leygardagur 4. mai 1963síða 2

1963 Á „af &, ma SOSTALURIN | ca, haivdelen rådet og dem anden halvdei til í ovenmævwtte tredielande. CR ——wwww—iwiiieiic— til fælesmarkedsen- Nr. 34 to!ikotingenter, idet man hævder at der ingen grund er fuldstændig tolafrihed, 3 Det er efter forarsiåenae kiart ; kunne gå en mellemvej og opkræve 1 det fra et fiskeeksportmæsstat | SN told, der blot er noget savere synspunkt ville være en fordel “or end fællestariffen. I betragtning af hele kongeriget at blive medlem af disse udsigter er det betrvegenge A. C. NORMAN, fiskarími ni stari: fællesmarkedet sammen med %ng.|at vide, at det under Danmarks for land. Man ville herved være pá | handlinger í GATT med fælles , , den »rigtige side« af fællesmarke- markedet lykkedes at opná en bin- Dansk, færøsk, grønlandsk fiskeri og fiskeeksport ss ;r: totim c; kunne cam ding af toldfribeden. for sals og . tidig stort set regne med at opret klipfisk samt stokfisk inden for et med særlig henblik pá fællesmarkedet holde eksporten tii de såkaldte tre- | årligt kontingent på 34.000 tons, dielandsmarkeder For den danske eksport af sild FISKIVINNAN í Føroyum, Danmark og Grønlandi hevur alstór- ca, 25 mill. kr. af stigningen skyl- Efter at der nu må regnes med, | gælder nogenlunde tilsvarende be- an tydning, sjálvt um hon í Danmark ikki er nókur høvuds- des en forøgelse af den færøske | 4 England i hvert fald indtil vi-|tragtninger, idei hovedmarkedet vinna. Uriøkan er treytad av marknaðarlíkindunum; men sundur ekspori, dere kommer til at stå uden for! Vesttyskland, på samme måde som ; ; , De nuværende fællesmarkeds. | fællesmarkedet, vil dette forhold Italien hidtil har kunnet opnå et lutingin av Europu í stórri marknaðarbólkar elva sínar turpul. lande derunder Grækenland af-|sig selv næppe få mærkbar ind. toldfrit kontingent, der i 1962 var leikar; og umráðandi er at leggja henda vinnupolitikk so væl til tager ca. !/z af den danske fiske-' flydelse på den hidtidige fiskeeks- | på 70.000 tons Imidlertid er rættis sum gjørligt. Eftir åheitan hevur danski fiskariminisjarin | eksport, som imidlertid er mere! port fra Danmark og Færøerne ti! GATT-bindingen for dette kon A, C. NORMAN skrivað hesa greinagerð um hetta týdningarmikla | */hængig af dette markedsomráde | det store marked, som England er | tingent kun pá 32.000 tons, måt til SOSTALIN: end tallene alene viser. idet en del | idet importen allerede i mange ár Det kan ikke overraske, at man af eksporten ikke eller kun delvis | har været fri, og toldbyrden på 19| især for Færøerne og til en vis Medens man 'denfor landbruget I de danske fangster indgår „| Mil kunne finde afsætning andet | % for den ferske fisk ikki hidtil | grad også for Grønlands vedkom- har vanskeligheder med at finde betydeligt kvantum fisk der er an steds. Dette gælder ikke den fær. | har været genstand for nogen af- | mende under disse udsigter for ud- afsætning for en overproduktion | vendt som rávare i fiskemelspro øske og srønlandske eksport í sam vikling. , viklingen af fiskseksporton har ber gælder det samme ikke indenfor | duktionen, men i øvrigt spænder mo stad som exporon If Dan Set fra et færøsk og grønlandsk | fundet sig í en situation, hvor man fiskerierhvervet, hvor totaludbyttet | fangsierne over en stor variation mark, hvor bl. a, udførelsen af | synspunkt vil det, for så vidt