sunnudagur 7. mars 1965síða 9

ANSK mad er dejlig mað — og fed mad. Ikke sá helt lidt for fed! Og så de sovse, vi opbager, hille mænd dog! Mu- sikradioens »lune« madcausør, restauratør Ejler Jørgensen, hvem Køkkenskriveren tidligere har aflagt visit, er og har altid været at finde blandt de ivrig- ste bekæmpere af denne uden tvivl det danske køkkens værste ingrediens. Her kan han blive præsenteret for en oprigtig sym- patisør — fru Marianne Jerneck. Hun er gift med presseattache Benkt Jerneck ved Sveriges am- bassade i Danmark — og er selv diplomatisk til fingerspidserne, - Nogen dom over det danske køkken får De mig ikke til at afsige. Egentlig stifter jeg kun bekendtskab med dansk mad, når min mand og jeg deltager i selskaber. Jeg har således kun et beskedent indtryk af den danske hverdagsmad. Skal jeg endelig påpege de væsentligste forskelle på dansk og svensk kost, må det imidlertid blive sovsene, flæsket, mayonnaisen og de mange salater. Sådan siger fru Jerneck. Den kritik kan umuligt støde os. Vi har hørt den så ofte før og alligevel fortsætter vi fabrikationen« og nyder resul- taterne. Eller gør vi? SOVS» FEER Jerneck — far, mor, Anne pá 9 ár og 13- årige Magnus — har boet i Kø- benhavn i næsten 5 år. To søn- ner af huset befinder sig i Sve- sige. Den ene studere í Lund, 'den anden er på kostskole. Presseattache-posten i Dan- mark er Benkt Jernecks første skridt i karrieren inden for den svenske udenrigstjeneste. Han er uddannet journalist og var ind- til for fem år siden tilknyttet »Dagens Nyheter« i Stockholm som politisk medarbejder. Nu er han, fruen og børnene faldet godt til i »det danske«. Anne og Magnus går — nátur- ligvis — i dansk skole. De har — lige så selvfølgeligt — mad- pakker med i skoletaskerne. — I Sverige spiser eleverne på skolerne, Vidste De det? spørger fru Jerneck. Alle får de varme retter midt på dagen. Der hører et stort, moderne køkken ti) hver skole. Tidligere blev det måske opfattet som lidt af en skam, hvis man blev henvist 1'l skolehespisningen, i dag fal- der det helt naturligt for alle KÓTEILLN er for sven- skeren, hvad frikadellen er for en dansker. Når Marianne Jerneck laver køttbullar — og det sker ofte — bruger hun: 1 kg hakket oksekød, 1'4 dl rasp, et par kogte kartofler, Í æg, 2 tskf. salt, lidt peber efter behag, 1 løg og ca. 1 dl fløde og 1 dl vand. Kartoflerne og løget rives før sammenblandingen med de øvrige ingredienser. Far- sen formes til boller i en- krones-størrelser og steges i margarine. Det smager prima med feks. spaghetti til evt. også tyttebær, Fru Jerneck har til stadighed et par poser køttbullar i sin dybfryser. Lige klar til et frokost- eller middagsbord. + OF OGRE FOG AAA GRAVMAKREL KØKKEN skriveren ra ferierne þá, kællingeøen” — TEG tror, vi svenskere spi- ser flere fisk end dan- skerne, siger fru Jerneck. Det kan måske til dels skyldes, at vi har flere fiskearter at vælge imellem. Vi kan li' gravlaks her i huset. Jeg køber helst et mel- lemstykke af laksen — i øvrigt kan både lakseørred og makrel tilberedes på samme måde — renser det og fjerner store og små ben. — En blanding af 2 spskf. suk- ker, 4 spskf. salt, % tskf. hvid peber, (hele korn, der er stødt, giver mest og bedst smag!) og masser af dild d:ysses over fiskens indre, og herefter »luk- kes« fiskestykket igen. Det skal nu — hvis det drejer sig om rigtig laks — ligge i pres i køle- skabet i mindst to døgn. Makrel kan nøjes med 1% døgn. Når presningen er tilendebragt, skæ- res fisken i skiver på skrå — og er klar til servering — Sovsen til kan laves af: 114 spskf. sennep, 1% spskf. sukker, Fru Marianne Jerneck: — En god dybfryser indeholden bl. a. godt med køttbullar, en kogebog og Anne som medhjælper — så kan det ikke gå helt galt! 2 spskf. viniger og 6-8 spskf. olie. Det hele røres sammen, overdrysses med lidt salt og peber — og masser af klippet dild! *x De svenske sild har opnået nærmest legendarisk ry. Vil De forsøge Dem i kunsten, køber De en ganske almindelig islandsk, saltet sild, filettere den og læg- ger den i vand en nat over. Den følgende herlige morgen blander De 2 dl eddike med 1 dl sukker, koger det og lader det køle af bagefter. Så skæres sil- den i små stykker og lægges i lagen sammen med et par røde løg og 4 tskf. stødt »kryddpep- par«. Efter at have svømmet i lage dagen igennem er silden klar til at gøre lykke ved gæste- budet om aftenen! jo' dansk snaps til — natur- ligvis! — SANNIR De Stockholm? — Egentlig ikke spor! Jeg er født der, opvokset der og har studeret ved universitetet. Det er en herlig by — men det er København også. Vi håber på mange gode år her endnu. Feri- erne tilbringer vi i vort lille sommerhus på Kåringeøen — »Kællingeøen« — ud for den svenske vestkyst nord for Gøte- borg. Det er her, vi spiser de fleste »grav-makireller« og andre fisk. Vi henter dem frisk fra fad hos fiskerne. Om aftenen bager vi — feks. småkager. Her skal De få opskriften på hurtige, bil- lige og ærke-svenske havre- gryns-kager: *X 6 dl havregryn æltes sam- * men med 2 dl mel, 14 dl * sukker, 200 g margarine, 1 *spskt. vand og 1 tskf. bage- x pulver. * Dejen rulles til små boller, * der får et let tryk i toppen * med en gaffel. De bages i * 10-15 minutter ved 200 gra * ders varnte, lars-c (Foto Carl Rasmussen) Diplomatisk diplomat-frue, der ikke vil fælde dom over dansk mad — Fru Marianne Jerneck laver sild, gravfisk, småkager og kottbullar — Sympatisør i krigen mod de opbagte sovse ÉT wEEKEND 9