leygardagur 12. mars 1966síða 3
‹ fyrra síða allar 8 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Nr. 20
SOSTALURIN
1966
mars
12.
Sønnen stak moderen
ned og smed liget
i havnen;
datteren forgav
moderen og skød
sin far med hans
jagigevær
Af
ANDERS B. NØRGAARD
Familietragedien i Nakskov
forleden, hvor en ung mand
skød sin far, da denne sov tif
middag, hører til de sjældne
forbrydelser, men der er dog
i årenes løb sket adskillige
drab på forældre, hvis børn
i had eller havesyge har om-
bragt dem,
MR Det skete for nogle ár siden i Kø-
benhavn, hvor en ung mand dræbte
forældrene, stjal et større pengebe=
Iøb, som han soldede op, inden han
blev pågrebet, og der er forekom-
met lignende tilfælde både her i
landet og i udlandet, bla.”i USA,
hvor unge drabsmænd ikke alene
har dræbt begge forældre, men end-
og udryddet hele familien.
To dramaer i Danmark vakte
særlig opsigt, og skønt det ene lig-
ger godt 60 år tilbage i tiden, hu-
skes det endnu af mange.
Modermorderen
En formiddag i november 1902
Jagde en styrmand, Carl Lucander,
da han spadserede foran bolværket
ud for Kristiansgade i København,
mærke til en underlig bylt, omtrent
på størrelse med et menneske, Den
skvulpede rundt lige under vand=
overfladen, og da styrmanden kig=
gede nøjere på pakken, så han til
sin rædsel en nøgen menneskefod
stikke ud.
Politiet alarmeredes og kørte
pakken ud til »Druknehusete« i
"Trangraven, hvor den åbnedes og
afslørede liget af en havlgammel
kone med overskåret hals.
Der var intet, som kunne føre
til en øjeblikkelig identifikation,
men da meddelelsen om fundet
den følgende dag bragtes i avi-
serne, henvendte en svigersøn af
dameskrædderinde, enkefru Au-
gusta Amalie Jørgensen, sig til
politiet og oplyste, at hans svi-
germoder var forsvundet. Kort
efter genkendte han liget. Det
var svigermoderen. I hendes
hjem traf man sønnen Arthur og
en ung sangerinde, som logerede
hos fru Jørgensen. Sangerinden
meddelte, at den unge Jørgensen
havde fortalt hende, at moderen
var rejst op til Nordsjælland for
at hente nogle penge, hun havde
til gode. Men hun kunne også op-
lyse, at nogle tæpper var fjernet
fra en stue, og Arthur Jørgensen
havde forklaret, at de var gemt
bort, fordi man skulle. fernisere
stuens gulv.
Da sønnen kom i forhør, antyde-
de han, at moderen sikkert havde
begået selvmord, men det varede
ikke længe, før han havde indvik-
let sig i selvmodsigelser, og snart
efter faldt tilståelsen. Han havde
myrdet moderen efter et klammeri
om en ung pige, Arthur Jørgensen
haved forlovet sig med. Moderen
var, efter hans udsagn, ikke tilfreds
med forbindelsen, og da hun havde
kritiseret den unge pige, havde
han i hidsighed tilføjet hende nogle
stiksår med hendes opsprætterkniv.
Da hun sank sammen, havde han
til sidst skåret halsen over på hen-
de, rullet liget ind i stuens tæpper,
surret dem sammen og gemt liget
i lejligheden, hvor hans forlovede
samme aften kom på besøg sammen
med sin far. Dagen efter havde han
forfattet et slags testamente og ef-
terskrevet moderens navn, I testa-
mentet efterfod hun ham alt, hvad
hun ejede.
Da han havde udfærdiget testa-
mentet, havde han lånt en træk-
vogn og på den bragt liget ned til
havnen, hvor han uset lod det glide
SG
Dette billede er taget, da Tove Rasmussen ankom til et af retsmøderne i
Odense. Hun var yderst villig til at lade sig fotografere.
i vandet. Han fik livsstraf men be-
nådedes og blev midt i 1920'erne
sat på fri fod.
