mikudagur 14. juli 1965síða 2

Í EIN AV BLAÐMONN LANDI OG GEVUR EINA MYND AV. HVUSSU EIN hvad pengene går til, når SKOTSK ARBEIÐARA FARA AT ENDURPR MAÐURIN BENT H Da Mr. West var ca. 40 år, det sted, sá der var ikke andet | fortæller hun måtte han gå den tunge vej ned i en kulmine. — Det var min eneste chance for at få en frisk start, fortæller han — der var simpelthen ikke andet at gøre. Men det er klart, at det var et alvorligt afbræk i vort liv … Han var jo nødt til det. supplerede Mrs. West sin mand Mr. og Mrs. West bor i Skot land. i en lille by — en såkaldt »ny by«. I 13 år havde han ar- bejdet på et skotsk olieraffina- deri, og før den tid var han i krig. 3 år tog hæren af hans liv. Frank West blev et offer for olien fra det mellemste Østen. Den skotske olieindustri. der en gang var en hovedhjørnesten i Skotlands økonomiske udvik- lingsplaner, kunne ikke længere klare sig. OG så blev Mr. West sat på gaden eller om man vil, ud i bjergene. Skotland er Storbritanniens »Vestjylland«. Et U-land, hvor arbejdsløsheden har været en særdeles livskraftig — spøgelse, JAVNADARBLADNI »AKTUELT« SKRIVAR HEIM FRA BRET. UM UNUM FMILJA HEVUR TAD. vIT| ENTA TAD, ID HESIN BLAD ANSEN, SKRIVAR: lat gøre. | Boligproblemet blev klaret hurtigt. Nu bor familien West i et 4-værelses hus med bad, | køkken o.s.v. Familien består foruden af Mr. og Mrs. West | - der er 49 og 42 år — af! sønnen James på 22 ár og døtrene Sheila 18 og 10 år. og OGSÅ KONEN ARBEJDER Både Mr. og Mrs. West har | arbejde. Hun har et aftenjob på Frank West: en transistorfabrik i byen. Når Når Mr. West har fyraften, be- gynder hendes arbejdsdag den er fra kl. 16 til 23. Vi ser ikke hinanden und- erne, siger ægteparret. Mr. Wests arbejdstid er fra kl. 9 morgen til kl. 18 - > se i gengæld både lørdag og søndag fri. På spørgsmålet om, hvorfor | Mrs. West har taget udearbejde lyder det selvindlysende svar: - For at tjene lidt mere. længe efter, at det var manet i | jorden i det øvrige Storbritan- | nien. Mr. cg Mrs. West måtte flytte. De flyttede til et lille by- | samfund, som var bygget op, omkring en kulmine. Glenro- | thes hed stedet, og her måtte | Mr. West ned i dybet. | CN H e TO AR I MØRKET Tilværelsen i mørket under jorden kom dog kun til at vare | et par år. Så fik han sin chance | fordi Glenrothes blev et led i regeringens udviklingsplan. By- en er en af de »New Towns« — | nye byer — hvormed man sø-!| ger at suge industri ud i arbejds | løsheds-områderne. Boligbyg- | geri og industribyggeri samord- | nes, og nu er Glenrothes en by | med industriel blomstring. Kul- minen er for længst også kullet er blevet sat ud af spillet på grund af olien fra Østen. INTET VALG Men Mr. West har fået job på en industrivirksomhed. Han er formand for 2—3 mand i fabrikens forsendelsesafdeling. — Det var en stor forandring at komme hertil, siger hans ko- ne, Mary West. svært at vide, hvordan det ville gá, og hvad man skulle fore- | tage sig. Men vi havde ikke noget valg — vi var bange for ikke at kunne få job noget an- |lønet. lukket, | Det var jo | HVAD GÅR PENGENE TIL? | Moira På |drig været penge til ; DØDE r de ikke meget til hinanden ; ugens løb, sá har begge til Skotland. | PIGER ER SOSIALURIN æy í Þá tioner 0.s.v. — men det giver i det store og hele et billede af, man bor midt i Skot- land. Mrs. West er spare lidt op. - Jeg har 2000 kr. i banken — og på spørgs- i Glenrothes i i stand til at | målet, hvad de skal bruges til, | svarer hun: Til min søns bryllup til, efteråret. Mr. og Mrs. West har aldrig rejst i udlandet. Vi ville gerne siger de »abroad«, det er bedre at have børn end at