an. |har måttet foretage en nøje afvej- i en årrække ikke har vist væsent- | af fiskearter med sild torsk. rød. sild og ål kun vanskeligt vil kunne | går eksporten af salt- og klipfisk else mellem ceksportinteresserne på lige udsving, selvom visse lande | spætter og tunge som hovedvarer finde aftagere udenfor fællesmar- | til Italien og Grækenland i den nu |den ene side, og de konsekvenser har været stand til at forøge De færøske fanester vedrører kedet. Detie kan give anledning til indtrådie situation. være afgørende | som etableringen af en fælles fiske. fangsterne, Samtidig har andi næsten udelukkende. torsk og sild bekymring, når henses til, at eks- | hvorvidt den ydre fællestar:f på 131) ripolitik på den anden side ville lande nemlig måitet konstatere ned | (til saltning) ; porten netop disse fiskearter | % skal betales eller ej. kunne fá. Det har i særlig grad gang i produktionen til trods for Den í ; Grønland tilstræbte ud indgår med en ret stor procentdel i Heldigvis opnåede Italien i vanskeliggjort denne afvejelsz stedfundne investeringer og en ud. | vikling af fiskeriet giver også sta- den danske eksport af fisk. 1962 toldfri kontingenter på 34.000 | 3 man ikke har haft kendskab til, videt offentlig støtte ; dig større udbytte, og fanesterne Den færøske eksport finder for|tons for stok- og saltfisk og 2.000 hvad fiskeripolitikken inden for Danmark, Færøerne og Gren-|der fortrinvis består af torsk, rejer ce halvdelens vedkommende af. tons for saltfiskfilet, og da disse fællesmarkedet vil komme til at land hører til de områder, hvor |rødfisk, havkat og hellefisk samt STlning indenfor EFTA-området, | kontingenter viste sig utilstrække. | indebære, da man pá nuværende man i de senere år har ” kunnet laks. nåede i 1962 op på c Det er hovedsagelig eksporten afllige, blev saltfiskkontingentet tidspunkt endnu ikke er begyndt konstatere en tilfredsstillende frem- | 43.000 tons iset fisk til England, der her er/slutningen af året forhøjet med at udforme denne. gang i fiskeriet, og de hidtil eksi. Den væsentligste del af de dan. dominerende. Den anden halvdel, | 10,000 tons | De betænkeligheder, som man sterende = afsætningsmuligheder har/|ske fiskefangster anvendes i eks overvejende bestående af salt- og Sålænge fællesmarkedets produk- | kunne have ved fællesmarkedets fi- kke hindret udnyttelser af den øge | portøjemed, og den totale udførsel klipfisk samt frossen filet, fordele: | tion ikke er tilstrækkelig til at | skeripolitik, er dog samnænfal- de produktion. af fisk og f'skeriprodukter har í sig nogenlunde ligeligt mellem | dække behovet, er det formentlig dende både for Danmark, Grøn. I Danmark blev det samlede! 1961 andraget ca. 600 mill, kr fællesmarkedslandene og tredie. | rigtigt at regne med, at der endnu land og Færøerne, og har især ta- fangstresultat 1962 ca 775 000 | hvori den færøske eksport indgår landsmarkeder som Brasilien, Spa- |; de kommende ár vil blive åbnet | get sigte på det fælles fiskeri på ons. Færøerne nåede op på ca | med knap 100 mill, kr. og den nien og U.S.A for en toldfri import af salt- og fiskeriterritorierne og den fri ad- 135.000 tons. Både for Danmark! grønlandske med godt 20 mill. kr, Den grønlandske produktion at-|klipfisk af tilfredsstillende størrel | gang til direkte landing. Ligeledes og Færøerne repræsenterer 1962|1 1962 synes