Dobbeltmord
I 40'erne myrdede en ung pige
sine forældre,
Familien boede i Odense. Datte-
ren, Tove Rasmussen, var eneste
barn og meget forkælet. Hun var
kendt som pyntesyg og selvoptaget,
I 1945 døde hendes mor pludse-
lig. Naboer havde hørt, at fru
Rasmussen var blevet syg, men
da de tilbød at hjælpe Tove, der
på det tidspunkt var alene med
moderen (faderen var på forret-
ningsrejse), havde den unge pige
afslået det. Få dage efter døde
fru Rasmussen, og byens embeds-
Jæge skrev dødsattesten uden at
fatte mistanke om, at der var no-
get galt. Naboer fandt imidlertid
dødsfaldet ejendommeligt, men
ingen turde dog åbent mistænke
Tove.
Efter fru Rasmussens død flytte-
de far og datter til Jylland, hvor
han overtog en landejendom.
Den 8. januar 1949 ringede Tove
til læge Seier-Hansen i Bredsten og
bad ham komme øjeblikkelig, áa
hendes far havde skudt sig.
Tove forklarede, at mens hun
havde opholdt sig inde i huset, hav-
de hun hørt et par skud fra gårds-
pladsen, Da hun løb derud, lå hen-
des far allerede døende, Han havde
hvisket til hende, at hun skulle
vide, at han havde gjort det med
vilje...
Hun forklarede videre til politi-
rapporten, at faderen havde taget
sit Jagtgevær, fordi han ville ud
at skyde en ræv, men undervejs
måtte han være kommet på andre
tanker.
Forklaringen blev afgivet med
megen sikkerhed men lød ikke tro-
værdig. Obduktionen viste klart, at
der ikke var tale om vådeskud, o2
den unge pige blev anholdt. Da
hendes far havde stået ude ved en
pumpe i gården, havde hun
sig hen og taget hans jagtgevær
ned fra en knage, hvorefter hun
havde sigtet på ham og trykket af.
Motivet var, at hun ville
med en karl fra egnen og regnede
med som enebarn arve
gården, så hun kunne blive gift
Sin døende far havde hun slæbt
ind i huset, anbragt ham pa en
seng med en pude under hovedet,
og da faderen havde hvisket, at
hun straks skulle ringe efter en
læge, var hun lebet over til en
listet
forloves
straks at
anboejendom, hvor hun ville Jåne
en telefon for at ringe til sin kæ-
reste. Naboen havde dog ingen
telefon, så hun gik roligt tilbage
til hjemmet, uden at fortælle na-
boerne, hvad der var sket. Da
hun kom tilbage, havde faderen
endnu åndet, men han var ude af
stand til at tale. Så tog hun sin
cykel og kørte bort for at tilkalde
lægen. Da hun vendte tilbage,
var hendes far død,
Mistanken bestyrkes
Da meddelelsen om fadermordet
bragtes i pressen, erindrede bl.a.
journalist Peter Lerche den mistan-
ke, der ulmede efter Toves mors
død i Odense. Lerche havde på det
tidspunkt boet i Odense, nu virkede
han i Vejle, og det var ham, der
henledte politiets opmærksomhed
på fru Rasmussens bratte død,
Tove havde i sin tid oplyst, at
moderen døde af hjertelammelse,
og naboerne havde undret sig over,
at pigebarnet nærmest
lende havde fortalt dem
faldet.
Hendes mors lig blev nu gravet
op, og en kemisk undersøgelse
fastslog, at der var giftstoffer i
legemet — svarende til en snes
kraftige sovetabletter.
