sunnudagur 7. mars 1965síða 5

KI det ke være Jjiitte- A trevlig (sjovt, hygsomt) at forstå, hvad svenskerne siger og ? De fleste danske ville 1ok svare, at vi lærer sprog nok i forvejen, så hvorfor belemre g med endnu et? Der er bare det ved svensk, at det er en si slags gammeldags dansk, der udtales meget tydeligt. Alligevel vil de fleste nok finde, at svensk er uforståeligt. Dertil er kun at føje, at enhver kan lære at forstå det med en beskeden indsats. Her er en mu- lighed for på egen hånd at sætte sig ind i et sprog. Og jeg vil holde på, at det er lettere end at løse kryds og tværs, en fær- dighed mange bruger bunker af tid på at sætte sig ind Man skal sikkert slå op i leksikon langt hyppigere for at løse krydsords opgaverne end for at lære sig svensk. Om man vil forstå svensk el ej er et magelighedsspørgs- mål, et valg mellem to af tidens »vedstrømninger«: do-it-your- f metoden og den mo tendens, der går ud på a FR 2 æ lade Af HOLGER ISAGER Sverige er ER JATTETREVLIG Skandinavismen har jo aldrig været en folkelig bevægelse i den forstand, at befolkningerne i disse lande higede mod en for- brødring. Men bevægelsen har haft sine forkæmpere på højere og højeste plan og herved er opnået visse praktiske resulta- ne først og fremmest er nogle »jåklar«, som vi skal tæve i fod- bold og håndbold, er der nok ingen grund til at lære svensk, bare end de kan råbe højere svenskerne, nár der spilles bold om landets ære slupne løjer med de hellige køer (det svenske fjernsyns »bitter- hedsakademi« bemandet med ungdommelige Poul Henning- var virkelig misundelses- Herhjemme hylder fjernsynet den udglattende og urbane facon, når man forsøger sen'er værdigt) svenska stimuleres hvis fjernsynet bragte flere spændende udsendelser, hvor det svenske sprog blev benyttet Der er jo ikke noget i vejen publikumsinteressen, når vrikkesyn- 1teressen for det yderligere med poplærker svenske ndre gøre tingene for én og 1 ; Á Pr B lit í ter, dog ikke en vældig lyst til sig med satiren. ger de sidste hits, men der er v være sá passiv, So! >O . TC . se æt á passiV, n politi€ at lære svensk. VIS der nu ikke var noget ordene selvfølgelig helt ligegyl- tillader. Den sidstnævnte ind- , ; SA Í = to 4 3 É ” x h ; at hente í Sverige, kunne EN der er også lyspunkter i dige stilling får kraftig støtte fra den | | Se et É det jo være lige meget, om vi vort forhold til det svenske »tte underholdning, der sørger > + 1 1 1 4 : Á » Ad 1 : ; TI HAR hørt en dei om den forstod sk. Men Sverige et S gs. Fjernsynet trodser seet TAR danskern at alt synes så let og lindt, 1 ; 4 1 ú sgl IN ; 1 1 1 11 1 lille anti-svedisme, og det i flere nseender et foregangs- nes dovenskab og sender enkelte Fl de nordiske 'r til sidst ikke bl noget it £1 ål ; Á , , + 5 at forst 11 1 1 c er rigtig! at flere fordomm 1 dCi 1 med deltagere fra KUrrenc ket t age at 101 å eller SpekKuiere 1 1 1 1 1 , : + mod svenskt > stadig level poe og naviske lande og af di r ikke er bedste velgående, som f.eks. at rsat flere yl atret giver os stykker gik 1 t og tiljublede hinar fulde svenskere er værre end psykologi ensk og norsk. den »Domaren såger det år fel«, man ind i en dansk bog- fulde danskere, at svensk høj- nd til I tidsskrifter som >Hve viser det, at vi kan lide at pjan- der fører uden- tidelighed er endnu mere fol dansk, for blot at nævne et pat korn« og »Vindrosen« findes 1% ke på svensk, Kan det ikke ] litteratur, bliver man loren end vor egen, at svenske områder, hvor man kan have gelmæssigt svenske bidrag i sviml r én ved tanken om } klar over, at det ikke er damer repræsenterer den rene fornøjelse af at kunne svensk form af digte og artikler, og den morskab, vi kunne have af lår, skandinavismen pral! res. erotiske dybfrost i modsætning Vi kunne også lære af sven- »nkelte nye svenske bøger kan blot et par hundrede svenske Jer er intet salg i svenske bø- til vores fynske gavmildhed. skerne at være mindre bange opnå at blive anmeldt i de sætninger? Det ville salla- ger, siger