fríggjadagur 10. juli 1964síða 2

Nr. 48 HANS RASMUSSEN. Fakfelagsformaður og fólkatingsmaður NÅR OPFORDRINGEN TIL MIG OM AT SKRIVE EN ARTI- KEL OM »FAGFORENINGSFORMAND OG FOLKETINGS- MAND« HAR FÅET NETOP DENNE TITEL SOM ARBEJDS- GRUNDLAG SKYLDES DET VEL MINDRE ET ØNSKE OM AT) PERSONLIGE MEMORIER FÁ EN RÆKKE END ØNSKET OM EN REDEGØRELSE TO STILLINGER KAN FORENES LIGHEDEN GÅR SÆRDELES GODT HAND I HAND. Fagbevægelsen i Danmark har altid været politisk engageret. Den er opstået som et integrerende led i den socialdemokratiske arbejder- bevægelse, og i de førs mange år af levetid spekulerede arbejderbevægelsens bevægelsens tillidsmænd næppe særlig dypt over, om det nu var en politisk betonet opgave eller et fagligt tiltag, de beskæftigede sig med. Det var simpelthen to si- der af samme sag, og målet var det samme: under alle forhold at hjæl- pe en undertrykt klasse frem, be- skytte de få om små fremskridt, der allerede var vundet, og lægge grunden til stadig flere nye. med mellemrum i fag- røs- Der har bevægelsens historie rejst sig ter for, at fagbevægelsen skulle hol- de sig politisk neutral og ikke en- direkte i gagere sig partipolitik. | Disse røster har aldrig vundet gen-| arbejderbevægelsens brede Den man kan sige, at de er blevet imø- klang i masser. eneste måde, hvorpå | stadig kun Men dekommet, er ved den opdeling, der i 1880'erne fandt sted af ar- bejderbevægelsens virksomhed i en politisk og faglig del. Dette var imidlertid ikke så meget en af- standtagen fra det oprindelige | grundlag, hvor Socialdemokratict som sådan alene beskæftigede sig med begge dele. Det var simpelt-| hen en rent praktisk foranstaltning | der affødtes af, at bevægelsen en fordel i snart at foretage frem- stød på den ene front, snart på den anden. At parti og fagvægelse sta- dig hørte intimt sammen sås klart af den kendsgerning, at ofte i vid udstrækning var de sam- Det er værd at huske, at de to personerne så | | fagforeningsmand, FRA MIN HAND/| FOR, HVORDAN DISSE OG HVORFOR DE I VIRKE | lem af Folketinget. Når man ser på der har fundet sted indenfor givningsområder, der specielt har interesse for arbejdsmarkedet og | for lønmodtagerne i bred alminde-| lighed, er det ikke svært at finde | forklaringen. Der er nemlig her i meget udpræget grad tale om, at det rent udvikling, lov- | den fagforeningsfolk gennem de politiske arbejde har varetage specielle lønmodtagerinteresser, selvom de naturligvis altid i deres egenskab af politikere må tage til samfundets interesser i almindelighed. hensyn Lat mig nævne nogle enkelte kon krete eksempler herpå. Ser vi pá, den danske ferieordning, er den et typisk resultat af fagligt og polit- isk samvirke. Kravet om betalt ferie til arbejder — rejstes helt naturligt på et tidligt tidspunkt Det lykkedes på visse områder at| få feriedage. Så sent | nogen- danske af fagbevægelsen. efterhånden nogle 1931 almindeligt medlemmer, sikre som i blev ferie et lunde gode for fagbe- omend der få gennem vægelsens var tale om dage. fagbevægelsen havde sin virksomhed »modnet« feriekra- vet og lagt grundlaget for den po- litiske løsning, som blev mulig í 1938, da den med løn blev gennemført. Det var første lov om ferie | en tidligere fremtrædende | tidligere Formerforbund iøvrigt hov ed- kasserer i Dansk Christensen, som der nu Ludvig socialminister kunne sætte sit navn under denne vigtige lov. Den sik- rede lønmodtagere med fuld be-| skæftigelse 14 dages ferie om året. me. store, gamle hovdingeskikkelser indenfor Socialdemokratiet, hand-| skemageren P. Knudsen og cigar- sortereren Th. Stauning, begge startede i deres respektive fagfor- eninger og langt op i de år, hvori de beklædte deres fremtrædende po tillige fagbevægelsen. litiske tillidshven Og selv op i vore dage findes som be- tillidsposter i kendt såvel í Socialdemokratisk Forbunds som i Landsorganisati- De love bestemmelser om gensidig re- samvirkende Fagforbunds ynen præsentation i de respektive øver- ste ledelser. Dette er ikke en form- sag. Denne repræsentation inde- holder i høj grad en realitet og er med til at understrege den nære samhørighed, der fortsat bestar mellem parti og fagbevægelse i vort land. En samhørighed, der jo iøv- rigt findes på samme måde i såvel Norge som Sverrige. Vi har i Danmark bygget vor virksomhed op omkring tre hoved- hjørnestene: Parti, fagbevægelse og kooperation. Hver af dem har sine men til- særlige arbejdsopgaver, sammen udgør de, hvad vi under eet kan betegne som den socialde- mokratiske arbejderbevægelse. Der Danmark gammel forklaring samhørigheden lingsbetegnelser fagforeningsfor- mand og folketingsmi od. Et meget antal danske fagforenings- op i længere eller kortere tids- beklædt med- en på stil- er således i historisk mellem de to stort arene sam- folk har tidig rum igennem hvervet som De senere fremskridt på dette område er også først skabt af fag- bevægelsen. I 1952 lykkedes det ved overenskomstforhandlinger at få forlænget ferien med Í uge, og allerede året efter blev denne over- enskomstmæssige landvinding ned- bevarede | fældet i en ny ferielov, så den kom til at gælde alle lønmodtagere. Ft andet, meget typisk eksempel på denne vekselvirkning imellem faglig og politisk virksomhed er sygelønnen. Ved ov erenskomstfor- handlingerne i 1956 skabtes på rent fagligt: grundlag en sygelønsordn- ing. som sikrede lønmodtagere dag Det en dagpengene penge under sygdom. var beskeden begyndelse androg kun 14 kr. til voksne mand lige arbejdere. Men få år efter blev den faglige sygelønsordning indpas- set i den nye sygeforsikringslov, dagpengene blev væsentligt for- højet og er iøvrigt vedtaget yder- forbindelse med 1963. ligere forhøjet i helhedsløsningen fra foråret Ferielov og sygeforsikringslov er kun hvor langt der kan nås ved fagligt og politisk samarbejde. Det er me- enkeltstående eksempler på, get repræsentive eksempler, men mange andre kunne nævnes med samme ret. I forbindelse med hel- hedsløsningen i 1963, som fagbe- vægelsen kom til at øve væsentlig indflydelse på, fordi den i mod- Dansk afviste positivt til der Arbejdsgiverfor- forhandle sætning ening, at gik ind i et samarbejde med regeringen lykkedes det også, politisk fagbevægelsen ad vej at | markedet. | ligere fremhæves de meget væsent- | lige | gennemført i SOSIALURIN sikre betydelige goder for sine med lemmer. Mest betydningsfuldt var vel den nye Arbejdsmarkedets Til- lægspension, som endeligt gennem- førtes 1964, og som nu er trådt ? kraft for samtlige danske lønmod- tagere med undtagelse af tjeneste- mænd o.l. for hvem man forhandler om en fremtidig ordning. Tillægs- var også oprindelig et formule- pensionen fagligt overenskomstkrav, ret under overenskomstsituationen 196061, men dengang henvist til et udvalg indenfor de to på sagkyndigt | hovedorganisationer arbejds- | | | Fra den allerseneste tid bør yder | | som netop er! ulykkesforsikrings- | forbedringer, loven. Det er en lov, som jo direk- | te sigter lønmodtagernes tryghed, | og det er helt klart, at fagbevægel- | sen har haft interesse | heri. For en sådan lovs saglige be- | handling i Folketinget det jo| så temmelig klart, at fag- foreningsfolks rent faktiske kend- skab til de praktiske forhold på ar- arbejdspladserne har den største be den største er iøvrigt tydning både ved selve lovteks- | tens udarbejdelse og ved den for- tolkning, der gives af den. | I det foregående er nævnt en! | række konkrete eksempler på, hvor | for det er så vigtigt, at også fag- | bevægelsen er repræsenteret i Fol-| ketinget, og hvordan disse repræ- sentanter har kunnet påvirke udvik- lingen. Men efterhånden som ar- | bejdsmarkedets problematik får en/ stadig stigende betydning for kele samfundet, udvides fagbevægelsens interesser på det politiske felt fra | de konkrete, praktiske opga-| vers løsning til også at blive spørgs af en økonomisk poli-| rent målet om udformningen almen kan langsigtet, tik, største sikre fagbevægelsens fulde beskæftigel- der mål: den se. Der gælder i alle samfundsklasser er i samfundet og det en stigende forståelse for, at vor fælles velstand står i et direkte forhold til kan skabe, og) Man kan! for en tid forbruge mere end man | for den produktion, vi det forbrug vi tillader os. man producerer, ligesom man en tid kan give flere penge ud, end | Men man kan ikke! dermed. Der må skabes forhold. Det sige, at en sund økonomi er en for- af den førnævnte man tjener. blive ved balance i disse vil fastholdelse Den helhedsløsning fra foråret 1963 ind- noget dansk økonomisk liv: Den søgte udsætning for fulde beskæftigelse nyt i at førte i så henseende indføre det nye begreb indkomst- politik med social balance, og selv- om der