mikudagur 22. desember 1965síða 9

SOSIALURIN 22. desember 1965 Í trække. ham UNDER DEN SIDSTE TIDS Vietnam-demonstrationer og nat- lige universitetsdebatter í USA er mange af deltagernes tan- ) ker sikkert gået til den afdøde præsident John. F. Kennedy. Hvis han havde levet, ville han så ikke med sit mod og sin faste hånd forlængst have løst krigsproblemet i Vietnam? Det unge Amerika har ikke glemt Kennedy. Og der er stadig to fremadstræbende politikere, der hedder sådan. EDWARD (Teddy) og ROBERT (Bobby) er begge senatorer. Bliver en af dem fremtidens nye Kennedy i præsidentstolen? Teddy beskudt af Vietcong'er I senatet har den 32-årige Teddy hidtil med sit uimponerede væ- sen gjort sig godt mellem de ælire politikere. Han havde dog et ne- deriag forleden. En mand, han hav- de anbefalet til forbundsdorame: viste sig ikke at have andre kvali- fikationer. end at være ven med familien Kennedy Teddy måtte tilbage Til gengæid har den unge senator i disse dage haft lejlighed til at demonstrere et virkelig kennedysk mod under sit besøg i Vietnam ved at tage med helikopter hen over Mekong-dei- taet og blive beskudt af Vietcong'er Hans formål derovre er at se, nvad USA kan gøre for de mange flygt ninge Men der er 10 andre iande Fjernøsten at besøge — om ikke Kina. så dog Hongkong Teddy tæn. ke; på fremtiden. Bobby appellerer til de unge Det er dog den 39-årige RO- BERT KENNEDY, de fleste fore- stiller sig som et kommende præ« sidentemne. Siden hau i fjor tråd. te tilbage som justitsminister ty- der meget på, at han ganske lang- somt er ved at varme op til meget mere end senator Det er temme- lig klart, at han i sine taler hen vender sig til de unge, til dem, der tænker over problemerne vg er kritisk indstillet til præsident Johnson — som Robert Kennedy jo heller aldrig har været enig med. »Kina eksisterer« Da paven først i oktober besøgte FN og Kennedy-klanen sad på før- ste række og hørte på hans treds- appel, har Robert sikkert øjeblik- kelig fanget de meget direkte hen tydninger til Kinas manglende tii stedeværelse i FN Få dage efter va: Bobby i fjernsynet og under- stregede for hele det lyttende USA hvor nødvendigt det var at få Kina med til forhandlinger om atomned- rustning »Kina eksisterer«, sagde han. sog man må regne med det.« Måske er dette ikke så langt fra, nvad Johnson selv ønsker, uden at kunne finde vejen dertil Kennedy sagde heller ikke noget om, hvor dan eller om at USA skulle droppe Furmusa-Kína Men der var også andet krudt í talen Senatoren er- Af ELLEN NIELSEN ROBERT KENNEDY — henvender sig til de unge, klærede sig imod € som ville gøre Ty í stemmende í atomforsvaret dr gt sagt, skernes beg der Kennedy en y OÐsI i senatet om nedrt år k Vietnam. Om tre 18 lande med ato og henstillede ti byde alle de af atomklubben, ogs handlingsbordet. Han for frie zoner í Afrika og Latiname samt nedfrysning af alle bombe- lagre. Det blev vøræsident Johnson meget irriteret over, især da Bobby siden privat kritiserede den komité, Johnson havde ned sat i november i fjor med henblik på de samme problemer, men hvis rapport man endnu ikke hav- de set. Johnson har nok forstået, at kritikken gjaldt hele den »kortsigtede« udenrigspolitik, han selv stod for, og dermed Ameri- kas indgreb både i Santo Domin- go og Vietnam, Det siges som be- kendt, at Robert i sin tid havde søgt at få Johnson til ikke at modtage John F. Kennedys tilbud om vicepræsidentposten. Selv om dette ikke passer, sidder der dog et gammelt nag, og Robert Ken- nedys sidste taler har næppe stemt præsidenten mildere. Krige bør behandles politisk Der ligger også en indirekte for- dømmelse af Johnsons Vietnam- krig i Robert Kennedys erklæring i sommer om, at »vor måde at be- evolutionære krige på bør itisk — politisk i starten, vingen, hele tiden po- g besvarer napalm og ikke være svært regering ret længe-. En fremtid for Kennedy'erne isse utraditionelle synspunkter ikke kunnet undgå at vække inger hos de urolige studen- for ter professorer i sommerens teach-in's. Er Robert Kennedy i færd med at skabe det demokrati- ske partis nye politiske linje, og hvordan vil situationen se ud ved næste vicepræsidentvalg om tre år og ved præsidentvalget i 1972? Robert Kennedy har ganske vist officielt erklæret, at han ikke er kandidat til nogen af posterne, og at han vil fortsætte med at være senator for staten New York. Men hvis den glødende politiske inter= esse, der pludselig er opstået i uni» versitetskredse, breder sig i samme tempo som nu, kan ingen Kennedy ignorere denne udvikling. De to kolossale statuer (Memnonstøtterne) med ruinerne af Memnonpalais'et Norden i Ægypten Skønt den berømte danske søofficers værk er kommet i flere udgaver på fransk og engelsk, er det først nu oversat til dansk ET kan næsten se ud, som >m der er gået mode 1 genudgivei- ser af gamle danske rejseskildrin- ger Det er sket med Niebuhrs store rejse. og nu kommer søofficeren og forfatteren Fr Hammer Kjølsen med den første større genfortælng af kaptajn F L. Nordens rejse til Ægypten. 