leygardagur 9. mars 1963síða 1

FRÆLSI JAVNAÐUR — SOSTALURIN BRØDRALAG NR. 19. LEYGARDAGIN 9, MARS 1963 30. ÅRO. Fara vit uppí „teir 1? JAVNAÐARFLOKKURIN SETUR FRAM UPPSKOT A »TEIM 7« UM LIMASKAP i hósdagin = egdi M. Dam frim uppskot ttil tyktar um, at Føroyar skulu gerast EFTA bert Á tingfundi sam- handilssamgongun felagmarknadarsamråding- fimur i Tað er fyrimunur fyri um, nú arnar við »teir 6< tykjast ai verða glopnar okkum av hendi Bret- dag Bert fyri flakútflutning til lands vil tað týða, at vil 10 % í innflutningstolli frå í at gjalda tollurin koma niður á 5 %, og al síðan verður lækkaður. til hann burtur. hækking av fellur Ein ráfiskaprísinum gerst her eisini betri møgulig VIÐMERKINGAR til uppskotið: viðmerkingar 1 løetingstidind Vist verður til 1 landsstyrismåli i 1960 nr 40 Føroyar uppi EFTA Limaskapurin í EFTA kemst okkum serliga åtrodkandi, síðani samráðingarnar nillum Bretland »g Nordanlondini vid teir seks um limaskap endadu úrsl:taleysar (felagsmarknaðurin), og P. | hjá flakasøban | NMNGI stendur okkum er at taka seg stórliga vuksin og fram. Um fyri vit høvdu verið farnir upp i EFTA nú einans goldid 5 % * 10 % vildu vit tolli Vit fyri tey sum Og framvegis minka við Í istadin tollurin vil på gjalda i dag hesin um árið, til tess hann allur er burturdottin Vit hava skilt tað soleiðis, eftir fyrispurningi hjá kønum monnum, at vit við tað sama, vit koma upp í EFTA, koma undir sama toll lætta sum tey lond sum vøru EFTA framman undan. Við líma skapi í EFTA kunnu vit nú bein- anvegin rokna við einum tolllætta upp á ' Og komandi Í árini verða hesi eisini at falla burtur Ein læt upp á 10 %, sum nú nívir okkara flakasølu í Bretlandi, vil koma at hava avgerindi tydning fyr rent tbilitetin og kapping møg irnar hjá okkara flak framleiðslu og fyri bjarging ov ar beiðinum í landinum og gera mun andi hækking ráfiskaprísinum møguliga Fyrispurningur til lands- stýrið viðvíkjandi vega- og havnagerðini Tað er vist eingin Ojavni um, at vega- og havnabyggingin er eitt hitt mest áleikandi mál. Tá ið tað er hugi millum manna fyri, hvussu 0 ógvuliga stórur at- liggur fyri framhaldi av vega- og havnagerðini út yvir tað arbeiði sum kann verða gjørt fyri pening, ið stendur á fíggjarlógini. loyvir lavnaðarflokkurin sær at spyrja háttvirda landsstyri, um — gjørdar eru tær fyrireikingar ti upptøku landsstyri neyðugu av teimum lánum, ið hevur fingið heimild at taka til vega- og havnagerdina, og; nøkur av hesum lánum eru um tikin ella um ikki so ætlanin er at taka tey. sjálvandi har, ið tey kunnu fáast bíligasi, og so fara undir arbeiði nú beinanvegin til várs Her verður serliga hugsað um Ovndarfjardarvegih, Skndvíkarveg- Taka gjald av FLEIRI Á LEGGJA Tad verður sagt, at fleiri eksport gjald verða avtikin nú Hetta kemur at veita útflytar- umleið 400.000 kr. í henda lætia avtøka ikki verulig- unum Fað er skilligt, ai viðfáningur, sum beri er ein hevur nakran neyniverdan týdning Frá 1. april verður fritidarløn- in øll at falla til gerdarmanninum an gjaldingar hjá út- hetta gjald er nakað hægri enn eksportsgjaldav- tøkurnar So tað er íkki beini at siga, at fiskivinnan fær nakran lætta Drotmingin kemur úr Reykjavik í morgin og fer sæma dag til Keyp- aánannahavni.r in ella tunnell. Nordoyar iunnell prosjektið, Fútakletts- og Oyra- gjáarvegir og liðuggerðina LV Vidareidis Hvannasundsvegnun oo Dals- og umbygging av Húsavíkarvegnum og gomlum vegum Á Førova Løgtingi, 8. mars 1963 Foroya Javnaðarflokkur. ANDLAT Jens Peter Jacobsen, Skålafirøi, andaðist hósdagin, 74 år Landsrætturin ikki til Føroya Nakað herfyri var at lesa i før- oysku blødunum, at landsrætturin skuldi verða settur í Føroyum nú vår i mars ella april Nú gongur fregnin frå, at