Sosialurinarkiv
Sosialurin 1966-03-12, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 12. mars 1966síða 3

‹ fyrra síða allar 8 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Nr. 20 SOSTALURIN 1966 mars 12. Sønnen stak moderen ned og smed liget i havnen; datteren forgav moderen og skød sin far med hans jagigevær Af ANDERS B. NØRGAARD Familietragedien i Nakskov forleden, hvor en ung mand skød sin far, da denne sov tif middag, hører til de sjældne forbrydelser, men der er dog i årenes løb sket adskillige drab på forældre, hvis børn i had eller havesyge har om- bragt dem, MR Det skete for nogle ár siden i Kø- benhavn, hvor en ung mand dræbte forældrene, stjal et større pengebe= Iøb, som han soldede op, inden han blev pågrebet, og der er forekom- met lignende tilfælde både her i landet og i udlandet, bla.”i USA, hvor unge drabsmænd ikke alene har dræbt begge forældre, men end- og udryddet hele familien. To dramaer i Danmark vakte særlig opsigt, og skønt det ene lig- ger godt 60 år tilbage i tiden, hu- skes det endnu af mange. Modermorderen En formiddag i november 1902 Jagde en styrmand, Carl Lucander, da han spadserede foran bolværket ud for Kristiansgade i København, mærke til en underlig bylt, omtrent på størrelse med et menneske, Den skvulpede rundt lige under vand= overfladen, og da styrmanden kig= gede nøjere på pakken, så han til sin rædsel en nøgen menneskefod stikke ud. Politiet alarmeredes og kørte pakken ud til »Druknehusete« i "Trangraven, hvor den åbnedes og afslørede liget af en havlgammel kone med overskåret hals. Der var intet, som kunne føre til en øjeblikkelig identifikation, men da meddelelsen om fundet den følgende dag bragtes i avi- serne, henvendte en svigersøn af dameskrædderinde, enkefru Au- gusta Amalie Jørgensen, sig til politiet og oplyste, at hans svi- germoder var forsvundet. Kort efter genkendte han liget. Det var svigermoderen. I hendes hjem traf man sønnen Arthur og en ung sangerinde, som logerede hos fru Jørgensen. Sangerinden meddelte, at den unge Jørgensen havde fortalt hende, at moderen var rejst op til Nordsjælland for at hente nogle penge, hun havde til gode. Men hun kunne også op- lyse, at nogle tæpper var fjernet fra en stue, og Arthur Jørgensen havde forklaret, at de var gemt bort, fordi man skulle. fernisere stuens gulv. Da sønnen kom i forhør, antyde- de han, at moderen sikkert havde begået selvmord, men det varede ikke længe, før han havde indvik- let sig i selvmodsigelser, og snart efter faldt tilståelsen. Han havde myrdet moderen efter et klammeri om en ung pige, Arthur Jørgensen haved forlovet sig med. Moderen var, efter hans udsagn, ikke tilfreds med forbindelsen, og da hun havde kritiseret den unge pige, havde han i hidsighed tilføjet hende nogle stiksår med hendes opsprætterkniv. Da hun sank sammen, havde han til sidst skåret halsen over på hen- de, rullet liget ind i stuens tæpper, surret dem sammen og gemt liget i lejligheden, hvor hans forlovede samme aften kom på besøg sammen med sin far. Dagen efter havde han forfattet et slags testamente og ef- terskrevet moderens navn, I testa- mentet efterfod hun ham alt, hvad hun ejede. Da han havde udfærdiget testa- mentet, havde han lånt en træk- vogn og på den bragt liget ned til havnen, hvor han uset lod det glide SG Dette billede er taget, da Tove Rasmussen ankom til et af retsmøderne i Odense. Hun var yderst villig til at lade sig fotografere. i vandet. Han fik livsstraf men be- nådedes og blev midt i 1920'erne sat på fri fod. Dobbeltmord I 40'erne myrdede en ung pige sine forældre, Familien boede i Odense. Datte- ren, Tove Rasmussen, var eneste barn og meget forkælet. Hun var kendt som pyntesyg og selvoptaget, I 1945 døde hendes mor pludse- lig. Naboer havde hørt, at fru Rasmussen var blevet syg, men da de tilbød at hjælpe Tove, der på det tidspunkt var alene med moderen (faderen var på forret- ningsrejse), havde den unge pige afslået det. Få dage efter døde fru Rasmussen, og byens embeds- Jæge skrev dødsattesten uden at fatte mistanke om, at der var no- get galt. Naboer fandt imidlertid dødsfaldet ejendommeligt, men ingen turde dog åbent mistænke Tove. Efter fru Rasmussens død flytte- de far og datter til Jylland, hvor han overtog en landejendom. Den 8. januar 1949 ringede Tove til læge Seier-Hansen i Bredsten og bad ham komme øjeblikkelig, áa hendes far havde skudt sig. Tove forklarede, at mens hun havde opholdt sig inde i huset, hav- de hun hørt et par skud fra gårds- pladsen, Da hun løb derud, lå hen- des far allerede døende, Han havde hvisket til hende, at hun skulle vide, at han havde gjort det med vilje... Hun forklarede videre til politi- rapporten, at faderen havde taget sit Jagtgevær, fordi han ville ud at skyde en ræv, men undervejs måtte han være kommet på andre tanker. Forklaringen blev