sunnudagur 14. februar 1965síða 5
‹ fyrra síða allar 11 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
TI har en
hvordan
forestilling
hundegalskab ser
ud: fráde om munden, tænder-
om,
ne blottet i snerren, aggressiv
holdning. Bilgalskaben, der har
omtrent samme ydre sympto-
mer, kendes ikke alene i Søn-
derjylland, den er en plage
over hele landet.
Som bekendt indtræder svæ-
re psykiske forstyrrelser hos
v medborgere, nár de kry-
ber ind bag det dyre blik for
at køre til arbejde og fest elicr
blot at hengive sig til fartens
glæder. Det er ganske vist kun
et mindretal, der gribes af den-
ne galskab, men de sætter de-
res umiskendelige præg på tra-
fikken.
Den bilgales ansigt ligner no-
get fra zoologisk have. Et dyr
man har drillet ved at smide
pinde ind í buret. Han er helt
forkert í ansigtet, og man kan
aflæse hvert vredladent
f hans læber. For han hav
altid ret — det er de andre der
er nog'e klokkefår og umulius-
“ser í trafikken.
Hvis de vrængende vildmænd
sá endda tog fat pá dem, der
kører groft uforsvarligt (det
sker af og til), men det er i
reglen de fors:giige og lang-
somtkørende, det går ud over.
sp SKAL AFVIK-
„ES< er blevet biliamens
slagord, og det betyder, at man
skal køre rask til og følge med
de andre kvikke ho'ðer. Hvad
der så ellers sker under den
hurtige afvikling, snakker man
ikke om i den forbindelse.
Mange får fartdilie, nár de
sidder beg et rat. Sygdommen
er meget smitsom og næsten
kke il at kurere uden chokbe-
hand! ng (ofte af livsfarlig art).
hurtig kørsel også er en
yr nem form for selvhæv-
52, er det ikke sært, at man-
far:-bilister får forhøjet
BIL OG
BLODTRYK
Af HOLGER IISAGER
blodtryk og bliver til snerren-
de nervevrag, når deres frem-
fart generes af forsigtigpeiere.
Den brave medborger forvand-
les til en dyttende og tænder-
skærende Frankenstein eller en
le
cirkuaforestilling af sarkastiske
fagter.
AR De færdes på rullende
trapper, over gadekryds og
på tæt pakkede fortove, hyler,
grimasserer og truer De så ad
de langsommere trafikamer?
Hæver De øjenbrynene helt om
i nakken for at demonstrere de
andre færdselisters ubode!
stupiditet? Eller fører De pege-
fingeren pistoltruende til tin-
dingen for at vise en medtraf-
kant, at han kun har gennem-
ræk deroppe, hvor de små grå
ellers pulserer?
Hvis De står foran en dør
sammen med en dame, tjatter
De så arrigt for at betyde hen-
de, at hun må ruppe neglene
og se at komme gennem den
dør først? Næh, De vil selvføl-
gelig smile og med en venlig
gestus bede hende gå først.
Men den bilgåle er ingen lan-
devejens ridder, fart over fel-
tet er hans motto, og der er
ikke tid til kærlige hilsener
eller sekundlange smil. Et par
hug og luften må være
nok.
N'
jo t af de klogesie
i landet, og vi kan ikke undgå
at opleve del situationer,
hvor enten alle kører frem el-
ler alle holder tilbage. I begge
tilfælde efterfølges opbrems-
færdselsregler
ningerne tit af kommanderende
og affejende håndbevægelser
og forbitrede ansigtsudtryk. Der
er ikke tid til courtoisie eller
venlighed. Man er jo uendelig
imponeret af farten, så selv
det, der var ment som et lille
vink, bliver til en greiæve 1
luften.
»Han kører hårdt, men virke-
lig godt«. Masser af bilister dyr-
ker farten og støttes heri af en
vældig brødremenighed, Vi får
gang på gang at vide, at dan-
skere ikke kan køre bil, de er
for langsomme og usikre. Næh,
se til tyskerne, de kører hårdt
og godt. Ja; statistikken over
bildrab viser, at tyskerne kører
hårdt, men ikke at de kører
bedre end os.
Jeg kender
rende bilister,
3 00
en del hårdtkø-
men kun ganske
fá, der samtidig kører godt
(hensynsfuldt og klogt bereg-
nende), men jeg kan altid få
bunker af forsikringer fra de
hurtigt kørendes slægtninge og
venner, om hvilke fremragende
bilister de er. Måske kan ven-
nerne i farten ikike opfatte alle
de fejl og risikable manøvrer,
der foretages?
EG ved også, at flere af de
fartberusede til daglig er
omgængelige og hensynsfulde
mennesker, og at de undskylder
deres vildskab i trafikken med,
at de af hensyn til trafikkens
afvikling må foretage alle hen-
stillinger lynhurtigt og overty-
deligt. Måske er fejlen bare, at
de aldrig har set sig selv i en
lille film med dem selv i ho-
vedrollen som general Motor?
ke maler Renoir
ikke om ting hvis
lavet i hånden —
ikke var det havde de
sjæl, sagde han. Det er
» et eksklusivt synspunkt som
»k kunne skabe problemer for
kels husmor der bare
tænkt sig at købe en
ind — saf håndgjort p!a-
stie, teke Jeg gad nok se eks-
pedien:ens ansigt.
Alligevel kan man få umå-
delig mange ting som har væ-
et i hånden før. Danmark im-
-terer hvert år for flere mil-
- kroner udenlandsk kunst-
; værk; mexicanske, span-
ske, k.ncs:ske, japanske og ara-
biske ting som næsten alle er
flettede. knyttede, vævede, for-
mede eller dekorerede i hán-
den. De er oftest forbavsende
billige, og regner man told, oms
og avance fra får man så mi-
nimale tal at man skammer sig.
De! kan ganske givet ikke be-
tale sig at lave håndarbejde, og
selv om man er umådelig rap
på fingrene kan man næppe
tjene penge nok til at leve en
menneskeværdig tilværelse. Det
PERSON-
LIGHED
er ikke kærlighed til håndar-
bejdet som driver fattige men-
nesker til at lave disse ting,
men nød og elendighed og en
forfærdende mangel pá mu!.g-
heder for at få andet arbejde.
Set på denne baggrund er det
gribende at se hvorledes hver
eneste af alle disse millioner
småting har kvalitet og bærer
præg af den omhu og redelige
grundighed deres fremstillere
har lagt i arbejdet, Der er al-
drig »snydt på vægten« hver
eneste lille detalje er som den
skal være, og hvert eneste styk-
ke kunsthåndværk er blevet be-
handlet som om det var det
eneste af sin art. Tingene har
fået om ikke sjæl, så dog per-
sonlighed.
Tyrehovedet på billedet er
e
se, mange tusind,
ang
bare ét a
men lign egenilig kun de an-
dre overfladisk. Det er flettet
af siv og bruges af spanske
børn når de leger tyrefægtning,
så det er altså bestemt for en
kort og drastig skæbne, men
alligevel er hovedet flettet så
smukt, at det er lige til at an-
bringe på et museum. Ingen af
disse tyrehoveder har det sam-
me udtryk, øjnenes placering,
hornenes bøjning og længde,
nakkens tykkelse gør hver en-
kelt til et selvstand'gt kunst-
værk. Prisen er ca. 20 kroner.
Min kone bruger hornene til
at hænge sine plasticarmbånd
på, men hovedet behøver selv-
følgelig ingen dekoration det
er mere end smukt nok i sig
selv.
WEEKEND 5