leygardagur 18. desember 1965síða 4

Nr. i * 99 Nye regler for . flygtningene LE Isi Foighel » vil have større beskyttelse hand- r tiden til overvejelse Til brug for overvejelserne r justitsministe- riet nu fået et responsum udarbej- det af professoren i folkeret ved Københavns universitet, Isi Foi- ghel Isi Foighel sammenligner í ..t responsum praksis i Danmark, Norge og Sverige og kommer til det resultat, at en umiddelbar sam- menligning af ordningerne viser, at sikkerheden for, at en person ikke med urette afvises som asyl- søgende er betydelig større 1 Sve- rige og til en vis grad også 1 Norge end i Danmark. Hvorvidt denne forske! i retsreglernes udformning tillige bevirker en forskel í lande- nes praksis, er det imidlertid van- skeligt at udtale sig om. Is: Foighel siger videre om den danske ordning, der overlader ju- stitsministeriet at træffe afgørel- isteriet. . sen: — Det er vanskeligt at forstå, at der i så vitale spørgsmål ikke "tilsikres en asylsøgende mulighed for at få sin sag bedømt af to af hinanden uafhængige organer, når sådan ret dog indrømmes dan- ske og udlændinge 1 andre spørgs- mål, der afgøres af domstole og administrative myndigheder. Professor Foighe! mener, at det må være rimeligt: no 1. at ændre fremmedloven således at politiet kun kan afvise en udlænding, hvis dennes påstand om at være politisk flygtning er åbenbar urigtig, samt at sikre at alle afvisninger foretaget af politiet skal indberettes og vur- deres af et centralt organ, for at man kan opnå ensartethed 1 af- gørelserne. at justitsministeren udpeger et centralt: organ, der uafhængigt af den centrale administration kan rådgive justitsn flygtningespørgsmål bør kva opg: om de bestå af personer, der he ler ficeret t har jentere afgø- po- have ad- der er t omfang re at h 0 problemer, I je for, i hvilk litiske kor skal gangi! andet 3. at det nævnte organ fár bemyn- digelse til at tage stil modninger fra per politiske flygtninge, så der i princippet består en adgang for personer, der bliver afv i indbringe sådanne af for justitsministeren. om opholdstilladelse r, der påstår at være Den svenske ordning Den af professor Foighel skitse- rede ordning ligger tæt op ad den svenske, Den svenske lov om ud- lændinge administreres af en ud- lændingskommission, der indhenter udtalelser fra et nævn bestående af tre person Dette nævn har som opgave sørge for udlændin- ges retsbeskyttelse ikke mindst de politiske flygtninges. Af loven fremgår endvidere, at en udlænding, der påstår, at han risikerer at blive udsat for politisk forfølgelse, kun kan afvises af po- litiet, når denne påstand er åben- Bart urigtig. Er dette tilfældet, skal politiet umiddelbart underrette ud- lændings-kommissionen herom Er udlændingens påstand ikke åben- bart urigtig, er det overladt kom- missionen at træffe afgørelsen, ef- ter at sagen har været forelagt tre- mandsnævnet. Skulle udlændingen blive afvist, kan han klage til kongen, hvis nogle af nævnets medlemmer er gáet ind for hans asylret, eller hvis nævnet har undladt at give en ud- talelse i sagen. Den asylsøgende har således normalt mulighed for, at hans sag behandles i mindst to organer. MALM SOSIALURIN andel i kersygen, Det har med rette vakt forun- dring. For sukkersyge tåler som bekendt fedt udmærket, men kul- hydrater — deriblandt sukker — dårligt. Så det er ikke sært, at profes- sor Yudkin tager sukkersyge: med, når han gør opmærksom på, at fedt og sukker — det rene, raf- sukker — følges ad i kostsammensætningen. Vi spiser, í de velstáende lande, ikke mere kulhydrat. Men vi spi- ser mere sukker — og sá mindre af de andre kulhydrater. Og muligheden for, at bugspyt- finerede kirtlen, der fabrikerer det insu- lin, som er nødvendigt for sukke- rets omsætning — bliver overan- tore mængder ha- optagne har man mange år siden. strengt af de < stigt sukker, peget på for frit løse gåden mere suk- ET kan smert om mere fedt og kersyge. Det synes paradoksalt, at fe som sukkersyge tåler, skulle kun- ne provokere sygdommen. Men da fedt og sukker følges ad, kan man altså med lige så stor ret understrege den statiske sammen- hæng mellen m sukker og sukker- syge — som giver meget bedre mening. Yudkin har da også vist, at suk- kersyge i en lang række lande stemmer nøje overens med de samme landes forbrug af sukker og fedt 20 år. tidligere. Et trist perspektiv — i betragt- ning af, at vi siden krigen har haft et stadigt stigende sukker- forbrug, som vi måske kommer til at betale med 20 års renter. I form af sukkersyge Men Yudkin er mindst lige så interesseret i sukkeret og for- kalkningen — skønt han ikke til- byder nogen form for forklaring. Måske fordi det er ham så meget om at gøre, at det er sukker og ikke fedtstoffer, der er skyld i de uhyggeligt stigende tal for hjerte. blodpropper og andre forkalk- ningssygdomme. ET kunne jo nemlig meget vel være begge dele. Det er nu andre steder fundet tilstrækkeligt sandsynliggjort — ved ekserimenter på mennesker og dyr — at dyrisk fedt dispone- rer til forkalkning. Dyrisk fedt betyder her ikke fiskefedt — men derimod også smør og almindelig margarine, alt, hvad der indeholder få eller ingen flerumættede fede syrer Dette dyriske fedt får vi altså dels fra vore husdyr, dels fra al- mindelig margarine — men des- uden fra vore egne depoter. Dem har vi jo rigeligt af, de 18. desember 1965 fleste af os — og de består i det store og hele af dyrisk fedt, altså den uheldige slags uden fler- umættede fede syrer, OR ganske vist beholder fedt- stof i pattedyrenes depoter i udstrakt grad sin sammenhæng. Derfor kan vildænder smage af tran og gæs af fiskefedt, hvis de får det. Og derfor kan menneskefedt være præget af majsolie, hvis man spiser for meget af den. Men vi får meget mere flæske- fedt, svinefedt og fedt fra almin- delig margarine — og så inde- vore depoter endelig det, laver af sukker. ri selv Og det indeholder heller ingen mætt. ede fede men er som de andre husdyrs. produceres, så snart blodet - overskud af sukker — især kommer til, hvis sukker, vi spiser eller #1 Det indeholde hvad det det er irikker. Andre kulhydrater giver ogsá sukker í blodet, men langsom- mere og derfor ikke de samme høje koncentrationer, som tvinger til hurtig oplagring. O mere sukker, der går over i blodet på én gang, jo hurtigere bliver det fjernet igen. Insulinet fra bugspytkirlen sætter ind. En del af sukkeret forbrændes, en anden oplagres sukker men det er begrænset af, hvor meget der kan fjernes ad den vej. Resten aflejres i fedtdepoterne, som det dyriske fedt, vi nu bliver advaret mod i føden. som Men om vi selv har produceret det — eller det er en ko eller en gris, der har udført det stykke arbejde — gør næppe nogen for- skel på organismens reaktion. Det er stadig den slags fedt, man an- befaler os at undgå. Så det er vel ikke sært, om man kan finde statistisk overensstem- melse mellem forkalkningen og både fedtstofferne og sukkeret i føden. Når ogsá en stor del af det så bliver til det »forkerte fedte. hurtigt optagne sukker UDENRIGS S-ORIENTERING Dementier uden vægt Det forbedrede fransk-sovjetiske forhold udløser skarpe anti-franske kommentarer i den amerikanske presse Det amerikanske udenrigsmini- sterium har ganske vist demente- ret, at der ligefrem skulle være kampagne mod Frank- Men lidt tillægge dementiet vi- vægt på baggrund af raden 12 angreb mod den franske rege- ik så før som under rigsminister Couve de Mur- villes netop overståede besøg i presse det er ivel Den fra te med udenrigsminister