leygardagur 26. mars 1966síða 3

26. mars 1966 Berømt med et slag ANGE kalder professionel boksning verdens mest bru- tale erhverv, Men de professio- nelle boksere svarer, at deres branche er den eneste, hvori man ikke kan ná til tops ved at slá pá en modstander, der lig- ger ned. De fleste mennesker tror, at professionel sport er et for- holdsvis nyt begreb, Men f.eks. boksning er,et meget gammelt erhverv, Det gamle Grækenland havde en stor stab af professio- nelle boksere, Den kendteste af dem alle var Theagenes fra Tha- sos, Efter at han var blevet me. ster, slog han 1425 modstandere. Mange af dem slog han endog ihjel, og de fleste af resten til invalider. Theagenes og hans kolleger fra den tid sad ned og arbej- dede, Modstanderne anbragte sig overfor hinanden på hver sin sten og slog derefter løs, til den ene måtte bæres bort. A romerne fik smag for den- ne »Sport«, lavede de visse ændringer 1 reglerne. De be- stemte, at bokserne skulle stå op og kæmpe. Konkurrenterne anbragtes indenfor en cirkel, Ef- ter denne har den firkant, hvori bokserne i vore dage kæmper, stadig navnet »ringen«, Grækere kæmpede nu mod romere. De vindende blev na- tionalhelte hjemme, Der blev arrangeret boksekampe ved en- hver lejlighed — såmænd også ved begravelser. Det var meget almindeligt med et boksestævne efter bisættelsen for at glæde den afdødes sjæl, Da Hector var død, skulle der til hans ære arrangeres en kamp i Troja. Den tids berømteste nævekæmper hed Dares, Han opfordrede hvem som helst til at møde sig i »en kamp til dø- den<, Men ingen meldte sig — med undtagelse af Entellus, en gammel gladiator fra Sicilien. Ingen levnede den gamle bok- ser en chance, Dares sprang på sin mod- stander som et vildt dyr og med mord i øjnene. Entellus undgik imidlertid de. farlige slag, og da Dares var træt, vendte kam- pen. Snart erkendte Dares, som bavde villet kæmpe til døden, sit nederlag, og Entellus for- barmede sig. De græske og romerske bok- sere bar — hvor mærkeligt det end lyder — ørebeskyttere af læder, Men alle boksere, der overlevede deres modstandere, bær præg af deres håndværk. Som regel var bokserne betalt af store feltherrer eller fyrster. Kejser Caligula i Rom importe- rede boksere helt fra Afrika, og som præmier til de sejrende gav han smukke jomfruer, En blødsøden kejser i Rom forbød kort før Kristi fødsel alle nævekampe, og derefter blev boksningen glemt i århun- dreder. i hver hånd, og den kvinde, som først taber pengene, har tabt kampen. Omtalte Hannah var villig nok til at slås, og mange ville gerne se kampen. Men politiet læste også annoncen, De to amazoner blev truet med fæng- sel, hvis de ved at bokse stødte den offentlige moral N stor bokser, Jack Brough- ton, fik i 1838 gennem- ført nye regler for nævekamp. Broughton indførte hvilepauser under kampene og søgte i det hele taget at gøre boksningen mindre hård. Da han døde, blev han æret ved at blive begravet 1 Westminster Abbey, hvilket næsten kun er forbeholdt kon- gelige. Broughtons regler blev senere revideret, men stadig kæmpede man uden handsker. Alligevel var disse kampe ikke nær så farlige som professionelle kam- pe af i dag. Reglerne sagde, at når en bokser var i gulvet, skul. le han derefter have 30 sekun- derg pause, Efter pausen kunne han, hvis det passede ham, atter lægge sig ned i ringen og på den måde sikre sig en ny pause. For at gå i gulvet behøvede man slet ikke at være ramt at modstanderen, På