eksnorttallene at vise |sættes stort set på de samme mar sesorden. uanset at man bl. a. fra | har man befrygtet, at de handels- med disse fangsiresultater et rekord | at den totale udførsel har været ca. keder udenfor EFTA-omrádet som | dansk side er indstillet på såvidt | mæssige forhold for fisk og fiskeri år 100 mill. kr. større end i 1961, og den færøske og fordeler sig med | muligt begrænse adgangen til (Framhald á 3. síðu) p F E R D Å Æ i i Å N GALDANDI FRÅ HÓSDEGI 2. MAI 1963 Månadag Tysdag | Mikudag | Hésdag Friggjadag Leygardag | ” Sunnudag**) - ; — — - . Sigmundur Ternan Ternan Sigmundur Sigmundur | Ternan Sigmundur Ternan |Sigmundur Ternan Sigmundur | DS), - 29/, - U]S = 20 = 19/0 Ki. 7,00 Kl. 7,00 | KI. 8,00 KI. 8,00 Ki. 7,00 Kl. 8,00 KI. 8,00 Kl. 8,00 Kl. 7.00 Kl. 7,00 23/, - 7/, - & 0}, = 14/, - tg Fórshavn* — Tórshavn* |Tórshavn Torshavn Torshavn” Torshavn Tórshavn Tórshavn Tórshavn* Tórshavn* þr. - 25/. - 8], 18/, - I | - 15 Strendu Kollafjør0" | Kollafjørð Toftir Kollafjorð* | Kollafjorð |Kollafjorð — Toftir Toftir % Kollafjørd” | KI. 8.00 Kl. 8.00 Toftir” Hósvík“* Langasand Strendur Hósvík* Toftir Hósvík Strendur Strendur” Hósvík* 1 órshavnt Torshavn? kl. 8.00 Hvalvi Selatrad Saltangarå | Oyri% Strendur Hvalvik Skåla Kaldbak" Hvalvik" Toftir" Kollafjorð* Kaldbak* Streymnes* | Oyri Skåla Hvalvík* Saltengarå |Streymnes Skipanes Strendur” Streymnes* | Strendur" Hvalvik" Torshavn? Oyri” Streymnes — Skipanes Selatrad% Glyvrar Oyri Søldarfjørd | Toftir" Oyri" Oyri* Ovri" kl. 10.04 Selatrað Hvalvík Søldafjørd | Kollafjorð* | Søldarfjørd |Selatrað Glyvrar kl. 9.15 Selatrað* kl. 10.00 Strendur" KI. 16,00 Kollafjorð* | Hósvík Strendur kl. 10 30 Skála Kollafjorð — Saltangarå |Tórshavn* Kollafjorð* Hvalvik? Toftir" Torshavn” kl. ),30 Kollafjørð Toftir Torshavn” !Strendur Torshavn Strendur kl. 10,30 Kollafjorð* kl. 11.30 Toftir" Tórshavn“ Kaldbak Tórshavn Kollafjørð | Toftir Kl. 15.30 Torshavn kl. 11.00 Torshavn» Strendur” | Sund KI. 12.30 Kaldbak Kaldbak Torshavn% Torshavn» Kollafjørð KI. 16,00 Tórshavn Kl. 16.30 Forshavn% |Sund Torshavn Toftir" KI. 16,00 Kl. 15,00 Torshavn? eee Tórshavn* | Toftir" Tórshavn Strendur* Tórshavn“ Kl. 15,00 Torshavn Kaldbak" Toftir" Strendur” Torshavn" Kaldbak? Torshavn Toftir* eee Strendur% Skála* Selatrað* Kollafjorð* Strendur* Hósvík“ Kollafjør6% | Søldafjørd * KI. 17.30 Hósvík* Hvalvík* Oyri* kl. 17,00 Oy Tórshavn* |Saltangará“* | Tórshavn* Oyri* Oyri* Hvalvík* Hval ik" Torshavn” Kollafjorð* Hvalvík* kl. 17,00 Kollafjorð* Tórshavn | Tórshavn* Tórshavn“ Strendur* kl. 18,00 Toftir* Strendur * | | kl. 18.30 Toftir* | Tórshavn“ kl. 19.00 | | Tórshavn* + Bert post, ferðafólk « ik ++) Samband frá og til Klaksvík Góðs kann takast m dupultari frakt. Seinrapartin er bert fyri ferðafólk. yvir Lorvík/Fuglafjórð, bæði ; fyrrapart og seinnapart. n ø, mikudag og levgardag samband yvir Gøtu til Fuglafjardar og Klakksvik. mikudag, hosdag og leygardag samband yvir Kollafjørd til Vestmanna og Vågoy. lánndag, tysdag RI KUABE, friggjadag og leygardag samband yvir Oyri til Eiðis. Manadac, mikudag, frisgjadag og leygardag samband yvir Oyri ti I Haldórsvíkar. Mánadag, mi | og leygardag samband um Hvalvík til Saksunar. ] S tekur sær vald til, um tað gerst neyðugt, at sigla ødrvisi enn tilskilad er í ætlanini A Thorshavns Mælkeforsyning & Margarinefabrik.