tal- vjetiske ledere om først og t Europas sit tion, med hovedvægt på sikker- hedsproblemerne, kan vel for alvor have Frankrig direkte skulle linje med Sovjetunio- ua- Ingen ventet, at stille sig pá nen og fordømme Vesttyskland og Bonn-regeringens atom-politik. I det afsluttende. communique blev det kun til en understregning af ri- sikoen ved spredning af atomvåben, men i disse få ord er sådan set og- så alt sagt. Påfaldende sammentræf Ugen før havde det franske uden- rigsministerium grebet ti} det helt usædvanlige, at udsende dementi af en udtalelse, som var blevet lagt præsident de Gaulle í ( Ge- neralen skulle ifølg« ikel i »Newsweek« have sagt, at det var nødvendigt at holde Vesttyskland »konstant undertrykket<. Det hed dementiet, at »Newsweek« r ler led í en gjensynlig sy- temati impagne for at så splid mellen g og dets allierede De ie noget påfaldende, at 1 F riet í Washington øde for redak- re netop en af lle var i Sovjet- udenrigsministeriet benægter, at dette var andet end et san »f, Orienteringsmødet som holdes to gange årligt, var ar- rangeret, før man vidste noget om den franske udenrigsministers be- Couve de Murville r i Sovjet, At der s le være ta- le om n anti-fransk kampagne bl ist mplet vrøvl«. Nato- flyttedag Såvidt dementierne. Mer en- irer dog intet ved kendsger- ning, at spliden indenfor Nato er á alvorlig, at man er begyndt for alvor at drøfte, hvor organisatio- nens politiske og militære hoved- kvarter skal flyttes til fra Frank- rig. Det er ganske vist formelt ble- t vet benægtet, at en sádan planlæg- ning finder sted, men det fasthol- des fra anden side, at disse pla- ner lægges for alle eventualiteters skyld England Belgien eller Luxembourg synes at være de mest sandsynlige placeringsmuligheder. De seneste antydninger går ud på, at hovedorganerne vil blive split- således at den politiske stab placeres i England, mens den mili- tære stab af taktiske grunde bliver på kontinentet — i Belgien eller Luxembourg Í slutningen af denne måned er tede, der i Paris forsvarsministermøde indenfor Nato, men den franske forsvarsminister Pierre Messmer vil } være til stede Mødet er fo diget af den amerikanske for miminister Robert McNama- ru or.lag om oprettelse af en itomkomite, der skulle koordinere Nato's kernevåben- og forbe Ire [ «arrangementer, Komiteen > være en erstatning for en estyrke, Imidletid har man ikke vil let udelukke den mulighed, at prett sjsen af denne komite må- Ske kunne bevirke yderligere udsættelse af disse planer, enten den amerikanske MLF-plan eller det britiske sidestykke ANF en Står fast pa kravet Men Frankrig har, som det kun- ne sagt fra. Præsident de Ga fast på sit krav om, at Vestty and ikke får noget som helst at skulje have sagt med hen- yn til Nato's kerneváben-strategi H De forenede Stater fremturer med sine planer, vil det medføre en alvorlig forværring af forholdet mellem Frankrig og Vesttyskland. Den hidtil eneste amerikanske reaktion på de Gaulles advarsel har været en gentagelse af, at ameri- kanerne ikke på nogen måde over- vejer at opgive kontrollen med kernevåben-arsenalet hverken til Vesttyskland eller nogen anden, og at ligegyldigt hvilken kernevåben- løsning, man når til enighed om, så vil det fortsat være USA og USA alene, der afgør, hvornår ker- nevåbnene skal anvendes, Men de Gaulle vil ikke lade sig slå til tåls med disse forsikringer. Han skel- ner ikke som USA mellem deltagel- se i planlægning og strategi og be- slutningsdygtig magt. Vesttyskland skal holdes helt ude. Forholdet mel- lem Vesttyskland og Frankrig er nede på nulpunktet, og der synes ikke at være meget tilbage af den ånd, hvori samarbe jdstraktaten underteg= mellem de to lunde blev tre år siden. ELISA NIELSEN net for de Gaulle