den måde kunne kampene vare meget længe. I den siu- ste verdensmesterskabs-kamp på bare næver — mellem John L. Sullivan og Jake Kilrain i 1889 — var Kilrain næsten længere tid nede, end han var oppe, Omtalte Sullivan tog fra 1882 på en turné Amerika rundt. Man hævdede, at han betalte sine modstandere for at tabe. Dette rygte gjorde Sullivan så rasende, at han udsatte en be- lønning på 500 dollar til en- hver — uanset vægt og højde — som kunne slå ham ud i løbet af fire omgange, Ingen gjorde no- gen sinde Sullivan de 500 dol- lar fattigere. I 1805 hed de bare nævers ver- densmester Henry Pearce, Han besøgte ved en lejlighed et fængsel, hvor han traf slagter. lærlingen John Gully. Samme Gully sad i fængsel på grund af gæld. Han var en stor, stærk karl, Pearce, som kendte Gully fra tidligere, bad slagterlærlin- gen bokse et par træningsom- gange med sig. Gully ligefrem bankede verdensmesteren, En af Pearces fjender, spille- ren Fletcher Reih, hørte om Gullys kamp og betalte hele hans gæld for at få ham fri. Derefter lod han Gully træne til en titelkamp mod Pearce. Kampen endte med, at Gully blev slået ud, Da Pearce trak sig tilbage i 1806, gjorde Gully krav på tit- len, Han lagde alle sine mod- standere ned og tjente store penge, Den tidligere fange køb- te en kro, Senere købte han væddeløbsheste, hvoraf to vandt det engelske Derby og 'forme- rede hans formue, Slagterlærlingen Gully endte SOSTALURIN En af de sidste og mærkeligste titelkampe med bare næver var den mellem Mace og Goss i England 1866. De dansede rundt om hinanden i tyve minutter og slog ud i den tomme luft, Ikke en eneste gang ramte de hin- anden, Ingen af dem turde be- gynde. Politiet havde nemlig forbudt matchen, og civile poli- tifolk befandt sig mellem til- skuerne, Så opgav de kampen og mødtes først igen et halv år senere, RA omkring samme tids- punkt forsøgte den berømte The Marquis af Queensberry at få handskerne indført, Det lyk- kedes ham 1 1872. Han lavede specielle vægtklasser og ned- skar antallet af omgange m.m Han ville gøre boksningen til the noble art ot self defence Meningen med marquis'ens regler var god nok. Men ame- rikansk professionel) boksning må tage skylden for, at menin- gen ikke blev, hvad den skulle have været, Efter indførelsen af boksehandsker har boksningen kostet flere menneskeliv end før handskerne. Et enkelt år koste- de boksningen 17 unge, sunde mennesker livet i USA. Men der kan være store pen- ge i professionel boksning. Bokserne får ikke alene deres indtægter fra selve kampene, men også gennem optræden i f.eks. avis-, TV- og biograf- reklamer I 40'erne tjente en amerikansk bokser en ganske pæn sum ved på sine fodsåler at reklamere for en bestemt vare, Firmaet, der reklamerede, regnede nemlig med, at bokse- ren ville tabe, Og det gjorde han, Da han gik i gulvet, så mange annoncen under skoså- lerne — både i salen, på foto- grafier og på TV-skærmen. GAMLE DAGE fik tilskuer- ne tit mere for pengene end i dag, Den længste boksekamp, man nogen sinde har oplevet uden handsker, fandt sted i Australien 1 1856, De to kæm- pende, James Kelly og Jack Smith, boksede 1 seks timer og 15 minutter, I England boksede Mike Madden og Bill Hays i 1849 185 omgange, Det varede i seks timer og tre minutter. Med handsker har der været kæmpet endnu længere, I 1893 sloges Andy Bowen og Jack Burke i New Orleans, Efter syv timer og 19 minutter skulle bok- serne ind til omgang nr. 111. Men