leygardagur 12. februar 1966síða 3

- 42. februar 1966 Vestberlins profil Detaljer fra dette interview er allerede sivet ud i Vesttyskland, og de har vakt opsigt overalt. Manden, AKTUELTs Bonn- korrespondent har talt med, er den 39-årige Klaus Schuetxz. Han er en af Willy Brandts mest fortrolige venner og rådgivere og står samtidig i nær forbindelse med kansler Erhards regering i Bonn. Schuetz har nemlig den post i det berlinske bystyre, der hedder senator for forbundsanliggender, og det vil i reali- teten sige, at han er Vestberlins kontaktmand i Bonn. På en måde altså en politiker, der har den utaknemlige opgave at tilhøre både regeringen og oppositionen. Dean Rusk KTUELT spurgte: — Hverken på det økonomiske eller poli- tiske område findes der i dag no- gen akut fare for Berlin. Allige- vel mener overborgmester Willy Brandt, at nye Berlin-initiativer er nødvendige. Hvorfor? SCHUETZ: — Brandt frygter, at ae nye, politiske forbindelser mel- jem Øst og Vest kan komme til at udelukke Berlin, og at ringe interesse, rutine og uvidenhed kan komme til at støtte status-quo- politiken. Hvis ikke Berlin skal blive isoleret, trænger vi til nye initiativer. AKTUELT: — Og hvordan ser de ud? SCHUETZ: — Vi, det vil sige senatet (by-regeringen) har in- tensivt drøftet spørgsmålet. Vi tænker os nu f.eks. at gøre Ber- lin til et internationalt indkøbs- centrum. Byen har udmærkede muligheder som knudepunkt for international handel, og her kan den geografiske beliggenhed komme den til gode. AKTUELT: — Er de østeuro- pæiske stater interesseret i det? SCHUETZ: — Endnu bar vi ikke undersøgt spørgsmålet i Østeuropa, men det er et pro- blem, vi må gå í gang med. Transittrafikken = mellem den vestberlinske flyveplads Tem- pelhof og den østberlinske Schø- Willy Brandt ønsker vesttysk udspil over for Østeuropa, for at Berlin- sagen ikke skal blive kølet ned og glemt * Af AKTUELTS Bonn-korrespondent STEIN VIKSVEEN *x nefeld stiger staðig. Vi er inter- esseret i, at denne udvikling fortsætter. Den vil gøre sit for at styrke Berlin i den interna- tionale turisttrafik. AKTUELT: — Willy Brandt kom i fjor med en dristig plan for at bedre forbundsrepublikkens for- bindelser med Østeuropa. Hvordan er det gået med den? SCHUETZ: — Oprindelig stam- mer planen fra 1964. Vi var den- gang i USA, og i en samtale mel- lem DEAN RUSK og WILLY BRANDT, hvor jeg også Var til SOSTALURIN 8 Ná 2 *, F . Brandt er bange for, at denne scene skal gentage sig i årtier, hvis man ikke minder verden om Berlin og foretager sig noget nu stede, spurgte den amerikanske udenrigsminister, pá hvilke om- råder Brandt så praktiske mulig- heder for et samarbejde med Øst- europa. Brandt sendte derefter et memorandum til Rusk. Vi har fo- reslået, at man intensiverer det økonomiske samarbejde med Øst- europa, vi ville sammen løse tek- niske problemer og føre Europa- vejene videre over på østeuropæisk område. Men Brandts initiativ fandt ikke den genklang, det ville have fået, hvis han havde været 1 den vesttyske regering Af planen blev der kun en plan. AKTUELT: — Der har flere gan- Willy Brandt ge været tale om at flytte enkelte ministerier fra Bonn til Berlin for dermed at understrege, at Ber- lin er en integreret del af for- bundsrepublikken. Hvordan ser det ud med det i dag? SCHUETZ: — Vi ser gerne, al 1 mange fagministerier eller dele af (4) dem flytter til Berlin som mini- for udviklin steriet shjælp har gjort. Men på den ar jen side er det jo klart, at forsv f.eks. — altså senatet — tigger imidler- arsministeriet ikke kan komme på tale. Vi tid ikke om noget bundsregeringen, der har „ Her er det for- ansva- ret. AKTUELT: — Skal man regne med flere forbundsdagsmøder i Berlin i fremtiden? SCHUETZ: — Forbundsdagen burde mødes tiere i Berlin, men i øjeblikket kan man ikke regne med, at det vil ske. Efter den strid, det sidste møde i Berlin í fjor udløste, mene: de vestalliere- de ikke, det er rigtigt at holde nye møder. Forbundsdagen har fuld ret til det, men det drejer sig om en ret, der er blevet glemt. Her har vi det egentlige resultat af Khrustjov-ultimatum'et fra 1958 — man har ikke rigtig vovet at komme til møder i Berlin. Da man så endelig vovede igen, kom den sovjetiske modstand. Vi må ikke lade os skræmme, men 1 dette spørgsmål kan forbundsdagen ikke gå uden om de vestallierede. Som De véd, har forbundspræsidenten ikke givet afkald på at residere i Berlin fra tid til anden. Derfor kommer der i dag sjældent prote- ster, når han rejser dertil. Jevtusjenko Illegal litteratur i Sovjet Små tidsskrifter dukker op ikke no- »stående, hævder den fran- en dette tidsskrift er ske ribent Bernard Feron í »Le Monde«. Han hævder, at man 1 virkelig« heden skal tale om tre gruppe sovjetisk litteratur, de konservative, de risindede (som Jevtusjenko) — og rebellerne, hvis værker ikke kommer offent- ligt frem, men cirkulerer illegalt. Et af bladene udkommer under navnet »Sfinxen«, og det præsen- terer sig selv som »organ for den russiske avant-garde«. Men bladet offentliggør også digte af kendte forfattere som Boris Slutski — dog formentlig uden at bede om lov. Redaktøren af dette blad, Vale- rian Tarsis, har vedgået sig fad- derskabet, og har en overgang ringer 1 været interneret på et psykiatrisk hospital, men er nu tilbage i Moskva Men om den leder, der har stået var skrevet af ham Den eller af ukendte, står hen: krævede, at »stilhedens tæppe må hæves, for litteraturen kan blive til Den fordrede og fra »den ikke hemmelighedsfuldhed. en udfrielse stiske realismes og fastslog, at tiden findes mange >go- de navne og tendenser í den rus- siske litter som næsten er ukendte ffentligheden, fordi de ikke skriver som man skal«. Der er, Feron, kun tale ym et lill som vover sig fr« blade — men det er dog fald et tegn på udviklin at de over- hovede ár vove sig frem Luftbro-mindesmærket i Vestberlin