leygardagur 27. november 1965síða 5

november 1565 Í FRÁ PALERMO TIL USA Nyt slag mod de italienske Mafia-ledere ROM, i november. Natten mel- Jem 1. og 2. august tog nogle politibetjente hjem til den 75- årige Frank Coppola i Ardea di Pomezia ikke langt fra Rom for at arrestere ham. Han var ikke hjemme, konen og datte- ren sagde, han havde forladt bopælen for at besøge nogle venner, hvis adresse de ikke kendte, Efter en kort under- søgelse fandt betjentene ham alligevel i en lejlighed i nær- heden, hvor Coppola havde søgt tilflugt, da han fik at vi de, politiet ville arrestere ham. A samme tidspunkt blev zl andre arresterede i forskellige italienske byer. Det drejede sig om en stor operation mod mafiaen, »r- ganiseret af Palermos politi som afslutning på to års undersøgelser. Operationen har stor betydning, da det drejer sig om mænd med kendte navne, bl. a den berømte Giuseppe Genco Russo fra Musso- meli. Genco Russo, som nu er 72 ár. var egnet til at være chet for den sicilianske mafia. Han er blevet arresteret flere gange og sagsóet. også for mordforbrydelser, men -I altid blevet frikendt på grund af mangel på vidner og bevis. For ca. et år siden blev han dømt til at tage fast bopæl i en lille „ landsby í provinsen Bergamo, men ved arrestationen opholdt han sig på et hospital í Bologna på grund at en alvorlig øjensygdom. Udover Frank Coppola og Genco Russo, er de øvrige arresterede: Frank Garofalo, Filippo Joe Impe- riale, Rosario Vitaliti. Vencenzo Martinez, Giuseppe Maggadin», Giuseppe Scandariato, Diego Plaja og Calogero »Charles« Orlando Fire andre er på fri fod, og 2 af dem siges at være i USA. Det vigtigste resultat af aktionen skulle være at skaffe bevis for, at der er forbindelse mellem den sici- lianske mafia og den amerikanske gangsterverden. Man har lige fra Al Capone's tid været overbevist om, at den amerikanske gangster- organisation var en afstamning af mafiaen Det siges. at Palermos politi kom til det resultat, at det drejede sig om en forretningsforbindelse, og at en narkotikavej skulle gå gennem Sicilien Næsten alle de arresterede har í nogle år, eller en stor del af deres liv opholdt sig i USA, nogle af dem ær også USA-statsborgere. De blev sendt tilbage til Italien som »Uuøn- skede«, da man mistænkte dem for forbryderisk virksomhed. Nogle af de arresterede samt de andre, som endnu er på fri fod, del- tog i Alpachin's møde i USA 1 1957 i Joseph Ba:bara's villa efter mordet på Albert Anastasia, chef n for den kontrollerede amerikanske forbryderverden. Ved den lejlighod blev Vito Genovese udnævnt til hans efterfølger takket være hjæl- pen fra hans sicilianske »brødre«. Der blev også oprettet en bedre: Den 72-årige gangster Gence Russo blev arresteret på et hospital i Bologna, hvor han lod sig behandle for en ølvorlig øjensygdom forbindelse mellem organisationen »Cosa nostra« i USA og mafiaen på Sicilien. ; Omdannelsen at de to forbryde!- organisationers forhold fra »bro- derskabsforhold« til mere effektiv forretningsforbindelse var dog alle- rede begyndt for nogle år siden som en følge af den undersøgelse, det amerikanske senatsmedlem Ke- fauver ledede mod forbryderverde- nen. Cirka 100 gangstere af ita- liensk afstamning blev sendt tilba- ge til Italien, men de ophørte ikke med. deres forbryderiske indsats. men knyttede forbindelserne faste- re mellem organisationerne Blandt de største var Lucky Luciano (som nu er død) og Frank Coppola. der var en af hans medhjælpere. Nogle måneder efter (i 1954) hør- te man fra Napoli om en episode, som man ikke dengang tillagde større betydning Politiet havde fn retaget en razzia í en sukkerman- delfabrik, som ' Lucky Luciano netop havde åbnet, men kort før razziaen var fabrikken blevet luk- ket og alt forsvundet. Sandsynlig- vis var mange sukkermandler af kokain. Ofte kom kokain og heroin til USA