mikudagur 25. mars 1964síða 2

Nr, 24 SOSIALURIN Einki imperium, men nóg mikið av hernaðligum STOÐA VERÐA BRETSK HERMEGI Á EYSTURAFRIKU HIN KLÆNA >REYÐA VICTORIAS IMPERIUM, ER NÚ AVLOYST AV PERIUMIÐ NÆRUM UR BRETLANDS TII ÓTAKK OG HOYUÐBRÍGGJ HAR — TAÐ VAR ÚRSLITIÐ PURKILD mótmælisgongur staílskvett, l Jpprest kollveltingar og eru komnar slag i slag frá Cypros, Aden, Suðurameriku og Eystur- afriku, Bretska stjórnin hevur verið noydd til at sent hermegi sina til allar møguligar avkrókar í heim- inum, Tað tykist mongum onglendingi logi, at nú heimsveldið er farið. og hjálondini leys av Bretlandi, at teir framvegis skulu hava líka stórar skyldur, sum tá íð imperi- umið var uppå tað allra størsta, Tá átti Bretland í minsta lagi vald- ð og heiðurin og heystaði stórt rikidøm; í hjálondunum, Í dag heysíjar Bretland ikk; annað 'enn ótakk og høvudbriggj aftur fyri sínar = royndir tryggja heims- friðin. 171 000 MANNS UNDIR VÁPNUM havt fridatid, og Bretland hevur ongatíð nakran stórri her í ongatíð tvungna herskyldu uttan í kríggstíð, Í staðin fyri hevur land- ið havt ein góðan her av væl vandnum og væl lentum sjålvbodn- um hermonnum, Í dag hevur Bretland ein her upp á 171 000 manns á jálvbodnum 9000 færri enn stjórnin vil hava, Tilgongdin av siålvbodnum er minkað í mun til tey bettu lønar- líkindini í Ein st bund n I vinnulivinum rum partur av herinum er Vesturtýklandi. har bret- ski Rhin-herurin skal telja 55.000 mans, men hann er bara 52,000 í løtuni, og stjórnin hevur gjørt sín. um sameindu greitt, at teir møgu- liga verða noyddir at minka um hesa hermegi á sama hátt sum Frankaríki hevur gjørt tað, 6000 HERMENN TIL NORÐI R- BORN E o Figgindaskapur Indonesiu móti nýggja ríkiselagsskapinum Malay- siu gjørdi tað neyðugi hjá Bret- land: at senda 6000 mans til Nord. ur-Borneo, Ófriðurin á Cypros gijørdi, at í túsindavís av hermønnum máttu flytast hagar, Í Afriku hava fyrrv, hjålond vid men Í ólríð sjálvstýri, fylgdi breiskir her- snarferð fing'ð kjalarvørri = “rælsisins ur og kaos, soleiðis at menn máttu leggja uppí. LINJANG, SÓLIN ONGATÍÐ FINARI »KHAKI-LINJU«, ER UPPLOYST, ALLAR AVKROKAR | landastýrinum, | einaferð lógu skyldum meme —— STÓRA-BRETLANDS Í DAG VALDIÐ OG HEIÐURIN ERU BURTUR — MEN TAÐ CYPROS, Á BORNEU SUM VARDI DROTTNING FÓR NIÐUR, OG HÓAST IM-| RØKKA VERJUSKYLD- HEIMSINS, til Kenya eftir áheitan frá forsætisráðharranum bretska hjá- | Tanganyika, Ugån- | hetjuni, atta, fyrrv, fangi hjá einki av |la hermegi, SKAL OG Í mans, eina árliga lén uppá 3000 kr,, skyldu altíð ur reservalinja telur umleið 100 000 mans av hava Besta herfólk Bretlands er flogið! frælsis- | Keny | tílíkum tiltskum aftrat, uttan landið fær til vegar nóg mik- Eingin uttanfyri stjórn- ina veit í dag, hvussu nógvir her- menn eru í Bretlandi, men teir eru í øllum fórum heilt fáir, telur sum fyri hava Onn ” reservalinja Hetta Fyrsta eru menn, at vera til reidar, fyrrv. hermonnum, id gjørt herskyldu, ramvegis eina tíð undir hesi somu skyldu, | TEIR HAVA da og Kenya hava uppí røkur bið-| SKAVA BOTNIN ið Bretland um våpnada bretsk herskip uttan- fyri oynna Zanzibar, HERMEGIN VERÐUR OV MIKIÐ SPJØDD hvussu Bretland erjumálaráð- Tad er ein purningur, nógvar slíkar uppgávur orkar at átaka sær, V harrin hevur sagt at tað verður hjálp. og) hernadarligu når eru ikki skava botnin, skava sela gildi; tætt uppundir eitt val, »The Time« skrivadi s'øduna: komnar so skjótt, at vit bara hava verið noyddir at men vit hava ætlandi sjálvan botnin burtur, Tað hevur verið talað um at tvungnu herskylduna aftur í men tað vágar eingin Landsstyrets forfærdelighed i Årup-sagen (Fortsættes) Jo, arbejderne og fiskerne har så sandelig prøvet, Her tæt ved Vestervig, Også i Vestervig, Købte skib. Ulvene var over os, Kan man glemme? Ne! Husker Ísvirki! Í den vænste tid. Allerværste, Allerværsie, I kriseøjeblikket de kræfter til sprang alle on. og de fik smadret arbejdernes og fiskernes fortagende Husker den [forfærdelige for- følgelse! Samme med AT, Knuse, knuse, knuse!! Kønne færinger, ha! Med et »mo ralskt« »Moralskt«, motto, ha! siger jeg, Ja, det ly der i deres mund! Hvad mon Vor Herre siger? Hans tålmodighed, Uendelig, uendelig! At