boghandleren. For dem, for hvem svensker- for den kvikke satire og de 1løs- større danske aviser. tiders« — - — - —— — - Im — þið É ; ; i N » t i O í NANSKERNE bruger i alt 200 millioner clips om året. Det er rundt regnet 45 for hver indbygger - børnene medregnet, Og dem må vi regne med. Mine unger har i hvert fald altid brugt mine clips til de mest mærkværdige ting, når jeg selv skal bruge dem. Hvor bliver dog alle de clips af? Jeg synes selv, jeg bruger de clips en gang til, som kommer til mig fra andre. Så- dan en lille tingest kunne nu »g da fortælle en interessant historie. Forleden fik jeg et brev fra udenrigsministeriet med en lille clips, Samme Clips stammede måske fra et brev, udenrigsministeriet modtog fra de Gaulle, PÅ et stort kontor sker det nu og da, man ikke kan finde de clips, man skal bruge, fordi de findes alle mulige steder: på ulve, i askebægre og i papir- kurve, Mange sidder og retter clips ud, mens de telefonerer. Andre renser negle med dem, og atter andre bruger dem til at kradse pibe ud med. Man ved ikke, hvem opfin- deren af clipsene var, Men der alle sidder næsten altid en clips i beskrivelsen af enhver anden onfinders nyeste idé, når den patentkontoret, H. C. går til Andersen brugte sikkert også clips, Disse små dimser er om- kring 150 år gamle. Nordens største clips-fabrik har hjemme i Køge. Fabrikan- ten hedder Knud E. Poulsen. Haa begyndte pá fremstillingen 200 MILLIONER CLIPS i 1949, Han ved ikke bestemt, hvor mange stykker clips han fremstiller om dagen, Men han kan opgive vægten: ca. halv- anden ton, Og det er da en sjat, når man betænker, at ca, 100 clips vejer 40 gram, Knud E. Poulsen eksporterede sidste år 82 pct, af sin samlede clipsfabrikation. De små tinge- ster sender han til 27 lande ver- den over. Hans produktion dækker ca, 50 millioner men- neskers behov. Det nyeste inden for clips er farver, Fabrikken i Køge laver clips i fem forskellige farver. Navnlig i Afrika er man glade for farverne Retter man en clips - sådan hedder de vist også i ental - ud, har den en længde af 10 centimeter. Som før nævnt bru- ger vi herhjemme 200 millioner om året, Rettet ud repræsente- rer disse dimser altså en rulle ståltråd med en samlet længde af 20.0000 km, Jeg kender mennesker, for fornøjelsens skyld laver de særeste ting af clips, Af dem kan man lave sjove dyr, og en dag havde min lille datter lavet en »perlekrans« af de sidste clips i min skrivebordsskuffe som fabrik fx En dansk dr artikler udsendte et hel serie sjove julekort, hvis bille- der var lavet af dimser - bl.a clips Amerika er det som bruger flest clips - og en stor del af dem er danske. Jeg synes, at alle clips ligner hin- anden. Men enhver fabrikant af dem påslår, at han sagtens kan land i verden kende sine egne, Knud E. Poul- sen har flere gange fået sine egne clips tilbage i breve fra lande, hvortil han endnu ikke havde nogen eksport, Folk leger med clips, når de teleionerer. Og på mange kon- har jeg endog set clips viklet om telefonledningen, for at den ikke skal gå i knuder torer Clips er kun en lille ting men af stor betydning, Disse små fyre kommer alle steder - endog i hofmarskallatet paven, Er De et eller andet på et kontor, så prøv at se i Deres og hos lommer, Der er clips alle stedet Mangler de nogle, så se efter hvor de ikke skal være. Dér et der med garanti altid nogle stykker, Køge er lige be- clips til Spa- Poulsen i gyndt at sende Det kostede en masse be- nien svær og en masse Clips. Utallige var de skrivelser, han - alle- sammen med clips - sendte af sted til forskellige kontorer for at komme ind på markedet Det er ikke så underligt, at der bruges så mange clips, Da Jeg erede denne artikel var der en clip manuskriptet Da redaktøren læste stoffet igennem, lod n falde på gulvet, Arti til sæt- ning med en ny clips. Den rev sætteren af, Korrektøren satte en clips på, Før De har clips ørit damerr et de eneste, der ved, hvor dimserne bliver af. Det er derfor, flere af dem er morgengnavne