i tomatdåser. Tilfældet vil, at en af de arresterede, Charles Or- lando, er konservesfabrikant og eksportør — måske ikke så tilfæl- digt alligevel. Der er iøvrigt et andet faktum, man skal tage i betragtning: Den grusomme og blodige kamp mellem rivaliserende forbryderiske organi- sationer på Sicilien. Den sicilianske presse kunne næsten hver dag for- tælle om rigtige geværkampe, mordattentater biler fulde af tro- tyl, der sprængtes 1 luften í byer- nes centrum osv. Man var overbe- vist om, at det drejede sig om en kamp om mafiaens ledelse. De io- kale interesser (kontrol over de store engros-markeder for handel med frugt og grøntsager, handel med byggegrunde, kontrol over po- litiske valg osv.) var ikke afgøren- de nok til at gøre kampene for- ståelige Narkotikahandelen og dens mægtige fortjenester giver =" mere trolig forklaring. De ameri- kanske pressekommentarer viser stor tilfredshed med den virkning, ladelse på grund af mangel på be- operationen for nylig også kan få i USA i kampen mod forbrydelserne Nu er rapporten fra chefen for Pa- lermos politi, dr. Madia, gået til undersøgelsesdommer Aldo Vigne- ri, og her vil de største besværlig- heder være at skaffe beviser. Char- les Orlando's advokat har allerede sagt, at han ikke vil søge midlerti- dig frihed for sin kunde, men løs- vis Dr. Madia's rapport er endnu hemmelig, men man formoder, den er stærkt underbygget, idet man, har fået magistraten til at under- skrive arrestordrerne. Ettore Lolli SOSTALURIN UDENRIGS-ORIENTERING Reaktionerne på de Gaulle EAKTIONERNE ude og hjem- Caulles om sin beslut- interessante me på general de uventet korte tale ning at fortsætte er i deres forskelligartethed. Frankrigs vedholdende søgen kontakter østpå var netop kulmi- neret med udenrigsminister Couve de Murvilles vellykkede forhand- linger i Moskva, Med tanken på det forventede de Gaulle-besøg glæder sovjetlederne sig naturlig- vis over, at Frankrigs »realistiske« politik kan ventes fortsat, De skim- ter øjensynlig en hjælp til en løs- ning af det tyske spørgsmål, der efter fransk opfattelse nødvendig- vis må ske lidt efter lidt ad frede- lig vej, dvs. via Sovjet. Af samme grund er man tilfreds i Polen, hvis egen præsident lige har haft lej- lighed til at understrege Oder- Neisse-sagen i Paris, I Østtyskland var der indgående og venlige kom- mentarer i pressen. »Generalen gg hver gang det, vi venter af ham-, siges der — men DDR er dog ikke anerkendt af Frankrig endnu, Pe- king noterer kort, at de Gaulles beslutning vækker uro i Washing- ton. I Belgrad peger man på de alvorlige problemer, der kræver de Gaulles forbliven ved roret: Vietnam, markedskrise, Nato-revi- sion, normaliseringen af forholdet til Sovjet og østlandene — altsam- men i en sympatisk tone, Skuldertræk Mere forbavsende kan det der- imod synes, at så forskellige lande som Den arabiske Union, Israel, Spanien, Algeriet, Tunis, Congo- Brazzaville erklærer sig tilfredse — omend måske ikke af samme grund. Et Madrid-blad fremhæver pudsigt nok »de Gaulles høje ag- telse for det franske folk«. Man ville have ventet mere for- behold i Vesttyskland, end der faktisk kom til udtryk. »Det 'er svært, men nødvendigt at leve med de Gaulle«, skrev »Frankfur- ter Allgemeine<: »Die Welt« er på en én gang lidt urolig og dog tilfreds med sikringen af den fran- ske stabilitet. I Svejts forestiller man sig med skræk, hvad der kunne ske, hvis de Gaulle trak sig tilbage... Holland, Frankrigs skarpeste modstander i fællesmarkedet, er- klærer sig pessimistisk over for generalens fortsatte »ødelæggende virke på internationalt plan«. Og- så Italien frygter følgerne af ge- neralens politik, »der kun kan gav- ne Sovjet«. De flegmatiske eng- lændere udtaler sig med større venlighed, end man kunne vente efter de Gaulles behandling af dem, og de giver egentlig genera- Jen ret i, at