men herleidarirnir Malenkov og Mikoyan løgdu hendur á hann. tóku barkatak og kvaldu hann. loftvegin i 112 mili. fólk ferðaðust 1961, og flogførini flugu í alt 3,08 mili. km — ella 20 ferðir so langt sum upp á sólina og 8000 ferðir so langt sum upp á mánan. Fyri ÍS árum síð- an var meðalíerðin hjá flogforum 250 km um tíman, í 1960 360 km og í 1961 375 km. Meðalfalið av ferðafólkum upp á hvorja flogferð var i 1959 32, 1960 35 og i 1961 38 * * * WALTER ULBRICHT, eysturtyski kom mun'ktaleiðarin. tók nýliga blaðið frå munninum og segði bart út, hvussu nógv hin mikli flóttarstreymurin vestur um jarntjaldið hevdi kostað Eysturtýsklandi: >... einstakir borgarar trúðu, at teir við at fara um markið frá Týsku demokratisku republikkini til Vest- urtýsklands fóru frá einum Týsk- land! inn í eitt annað, men veru- liga flýddu tey frá sosialismuni til imper:alismuna. Tað hevði kostað okkum 30 milljardir mark at venja upp eina arbeiðsmegi í staðin fyri hana. sum nú er í breyð: hjá vestur- tísku monopolunum. Hetta er meiri nn 40 tjodarinntøkun: i 1961.« DST av * VERIL KOSTNAÐURINN hjá NATO- londunum er i meðal 8,7 pst. av tjóð- arinntokuni. Hjá USA 10,2 pst., Noreg 39 oc Danmark 3,1 pst. Lægst liggur Luxemburg. 4.30 pst. er í tvungnari hertænasíu. Hjá Noreg 3,08 pst. og hjá Danmark 2,87 pst.. meðan Bret- land. Vesturtýskland. Kanada og Por- liggja enn lægri. gt OSTUR. Á einum Ostalt í Paris ny- liga rættaðu teir ett stórt mistak - Heimurin visti ikki betur. enn tað -4 Frankar funnust 488 skog av ost: men sannleikin var tann. at har bara ust 290 slog > * rithøvundur sigur, aldir hevur verið ndis- og sovi- jur SEINGÍN. Ke! t semgin nú nnað enn eitt tað, tim. á. Í Add'son. Rosseau Volta re Swili Og Mark Í wain avrik- ið meginpartin av skaldskap: teirra Í seingini * BONAPARTA skal eina- Kina var at sam- risa. og legði hann NAPOLEON erð hava Sági. át Við ein sovand — lat hann sova, ti vaknar hann, fer hann at skuka allan heimin. 4 + verður sagt. at fyri hvort orð nýta vit 27 vøddar; men hóast tað áhovrararnir. ið fyrst verða 120 VIL sig. tað MÓÓIr eru * * * WINSTON CHURCHILL: eiga vit øll ja. tað vil da; vit gera av at halda at rovkia. Viljastyrki siga til tann upp at gin. På UPPSKOT. i Sudurafriku finnast fólka- sløg. ið hava tann sið, at tå ein talar skal hann standa á einum beini. So skjótt hitt beinið nemur ierð:na, skal hann tiga og seta seg niður. Frálíkt uppskot til logt'ngið! * * * DAGSINS ORÐ: Gamal rustar ikki, segði maðurin. hann konuna á sjógvin. kærleik So tveifti ypmastipgar at sokkar tygara maska upp hjá HELFRID HERMANSEN Dr. Jacobsensgøta 5. | | | | |