er rejst megen tvivl om, hvorvidt den havde held hertil, sy- at bekræfte, skabt økonomien, nes udviklingen siden at der blev mere stabilitet end virkelig og fasthed i man uden disse omfattende indgreb havde kunnet opnå. Der er for mig at se ingen tvivl at begrebet indkomstpolitik er blive. Med de forhandlingsregler på danske dettes om, kommet for at nye | det arbejdsmarked har hovedor- reelt prin- cippet heri. På den anden side er ganisationer anerkendt det klart, at arbejdsmarkedet vel kan føre indkomstpolitik indenfor sine egne rammer, men det har, ikke som sådan mulighed for at gøre det for andre befolknings-| grupper. | Jeg har derfor den bestemte op-| fattelse, den indkomstpolitik, som arbejdsmarkedet under hensyn at 11. juni 1964 A [AA [AA [AA [Å[A[A[A[A[A[ [Af [ [[Å[Å[Å[ÅAÅ[A[A[AÅAÅ[[A[Å[Å[Å[Å[ [[[[[[|||[|[—|— 8 tagen til landets samlede økonom- iske situation beslutter sig for at acceptere, må lovgivningsmagten eller regeringen på en eller anden måde sikre en videre udbredelse. Der kræves ikke fantasi for at forestille sig, hvor støre po- litiske interesser fagbevægelsen har heri ejheller for at forstå be- tydningen af, at vi fortsat har fag- megen foreningsfolk, der også er og som landets tingsmænd, gennem til- slutning til Socialdemokratiet, dere fagbevægelsens synspunkter og største kunne plæ- vil interesser. For fagbevægelsen og Socialde- | mokratiet forudsætter begrebet ind- komstpolitik helt klart en fasthol- delse og udbygning af den sociale | balance i samfundet. Men udbyg- ning forstår vi, at de sociale skel skal gøres stadig mindre. Der kan jo imidlertid udmærket sikrer en al mindelig økonomisk balance i sam- fundet et rigtigt forhold imellem produktion og forbrug at al- jo imidlertid udmærket sikres en al uden folke- | parti, | sine medlemmer, men i det omfang, Í interessemodsætningerne skal klares ad pollusk vej, bliver det social- demokratiske iolkeungsmedlemmer i almindelighed, der skal tage tør- nen. På i hvert fald et meget betyd- ningsfuldt omrade anser jeg det for givet, at problem, som fagbe- vægelsen har store interesser i, må løses ad politisk vej. Det der for så vidt angår det økonomiske demo | krati. Vi har i de senere år ført en et [livlig debat om begrebet industrielt demokrati, som jeg udlægger på den måde, at arbejderne i virksom- Í hederne skal sikres stadig større medindflydelse på alle problemer i virksomhederne. Det økonomiske demokrati hænger naturligvis i no- gen grad sammen hermed, men det har et videre sigte, idet der her er tale om en anden fordeling af selve ejendomsretten til produktionsmid- lerne o.l. Det er næppe nødvendigt her at gå yderligere i detailler, en- videre betyd- for forstår uden at hver ningen af, Socialdemokratiet at kunne løse sådanne opgaver må balance. Denne garanteres nemlig | -., kun, sáfremt værdien af det pro- have praktiske fagforeningsfolk duktionsresultat, der skabes, for- med í arbejdet ogsá 1 folketings- | deles pá samfundets borgere på en gruppen og al fagbevægelsen rimelig og retfærdig måde. Her vil bør sætta ind pá stadig at holde altså nu som før blive tale om in | den politiske interesse vågen og le- teressemodsætninger = imellem ar. | Yende blandt sine medlemmer. Po- bejdsgivere 'og arbejdstagere. pa |Htisk og fagligt arbejde er stadig det faglige plan er det naturligvis | ' sider af samme sag. | fagvægelsens opgave at slås for | HANS RASMUSSEN. Galvaniseradar takplåtur 6, 7, 8, 9, 10 og 11 fót nr. 26 6, 7, 8 og 9 fót nr. 24 SPECIALJARN 9 fót GALVANISERAÐ ROR 12, 94, 1, 14, 1, 2, 214 og 3 tumma. SVORT ROR 15, 34, Í og 14 tumma PLASTIK ROR frá 15 tumma til 2 tumma. SLÆTTAR GALVANISERAÐAR PLÁTUR 2X1 m, nr. 18, 20, 22, 24 og 26. HVIT ENSK BADIKØR H. S. THOMAS, R. C. Effersøesgøta, tlf. 1805. — GRÓT OG SKERVUR Øl, ið vilja keypa skerv ella grót, eiga at venda sær til kommunukantórið. Grót og skervur megu verða heimtað. Bilstjórar verða áminti gråt ella skerv uttan við ei vera goldin fyrst, áðrenn tey r, at teir ikki kunnu heimta num lími av vegnevndini ella einum umboðsmanni fyri kommununa. FROÐBIAR SUKNAR KOMMUNA Skipafelagið Feroyar TELEFON 1225 Tórshavn GALVANISERAÐ RØR: 1 a 81,4 i Bj. i 11 fy | og 2“. Eisini óga vaniserað, og oll sløg av rørdeilum, Einas fyrsta flokks rør og rordeilir. Fåast Pi MARIA iltid hjá POULSEN Tøtefon 2900 og 2001. —