begge nægtede at fortsætte, Præst blev bokse- dommer og helgen Ingen af dem var i stand til det, og kamplederen erklærede kam- pen uafgjort, Den næstlængste kamp med handsker endte også uden resul- tat, Den fandt sted i San Fran- cisco 1 1890 mellem Danny Nee- ham og Patsy Kerrigan Kam- pen blev erklæret uafgjort efter seks timer og 39 minutter, da man var færdig med omgang nr. 100, Den hidtil korteste kamp va- rede 10,5 sekunder, Den fandt sted i 1946 i USA, NKELTE professionelle bok- sere har været i stand til at ná til tops indenfor to vægt- klasser Kun én bokser, Henry Armstrong, har været verdens- mester i t r e klaser, I 1937 blev han mester i fjervægt og året efter først i weltervægt og der- efter også i letvægt. Før englænderne indførte de- res regler, måtte bokserne også spænde ben og nikke skaller, Det forbød først Broughton og derefter marquis'en af Queens- berry. Modstandere af boksning siger spydigt, at denne sports- gren er den eneste, hvor man kan blive diskvalificeret »for at bruge hovedet«! OTTO LUDWIG Man må ikke stryge í | herr Ulbricht BONN, lørdag ET begyndte ganske enkelt; — Har du ikke Jyst til at lave et interview med Walter Ulbricht? — Jo. var jeg, hvad ville jeg, hvorfor ventede jeg ikke nede i receptio=- nen? Jeg forklarede, at jeg gerne ville træffe en eller anden, som re? kunne være mig behjælpelig med et interview. Husnissen telefonerer længe og omstændeligt og beder AKTUELTS Walter Ulbricht. Bonn-korrespondent, STEIN VIKSVEEN skriver den sorgmuntre historie om, hvordan man - ikke - interviewer WALTER ULBRICHT lige telefon, fórer mig hen til en ny dyb stol, giver mig en bunke pro= pagandabrochurer på svensk, dansk og norsk og beder mig vente. Tyve minutter efter kom ikke pressesekretæren men hans sted- fortræder. Igen de evige spørgsmål. Han er slet ikke forbavset over mit ønske. For ham ser det ud til at være den mest naturlige sag af verden at arrangere interview mm — Og tror De, det går i orden? spørger jeg. — Principielt set er vi positivt indstillet over for Deres ønske. — Og hvad skal jeg nu gø Det var så enkelt. Vi må have en skriftlig bekræftelse fra Deres som mangemillionær og medlem — Så gør det da. mig så tage plads i presseklubben blad om, at det ønsker inter- QXSENG AR 1200 søgte en pater — af menneskekær- lige grunde — at genoplive boksningen, Præsten, der senere blev kanoniseret som St. Ber- nardine, boede i Siena, Italien, hvor knivene tit kom frem, Pa- teren begyndte at undervise de unge mænd i nævekampe og agerede tit selv som dommer. Han sparede derved mange menneskeliv, Efter endnu ca. 450 år be- gyndte boksning at blive en po- pulær underholdning i England. Fra omkring 1720 begyndte tid- ligere mesterbokser, James Figg, at undervise i London. Og snart efter åbnede flere andre bokse- institutter. Selv kvinderne blev grebet af denne sport. I 1722 kunne man i en London.avis læse denne annonce: — Udfordring. Jeg, Elizabeth Wilkinson fra Clerkenwell, har haft en diskussion med Hannab Hyfield, og forlanger oprejs- ning. Jeg opfordrer hende til at møde mig i ringen og bokse om tre guineas, Hver af kvin- derne skal holde en half-crown af Parlamentet, Tom Cribb overtog titlen ef- ter Gully. I 1810 besejrede Gribb negeren Tom Molineaux — den første amerikaner, som nogen sinde har kæmpet om VM- titlen. Molineaux var oprinde. lig slave fra Virginia, men blev p.g.a. sine evner som bokser fri- givet. Negeren besejrede mange stærke boksere, Nogle navne fra Molineaux' første kampe kan ikke nævnes, For samtlige hans hvide modstandere optrådte anonyme, På den tid tabte man pestige, hvis offentligheden fik at vide, at man havde bokset mod en neger, ME STEDER og i lang tid var boksekampe uden handsker forbudt. Omkring 1850 hed verdensmesteren Bendigo. Da han trak sig tilbage, havde han været arresteret og siddet i fængsel 28 gange for at have bokset illegalt. 