rejse. I MINEN Om sin baggrund kom ud af skolen som 1934. Min mor var 5 14-årig i jalene med 5 børn. Min tår døde | tion til indkomsten i de aktive da jeg var en halv snes ár. Jeg | ár. tror, han døde tagen til frokost og i weekend- bejde i af for hårdt ar- minerne . Vi var fattige Skotland har altid været fat- end det øvrige Storbitan- men nien. Det tog lang tid, før indu- strien begyndte at udvikle sig i Har de bil? Det er et stort ønske, men der har aldrig været råd til det. DYRE Mrs. West tilføjer Det er dyrt at have teen- agere — piger er særlig dyre - Man forstår også baggrun- de vil hele tiden være med på den til, at indtægten må sup-|de nve moder. Mar hører al- pleres. Mr. West har nemlig tid: »Jeg vil gerne have det. en ugeløn på 290 kr. Hansjog jeg vil gerne have det«. kone supplerer indkomsten med en ugeløn på 114 kro-; ner. Hertil kommer; at de to! børn hver betaler 40 kroner om ugen. Det giver et samlet rådighedsbeløb om ugen på! 484 kroner. Om sin løn som formand si- | ger Frank West: — Der er arbejdere: som tje- ner mer e, end jeg gør. For eks. | ve Vi — Er de tilfreds? Mis. West svarer: — Man skal nok være ær- rrig. men ikke overærgerrig. er lykkelige, som vi har det hellere det, end at række efter skyerne. Min bedstemor sagde: »Du | « |skal være tilfreds med det, du '. | har!« kan en minearbejder have op | HJÆLP TIL MENIGMAND til 400 kroner om ugen. Det er | . Í de højst lønnede, og der er | mange, som er betydeligt lavere Hvordan slår pengene til? | | FAMILIENS BUDGET | | Her er groft rids af de vigtig- | RA ste udgiftsposter på budgettet: Pr uge | Husleje .………… 40 kr | Skat eee 20 kr. | Varme LD. … 8 kr. | | Elektricitet ........... 7 kr. | Mad ……… 220 kr Í | Forsikringer, avishold transport, tobak m.m.60 kr. | TI alt 355 kr. | Naturligvis rummer dette bud | get ikke alle udgifter. Der er likke taget hensyn til uforud- vask og repara…| jsete udgifter, Frank West hár tidligere været fagforeningsmand. I Giénrothes er han aktiv i by ens organisationsliv, — Hvad mener de om ar- bejderregeringen, Frank West? Svaret er enkett: — Jeg tror, den har en ær dgere vilje til at hjælpe menigmand. Frank West mar selv nydt godt af det udviklingspro- gram, der for mange ár sid- en blev sat i gæng for at skaf: fe arbejde til Skotland. MR. WILSON OG MR. WEST Men hvilke planer har arbej- derregeringen for ham, Bans standfæller, hans børn? | Wilsonregeringen forbereder en|Et eksempel er pr og “| snærende økonomi har betydet, ferdir og bil — børn eru betri men det har der al- | fortæller 14. juli 1965 områder, hvorlhar syltet hele socialpolitikken. størrelsen af | dybtgående revolution, er i so- | børntilskuddene, som i dag er | cialpolitikken. Hidtil er der kun | 8 shilling om ugen for forste Í sket mindre ændringer, først og | barn og 10 shilling for hvert af fremmest fordi Storbritanniens |de følgende. Disse tilskud har likke været forhøjet siden 1957. (Og børnetilskuddene blev ind- | remmen ind. iført i 1945 af arbederregerin- Arbejderregeringens = sociale | gen. Dengang lå de på 5 shilling reformpolitik kan kort sammen | | fattes sådan: | Et af de jat alle har måttet spænde liv- ENKERNE LADT I STIKKEN | De eksisterende ydelser í hen | Mr. Houghton fortæller om hold til National Insurance andre sider af socialpolitikken, (en ordning, der dækker fol-|som er underudviklet: kepensionen, sygedage, ar-| - Hvis en kvivnde på un- | bejdsløshed 0.S.V.) skal sættes der 50 år bliver enke, får hun |1 vejret. ; . | enkepension de første 13 uger Samtidig skal principperne | derefter bortfader støtten for ydelsernes opbygning æn-| med mindre hun