Sosialurinarkiv
Sosialurin 1965-02-14, síða 5
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

sunnudagur 14. februar 1965síða 5

‹ fyrra síða allar 11 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

TI har en hvordan forestilling hundegalskab ser ud: fráde om munden, tænder- om, ne blottet i snerren, aggressiv holdning. Bilgalskaben, der har omtrent samme ydre sympto- mer, kendes ikke alene i Søn- derjylland, den er en plage over hele landet. Som bekendt indtræder svæ- re psykiske forstyrrelser hos v medborgere, nár de kry- ber ind bag det dyre blik for at køre til arbejde og fest elicr blot at hengive sig til fartens glæder. Det er ganske vist kun et mindretal, der gribes af den- ne galskab, men de sætter de- res umiskendelige præg på tra- fikken. Den bilgales ansigt ligner no- get fra zoologisk have. Et dyr man har drillet ved at smide pinde ind í buret. Han er helt forkert í ansigtet, og man kan aflæse hvert vredladent f hans læber. For han hav altid ret — det er de andre der er nog'e klokkefår og umulius- “ser í trafikken. Hvis de vrængende vildmænd sá endda tog fat pá dem, der kører groft uforsvarligt (det sker af og til), men det er i reglen de fors:giige og lang- somtkørende, det går ud over. sp SKAL AFVIK- „ES< er blevet biliamens slagord, og det betyder, at man skal køre rask til og følge med de andre kvikke ho'ðer. Hvad der så ellers sker under den hurtige afvikling, snakker man ikke om i den forbindelse. Mange får fartdilie, nár de sidder beg et rat. Sygdommen er meget smitsom og næsten kke il at kurere uden chokbe- hand! ng (ofte af livsfarlig art). hurtig kørsel også er en yr nem form for selvhæv- 52, er det ikke sært, at man- far:-bilister får forhøjet BIL OG BLODTRYK Af HOLGER IISAGER blodtryk og bliver til snerren- de nervevrag, når deres frem- fart generes af forsigtigpeiere. Den brave medborger forvand- les til en dyttende og tænder- skærende Frankenstein eller en le cirkuaforestilling af sarkastiske fagter. AR De færdes på rullende trapper, over gadekryds og på tæt pakkede fortove, hyler, grimasserer og truer De så ad de langsommere trafikamer? Hæver De øjenbrynene helt om i nakken for at demonstrere de andre færdselisters ubode! stupiditet? Eller fører De pege- fingeren pistoltruende til tin- dingen for at vise en medtraf- kant, at han kun har gennem- ræk deroppe, hvor de små grå ellers pulserer? Hvis De står foran en dør sammen med en dame, tjatter De så arrigt for at betyde hen- de, at hun må ruppe neglene og se at komme gennem den dør først? Næh, De vil selvføl- gelig smile og med en venlig gestus bede hende gå først. Men den bilgåle er ingen lan- devejens ridder, fart over fel- tet er hans motto, og der er ikke tid til kærlige hilsener eller sekundlange smil. Et par hug og luften må være nok. N' jo t af de klogesie i landet, og vi kan ikke undgå at opleve del situationer, hvor enten alle kører frem el- ler alle holder tilbage. I begge tilfælde efterfølges opbrems- færdselsregler ningerne tit af kommanderende og affejende håndbevægelser og forbitrede ansigtsudtryk. Der er ikke tid til courtoisie eller venlighed. Man er jo uendelig imponeret af farten, så selv det, der var ment som et lille vink, bliver til en greiæve 1 luften. »Han kører hårdt, men virke- lig godt«. Masser af bilister dyr- ker farten og støttes heri af en vældig brødremenighed, Vi får gang på gang at vide, at dan- skere ikke kan køre bil, de er for langsomme og usikre. Næh, se til tyskerne, de kører hårdt og godt. Ja; statistikken over bildrab viser, at tyskerne kører hårdt, men ikke at de kører bedre end os. Jeg kender rende bilister, 3 00 en del hårdtkø- men kun ganske fá, der samtidig kører godt (hensynsfuldt og klogt bereg- nende), men jeg kan altid få bunker af forsikringer fra de hurtigt kørendes slægtninge og venner, om hvilke fremragende bilister de er. Måske kan ven- nerne i farten ikike opfatte alle de fejl og risikable manøvrer, der foretages? EG ved også, at flere af de fartberusede til daglig er omgængelige og hensynsfulde mennesker, og at de undskylder deres vildskab i trafikken med, at de af hensyn til trafikkens afvikling må foretage alle hen- stillinger lynhurtigt og overty- deligt. Måske er fejlen bare, at de aldrig har set sig selv i en lille film med dem selv i ho- vedrollen som general Motor? ke maler Renoir ikke om ting hvis lavet i hånden — ikke var det havde de sjæl, sagde han. Det er » et eksklusivt synspunkt som »k kunne skabe problemer for kels husmor der bare tænkt sig at købe en ind — saf håndgjort p!a- stie, teke Jeg gad nok se eks- pedien:ens ansigt. Alligevel kan man få umå- delig mange ting som har væ- et i hånden før. Danmark im- -terer hvert år for flere mil- - kroner udenlandsk kunst- ; værk; mexicanske, span- ske, k.ncs:ske, japanske og ara- biske ting som næsten alle er flettede. knyttede, vævede, for- mede eller dekorerede i hán- den. De er oftest forbavsende billige, og regner man told, oms og avance fra får man så mi- nimale tal at man skammer sig. De! kan ganske givet ikke be- tale sig at lave håndarbejde, og selv om man er umådelig rap på fingrene kan man næppe tjene penge nok til at leve en menneskeværdig tilværelse. Det PERSON- LIGHED er ikke kærlighed til håndar- bejdet som driver fattige men- nesker til at lave disse ting, men nød og elendighed og en forfærdende mangel pá mu!.g- heder for at få andet arbejde. Set på denne baggrund er det gribende at se hvorledes hver eneste af alle disse millioner småting har kvalitet og bærer præg af den omhu og redelige grundighed deres fremstillere har lagt i arbejdet, Der er al- drig »snydt på vægten« hver eneste lille detalje er som den skal være, og hvert eneste styk- ke kunsthåndværk er blevet be- handlet som om det var det eneste af sin art. Tingene har fået om ikke sjæl, så dog per- sonlighed. Tyrehovedet på billedet er e se, mange tusind, ang bare ét a men lign egenilig kun de an- dre overfladisk. Det er flettet af siv og bruges af spanske børn når de leger tyrefægtning, så det er altså bestemt for en kort og drastig skæbne, men alligevel er hovedet flettet så smukt, at det er lige til at an- bringe på et museum. Ingen af disse tyrehoveder har det sam- me udtryk, øjnenes placering, hornenes bøjning og længde, nakkens tykkelse gør hver en- kelt til et selvstand'gt kunst- værk. Prisen er ca. 20 kroner. Min kone bruger hornene til at hænge sine plasticarmbånd på, men hovedet behøver selv- følgelig ingen dekoration det er mere end smukt nok i sig selv. WEEKEND 5