afgivet med megen sikkerhed men lød ikke tro- værdig. Obduktionen viste klart, at der ikke var tale om vådeskud, o2 den unge pige blev anholdt. Da hendes far havde stået ude ved en pumpe i gården, havde hun sig hen og taget hans jagtgevær ned fra en knage, hvorefter hun havde sigtet på ham og trykket af. Motivet var, at hun ville med en karl fra egnen og regnede med som enebarn arve gården, så hun kunne blive gift Sin døende far havde hun slæbt ind i huset, anbragt ham pa en seng med en pude under hovedet, og da faderen havde hvisket, at hun straks skulle ringe efter en læge, var hun lebet over til en listet forloves straks at anboejendom, hvor hun ville Jåne en telefon for at ringe til sin kæ- reste. Naboen havde dog ingen telefon, så hun gik roligt tilbage til hjemmet, uden at fortælle na- boerne, hvad der var sket. Da hun kom tilbage, havde faderen endnu åndet, men han var ude af stand til at tale. Så tog hun sin cykel og kørte bort for at tilkalde lægen. Da hun vendte tilbage, var hendes far død, Mistanken bestyrkes Da meddelelsen om fadermordet bragtes i pressen, erindrede bl.a. journalist Peter Lerche den mistan- ke, der ulmede efter Toves mors død i Odense. Lerche havde på det tidspunkt boet i Odense, nu virkede han i Vejle, og det var ham, der henledte politiets opmærksomhed på fru Rasmussens bratte død, Tove havde i sin tid oplyst, at moderen døde af hjertelammelse, og naboerne havde undret sig over, at pigebarnet nærmest lende havde fortalt dem faldet. Hendes mors lig blev nu gravet op, og en kemisk undersøgelse fastslog, at der var giftstoffer i legemet — svarende til en snes kraftige sovetabletter. I et forhør tilstod hun nu også modermordet. Motivet her var, at hendes mor havde fået mistanke om, at datteren havde begaet nogle tyverier, og af frygt for, at hendes far også skulle fa det at vide, havde det nemmeste været at skille sig af med sin mor. om døds- Pigebarnet sendte s til mentalob- servation på sindss i hospitalet i Augustenborg. Ved vningetingat trak hun pludselig tilståelsen om modermord tilbage og sagde, at der var tale om et selvmord, "di hen- ret af faderens var blevet fremmed mand under Og om faderen forklarede hun nu, at hun havde skudt ham, i han gennem en årrække hav- de tvunget hende til at stå i et ero- ø des mor van: en intet på beltmor- se Í psy- fradøm- ldrene Disse påstande havde den da 18-årig » dømtes til ar orvaring. I dommen in arveretten efter foræ derskt Kvinden, der nu er i 30'erne, har under forvaringen gennem- gaet en vis uddannelse og har fået navneforandring, ligesom moder- morderen, Arthur Jørgensen, skif- tede navn, da han blev løsladt og begyndte en ny tilværelse, á Min kære Mand, Toves gode Fa er, Fabrikant Henning O. Rasmussen, er I Dag afganet ved Døden efter længere Tids Sygdom, Odense, Windelsvej, d, 14. Januar, Tove og Ingeborg Rasmussen, Min kære Broder, Fabrikant Henning O, Rasmussen, er i Dag afgaaet ved Døden. Pas Familiens Vegne Aathus, den 14. Januar 1946, Jørgen Rasmussen, Det .ejendommelige pigebarn indrykkede denne dódsannonce i familiens navn for spøg — flere ár før hun skød sin far, J. William Fulbright REPUBLIKANERNE SÆTTER LID TIL BARRY GOLDWATER -— har været det republikanske parti til stor skade, men fremsætter stadig sine uforbeholdne meninger om politiske spørgsmål VIETNAM-KRIGEN Det republikanske parti satser på det amerikanske folks stigende modvilje forud for kongresvalget til efteråret WASHINGTON, (Privat W De republikanske ledere i USA øjner i befolkningens holdning til Vielnam-k en chance for gen parti-balanc ymmcet til udtryk flere gang ten seneste tid, Ropublikanerne er inu ikke kommet sig ovenpå præsidentval- get i 1964, der blev en så knusende fiasko for deres kandidat Barry Goldwater, Men den stigende util- fredshed i offentligheden med USA's krig i Vietnam kan måsk« blive en fordel for il denn mønt af allered« gresval med henblil 1988, En JOSE rr fee" Lyndon B. Johnson Dwight D. Eisenhower amerikanske krigsmål, r sejr for det men et sådant såre usand- andsynligt er ii ed be en krigen, som vil med« over for Viet- Republikanerne ser i begge mu- ligheder en chance for fremgang, Hvis krigen trækker i langdrag, vil republikanerne kalde Viet«' nam-krigen »Johnsons krig«, som de kaldte Korea-krigen »Trumans krig« og: køre kampagnen på, at kun republikanerne kan løse Vietnam-konflikten, som Eisen- hower-regeringen omsider fik Jøst Korea-konflikten i 1953. En af de republikanske ledere har for et par dage siden frem» sat den teori, at Vietnam-krigen vil vare ved endnu i 1968, og foreslar, at republikanerne væl» ger en præsidentkandidat af Eisenhowers type, for at sejre Í 1968. i ns . Willia Full ht. Mange ep kanske strate mener ende at ko Kk 1 det ende parti i€r ior repu- grad, at de Tribe præ« ØJ blik« ket. Der er nok, der angriber ham