sunnudagur 3. januar 1965síða 2

Et møde med Violette Leduc, hvis nye bog La Batarde („Bastarden") er blevet det franske bogmarkeds store skandale-sukces A mindre end en måned er 41.000 eksemplarer af La Ba- tarde blevet revet bort af et folk, der altið har påstået, at det var umuligt at chokere. Men — og det er meget længe siden, man har oplevet noget til- svarende — kommer man ind på La Batarde, fár de fleste fransk- mænd et høfligt, men forlegent udtryk i ansigtet. La Batarde er ikke blot en ny Fanny Hill eller Lady Chatter- ley — for begge disse romaner fortæller om kvinders seksuelle oplevelser — gennem mandlige forfatteres øjne. Violette Leduc fortsætter, hvor Lawrence slap — hun over- går med lethed Colette og ligner på mange måder Genet med sin litterære gennemgang af uhæm- met promiskuitet — en promis- kuitet, som åbent beskriver de tre køns følelser og længsler. Det påstås, at hun med sin bog har nedbrudt den sidste seksuel- le skranke. IMONE de BEAUVOIR har været betaget af den lit- terære styrke, hvormed Mille Leduc har foretaget sine afslø- ringer, at hun har skrevet for- ord til bogen. Hvis ærlighed er chokerende — så er Violette Leduc virkelig chokerende. De franske / anmeldere, som har givet La Batarde en så strå- lende modtagelse, har især væ- ret optaget af de lyriske kvali- teter i dette værk, hvis hoved- tema er en kvindes rodede og ydmygende seksualliv, og er be- gejstrede, fordi forfatterinden — skønt hun opfører sig som et dyr — på sin egen skæve, oprigtige måde giver sig til at forklare, hvorfor kvinden eller kvinderne i bogen alligevel ikke er dyr. Oscar Wilde sagde engang »Sandheden er sjælden ren og aldrig enkel. Livet ville være yderst kedsommeligt, hvis det virkelig var tilfældet, og moder- ne litteratur ville være en umu- lighed.« IOLETTE LEDUCS biografi- ske rejse gennem fyrre år er tragisk og frastødende; med en fascinerende fortælleteknik fremhvisker hun en række ople- velser, som ingen ville vove at fortælle med klar stemme. Mile Leduc sagde bl. a. til mig, — Nå, så det er ikke fejlkontoret, så har þeg oltså fået gal forbindelse! 2 WEEKEND at »Lidelser er ingen nytte til — at de styrker éns personlighed er noget sludder ,.. « Hele sit liv har hun haft lidel- sen med på slæb i et slags skæb- nefællesskab. Hun blev født uden for ægte- skabet. Som syv-árig blev hun sin egen grimhed bevidst. Man- gelen på kærlighed og omsorg I hjemmet afgjorde hendes liv som voksen — hun blev en slave af sine lidenskaber og sin promis- kuitet. Jungs og Freuds disciple vil klappe begejstrede i hænderne og se selvbevidste på hinanden efterhånden som Violette Leduc i kapitel efter kapitel bekræfter deres teorier om omgivelsernes betydning ikke blot for barnets personlighed, men ogsá for dets fremtidige seksualliv. Hvis Mile Leducs seksualliv var blevet normalt, ville det have været intet mindre end et mirakel. At der ikke skete noget mirakel er kun naturligt. UN beskriver sig selv som safskyvækkende med et an- sigt, der ser ud som om det er malet af en flamsk naivist. Og skal man holde sig til sandhe- den, má man indrómme, at smuk — det er hun ikke. Det ansigt, der dukkede frem og modtog mig pá sjette sal í en boligkarré i Paris, sá mere ud som om det var blevet skabt af Picasso efter en meget lang nats krig med én af hans elskerinder. Men hendes stemme er lystig og hendes humoristiske sans vel- udviklet. Hendes magre, kantede krop ser ud til at være inspire- ret af én af Pytagoras' læresæt- ninger. Mlle Leduc er 57 år gam- mel. Med albuerne solidt plantet på bordet og med blikket vendt mod trætoppene uden for vinduet, fortalte hun mildt, men nærmest besat om sit liv, som det engang formede sig. »Efter at min bog er udkom- met, er næsten hver eneste af de journalister, jeg har truffet, før eller siden kommet ind på, hvad jeg vil kalde, mit forhold til kærligheden ...Har De, spørger de som regel, på trods af alle deres forskellige oplevelser og erfaringer nogen sinde kendt den absolutte kærlighed?« Har De? følte jeg mig også € tvunget til at spørge. Mille Leduc sad og legede lidt med sit glas, før hun svarede: »Mit livs første, absolutte for- elskelse oplevede jeg som 16- årig. Jeg har altid været lidt forud for min alder. Da jeg var syv, opførte jeg mig som en 15- årig. Som teen-ager led jeg alle den modne kvindes kvaler. Jeg kendte allerede på et tidligt tidspunkt til frustration og be- drag... Min mor opdragede mig til at se det virkelige livs grusomhe- der i øjnene. Ja, jeg ved godt, psykologerne påstår, at barn- dommen kun er en forberedelse til livet som voksen ... « Hun smilede, men hendes blå øjne havde fået et gråt skær. »Min mor var besat af én alt- fortærende kærlighed — til skønhed. Jeg kan huske, når vi gik ture sammen. Hun var meget elegant, altid meget smukt klædt, for elegant til at kunne holde sin grimme unge i hånden. Det skete, at hun prikkede mig på skulderen — det betød, at nu ville hun fortælle mig ét eller andet.