han tåler, at han tåler underligt, underligt, Men der siges i »halgu bók<, at Gud bærer ikke sværdei forgæves, Ret ærdighedens Alt de'te værd, kommer jeg tilbage til, Hæslig historie, Dei; skete alísá, at vældige penge kræfter ville gå igang med aa byg- ge en stor, vældig f'skerivírksom- | I På Suderøen var man ovenud } Fa! id kunne løse arbejdsløshed pørgsmiållet, En sådan virksomhed arbejds- løshedens for Men hvad Færøernes ærdelige forbandetse, kete? Ja, hvad skete? hule nej! Og de; sagde ikke bare nej, Det brugte smudset, kastede med løgnens hæslige landsstyre, vor: hånds landsstyre sagde nei. mudder for at 6a- ge hæder og ære fra manden, der dristede at gá i spidsen /for det ore projekt læs 14, sen'ember! Forfærdeligt! M mest sorfærdelige! K ilden mudsangrebene fand- tes i landss'vret! færøske drig har stykker, kan eneste socialisterne Suderøen, landsstyret og hadets og kerne og drømme om leve ikke hælene, í s'øver det, de vil vride sie Løgn og atter døgn, løgn! Landsstyret nej! Nej til et sagae fiskevirke, som de! fiskere og arbejdere al.| trængt sá hárdt til som | dag. Et forfærdeligt nej! tænker hjernen i ikke grund til det f Om mán så man finde en fornultig nej fra landsstyret, Ingen anden grund end hadets og ondskabens grund, Med trællesværd knæ, hungerens bøies i Det er Ingen grunden!! anden!! Vederstyggeligt!! Men så folket sig, Hele forsianderskaber, rejste Alle Alle foreninger De ønskede. De krævede af trække skeden lag'ingei at hævnens sværd Igen, Met ikke ei svar, Ikke et ord, Hele Suderðen, En sjettedel af alle særinger, Skulle det ikke Man skulle tælle! tro det! Men det vejede ikke så meget som skid'et under neglene! Ikke så meget som skidtet! Jo, vi hørte radioen. at nejet stod ved magt, Basta! Nej! Hade's og hævnens nej til fis. arbejderne, der vovede at frie økonomiske kår, af eget arbejde og prisgivet værd'gt længere være jern- ford: de for dem, Det er frihed, Det er de Ha!! nationale frihedshel- ir s'olte gerninger! Ikke! T æl Hlekår Herrerne trællernes Det er det. de er, Eller det er blive, Koste hvad det vil! Så kan 1 “skerne og arbejderne elendighed, 5000 og teir eru | nýliga um Broytingar- | | Vit eru altíð til reiðar at leggja til rættis og veita finansiering — tað at gera | Hæsligste skal | ikke vil bøje síg| Det rager ikke de store herrer! Hvor somhed som kunne hjælpe ikke blot alle på Su- derøen, í pen, der under sultens og nødens | Er som en olm tyr imod alt, 25, mars 1964 Hervid vil eg siga frå, at eg hin 1. skrivstovu i Havn. april 1964 opni Jógvan Sundstein statsaut. Telefon 1311 — revisor 2121 Byggifinanstering veri seg til húsa- ella skipabygging Fyrr ella seinni fáa tygum brúk fyri einum banka — latið. OKKARA banka banka verða tygara banka SJÓVINNUBANKIN DA Í KUNSTGØDNING | Nyt lager er hjemkommet af: superfosfat gran. 7,89/, P kali-superfosfat 1:2 kaligødning, gran. 499/, K Nitrophoska Hoechst Største lager Billigste priser Pf. Valdemar Liitzen Telefon 1020 3 linjer AE Pf. J. F. KJØLBRO »Kjølbro" - Telf 5489 (6 [in jur) - Telex 20 Handilsvirkir Teleorammadr. : Allar ÚTGERÐARFELAG ÍSVIRKIR og KULDAGOYMSLUR HERMETIKKÍDNAÐUR FISKAMJØLS- og SILDAMJØLSVIRKI KLAKSVIKAR SLEIPISTØD (mekaniskur verkstadur) ger alt vanligt skipsarbeidi og nybyggingar. ULLVIRKI (vid nýmótans spunaløgum). KLAKSVIKAR BKIKKSMIDJA Sanitetsvørur, rør. Ger alt vanligt blikksmiðjuarbeiði og rerleggingararbeiði. Setur upp midstøduhitaverk. vanligar vørur i heil- og småsølu. Innflutningur: Matvørur, klædnavørur, salt, kol, olja, timbur og bygnings- tilfar. Allar vørur til skipaútgerð. Útflutningur: Fiskafløk, isfiskur, saltfiskur, klippfiskur, hermetikk. lug'er af gavn for arbejderbevægel- sen eller socialismen, Om så hele den færøske be'olk- bløde sig til hadets og gennem- ville en fiskerivirk- planlagte ikke meget den Á lide derved, lige meget, ondskabens gerning skal føres til den sidste bitre ende, ning skal døde derved, men alle færinger ham- fores'ár med gamle John Bull. der nu har hungershánden Á É ; .… 'hyggel'ghedernes nærdelig- ude efter vor strube? | Uhyggef:ghedernes — fon ærdelig | heder! Men landsstyre; hader!! Hader! Orker ikke der | Manden fra Vestervig,