leygardagur 19. februar 1966síða 3

SOSTALURIN #2. februar 1966 0 ———inW————— 8131 VEJEN TIL MÅNEN EGYN TE MED landsætningen af den russiske Luna 9 station pá Mánen og med de amerikanske Gemini-cksperimenter er der taget nye afgsrende skridt på den 360.000 km lange vej, som skal føre mennesket derop. Det allerførste vaklende skridt blev taget den 3. oktober 1942, da den 4. af Wernher von Brauns raketter løftede sig fra Peenemiinde-stationen ved Øster- søen. von Breun er manden bag de amerikanske rumeksperimenter, og det var også tyske tek- Daværende inden minist nikere, som lærte russerne raketkunsten. Der var en mekaniker i Peenemiinde, der var for- 'bert rison lavede også Hitlers drømme forsinkede raketprojektet udseende, Han havde malet et billede af en pige på den første raket. Hun red overskrævs iyske superbor hr og på en nymáne. kom til on vægt ys, Jon. I vir . stand í a va ik } gens historie hører det højst en ton hjemme í margenen til indled- ningskapitlet. . AKETTEN var det fjerde eks- í R | emplar i den strengt hemme- forsøgsrække »A 4« og det før- ste velllykkede skud mod rummet, Den 14 meter høje raket, der ved 12 ton, steg med starten vejede et brøl mod himlen. Alt fungerede perfekt, og prøven var en triumf for konstruktørerne; men den unge chef for hærens for- søgsstation i Peenemiinde, Wernher von Braun, mente, at den eneste af »indhentede oplys- ger rapport om bomber botten og advarede om, at den v konkurrent. I foråret geredes er 2000 ton bom- Peenemiinde. y £ EEN nae, en alv« 1943 z af begge våben for I minister Speer og c bestemt, at pro- Peenemiinde evakueres og det blev senerc Hitler, der drømte ell var, at raketen landede Þá duktionen af begge våben skulle ther ; = rige sabotager i Harzen; der findes den gale planet. Den skulle være foresa under hdjtryk Historien om operationen belyser indskrift bevaret, som lyder: »Vi rettet mod Månen i stedet for mod er krigens hverdag. Den tyske chef vil e, og da Gud nåde tysker- Á for jagerflyvevæsnet sad fuld- A Jorden. Føreren drømte fuldstændig isoleret i sit hoved- “““ Kapløbet mellem øst og vest Men inden det k så vidt, måtte kvarter, da hans telefonledninger Hærens bestilling på raketterne . konstruktøren: ”eenemlinde gen- ikke fungerede. En god del af de er værd at mindes, Den var lige om at komme først til Månen be- nem alle raketalderens børnesyg britiske bomber faldt ved siden sa ansvarsløs, som om det havde gyndte i Tyskland tidligt i tre- domme, Det første prøveskud i af målet, fordi vejret var mere drejet sig om en bestilling på diverne; men den nazistiske mi- ts 1942 med den komplette ra- tåget, end prognoserne havde kartofler. På en rutineformular ev en bedrøvelig histo fortalt. bestiller overkommandoen 12.000 litærledelse investerede ikke 5 mv e 3 raketter at levere med 900 stk. gik det med da to Englænderne angreb i tre bøl- milliarder for at erøbre rummet, året dat forde nr åned ti is i ! men for at få nve våben ie. Først JPL 1Jerge Pro» ger, og tabene under den tredje pr. måned til en pris af i alt 480 F ye vi . d i oktober blev en periex! bølge blev frygtelige, da de ty- millioner mark, Da raketprojektet til sidst for- SU ? ra frratíonalla hiv ske jagerflyvere endelig opdage- ; mn de mere irrationelle hin- de, at de var blevet narret, »redes . . p > skete . Få lratton ment ; ceredes forud for alt andet, skete Wernher von Braun efter krigen for rakettens fortsatte ud- det for at søge at vinde den krig, med en rumfartsmodel KT as n af Hitlers drømme Hitler allerede havde tabt. Som i begyndelsen af 1943. Føreren hav- militær inve terin Fr vi rá ae drømit, at ingen raket nogen sin- H r investering riste rerdens : , i 1 í f i , ES EINS VISIG VErSNS sági men den enkle sandhed er, at de ville nå frem til England, og første raket sig lykkeligvis at væ- de; hvert fald måtte tage omvejen følgen var en ordre om at indstil- re helt elendig for tyskerne. Den over det militære. le eksperimenter og produktion, slugte milliarder, bandt forskere Og de mi arbejdsgivere så P . i raketterne en nde d Í slutningen af marts lykkedes Braun arresteres og ressourcer i årevis, men blev for nye våben: Brauns chef, det Speer at overtale Hitler til at først klar til indsats i krigens slut- den senere general Walter Dorn- skifte mening, og man havde ; samtidig planer om et kæmpe- 1944 blev Wernher to af hans nær. fase og fik da så godt som ingen berger, var Ta- C | LÅ militær betydning. Også som ter- ketterne v højde- mæssigt underjordisk afskyd- ; hø es , punkt, der s te ver- ningsanlæg i det nordvestlige rorvåben mod civilbefolkningen i denskries Tv riha Frankrig. Dette var efter Sta- London var rakettens betydning 7 ! | lingrad, og behovet for et »mira- begrænset. I foraret 1936 gav daværende ge- kelvaben« voksede stærkt i det neral for