so verður ikki Sakarmålin: verða ov (få, verður sagt. Landsrætturin hevur Í øllum fyriliggjand rættarmålum spurt partarnar, un eir ynskja rættarmál síni fyri í Førovum, og her man helst tað vera hent, at stórur partur av teimum ikki hevur ynskt hetta Provtøka fyri radiotelegraf- ístar Við Klakksv Sjómannsskúla aði hósdagin 7. mar Hesi stóðu royndina Bjørn Justinussen, Glyvrar Jóannis Matras, Ánirnar, Helgi Mørkøre, Klakks Sonja Bech, Våg Tommy Djurh | í GÍ r Julian Olsen, Funning o Hans Jacob Poulsen, Í Tann fyrsti av hesum to ce ka v I klassa, hini tók (I lassa falt vóru 15 førd fram til próv tøku Av teimum, ið ikki stóðu royndina, kunna 4 fara upp seinn í einum ella neðan tveimum karakterum, onnur 4 mugu taka alt um aftur tey av bjóða seg fram til próvteku um nýggjum Pråviøkan fór fram undir leiðslu w Eriksen, skrivstovustjóra; vid honum vóru Svenningsen, verk frødingur og Lindblad, kontrol. allir og telegrafvæsenet« lørur, frá »generaldirektoratet for post- Hetta er fyrsta almenna próv- tøka fyri radiotelegrafistar, ið er farin fram í Feroyum Hóttandi stórverkfall móti de Gaulle L Í Fraklandi tykist stórverkfall at verða í næstum Í teim stóru námsekjunum hava arbeiðararnir avgjørt ikki at far til arbeiðis, hoist de Gaulle hevur fingið stjórnina til at kunngera, fara arbeiðararnir ikki aftur til cr beiðis verður atrbeiðsfólk útskr:v.ð Nú tykist tað, sum verkfillid ér totalt Arbeid rarnir halda eg heima teir eru 240 000 kolanáms arbeiðarar í tali Nú gera seg tl síga tíðindi, at arbeiðararnir eiit langt verkfali Keypmenn og matvøruhindlar hava OAS aftur áferð Enskir arbeiðaraflokkslimir verða hóttaðir. Tríggir limir av enska flokkinum uppringingar, har sagt verður teim- javnaðar- hava fingið hóttunar- um, at teir standa á svartalísta hjá OAS og Hetta t lív teirra skjótt er lokið simband við at mótmælt at leidarin hjá stendur i teir hava DAS slapp at róður í BBC hava fjarsýnissam- játtað arbeiðarunum at fáa mat- krit so leingi verkfallið Og lskassånum til at verur uDD stendur vid nógmikið er Ii verk verkf halda fallið gangandi í 3 vikur Tad er krav løn, hevur 96.000 i endurgjaldi hægri arbeiðs- verkfallið. um sum orsakað Landsrætturin hevur staðfest dóm um endurgjald til Hans Andr. Djur huus (Borgarastovu) í Havn. Hann skaða í 1959 umborð á Hólmi og varð 80 proseni Hans Andr. fekk tryggingini slakar kom til avlamin vanlukku- krónur frá 19.000 Hann stevndi síðani reiðararinum og Landshandlinum eftir storri endurgjaldi, og við rættin í Havn fekk hann viðhald: hann skuld: fáa ialt kr. 90.000. her upp í var røknad endurgjaldið frá vanlukku- tryggingint Í Hóst reiðaríið Landshandil- in appøleradu, hjálpti einki, lands- rætturin staðfesti dómin og JOHAN NIELSEN í Skipanin FOLKATING INUM: av Vvara- ispastarvinum Få ið málið um skipanina av tinginum var Johan Nielsen, f varabispastarvinum var fyri i Fólka ólkatingsmaður ordførari hjá Sosi- aldemokratunum, Vit skulu her endurprenta alla rødu hansara. Ifølge traditionen blev Færøerne 1000 Det var den kristnet Ca. ár færøske høvding Sigmund Brestir son, som først forkyndte kristen- tinge og senere tvangs- dommen på døbte de andre høvd nec Der er tvivl man allerede haft omt ingen om, al biskop- - har 1100 fra den første tid per. og ca. ár les bis 3jarnvardr og Ringr, Romer int d følgende ar stor } nr nseeise på Øerne, så de århundreder af national bliver pitlet i K romantikerne som ouldalder dom Sveri SO! teologi txt løb en mængde Kir- bisperne 1 or god BROYTING AR BÓTINI. 11 skulle VIÐ TRÚ- reformationens mdførelse man jo forsage romerkirken "a og ae dens Derfor hoved på gern'nger og al dens skulle kirkens ikke superintendent væsen OVEI= Færøerne mere hed de biskop, Nu er daglig tale. så men dette et ret besværligt ord ii heller det varede ikke længe, før man fandt tilbage Færøer lutherske bi- Riber. 