sunnudagur 2. mai 1965síða 2

“ The Rolling Stones' sanger og dynamo, Mick Jagger, ved, hvordan man fár teen-agere I AR unge et behov for eks- tase, der får dem til at > inder p skrigt Det er psykologen, vid Favrholdt, der rejser $ The Beatles koncerter i nha i fjor skr han en skarpsindig lille afhandling om det, han havde set og hørt, og hvori han analyserede ne til det unge publikums re tioner og adfærd, DLO observerede han ingen optøjer eller tumul- ter ved koncerterne. Et par pi- ger søgte at løbe op til scenen, og publikum var alt andet end roligt, men intet udartede. Nu har Rolling Stones været i Kø- benhavn og Odense. — Og måske har de en lidt anden virkning end Beatles, si- ger David Favrholdt. Måske ap- pellerer de mere til rødder og sådan noget, Man må indrømme, at The Beatles virkede i høj grad appetitlige og meget sym- patiske. Jeg så ikke Rolling Sto- nes, men billederne synes at vise, at de er knapt så indby- dende. Er de unges lydmæssigt kraftige reaktion tegn på »sundt godt oprør«? Det ved jeg ikke tage Beatles-koncerterne så kunne man godt blive lidt be- tænkelig. Når de unge lader sig rive med af pigtrådsmusik, kan de måske også lade sig rive med af andre knap så harmløse ling. For at OGLE forbinder i tioner med det Det finder jeg forkert gelig kan der være en deres reak- seksuelle. Selvføl- sammen- men det kan der også være mellem det seksuelle og den omstændighed, at et men- neske drikker sig fuld. Der lig- ger snarere en trang til opposi- tion i de unges adfærd, Vel også et islæt af kon- formitet? Meget. Man føler sig mere sikker i sin adfærd, når man er mange om det. Men først og fremmest må de unges reaktio- ner vel tages som et udtryk for Er man 15—17 år, hat chokere de ældre, Det ligger i hele vort opdragclsessystem. Der er et oppositionstrang man lyst til at temmelig voldsomt skel mellem det at være barn og at være voksen i vores samfund, Tidli- gere ytrede det sig ved, at kon- firmanden skulle spille voksen, selv om han eller hun reelt var barnlig. Nu er det, som om man vil trodse lysten til at være voksen, eller man vil i hvert 2 wrEKEND til at skrige lere gå ind Ii pt! tet? man godt 19 tende betyG- le spiller mu- Hvilken ro! pigtrádskoncer- — Det er lidt svært at svare på, for ved Beatles-koncerterne kunne ikke høre musik- ken for bare støj, og det sam- me har vel været tilfældet ved Rolling Stones-koncerterne. Men selve optræ- den og det, at man kender me- lodierne i forvejen, betyder vel, at det gør mindre, om man kan høre musikken. Skrigeriet tager jo fat, allerede inden orkestrene begynder at spille. - Indeholder reaktionerne et moment af aggression? — Det gør de nok, Lidt sen- sation er der jo på. Det er dog kun en mindre procentdel, der går over til voldelig opførsel. Jeg er ikke sociolog, men for nogen er koncerterne sikkert et påskud til at lave ballade. Ved et offentligt arrangementet vil der altid være en samling bór- ster til stede, Men det kan ikke uden videre tages som et symp- tom på, at der er noget galt ved koncerterne. man orkestrenes Tilfredsstillelsen af behovet for ekstase spiller nok en væ- sentlig rolle. Når man siger, at der er behov for noget hos et menneske, så går det egentlig kun på det pågældende menne- skes optræden, Vi har ikke a det at gå ud fra. Eftersom der er nogen, der griber lejligheden til at komme i ekstase, må der være et behov for det. Om dette behov altid har eks- isteret, skjult í vor kultur, eller om det pludselig