flyvevåbnet, Kesselring, tredje rige. Det kombinerede ? Da allierede og russiske tropper ordre til, at forsogsstationen Pee- perspektiv af rumraketten og 3 gnavede sig gennem Tyskland, nemiinde skulle stampes op af kæmpegroiten til afskydningen fulgte en hær af forskere og tek- jorden. Beliggenheden på Use- af den mod Churchill i London nikere i deres spor på jagt efter dom var ideel. Området var øde, var omfattende nok til at fængsle hemmelige tyske vaben og deres og langs kysten var der et 400 Hitlers fantasi. I sommeren 1943 konstruktører. På allieret side kilometer langt skydeterræn. fik produktionen af raketten før- kaldtes det for »Operation Pa- ste prioritet. Marskal Kesselring efterretning Peenemiinde voksede frem på kort tid, Verdens mest avancerede pirklemme«. Den 2. maj 1945 hav- nede Wernher von Braun og hans medarbejdere i amerikansk fangenskab i Bayern, og i artil- og raketten var n. Omsider havde Met iget mod Peenemiinde tion på sit felt var i alle et et pionerarbejde. - en blev ramte hård lerikasernerne i Garmisch-Par- 1 Braun og hans med- — nys om, at der foregik noget truen- 50 ødelagt eller b d tenkirchen samledes 400 forske- de ingen forbilleder de Pee nemiúnde. Et af beviserne chefen for « tyske flyvevæsen holm robotten V-1 blevet af- re og teknikere fra Peenemiinde n måtte på alle om- blev leveret af en britisk rekog- general Hans Jeschonnek, sløret og førtes til USA. Raketkonstruk- 7 Jord nøsceringsmaskine, der kredsede — Sclvmord. Ved tidspunktet 1 Tidligt om ep- torer, dokumenter og færdige ra- raketbasen dagen efter den „rebet var tu; {vis af slavear tember bl af- ketter havnede í USA og Sovjet. første mislykkede prøve med den bejder S til Peenemin- fyrr nin sen Fra White Sands i USA startede let første fuldstændige raket Í maj åe t produktionen. 12.000 af marts redes med et ikke længe efter tyske raketter senere flyv nabo, og 1942 Í mennesk vede der ; af dem rundt tal 5500 raketter. Godt 500 mod himlen. De nye kapitler i den almindelige urrence mel- Et de vigtigste Ups Á det fort- omkom knap 1000 ved bombean- ramte London, og over 1200 faldt rakettens historie blev skrevet í lem vábengrenene satte í gang. In- ie gav to tllangel Ene "bet, efter hvad Walter Dornber- ver Antwerp n. Når det gik USA og Sovjet. gen af dem vidste, hvad ) anden slet. General gelig i krigen. Men ar- bedst, affyrede tyskerne 33 raket- havde for, men flyverne mumlede er von Th ma ver Dler v mindst to t: 1. Í London blev knap . ha forsøg- hp krigsledelse 3000 mennesker dræbt af raketter Kirsebærstenen« 1 holdt s 1943 besluttede delvis åt evakuere Pec- AGE ; : ig r, hvad flyver- tje nemunde. I slutningen af marts 1945 måtte % En lang række af »peenemiinder- ne havde for. Begge arbejdede i l — de blev Srtunsberðain Ar hlau fantsas tysk » trække deres rørforme- 7 iuimmen i en enccelle med mi- Prøveskydni et Dlev Ioriagt : råningsbaser tilbage, og af- re« er stadig aktive, og blandt dem — største hemmelighed sr # slørs mi lighed. til SS-lejren 1 í Polen, og pro- 1 1 UL OS:(0)TCI la 1 2, og sland blev for lang. von Thoma må foruden von Braun nævnes for- foner i vægg aa L 1 TD, 08 Á søgschefen í Peenemiinde, KURT Flyvevabnets arbejde fik under sagde til sin kol han un- au omen KO 1enHerer på ! DEBUS, der senere gik i det ame- dæknavnet »Kirsebærstenen« og drede sig over tter Verdens største underjordiske fa- »Mirakelvåbnet« kom aldrig til rikanske rumfartsselskab NASA's blev lidt efter lidt til et ubeman- endnu ikke hav don i brik i H UZen, hvor 16.000 slavear- at spille nogen afgørende rolle tjeneste og har startet flere raket- det bombefly, som befolkningen i ruiner bejdere blev Samlet for at fremstil i den anden verdenskrig. Men ter end noget andet menneske, London og Antwerpen lærte at Den britiske efterretningstjeneste — ?€ raket r til Hitler i slutningen af det begyndte i Peenemiinde, og Den militære tyske raketforsk- kende som V.I i slutningen af havde fået det længe søgte bevis 1943. i dag spiller raketterne en af- ning går tilbage til tyverne. Wern- krigen. Det var mere simpelt í for, at tyskerne virkelig konstrue- Man mente, at begge våben, såvel gørende rolle — hundredvis af her von Braun blev ansat i 1932. konstruktionen end raketten, rede et vaben til fjernbombning af robotten V.I akett V.2 var interkontinentale raketter står Det lyder godt i dag, når pionerer- kostede kun omkring en tiende- London — en fort lse af bom- modne t eproduktion, men rettet mod mål på begge sider af ne siger, at de drømte om verdens- del at fremstille og anrettede bardementet af d »Tykke heldigvis opstod der tekniske van- Atlanten. Og nye raketgenera- rummet og Månen og fredelige for- større skade; men i rumforsknin- Bor under første verdenskrig. skeligheder, Desuden skete der tal- tioner rettes mod Månen.