1 fængslerne havde han læst i biblen, og da han trak sig tilbage som bok- sef, blev han præst, Det lyder så ukompliceret. Man rejser til Østberlin og spørger høf- ligt, om der bor en vis Walter Ul- bricht her, og om han måske er villig til at svare på nogle spørgs- mål? EJ, ikke i dag, hvor selv et in- terview med formanden i for- eningen til dueopdrættets fremme koster timelange kampe med tele- fon og forværelsesdamer. Henvend Dem til frøken Bummke, stå på god fod med herr Paschke, for han har? de aller bedste forbindelser til Gud og alle vigtige personer, og et enc- ste ord fra ham... Den tyske prominens har sin frø- ken Bummke og herr Paschke. Og- så Walter Ulbricht. Han hedder i Ulbrichts tilfælde Vogel og sidder i pressehuset i Friedrichstrasse i Østberlin. Hvordan jeg ved det? Jo, jeg gik på må og få til pressehuset. Receptionen var tom, elevatordøren spærret. Altså til fods til fjerde sal, et øjeblik. Jeg synker ned i en af de dybe stole og venter på — herr Vogel. Snart står han der. Det er slet ikke nogen alvorlig, humørløs funktionærtype. Jeg præsenterer mig, han glæder sig over at se mig, trykker hånd, inviterer til en udmærket middag, snakker, spørger, snakker igen, undgår al- le ømtalelige emner og lader mig knapt nok komme til orde. — Jeg vil gerne have et inter- view med Walter Ulbricht! Det var vist første gang, kan nørte cet ønske. Nu beder han viewet og en liste over de spørgs- mål, De vil stille Walter Ulbricht. Resten er blot et spørgsmål om tid. Jeg tog tilbage til Vestberlin, skaffede bekræftelsen, specificerede spørgsmålene og undgik alt, hvad der var aggressivt. Det blev sendt med posten tilbage. Jeg fik øjeblik« kelig svar. På den anden side måt« te de have endnu en bekræftelse, Vi måtte højt og helligt love ikke at stryge nogen af Ulbrichts udta= lelser, — Derefter står intet i vejen for et interview, Bekræftelsen send te jeg med ilbrev til udenrigsmini= steriet, om at fa pressekortet at se, stu- . , derer det og erklærer til slut: Endelig, tænkte jeg, og sendte »Det ligger ikke inden for min det mørke sæt til rensning, To dage kompetence«. Og det let for- Senere kom et nyt telegram, Afsen- skrækkede tonefald han siger det deren var pressesekretæren, Han i, gør ham troværdig, Men han hjælper mig videre, telefonerer og beder mig indfinde mig hos pressesekretæren i udenrigsmini- steriet i løbet af en time. I udenrigsministeriet venter man var høflig: Meget ærede herre, stod der, Deres ønske om et interview med DDR's statsrådsformand kan desværre foreløbig ikke finde sted. Begrundelse: Ingen. Så høflig var han heller ikke, Her har det østtyske presseforbund sit domicil. På trappen fik jeg den første kontakt: En husnisse, mis- troisk, lille, gammel og arrig. Hvem mig allerede, selv om det kun er nede i receptionen, Tre uniforme- Men »resten er bare et spørgsmål om tid<, Var det ikke det, han sag- rede herrer står for modtagelsen, (dec, pressesckretærens stedfortræs ser på mit pas, griber den uundgåe- der?