sunnudagur 4. apríl 1965síða 11

tri st er er —"nei Den 13-årige Ingelise fra Næstved, som ikke ønsker sit efternavn og sin adresse offentliggjort, har sendt mig disse tre udmærkede tegninger. Ingelise synes selv bedst om indianeren, men da det var meget svært for mig at træffe et valg, har jeg brugt dem alle tre. DE TRE DØTRE Et fortsat eventyr starter í dag * Erling Pedersen, Oehlenschlæ. gersgade 75 B, 1. th., har skre- vet dette som par søndage. spændende eventyr, fortsætter de kommende Ude i den store skov lå der et lille stråhus. Solen skinnede dej- J=igt ned gennem grenene, men folkene i det lille stråhus sov endnu. — En af husets tre var dog allerede på benene. Hun gik og gjorde kaffe til den øvrige familie. De to ikke meget for at bestille noget. De følte sig for fine til det huslige arbejde. De gik begge to i skole og boede egentlig kun hjemme døtre rent og lavede andre døtre var for at kunne spise og sove. Fa- deren i huset var året rundt på forretningsrejser. Ham så fa- milien kun noget til en sjælden gang, men han sørgede for, at der hver måned blev sendt pen- ge hjem til konen, og desuden sendte han altid et lille beløb til hver af sine tre døtre. Den flittige af pigerne, som alle de andre kostede med og sá ned pá fik dog aldrig disse penge. Dem beholdt moderen, som hver gang sagde til sig selv: — Hvad ska: Sjuske-Marie dog bruge penge til? — Hun gik jo altid kun der- hjemme ; sine to søstres aflagte tøj. En dag fik vide, at landets prins var blevet bortført man at af en ond heks, der boede på et højt bjerg. Fra kongens slot havde man gang på gang sendt nogle sol- dater op på bjerget for at slå heksen ihjel, men hver gang sol- daterne nåede et stykke op ad bjerget blev de mus. Kongen var ude af sig selv, forvandlet til fordi han var klar over, at hans sikkert også var blevet fortryllet af heksen, I sin fortvivlelse lukkede han sig inde i et lille hvor ingen var i finde ham. søn prinsen tårnværelse i slottet, stand til at En dag sagde moderen i det lille stråhus til sin datter Sju- ske-Marie: — Du má gå i skoven og hente bær, så vi kan få grød. lavet noget Sjuske-Marie gik skoven, men kunne ikke f bær. Da kom tilbage og fortalte, at der ingen bær var, 1 inde et eneste hun tog moderen en tyk stok og be- gyndte at klø løs på pigen. — Sådan en doven tøs. — Tror du virkelig ikke, der er bær på denne tid af året. Af sted med dig igen og ikke tilbage, før du har bær med. kom Sjuske-Marie gik på ny ind TIL. Følg med fra begyndelsen skoven. Hun gik og gik uden nogen steder at finde, hvad hun søgte, men pludselig stod hun på en stor mark med så mange bær, at hun næsten trådte i dem, — Sjuske-Marie begyndte straks at plukke, og det varede ikke læn- ge, før hendes kurv var fuld. — Glad begyndte hun at gå til- bage, men skete der noget (Fortsættes på søndag). pludselig DRENGES OG PIGERS HÅR Tegning af Anni Chri Frihedsvej 22, Stubbekøbing, (14 ár), Bal- Fredericia, Agnes Clausen dersvej 30, skriver: — Hvorfor skælder ældre folk tit ud over drengenes lange hár, mens de finde:, at noget tilsva- rende orden? hos piger er helt í sin Spørger man dem om grunden, svarer de gerne, at en pige ser bedre ud med langt hår, og at det virker noget usædvan- ligt at se en dreng med den slags. — Men det passer ikke. Langt hår klæder ikke en pige bedre end en dreng, og hånden er der jo så mange dren- ge, der har det, at det ikke læn- gere kan være usædvanligt for efter- de ældre. *x Margit Grønhøj Nielsen (14 ár), Thorghuse pr. Assens, skri- ver: — Jeg synes, det ser pænt ud til drenge med langt hår. der da f. eks. Peter Belli, r efter min mening no- set flot over et pigtrådsorkester med ene langhårede medlem- mer. Det er det lange hår, der over i'et. Jeg enig i denne opfattelse af sætter prikken tror, der er mange, der er med mig g de langhårede herrer. Í ——— Børnesiden ved onkel Peter toffersen, Pernille Lykkeberg, Fasanvej 20, Horsens: — Jeg synes ikke, det gør noget, at piger touperer deres hår. I hvert fald ikke, hvis de sørger for, at det bliver redt ud, før de går i seng om aftenen, og hvis de passer på, at det ikke bliver touperet så meget, at det sidder i totter, og det kun er det øverste lag, der er redt ud. — I øvrigt er det ikke længere mo- derne med touperet hår. *x Kent Christensen (12 ár), Enighedsvej 61, Frederikshavn, skriver: — Jeg mener, at U-lan. dene skal hjælpes ved, at man fra andre lande udsender spe- r, som kan lære dem op. begynde í det smá og lære alt fra grunden, men ikke orceres frem til at påtage sig som de endnu ikke er and til at magte * Ogsá du er meget velkommen bidrag til denne side. iv til Onkel Peter, Weekend- komsammen, Nr. Farimagsgade 49, København K. med et Ss Det kunne se ud, som om det var et par vordende modetegnerinder, der havde tegnet denne stribe unge piger. Det er Inge-Marie An- dersen (1315 ár), Jens Søndergårdsvej 15, Højbjerg, og Tove Madsen (1314 år), der har sendt mig disse udmærkede prøver på deres formåen. Vibeke har fået en ny cykel at sin far. Johan og Jakob synes, hun bliver mægtig forkælet, Så- dan et enebarn, siger de, Ah, hold nu op, siger Vibeke, kan I ikke tåle at se at andre får noget. Så- dan en kæledukke, siger Johan. Sådan en forvænt tøs, siger Ja- kob. Tag nu og hold op, hvad bil- der I jer ind? Nej, råber Annemarie, der kom- mer dansende, har du fået ny cykel, Vibeke? Ja, er den ikke fin, jeg har lige prøvet at køre på den. De to drenge derhenne er så drillesyge, de kan ikke tåle at se, at nogen får noget, de ikke har. Blæs du på dem, siger Anne- marie, Må jeg ikke få lov at prøve at køre på din nye cykel, jeg skal nok være meget forsigtig? Jo, det må du godt, men du skal passe på de drenge, kør hellere den anden vej. Arh, de kan da ikke genere mig, så kører jeg bare lige på dem. Pas nu på cyk- jeg nok, Vibeke. Ja, det skal er Annemarie og kø- vejen. Nej, hvor er len, råber rer hen ad den dejlig at køre på. Drengene havde stået og skumlet, og de havde så gemt sig under en busk ved vejen. Da Annemarie kom kørende forbi, stak Jakob en kæp i cykelhjulet, så Annemarie væltede med cyk- jen og vendte benene i vejret og slog sig. Avra, råbte Vibeke, I kan tro Jeg skal sige det til min far, han er politibetjent, så skal I få jeres ende på kommers, skal jeg lige love for. Slog du dig, Annemarie. Kom, nu går vi hjem og siger det. Tak skal du ha', råbte Johan, hvor kunne du også finde på sådanne nogle skarns- streger, Ah, hold kæft, vi har vel været lige gode om det. Og så stak de af. Pigerne gik hjem med cyklen, Annemarie havde slået hovedet, wEEKEND 11