mikudagur 13. apríl 1966síða 4

Grækenlands økonomi er ved at smuldre bort mellem fingrene pá regeringen. Strejker bryder ud igen og igen, levestandarden er synkende, nye skatter, som má til for at redde stumperne, bliver voldsomt upopulære, og regeringen forsøger nu at skyde skylden pá den tidligere regerinschef Papandreou - sely om det i virkeligheden er hele systemet, der er råddent n REGERINGEN Stephanopoulos hævder, det var Papandreou, der bragte landet til fallittens rand, blandt andet ved — som OECD har konstateret — at hælde en milliard kroner i projekter, der var økono- misk uforsvarlige, men politiske trumfkort for enkelte medlemmer af regeringspartiet, Det har den imidlertid ikke me- gen ret til: Flertallet af de græske ministre i dag, inklusive ministeren for økonomisk koordinering, K. Mitsotakis, havde ansvarsfulde po- ster i Papandreous regering. — Hvis de mente, det var så galt, hvorfor trådte de så ikke tilbage, hvorfor gav de mig tillidsvotum blot få uger før julikrisen? spørger Papan. dreou med fuld ret. Politisk anarki Det er mindre end et halvt år siden, Stephanopoulos' regering blev dannet af medlemmer, der var trådt tilbage fra Papandreous Cen- trumunion — og lidt over syv má- neder siden, Papandreou blev tvun= get til at gå af. Den forløbne, usta- bile periodes mest karakteristiske træk har snarere været politisk anarki end »syg« økonomi, I dag plages premierminister Ste- phanopoulos' regering af mangfol- dige økonomiske problemer, som ikke vil blive lette at løse. I første række står at få budgettet til at balancere, at slå bro over den ga- bende kløft i handelen, hvor im- porten stadig går op, mens ekspor- ten går ned, at hæve lønningerne og at få kredit udefra. For at over- vinde nogle af disse problemer har regeringen bl.a. udskrevet nye skat. ter, ligesom man har bedt om øko- nomisk hjælp fra udlandet. Økonomiske eksperter tvivler ikke desto mindre på effektiviteten af de trufne forholdsregler, da de ikke vil kunne udrydde de mange- artede økonomiske problemer, lan- det plages af. Et af de største er manglen på fremmede investerin- ger. Kun få udlændinge er villige til at investere i et politisk og gko- nomisk ustabilt land. Og bestemmer de sig endelig til at investere, fra- stødes de ofte af pedanteriet og de mærkværdige krav fra administra- tionen. Ikke effektive nok I Grækenland findes ingen orga- niseret industri, der kan reklamere for landets eksport. Mens levestan- darden stiger og importen øges, gar eksporten kun utilstrækkeligt i vej- ret. Alt for lidt i forhold til im- porten, som i år ventes at ná en højde af 1130 millioner dollar, mens eksporten kun beløber sig til ca. 390 mill. dollar, dvs. et underskud på 740 mill. dollar. Grækenland, der stadig betragtes som et landbrugsland, har som følge af en slet administreret statsstøtte ti] landbrugsprodukter, dyrket mere hvede og tobak, end hjemmemar- kedet og eksporten kan aftage. Un- derskuddet her beløber sig til 64,3 mill. dollar. Og den nuværende re- gering meddeler, at man i år vil imødegå det ved at trække pengene på Grækenlands bank mod tilbage- betaling i årlige rater. Ifølge officielle tal udviser Græ- kenlands betalingsbalance for de første 9 måneder af 1965 et under- skud på 191,8 mill. dollar, I 1964 var underskuddet 173 mill. dollar, mens det i 1963 var så lavt som 57 mili. Landets guldreserve og fremmed- valutareserve var pr. 31. december 1965 gået ned til 235 mill. dollar. Den 31. december 1964 var behold- ningen 266,2 mill, og pr. 31, dec. 1963 havde Grækenland 277,9 mill, dollar. Milliard til vilde projekter Ifølge en rapport fra OECD (or- ganisationen for europæisk økono- misk samarbejde) er der i to år under Papandreous regering — og den var sammensat af nuværende ministre og premierministeren — bortødslet en millard dollar på pro- jekter iværksat for at behage til- hængere og medlemmer af Cen- trumunionen. Disse projekter, hvor af størstedelen ikke er fuldført, er enten uproduktive eller ventes at give ringe udbytte i forhold til den investerede kapital. Officielle tal oplyser, at leveom- kostningerne i de sidste par år er steget ca. 8 procent. Hvis en fami- lie på tre medlemmer i dag skal have råd til en 3 værelses moderne lejlighed, kunne tillade sig at spise kød 4 gange om ugen og have blot et fåtal fornøjelser, skal de tjene mindst 900—1000 d. kr. om måne- den. Men den gennemsnitlige må- nedlige indkomst pro persona er mindre end 300 d. kr, En moderne 3-værelses lejlighed i Athen ko- ster 300—500 kr, Normallønnen for en maskinskriverske er 300 d. kr. om måneden, mens en kropsarbej- der, der aldrig har fast arbejde, tjener ca. 15 d. kr. om dagen. Sag- førere, læger og politikere tjener godt. En parlaments-deputeret har over 6000 d. kr. om måneden, og en læge med god praksis ca. 8000 d. kr. om måneden. Strejkerne