I et forhør tilstod hun nu også
modermordet. Motivet her var, at
hendes mor havde fået mistanke
om, at datteren havde begaet
nogle tyverier, og af frygt for, at
hendes far også skulle fa det at
vide, havde det nemmeste været
at skille sig af med sin mor.
om døds-
Pigebarnet sendte
s til mentalob-
servation på sindss i
hospitalet i
Augustenborg. Ved vningetingat
trak hun pludselig tilståelsen om
modermord tilbage og sagde, at der
var tale om et selvmord, "di hen-
ret af
faderens
var blevet
fremmed mand under
Og om faderen forklarede
hun nu, at hun havde skudt ham,
i han gennem en årrække hav-
de tvunget hende til at stå i et ero-
ø
des mor
van:
en
intet på
beltmor-
se Í psy-
fradøm-
ldrene
Disse påstande havde
den da 18-årig
» dømtes til ar
orvaring. I dommen
in arveretten efter foræ
derskt
Kvinden, der nu er i 30'erne,
har under forvaringen gennem-
gaet en vis uddannelse og har fået
navneforandring, ligesom moder-
morderen, Arthur Jørgensen, skif-
tede navn, da han blev løsladt og
begyndte en ny tilværelse,
á Min kære Mand, Toves gode Fa
er,
Fabrikant
Henning O. Rasmussen,
er I Dag afganet ved Døden efter
længere Tids Sygdom,
Odense, Windelsvej, d, 14. Januar,
Tove og Ingeborg Rasmussen,
Min kære Broder,
Fabrikant
Henning O, Rasmussen,
er i Dag afgaaet ved Døden.
Pas Familiens Vegne
Aathus, den 14. Januar 1946,
Jørgen Rasmussen,
Det .ejendommelige pigebarn
indrykkede denne dódsannonce i
familiens navn for spøg — flere ár
før hun skød sin far,
J. William Fulbright
REPUBLIKANERNE
SÆTTER
LID TIL
BARRY
GOLDWATER
-— har været det
republikanske
parti til stor
skade, men
fremsætter
stadig sine
uforbeholdne
meninger om
politiske
spørgsmål
VIETNAM-KRIGEN
Det republikanske parti satser på det
amerikanske folks stigende modvilje forud for
kongresvalget til efteråret
WASHINGTON, (Privat
W De republikanske ledere i USA
øjner i befolkningens holdning
til Vielnam-k en chance for
gen
parti-balanc ymmcet til
udtryk flere gang ten seneste
tid, Ropublikanerne er inu ikke
kommet sig ovenpå præsidentval-
get i 1964, der blev en så knusende
fiasko for deres kandidat Barry
Goldwater, Men den stigende util-
fredshed i offentligheden med
USA's krig i Vietnam kan måsk«
blive en fordel for il
denn
mønt af
allered«
gresval
med henblil
1988,
En
JOSE
rr
fee"
Lyndon B. Johnson
Dwight D. Eisenhower
amerikanske krigsmål,
r sejr for det
men et sådant
såre usand-
andsynligt er
ii ed
be en
krigen, som vil med«
over for Viet-
Republikanerne ser i begge mu-
ligheder en chance for fremgang,
Hvis krigen trækker i langdrag,
vil republikanerne kalde Viet«'
nam-krigen »Johnsons krig«, som
de kaldte Korea-krigen »Trumans
krig« og: køre kampagnen på, at
kun republikanerne kan løse
Vietnam-konflikten, som Eisen-
hower-regeringen omsider fik
Jøst Korea-konflikten i 1953.
En af de republikanske ledere
har for et par dage siden frem»
sat den teori, at Vietnam-krigen
vil vare ved endnu i 1968, og
foreslar, at republikanerne væl»
ger en præsidentkandidat af
Eisenhowers type, for at sejre Í
1968.
i
ns
. Willia Full ht. Mange
ep kanske strate mener ende
at ko Kk 1 det
ende parti i€r ior repu-
grad, at de
Tribe præ«
ØJ blik«
ket. Der er nok, der angriber ham