det er ham, der har rettet Frankrigs indre og ydre si- tuation op. - »Manchester -Guar- dian« indrømmer, at engelsk og fransk syn på Natos fremtid har visse træk til fælles, Men de Gaul- les Europa-politik er jo ikke ac- ceptabel. Amerikanerne tanken om kommende heder med den selvrådige general. Hans motiver? Han kan vel lide at have magten, han vil se cham- pignonskyen af sin første brint- bombe om et par år.... Udsigten til et kommende syvårigt kaos vil- le jo nok få Frankrigs allierede til trods alt at ønske de Gaulles genvalg, og det gælder også USA, skrev det republikanske »New York Herald Tribune«, skutter sig ved besværlig- Fransk forargelse Alt dette har de Gaulle uden tvivl læst med større behag, end han har fundet ved tonerne hjem- me fra, bortset fra hyldesten fra hans egne. (Hvad disse, f.eks. den kasserede kronprins Pompidou, tænker om de Gaulles vurdering af dem, når han fremhæver sin egen uundværlighed, er en anden sag). Også det borgerlige »Figaro« bøjer sig ærbødigt, men et andet højreblad finder det dog overdre- vet, når de Gaulle ikke mener, der er nogen udvej for landet uden ham. Denne selvovervurde- ring — eller undervurdering af det franske folks ressourcer — har vakt den største forargelse i ven- streoppositionen. Det socialdemo- kratiske bureau erklærer: »Frank- rig levede før de Gaulle, det vil Frank Coppola (75) forsvandt fra sit hjem, da politiet kom for at hente ham, men han undgik ikke en arrestotion de Gaulle også leve efter ham«. »Hvilken foragt, også for hans eget parti skrev »Le Monde« Forsøg på parti- dannelse? Alle fem dkand ter kom« menterer- på i je. Fran- gois Mitterr avde forlængst sagt, at det b i gaullis« om de Gaule Nu et Gaulle illlistkan« mens fallit beviset der. »Genc har valgt den bedste gat didat, han kunne fir siger Mitterrand. >Je val fremskridt, han er { for det 19. århundrede. Je kæmper for :venstre imod ham, der tjener som skjold for højre.... Vores kamp fortsætter efter 5. decem- ber op til det kommende parla= mentsvalg«, Den sidst tilkomne præsidenfe kandidat, Lecanuet (MRP og cen« trum), hævder, æ de Gaulle afe slører, at al talen om politisk stae bilitet er falsk, fordi denne stabi« litet kun hviler på hans person. Lecanuet lægger især sin kame pagne an på Europa-politikkem, som centrum hgjreopposition, mange forretningsfolk og nu også bønderne ser truet af de Gaulles holdning. Desuden stiler Lecanuef måske mod efter præsidentvalget at kunne danne et bredt demokra= tisk, d.v.s. højreorienteret parti. Det. lader allerede til, at højre« ekstremisten Tixier-Vignancour, der selv er præsidentkandidat, sem ' hen til med sine folk at kunne blive en fløj i dette nye konserva« tive parti. Om landbrugerne i De Uafhængige går med Lecanuet vil vise sig. De er i hvert fald vrede på de Gaulle for hans landbrugs- politik og opbremsningen af fæle lesmarkedet. Andre uafhængige fortsætter med at støtte de Gaulle, Derimod vil nogle radikale stem- me på Lecanuet, ligesom deres af= gåede formand Maurice Faure, der skarpe revser i nationalforsamlin= gen af Pompidou og hans gernin= ger. Hovedparten og den nye ra= dikale partiformand Billiéres er dog tilhængere af Mitterrand og Mollets »lille føderation«. Støtte fra Mendes-France kalde borgerne frem, han Mitterrand snart program vil og det håber vil fremsætte. Et af punkterne må være en virkelig litik Den økonomiske Frankrig og andre í har, må forlænges til et europæisk plan, og Europas øØko- nomi ma ikke kunne domineres af karteller og forretningsmonopoler, derfor må der en politisk myndig- hed til, demokratisk valgt og kon- trolleret På spørgsmålet om de Gaulles uafhængighedspolitik, der tiltaler SeKS« mange venstreorienterede, svarer P. M. F.: .Tyder noget på, at Mit terrand vil være mindre besluttet på at få vor uafhængighed respek- teret end de Gaulle?e. ELLEN NIELSEN