er nødvendige Hvis slægtninge de sidste måne- der selv har måttet begrave deres døde, soldater har måttet bage brød og Athens borgmester fjerne den uhyre renovation, har der været god grund hertil. Folk i beskedne stil- linger kæmper mod de stigende priser for at tjene til livets ophold. Det hjælper sjældent at tage over- SOSIALURIN Strejkende demonstranter præger ofte gadebilledet i S í i £ - * hl | Om. & sg Athen. Og nye omfattende strejker truer. Man forsøger at få større hjælp fra USA og opnå uden landsk kredit, men hidtil forgæves arbejde. Funktionærer og lønarbej- dere må strejke for at presse ind- rømmelser igennem hos arbejdsgi- verne og regeringen. Der er så: at sige ingen social sikkerhed for de dårligst stillede, Et halvprivat sund- hedsvæsen, IKA, har de fleste ar- bejdende som medlemmer. Både arbejdsgivere og arbejdere betaler til det, og jo højere indkomsten er, jo større er det månedlige bidrag. Men det er blevet til endnu en uduelig »hvid elefant« og plages — selvfølgelig — af korruption, De mindrebemidledes pensioner er i det store og hele utilstrækkelige. En landmands statspension oversti- ger ikke 50 d. kr. om måneden. I Grækenland er det således, at når de rige får penge, ser de fattige ikke noget til dem. Og når de rige kludrer med landets økonomi, hvad de alt for ofte gør, må de mindre bemidlede betale skatter. Nu har Stephanopoulos' regering udskrevet nye skatter for at få 77 millioner dollar mere ind. De går bl.a. ud på følgende: 1. Forhøjelse af indkomstskatten med 10 pct. 2, Forhøjelse af den indirekte skat på forskellige poster, incl. ben- zin. 3. 30 procents forhøjelse af omsæt- ningsafgiften på biler. 4, Skat på alle lastvogne i drift med en kapacitet på over %2 ton. 5. En ekstra forhøjelse på 30 pct. på nye biler. Protest-kædereaktion Disse nye skatter har udløst en kædereaktion hos en stor del af den græske befolkning. F.eks. har bus- og lastvognsejere protesteret mod den forhøjede benzinpris og skat- ten på vogne over % ton. Resulta- tet har været, at billetpriserne, re- spektive transportomkostningerne gik i vejret. Det varede ikke længe, før buspersonalet gik i strejke. De: mente, de fik for lidt. En forhgjel- se af busbilletterne mátte have en Jønforhøjelse til følge. Derefter Var det passagerernes tur til at prote- stere. I den sidste halve snes år er busbilletterne steget til mere end det dobbelte. Blandt dem, der nylig har delta- get i længere eller kortere strejker, er ca. 10.000 bagere, ca. 50.000 kom- munalarbejdere, ca. 15.000 elektro- teknikere og nogle tusinde kirke- gárdsgravere. Og hvis kravene ikke opfyldes, venter man, at strejke- epidemien vil fortsætte. Selv un- dertegnelsen af en ny kollektiv- overenskomst mellera regeringen og det græske arbejdsmandsforbund med de største lønforhøjelser til dato har ikke magtet at dæmpe det græske folks harme. Lønforhøjelse til knapt 300 kr. mdl. Den nye nationale kollektive overenskomst, som omfatter ca. en halv million græske arbejdere, har hævet minimumslønningerne for arbejdere og funktionærer med mellem 17,2 og 26,5 pct., således at gennemsnitsindkomsten pro perso- na i de bymæssige områder nu nærmer sig 3500 kroner om året. Men mange grækere erklærer, at minimumslønstigningen er illuso- risk, da stigningen i leveomkost- ningerne vil overgå lønstigningen, hvis den ikke allerede har gjort det. Hvad der i dag bekymrer den græske regering mest, er valuta- problemet. Flere græske ministre er af den grund draget ud med tig- gerstaven. Regeringen gør sig store anstrengelser for at få større hjælp fra USA og opnå udenlandsk kre- dit. Men hidtil har frugterne af det »internationale tiggeri« ikke op- fyldt regeringens forventninger. Strejkebølgerne er mere end berettigede — en milliard smuldrede væk under det forrige regime, og leve standarden forringes for de fleste Af DENIS KAYOPOULOS Lån - men ikke nok Den 10. december 1965 gik USA ind på i henhold til sit hjælpepro= gram for 1965 at sælge Grækenland for 14 millioner dollar landbrugs- varer. Grækenland skal betale va- rerne over en treårig periode med 314 pct. rente. Stephanopoulos' re- gering tror, at USA vil følge denne hjælp op med økonomisk bistand under andre former. -Den: 8. februar fik Grækenland ved den europæiske valtuaoverens- komst bevilget et lán på 30 mill. dollar i guld. Lånet Jøber over en femårig periode. Den tyske forbundsrepublik har afslået en anmodning fra den græ- ske regering om, at en kredit på 200 mill. DM (50 millioner dollar), som Kreditanstalt fir Wiederauf- bau har bevilget Megaloupolis kraft projekt, konverteres til et lán til Grækenland og anvendes til at dække landets øjeblikkelige behov for fremmed valuta. Politikerne søger at skyde skylden for den kaotiske situation på den tidligere regeringschef Papandreou, men det er uretfærdigt 4 EN TT 13. april 1966 |