har børn, | dres. I stedet for nu at være ba-| ga får hun enkepension, ind- seret på faste takster, skal| á á | til børnene går ud af skolen. ydelserne sættes i relation til : . | Der urimelige er, at der er indkomsten. Meningen er, at 'en skarp grænse ved 50 års al- man vil undgá, at folks ØKO |deren. Én kvinde der bliver nomi slås omkuld af et vold-|cnke som 49-årig, får intet, men somt indkomstfald i forbin- | 4, en kvinde 51. får hun. Vi delse med arbejdsudygtighed | 1 derfor indføre et gradueret eller arbejdsløshed | system, siger Mr. Houghton. Man vil som hovedprincip | | stile efter, at ydelserne kom-| DET AFGØRENDE NYE mer til at dække halvdelen : ; ; Mer: den afgørende nydannel | af den normale indkomst. nn = j | (se bliver de indtægtbestemte Det sammme gælder folke-!| Eg „a | I 8 : . | ydelser. som skal gives til folke pensionister, hvis pension i?" 0 : ensionister, til syge og til ar- | fremtiden skal v bestemt For de mennesker, der alle-| For tiden ydes der et stan- rede er blevet folkepensioni- | dardbeløb. Der gives 4 pund ster, vil der blive sikret en |Om ugen til enligt stillede og 6 indkomstgaranti, idet mar jo | Pund og 10 shilling til ægtepar. likke for deres vedkommende | Der gives simme beløb tif alle | kategorier af modtagere: folke- | pensionister, arbejdsløse, syge, jenker m. m. ære indkomst | heidslose SN NU. Í | kan sætte folkepensionen i rela- som kan ligge langt tilbage. Bedre og mere smidige be-| stemmefser for enker. - Nu studerer vi andre lan- ides systemer for at se, hvordan de har båret sig ad med de ind- tægtsbestemte ydelser, siger mr. Houghton: Alle ydelserne skal stå i et bestemt forhold til den foregående indtægt. | MANDEN BAG PROGRAMMET Den mand, der står for hele ændringen af Storbritanniens | socialpolitik, er Douglas Hough (ton. Han er kabinetminister |med den særlige titel »kansler for hertugdømmet Lancaster«. | Dette hertugdømme er kronens ejendom og administreres af en | | minister, der bærer der med-| | følgende titel. i Men der er — det fortæller 'Mr. Hougtiton åbent ikke | meget at bestille i det job. Der- for dækker den gammeldags klingende tel som regel altid | over en mninister med særlige | funktioner. Og Mr. Houghtons | særlige funktion er at opbygge planerne for en hel omlægning af Storbritanniens socialpolitik. SOCIALPOLITIKKEN í Den FÁ VEJ MUD 21. ÁRHUNDRED Hvornår dette — den anden sociale revulotion i Storbritan- nien efter krigen — kan finde sted, er endnu et åbent spørgs- mål. Den afhænger bl. a. af, om det lykkes at rette den en- geiske økonomi op, og hvis det lykkes som planlagt, regner man med, at forslaget til den nye socialreform kan ligge klar i løbet af efteråret 1966. Det skulle så være muligt at få systemet til at rulle i praksis fra 1968 — og kan man det, har mr. Houghton skabt et socialt sikkerhedsstystem, som skulle kunne holde freræ til det 21. år- | hundrede. SYLTET konservative = regering | Pf. J. F. KJØLBRO | Telegrammadr.: „Kjalbro“ - Telf. 5489 (6 lin jur) - Telex 20 Handilsvirkir Allar vanligar vørur f heil- og småsølu, ÚTGERÐARFELAG ÍSVIRKIR og KULDAGOYMSLUR HERMETIKKÍDNAÐUR FISKAMJØLS- og SILDAMJØLSVIRKI KLAKSVIKAR SLEIPISTØD (mekaniskur verkstaður) ger alt vanligt skipsarbeidi og nybyggingar. KLAKSVIKAR BKIKKSMIDJA Sanitetsvørur, rør. Ger alt vanligt blikksmiðjuarbeiði og rørleggingararbeidi. Setur upp midstøduhitaverk. Innflutningur: Matverur, klædnavørur, salt, kol, olja, timbur og bygnings- tilfar. Allar verur til skipaútgerði Útflutningur: Fiskafløk, isfiskur, saltfiskur, klippfiskur, hermetikk. me [———|— —&———al.1""—…——v—…UBn———!.£—————————Æ—8———V.