mikudagur 9. februar 1966síða 4

— SOSIALURIN FEBRUAR 1946 Nr, 11 9. VUNDIÐ Á M. DAM, Fó AÐ FRÁ, AT Almikil orðadráttur og skriving stóðst av, at P. M. Dam noktaði at meta á fundum Norðurlandaráðs- ins, tí hitt føroyska flaggið ikki varð vundið á stong saman við hin- um norðurlendsku fløggunum. Blød Flag og nation kan ikke skilles Styrelsesordnigen for Færøerne af 1948, i hvis første paragraf der står, at Færøerne er et selvstyrende folkesamfund rige, er enstemmig den danske rigsdag og vet af kongen. for det danske vedtaget af underskre- inden I den færøske tekst hedder folke- samfund »tj6d«, der er nation. af det dan- myndigheder Færøerne er således ske rigets højeste anerkendt som en nation, den sjet- te i Norden med eget sprog, egen | kultur. eget flag og lovgivnings- magt m.m. Í en særlig erklæring har den danske konge godkendt og kund- gjort det færøske flag over for om- verdenen, de andre lande, som den færøske nations flag. for folket Flaget er symbolet nationen. Flaget og folket, dets repræsen- tanter, kan ikke skilles Jeg er af det færøske folk valgt som færøsk repræsentant i Lagtin- get og folketinget. Jeg repræsenterer altså den del af det danske rige, der består af Færøerne, den sjette nordiske na- tion, Ainerkendende færingerne som den sjette nordiske nation danske socialdemokrati for rigtitgt, | at den også nu sraks blev repræ- | senteret i Nordisk Råd ved en sær- lig færøsk repræsentant, hvorfor partiet vedtog at lade en af socialdemokratiske — med- Nordisk Råd trække sig jeg kunne blive valgt danske lemmer af f tilbage for at som repræsentant for, jeg gentager; for den del af det danske rige, der udgør den sjette nordiske nation ikke men Jeg er således fortrinvis gt som dansk. som færøsk repræsentant, som repræsentant den En anden sag er det, at øske repræsentant (er) bør, som jeg udtryk færøske nation. den også gav før i min tale i ikki at fólka- við M. Reykjavíkar-funri gagna måli- og tjóðveldis- háð og spott Dam, tá hann Norður- + landaråSsins bar fram ynski + føroyinga um fullan limaskap; + men tað bøtir eitt sindur um + støðuna, at teir nú taka fult * og heilt undir við P, M. Dam. var tað + num, tå + flokkurin + heilsadu P. * á TAÐ AT FOROYSKA FLAGGIÐ STONG NORÐURLANDARÁÐNUM, Á RÁÐSFUNDINUM. — HANN HEYUR BOÐ- FYLGI VIÐ FOROYSKA FLAGGINUM FLAGGI fandt det de | for | fær- | 39, ARQ IKKI VAR UNDIR FUNDUNUM HJÁ GJØRDI, AT P. LKATINGSMADUR, IKKI MØTTI HANN IKKI MØTIR UTTAN í 54 | ini i Danmark eins | øðrum londum serstakliga ; Norðanlondum gjørdu nógv burt ur úr hesi hending. Til tey donsku bloðini M. Dam hesa frágreiðing: og í mongum sendi P. Reykjavik Nordisk Ráds 13. session, helst vælges af lagtinget. | For at kan ske, Nor- disk Ráds statutter ændres sáledes, at ordet »Færøerne« føjes til nav- nene på dem, der angives at være medlemmer af rådet, ligesom der i vedtægterne må sættes, hvor man- ge — medlemmer, ved dette må een eller to | disk Råd ville, Der er intet i Nordisk Råds sta- tutter, der forbød Nordisk Råd el- ler dets vært at flage med færøsk flag på eller aner- kendelse af, at også den færøske nation er repræsenteret ved en sær- lig af det danske folketing valgt repræsentant. Der er jo Norden, nordiske nationer, rådet skal samar- mulige politiske som symbol de repræsentere og forsøge at bejde og skabe den størst nationale og enhed ud af. homogene Jeg tror ikke der findes et enes- te medlem af Nordisk Råd eller en eneste nordmand, svensker, islænd- er, finlænder og allermindst nogen dansker, som er inde i de specifike færøsk-dansk 6 styrelsesmæssige og nationale forhold, som vil fornæg te færingerne som den sjette nor- diske nation. Den logiske konsekvens af denne erkendelse má være, at de respek- tive nuværende medlemmer af Nor- havde efter at de gennemtænkt problemstillingen, finde det højst uforståeligt, om jeg gav møde i Nordisk Råd uden at finde det færøske flag vajende side om side ved de andre nordiske flag uden for Nordisk Råd. Jeg beklager det skete. Men jeg er glad for statsministerens erklæ- ring eller udtalelse til pressen, at man nu vil behandle sagen, så den skal have fundet sin endelige løs- ning til Nordisk Råds næste sessi- on. Personlig tvivler jeg ikke på, hvad resultatet bliver. København, den 30. jan. 