1737-38 Det er en meget fortjenstfuld og smuk bog. Kjølsen har udarbejdet Arbejdet er fore- taget med stor omhu og med den ærbødighed som en søofficer må nære for en så fremragende for- gænger. Norden var en meget be- gavet ung mand. som tidligt i sin uddannelse havde det held i Italien at komme í kontakt med baron Philippe de Stosch, en rigmand, der som så mange andre i tiden var antikvitetssamler Det var før den egentlige videnskabelige arkæolu- gis begyndelse, men interessen for oldtiden var ægte nok Baronen ville gerne have sine samlinger suppleret med ægyptiske ting. g det hele kom til at forløbe så he!- digt, ar Norden blev sendt ud at Christian VI og Frederik V for at tilvejebringe handelsforbindelse" med Æthiopten og Ægypten Op- havsmanden til disse planer Var den franske grev d'Esneval, der kom til at lede ekspeditionen. men med Norden som kongelig udsen- ding Í realiteten bley han den der gennemførte det hele. Der var en lille snes andre deltagere, der- iblandt grevinden, der viste 38 skonkurrencedygtig« med de ægyD- tiske plager, Norden var en glimrende obser» vatør og tegner og interessen for opgaven voksede under hele rejsen En »hovedbog« som han henviser til, og hvori han havde samlet sine mere nøjagtige beskrivelser af de ægyptiske oldtidsmindesmærker er desværre senere gået tabt, men meget andet blev heldigvis bevaret deriblandt ca. 200 tegninger. Norden nåede ikke at se sit stue værk offentliggjort — og det un derlige er sket. som Kjølsen ve mærker at det almindelige kend skab til hans rejse i vore dage =! meget ringe. Det skyldes simpe.t hen den omstændighed, at hans værk blev udsendt på fransk. N>- gen samtidig oversættelse til dansk er aldrig blevet foretaget, I udlan- det — England og Frankrig — kom derimod flere udgaver Kaptajn Norden havde i åren« efte: sin rejse. der gjorde ham '! en europæisk berømthed en ræk“e nye rejser med engelske krigss«'b2 men en svækkelse fra den anstre gende Nil-rejse fulgte nam, og kun 33 ár gammel døde han í Paris Det er med virkelig glæde. man æser Kjølsens klare og nøgterne fremstilling af Nordens indsats og af eventyreren d'Esnevals mystiske forsvinden fra scenen ESM FK. Hammer Kjølsen: F. L. Norden og hans rejse ti! Ægypten 1737-1738.e Gads torlag. 193 s. Kr 47,-, >Capitair ÅRSAG ALKOHOL: En død, to sårede - var det nødvendigt? Østtysk praksis: Skrækpropaganda og idømmelse af bøde Det forholdsvis bilfattige Øst- tyskland har to systemer, som har varme tilhængere herhjemme, Det ene er idømmelse af bøde på ste- det, det andet skrækpropaganda. Den chauffør, der af »Deutsche Volkpolizei« blev idømt en bøde på tre mark — efter officiel kurs godt fem danske kroner — var i virkeligheden hjemfalden til en mere mærkbar økonomisk lus- sing. Men politibetjenten, der idømte ham bøden, havde kun en blok på sig med de billige bøder, og så slap chaufføren med at be- tale tre mark. Hans forseelse? Den var af en type, der også kendes herhjemme, Han havde fået øje på en smart udseende yngre dame inde på for- tovet og kørte i sin optagethed bussen over et kryds, hvor en po- litibetjent ellers havde givet sig na! til, at han skulle standse, De: skete ingen ulykke, men chauffø ren var reelt hjemfalden til ei bøde, der lå over hans dagiøn men han slap med en bøde, de knap udgør en timeløn, „Det var pengene værd,« grin? de han bagefter. Knust bil En ulykke skete der i et andet k gadekryds. Den ud- nu 1 skrækpropagandaen som ikke kendes herhjemme. En knust »Trabant« stationcar udstilles til skræk og advarsel for de ikke lig talrige biliste: Over bi set hænger et skilt med tek »Årsag alkohol. En død. To så- rede. Var det virkelig nødven- digt?« , Skal vi også have »tickets«, som betales på gerningsstedet, og knu- ste biler som led i færdselspropa- gandaen herhjemme? Í asna | — | ———|—|———8|| på stedet Formanden for Rådet for større Færdselssikkerhed. Sv. Bergsøe, er tilhænger af både bøde på stc- det og skrækpropaganda. Politi- inspektør E. Groes-Petersen er Groes-Petersen -— for Sv, Bergsøe — Serie C 1951 und Nr. 59 (87/9) Ag 464/59 DDR Fin24a VE skræk mod for skræk for »tickets« mo” »tickets«, men nærmest for sm ækpropaganda. Synspunkterne kom frem i TV for nylig. Proble- merne er stadig sørgeligt aktuelle. sør. »tickets«. — 948197 Quittung úber gebiihrenpflichlige Verwarnung GemåB VO vom 14:fe' 7. 1951 Á. Anordnung Nr. 6 ber gebuhrenpfl. Verwarnungen vom 24 Aug. Tn. der DDR NF. 23 vom 26. febr. úr Fl vom á Fo gs und VO zur Anderung der úber ceBthrenpil, Ve i sr SV GO lu Funk ceBthrenpil, Verwarnungen vor „ges Megislrats von Grofi-Beriin K7 Tell 1, Nr. 21:vóm 4. April 1951 #9: Nr.“49 vom 18. Sept. 1959), sowle VO vom 30. Mårz 1951 in Høhe von 3— DM Deutsche Volkspolizel Kvittering for at chaufføren hor fået en bøde på tre mark få minutter efter, at forseelsen er begået