1557 til den gamle benævnelse nes første og eneste skop hed Jens Gregersen 1540 til flygtede Han var biskop fra men allerede i 1551 han fra Færøerne, idet øerne dengang sørøvere ik ia plaget af ikke kun i med at Vår det er dag, at det har knebet det fattige folk dem, som er større og stærkere værge udi Færøs rettigheder mod Da Jens Riber var flygtet blev hans provst Heine Havreki, VICC= biskop og passede embedet for Jens Riber indti! 1957. da øerne blev provsti under Bergen, hvor efter han blev Færøernes provst, I 1620 blev Færø provsti lagt under | Sjællands stift, og senere er øerne kommet under Københavns stift, hvorunder de hører den dag i dag 5 BISPAVITJANAR Í NÆRUM 400 AR. Bortset fra det sidste halve hun drede år har den almindelige fær øske kirkegænger ikke mærket meget til. at han har haft en bi- FØROYAHUSID Royndirnar it gera enn muna- betri hjålpartiltøk fyri at fáa Før: oyingahús í Kiøbinhavn hava eydn ist væl higartil Frá Keypmannahavn verður sagt at Kvinnufelagið á basari fekk kr. 6.000 í peningi, nógvir góðir lutir komu úr Føroyum. men nak að væl var ikki selt Tað verður selt seinri á samkomum í Kvinnu felagnum i vår og til heystar. Her umframt er luiasedlasølan, sum enn ikki er uppgjørd skop. Sá vidt man kan se, har der ikke været bispebesøg på Færøerne fra 1557 til 1912, og siden den tid har vi, hvis jeg ikke tager fejl, kun haft bispebesøg 5 gange. Lad mig dog med det samme tilføje, at sær- lig de sidste biskopper b skop Ostenfeld, biskop Fuglsang Dam- vor nuværende biskop, Madsen, har v.st øerne stor interesse og bevågenhed, gaard og Vestergaard Fær og at de derior er meget højt ag- tet og afholdt af det færøske kirke folk og de færøske præster Dog, tanken om en særlig fær- øsk biskop viceb'skop har af »e til spøgt deroppe på øerne Nordatlanten. Nogle spurgte: hvor for kan vi ikke få tilbage det, som haft? de fleste af og har Andre, præsterne, vi engang deriblandt orn d e er færinger n > He være praktisk. hvis man de havde en vicebisp ná Færøerne. Jeg kan således anføre, at forhenvæ- rende kirkeminister Carl Herman- sen, som sin tid begyndte sin præstegerning som kaldskupellan t Sydstrømø præstegæld, i 1921 of- fentlig har rejst tanken og er gået meget stærkt ind for genoprettel- sen af det færøske bispedømme MEINIGHEITSRÁÐINI SAMD UM BISPADOMI. Da blev en Københavns stiit Thorshavn delingen af realitet. rettede menighedsråd nå et møde den 13. marts 1959 er henvendelse til samtlige 57 menighedsråd på Fær- øerne om at tilstille stiftsdelings- kommissionen følgende skrivelse hvis jeg med den højtærede for- mands tilladelse må citere »Menighedsrådene på Færøerne skal hermed tillade sig at hen- stille, t det eventuelle forslag som kommissionen til sin tid vil afgive angående deling af Kø benhavns også kommer til stilt at omfatte forslag om genopret- telse af det færøske bispedømme I fald dette mod forventning skulle vise sig vigennemførligt skal man mege indtrængende henstille, man det mindstø støtter et forslag om et viceb!s- pedømme på Færøerne.« Dernæst inførte man nogle grunde, som man mente skulle støtte henvendelsen 234 FYRI BISPADØMI, 47 íMÓTI. Denne trådt af 41 medlemmer, rundskrivelse blev menighedsråd med medens 8 menigheds- rad med 47 medlemmer gik imod, og 8 menighedsråd undlod at svars, Derefter blev skrivelsen den 14, maj 1959 afsendt til stiftsdelings- kommissionen Nu var lavinen gang. Nu blev der skrevet, nu blev der talt, og nu blev der forhandlet, sådam som det sig hør og bør i et sådant tilfælde, og det resulterede i; en Framhald á 2. síðu. sat 1