1966. P. M. Dam. lagtinget skal vælge. P. M. Dam —Jeg vil gerne pointere, at jeg) ikke er vred eller bitter, siger Mohr | ! Dam til Ekstra Bladet. Jeg føler mig | | overbevist om, at resultatet af min/ protest vil blive, at det færøske flag | også bliver repræsentert ved Nor- | | disk Råd, men jeg ved også, at den; slags ting går langsomt, så det bli-| | ver måske ikke i denne samling. | | | KONGEN HAR | | SKREVET UNDER | Havde De sá ikke tjent Fær-| | øernes sag bedre ved at deltage il | samlingen og repræsentere Færøer- | ne | ikke. Jeg synes, søge | | Jeg tror det | jeg pá denne máde har máttet | at fá andre til at forstå det uopløse | | lige i forholdet mellem nationen og| | flaget. Vi har fået en flaglov, der | anerkender Færøerne som en nati- | on med et flag. Kongen har under- | skrevet den, og den styrelsesform | man har givet Færøerne, synes jeg er forbilledlig, men så må man og- | Færøerne? De folk, jeg har været i kon- | takt med har erklæret sig indfor- | stået med min handlemåde. sá for flagets vedkommende leve | op til denne lovgivning. | Har der været diskussion på TJÓÐIN og FLAGGID >HVÍ VIL HANN HAVA FLAGGIÐ< er yvirskrivt samrødu við P. M. Dam í »Ekstrabladet«, M. a. verður sagt: | De har rejst kravet om færøsk | flag før? | Ja, sidste ár ved samlingen í til grein og Reykjavik, men da var jeg kun selv med som suppleant, og jeg rejste først spørgsmålet under møderne ikke forud. Men flagloven er fra 1948, hvorfor er spørgsmålet så først for alvor rejst i 1965? — Jeg har rejst det så snart, jeg kom med i arbejdet i Nordisk Råd i 1965. Der har ikke altid været færinger med ved møderne. Det er dog rigtigt, at andre færøske folke-I tingsmænd har deltaget tidligere år uden at rejse spørgsmålet. = mmm rd ET FLAG I MODVIND Í sambandi við at føroyska flaggið ikki við hini Nordurlandafløggini skri »Kristeligt Dagblad«: Så svært er det altså! Man kan sagtens nå til enighed om, hvor be- tydningsfuldt det nordiske samar- bejde er. Alle rejser sig og råber hurra. Men når det så skal vise sig, ikke| på papir, ikke i taler, men faktisk og praktisk ak, ak! | Vi har anerkendt færingerne som det sjette nordiske folk. Færøerne er et selvstyrende samfund inden for det danske rige. Færingerne har eget sprog, en egen kultur — og de har deres eget flag. Hvar mærkeligt er der da i, at de ønsker deres flag ligeberettiget placeret, når Norden | samles til drøftelse? Intet! | Og det ønske har færingerne haft længe. Der har været skrevet om det i årevis, og da Rådet sidste fe- bruar samledes i Reykjvik, blev der talt og skrevet og skumlet me- get netop om dette flagspørgsmål. Nu gentager historien sig. Færin- gerne ønsker på lige fod at være med i Nordisk Råd, og de ønsker deres flag vajende foran Christians- borg. Naturligvis. Men atter er sa- gen gået i hårdknude. I sidste se- slapp at veitra lið um lið var »beta« undir >Dagens ekkox í om den, alt med det negative re- sultat, at det sjette nordiske kors- banner heller ikke kommer til at vaje ved denne session, Mange og gode forklaringer er givet også søforklaringer — og troligt er det, at man var kommet en anstændig løsning nærmere, hvis færingerne selv på et tidligere tidspunkt havde meldt sig. Men det fratager ikke det øvrige Norden, specielt ikke Danmark, for et hovedansvar. Hvorfor blev dette delikate nordiske anliggende ikke ta get op straks efter sidste session, så det pinlige forspil til samlingen i København, vi nu oplever, kunne være undgået? Sagen er lærerig, fordi den stil- ler den gensidige uvidenhed i Nor- den i bengalsk belysning. Det er jo sådan nogle små øer, — hvorfor gør de sig udtilbens, hvad bilder de sig ind? Det næste bliver vel, at også skåningerne vil have deres flag op. Sådan omtrent vil ekkoet være. Lad os rejse os og udbringe et kund telegraferes og konfereres der Nordens skål. beta. FØROYSKA FLAGGID »Jyllandsposten«, ið ber orð fyri blaðið í flag«. M. a. verður skrivað: De danske socialdemokrater vis- te en smuk nordisk holdning, da Mohr de overlod færingen Peter Dam en plads í deres delegation. Færingerne ønsker deres egen re- præsentation, men så rummeligt er det nordiske begreb endnu ikke blevet. Ligesom i fjor i Island kom der dog en færing med i et hjørne. Mohr Dam og med ham det