« ROR De, Deres liv ville have formet sig anderledes, hvis De havde haft skønheden på De- res side? spurgte jeg. »Nej. Jeg tror, man gør sig skyldig i en stor misforståelse, hvis man har den opfattelse, at en smuk kvinde lider mindre end en mindie smuk kvinde. Skønhed er kun et ydre fæno- men. Livet er sjældent mere barmhjertig overfor store skøn- heder, end . . . Kan De over- hovedet tænke på nogen, der har haft et mege trist og forskruet liv end Marilyn Monroe? « Uden at snyde læseren for ret mange detaljer fortæller Violet- te Leduc i sin bog om sine kær- lighedsaffærer i skolen, I en se- rie meget levende passager be- retter hun om sit forhold til Ga- riel, som hun ganske vist gif- tede sig med — et meget storm- fuldt ægteskab — men forlod, da hun blev forelsket i Maurice Sachs. Violette Leduc kommenterede: »Jeg var forelsket i Sachs i me- re end 18 år.« Hans første bemærkning til hende lød: »J'aime les garcons« (Jeg elsker drenge). Derefter vendte Violette Leduc sig mod »les girls«, — Lad dog være med at spekulere på regnin- gen . . , den sender jeg først, når De er kom- met helt til kræfter igen! FK par anmeldere har bemær- ket, at hun allerede på grund af sit frastødende ydre næsten ikke har haft noget andet valg end at slutte sig til det tredje køn. Det er kun naturligt, hvis hun føler afsky for mænd, skri- ver de. Men Violette Leduc benægter, at det skulle være tilfældet: »For mig har der altid været no- get mystisk ved mænd. Der er noget overfladisk ved deres be- gær. Kvinder begærer på en ganske anden og mere bevidst måde.« Men hun ville ikke drøfte den lesbiske kærlighed — på to- mandshánd. Hun rødmede, da jeg stillede hende et spørgsmål om dette emne. Hun gjorde en voldsom bevæ- gelse med armene og sagde: Det er kun, når jeg skriver, jeg er — usømmelig.« En række passager om kærlig- hed mellem kvinder i La Batar- de er ikke blot sensationelle i deres åbenhed — de er dybt tra- giske. Man føler trang til at spørge, hvordan naturen har kunnet være så uretfærdig over- for så mange. Violette Leduc har altid været bange for en dag at skulle stå — alene og forladt — af begge køn. Hun beskriver i bogen, hvordan hun har reageret, når elskere eller elskerinder har for- ladt hende. En enkelt gang har hun reageret ved at foretage et butiksindbr: d. Som hun blev ældre og mere frastødende, og mere og mere ofte blev forladt, kunne hun finde på at gøre hvad som helst — selv for vo- yeurs — blot for at opretholde én eller andet. iorm for menne- skelig kontakt. N dag — det var under kri- gen — opfordrede Maurice Sachs hende ti) at skrive sine erindringer. Hun var forelsket i ham, og fulgte slavisk hans råd. I tyve år har hun ikke bestilt andet end at skrive. Forlaget Gallimard har udgivet fem bø- ger af hende, men ingen af dem vakte synderlig opsigt. For. nog- le år siden kom hun i kontakt med Sartres berømte veninde, Simone de Beauvoir. Simone fortalte hende om sandheden, at hun skulie skrive sandt, ærligt og åbent om sine erfaringer. Og Simone de Beauvoir hjalp Vio- — Ja, min ven . .. jo . -. je . . . det skal jeg nok... lette Leduc, hun førte hende fra depression og fortvivlelse til lykke og nu — triumf. Ingen litterær rygtesmed i Pa- ris er i tvivl om, at Mlle Leduc vil få tildelt den næste Prix Fe- mina, I dag er Violette Leduc en rig kvinde, næste bind af hendes erindringer er på trapperne, og hun har været i stand til at kø- be dyrt og smukt tøj — »til at møde pressen i.e Stolt sagde hun: »Indtil okto- ber i år har jeg levet af 350 franc om måneden. Jeg vaskede alt selv. Jeg har 'hverken tele- fon eller fjernsyn«. A jeg ville kontakte hende i anledning af dette interview, havde jeg intet andet valg end selv at opsøge hende i hendes lejlighed i nærheden af Bastil- lien. Hun var i færd med at ma- le sin to-værelses lejlighed. Det ville være forkert at på- stå, at lejligheden er overmøble- ret, men den er i al simpelhed meget smuk. Den grimme dame med den søde stemme vendte sig mod mig, før jeg gik, og sagde; »Jeg er ikke kommet let til denne så- kaldte succes. Jeg har skrevet bogen om fire gange. Jeg har nu skrevet i tyve år uden at få sær- ligt meget ud af det. Og dog er denne bog den reneste af dem alle. Renheden er statisk. Hvis jeg overhovedet har fået noget ud af mit skriveri gennem alle disse år og af mit venskab med Sartre og Simone de Beauvoir, sá er det evnen til at acceptere ensomhed n. Faktisk sætter jeg nu pris på ensomhed. EG har lært, at bitterheden ikke er skabende, og at det reneste venskab er venskabet mellem to intellekter — selv når kødet søger at komme intellek- tet til livs.« Hvem omgås De så spurgte jeg. »De samme som jeg plejede omgang med i går og dagen før i går — mine forlæggere — de var mere end blot forlæggere, de var venner — og så Sartre og de Beauvoir.« Som stod 1 døren i sin simple, men dyre dragt lignede hun en typisk fransk bourgeoisi- frue — ét a. de mennesker, hun selv hader og søger at chokere. Livet er fyldt af paradokser, i dag? hun jo, min ven . . . JG oss