er opstået, svært at sige. Men i massek turer, som vi populært kalder primitive, spiller ekstasen en enorm rolle. Den indgår i reli- giøse fester, folkefester osv. Der kan findes et behov på samme måde, som der er behov på det seksuelle drikke. område og for mad og NÓTERLISNIS er der ogsá behov for sensation í popu- lær forstand, Der skal ske no- get. De fleste voksne kender det. Tænk blot på, hvordan vi stimler sammen, og vi vil ger- ne læse om det i avisen næste Der er ingen tvivl om, at mange voksne kunne have lyst til at afreagere på en måde, der svarer til de unges, men vore samfundsformer lægger bånd på vores udfoldelse. dag LVIS PRESLEY er »trods« sine 30 år still going s1rong. Han høres på singlen You'll Be Gone/Do The Clam. Den tidste er næsten pigtråd. Begge sider viser Elvis i den v Ikendte flot- te stil, Do The Ciam er ircds familieskabet med pigtråd me- re swingende, end den Slags mu- sik normalt er det. Arrange- menterne er flotte. Egentlig forbløffende, men en decideret popsanger som Elvis Presley ert godt på vej til at blive en fabel i moderne show-business en fa- bel, der overlever alle moder, selv om den selv startede som et moeiune, ken, rock'n røoll-epo- N ITTE X sejlivet vi hende Tennessee, Come HÆNNING er lige så Denne g på tysk i Nashville Back. Hun er gang hjer STEN en debutplade, og den må siges at være hæderlig. sikker og præcis som sædvan- ig og demonstrerer igen dyg- hár tværk. Men ci.kerhe- og præcisionen, som ellers må lovsynges, mister noget af sin charme, når den fremstil- les på tysk. At umiddelbarheden går fløjten, er en risiko, der lurer på Gitte, og navnlig når hun færdes i det germanske. MARY er PT PAUL & amerikansk en '.:dtagende sangtrio, der bla. beskæftiger sig med folkesang, i dette til- fælde på piaden Monday Mor- ning/For Lovin' Me. Man må i samme åndedræt erkende, at Nina og Frederik har været dette felt. Trioen charmerende og sym- pionerer på er dygtig, patisk, dens sang en lise ovenpå elektriske orgier. MENER 7 INKS: Tired Of Waiting For Ygu/Come On Now, Mixe ikke helt typiske for Kinks kestret er et af pigtrødens bedste. Come On lyder, som om sruppen hjælpes af et kor af småbørn, og virkningen er skæg. Kinks har deres egen til. Skal nogen overgå Beaties Stones, må Kinks have en chance. HE BLACKPOOLS: I'm Wild About Ho- You/Endless ping. I Im Wild synger denne danske migt, tråds, Endless har en lidt klod- set, men effektiv rytme. Det er gruppe pænt tostem- Musikken er normal pig- ASK FOR THE GERL HAPPY LP ALBUM Us PROBLEMBARN er to melodier fra den danske melodi zrand prix konkurren- ce. Birgit Brúel synger vinder- melodien For din skyld og Drømmefloden. Efter min me- ning er begge melodier forfej- lede. For din skyld er muligvis en god kabaretting, både melodi og tekst, men den indeholder ingen af slagerens egenskaber. Hvad vil mar stille op med den på et dansegulv? Birgit Brit) forsvarer begge melodier med ære, men tilsyneladende uden større indre ove) bevisning. Bent Axens drómmeflod er og- så en misforståelse, en blax- ding af fire fjerdedele og jazz- vals, heller ikke let at danse efter og med et tema, der er svært at synge. KHS. HE LIONS: Gone, Gone, Gone/Fire Ball Mail, Hit Houses husorkester er bedre på pladen, end det var i Rolling Stones-koncerten, hvor det var svært at opfatte, hvordan det egentlig lød, Musikalsk er orke- stret ikke særlig originalt, men der synges friskt, ikke mindst af forsangeren, Gone er dei! bedste, Er VA