færøske lagting ønskede meget na- turligt, at også Færøernes flag kom til at vaje foran Christiansborg, hvor disse dages møder holdes. I fjor blev dette ønske afvist. Nu er afvisningen gentaget. Nor- disk Råd ønskede ikke at tage stilling til spørgsmålet, men lod sorteper gå videre til værtsnatio- nen. På Danmarks vegne har her- efter folketingets formand og stats ministeren sagt nej. Det forekommer at være et svar, er Vilby. |; Miiller, blaðstjóri, hesar viðmerkingar i málið: I selvstyrepartiernes kommenta- rer spores en tydelig ængstelse for, at Mohr Dam forestående lagtingsvalg for øje skal hale en nationalpolitisk ge-| vinst hjem ved sin optræden. Løs-| rivelsesavisen »14. september« kon staterer dog samtidig skadefro, at det er hans »egne kammerater ved Øresund«, der har truffet afgørel- sen i dette tilfælde og dermed gi- vet deres færøske partifælle »en på tæven«, som det udtrykkes med inderlig tilfredshed. I øvrigt mener »14. september«, at folketings- manden aktion nærmest kan karak- teriseres som komediespil... TIDEN ER INDE … I den brede færøske befolkning hersker der almindelig enighed om at tiden nu uanset eller måske netop på grund af dette sidste flag- intermezzo er inde til, at Fær- øerne opnår egen repræsentation i Nordisk Råd under henvisning til, at der foreligger fuld dansk aner- kendelse for, at Færøerne er et selvstyrende folkesamfund í det danske rige. Man beklager også, at det í denne sidste »flagaffære« Eiden Miiiller i Politiken Aftaná at hava endurtikid oddagrein í Dimmalætting ger Eiden | stadig med det| mere | øsk samarbejde. | netop skulle være Danmark, der som udsprunget af snæverhed »Politiken« um flagg-| Í | pátog sig at optræde í rollen som | bussemand. Det gør det ikke nem-| for politiske kredse på| Færøerne, der tilstræber et gnid-| ningsfrit og harmonisk dansk- fær-| de AT tað var longu í 1931, at javnaðarflokkurin hevdi upp skot á tingi um við kong-| ligum bodskrivi at geva før- oyska flagginum fulla viður- ÚR »POLITIKEN«: Danmark, skrivar oddagrein, at vera eitt hitt mest konservativa ið blaðið nevnir: Færøernes og af en kærlighed til det formel- le, som just ikke præger disse to socialdemokratiske politikere í de- res indenrigske parlamentariske ad- færdsmønster, hvad de sidste uger har bragt så alt for overbevisende beviser for. Færøerne har ikke deres egen repræsentation i Nordisk Råd, ar- gumenteres der. Nej, men det bur- de de naturligvis have, og indtil dette forhold er bragt i orden, kan det ikke ses at skade nogen eller noget at vise det færøske flag sam- men med de øvrige nordiske. Tvær timod ville det altså kunne glæde færingerne og utvivlsomt mange med dem. * * + Hovedideen i det nordiske samar- bejde, som Nordisk Råd skulle væ- re et toneangivende udtryk for, må være over for Norden og over for verden at demonstrere, at der ud af den nordiske mangfoldighed kan skabes en form for enhed og fællesskab. Men dette fællesskab kan kun skabes ud fra og leve på den dybeste respekt for de enkel- tes særpræg. Kun derved vinder et fællesskab ægte styrke. Det er derfor trist at se Dan- marks statsminister som talsmand for en sidste rest af dansk koloni- alisme over for Færøerne. For det er da forhåbentlig den sidste. [AA [Af AAA [Af AA AA AA [AA kerning bæði á sjógv og landi. AT bæði sjálvstýrisflokkurin og sambandsflokkurin á tingi at- kvøddu NEI fyri hesum upp- skotið. AT hetta neyvan kann skiljast annarleiðis enn, at teir fram- vegis vildu hava flaggið at rumbla við. AT tá ið flaggið var endaliga viðurkent við heimastýrislógini var tað ein flokkur, ið at- kvøddi ímóti flagginum — fólkaflokkurin. Venstre-nej til Mohr Dam Statsminister Krag havde intet Det var Venstre, der hindrede det færøske flag i at blive hejst foran Folketinget i anledning af Nordisk Råds møde på Christiansborg i år. Det skete, da sagen på statsministe rers foranledning blev behandlet af Folketingets præsidium. Statsminister Krag udtalte i øv- imod, at flaget var blevet hejst rigt i går eftermiddags, at han intet principielt havde at indvende imod, at man ved denne lejlighed i Kø- benhavn også hejste det færøske flag. Spørgsmålet blev imidlertid rejst så sent, at det ikke kunne fin- de sin afklaring inden sessionens åbning, sagde statsministeren.