leygardagur 14. mai 1966síða 3

14. mai 1966 Grønlandsk Holste- bro-lærling, der har taget svendebrev med ros, anser boligbyggeri for at være vigtigere end industri og stor- fiskeri Peter Kleist En af de nybagte tømrersvende í Holstebro for nylig var Edvard Ole Peter Kleist, der fik sit svende- stykke antaget med ros. Peter Kleist, der har klaret sin uddan- nelse i Danmark godt, er medlem af en sydgrønlandsk familie med gamle traditioner for uddannelse i Danmark, Ar 1900 var hans far- moder en af de første grønlændere, der blev uddannet her — som jor- demoder på Rigshospitalet. Siden har udviklingen taget fart, og i Øje- blikket er tre søskende til Peter Kleist i Danmark. Han er født og opvokset i Juli- anehåb, hvor hans far, Jokum Kleist, er formand for kommunal- bestyrelsen, »borgmester«. Juliane- håb er en af Grønlands største byer. Den ligger i et område, hvor fjeldene med mange bjergsøer sti- Største " ud me På M / ÍA ur … ve Julianehåb ligger i et område, hvor fjeldene med mange bjergsøer stiger op om et vidt forgrenet net of Vil hjem fo bygge huse i Grønland ger op om et vidt forgrenet net af dybe fjorde, og sejlads ad inden- skærs ruter afslører bestandigt nye fjeldformationer, om sommeren klædt i strålende grønt med et mangefarvet tæppe af polarblom- ster og sejt lavt pilekrat, Sneharer, polarræve, ryper og snespurve skifter ved vintertid alle til hvid pels. Der er mange af dem, og om sommeren kommer mil- liarder af trækfugle. Elvene blin- ker af laks og ørred, og fjordene er fiskerige, Hvaler puster sig ofte frem, og der er også sæler — en sjælden gang en enlig isbjørn. Set langt fra er Julianehåb en perle i dette landskab, Havnen med gæstende oceandampere, mo- derne røde coastere, mange træ- kuttere, robåde og nogle få kajak- ker myldrer med liv, og omkring Peary- landekspedition Ejg. Knuth sender 20 mand — danske, canadiere, en svensker og en nordmand — på sommerophold ved Brønlunds fjord Polarforskeren Eigil Knuth, der har indledt sin 4. Peary-land- ekspedition, vil have standset en tysk ekspedition, der planlægger at nå frem til Nordpolen med traktor. E. Knuth har overfor grønlandsministeriet gjort gæld- ende, at hvis tyskerne kommer, må han opgive videre ekspeditio- ner i Pearyland. Ekspeditionen får en række op- gaver først og fremmest udgrav- ninger, der skal skaffe yderlige- re oplysninger om en 4000 år gammel nomade-kultur, som tid- ligere er påvist i det høje Nord. 14 danskere og fire canadiere skal med på ekspeditionen, der får station ved Brønlunds Fjord, hvar Ejgil Knuth tidligere har rejst nogle hytter. Noget nyt er det, at ekspeditio- nen får to Cessna-fly stillet til rådighed, det ene af mejeriejer Esper Boel, Nørre Alslev, det an- H det af den norske SAS-naviga- 3 tør Ejnar Pedersen. De to små 3 maskiner flyves til Pearyland via H Nordnorge og Svalbard. H Den tunge udrustning flyves á derop af den islandske DC 4 ma- H skine, det danske meteoroligske = institut anvender til is-rekogno- 3 scering. Når ekspeditionen skal : hjem, assisteres den af en Cata- 8 lina fra flyvevåbnet, stillet til 1å- á dighed af søværnet. H Ekspeditionen tæller også en 3 svensk deltager, luftkaptajn I Reinh. von Jessen, der skal flyve ? Boels Cessna-maskine i Peary- = land og tilbage til Danmark, H Det øvrige videnskabelige ar- + bejde omfatter bl.a, studier af in- + sektlivet, som foretages af de H canadiske forskere, mens dr. Bør- : ge Fristrup skal foretage en ræk- a ke undersøgelser over bræ-van- i dringer i området, H : H " SOSIALURIN afslører bestandig nye fjeldformationer den gamle trækirke kryber røde og sorte træhuse op ad fjeldsiderne. I nærbillede ses fattigdommens spor, I små huse kan der bo to generationer og måske en meget nye tredje generation, og børne- dødeligheden kan være stor. For få år siden købte et grøn- landsk stiftet aktieselskab »Green- landfish«, et havgående større fi- skerfartøj, i et forsøg på at nå ban- kerne, hvor hundreder af uden- r al Jandske trawlere henter store fang- ster. Storisen stoppede foretagen- det, og selskabet gik fallit. Denne fødeby, Julianehåb, vil Kleist nu tilbage til, og han vil bygge huse. — Huse før industri, siger han. Vi går med udviklingen på Grøn- land op ad en trappe, Hvert eneste skridt er vigtigt, og vi må vide, hvor fødderne sættes, Industri og storfiskeri må komme langsomt i takt med grønlændernes oplæring, og lige nu må det gælde huse, siger den 22-årige grønlænder, der har set boligforholdene i sin by og er blevet skeptisk ved at se »Green- landfish« krakke. Peter Kleist har ikke oplevet for- skelsbehandling i Danmark, og og- så på Grønland er der et godt for- hold mellem danskere og grøn- lændere. — Men jeg vil ikke håbe, jeg skal hjem og arbejde for 4,50 kr., mens danske skal have almindelig dansk timeløn, siger han, Nr. 37 dybe fjorde, og sejlads ad indenskærs ruter Han regnede dog med, at dette forhold løses og glæder sig til at komme hjem. Peter Kleist fik smukke roser ved festen for de nybagte svende, da hans mester, tømrermester Korsholm Jeppesen, Holstebro, i en lille tale fortalte om sin grønland- ske læredreng ,at han havde gjort Grønland ære ved flid og dygtig- hed og godt kammeratskab, og læremesteren opfordrede andre in- teresserede mestre til at høre i grønlandsministeriet, om de kan hjælpe lærepladssøgende fra Grøn« land. Å I øvrigt har Kleist netop været på session. Han har haft 6 máne- ders frivillig tjeneste pá Grønne- dal, men det er muligt, han skal genindkaldes for at få i alt 12 má- neders tjenestetid. Det bekommer ham ikke bedre end normalt for unge, der står for at skulle tjene store penge, men han kommente- rer: — Med lige ret følger lige pligt. Levi Flænsning: der deles ud til de fremmødte fra nabopladserne. Træsnit af Aron. Inuit-folkets saga „Tungen má være som et ekko af det, der skal skildres . ..“ M ESKIMOERNE kaldte overalt sig selv inuit, flertal af inuk „men- neske, grønlænder«. Deres „litte rature var kun mundtligt overleve- ret, men alle inuit var fortrolige med forfædrenes gamle traditioner De fleste ejede selv digtekunstens gave; de kunne næsten alle synge og »danse.« på deres vis, medvirke í kultiske skuespil og sanglege. Ingen kendte til at skrive eller læse Vore dages folklorister har fun det inuiternes sange og eventyr levende i alle egne af det uhyre eskimo-område, í Alaska som í Grønland. Grønlænderne seiv skel ner mellem lange fortællinger, der anses for sande og virkelige (ogal- ugtuat) — og de kortere, opdigtede anekdoter, eventyr, fubler o. lign. (ogalualårutit). Deres dramatiske og levende fremstillingsform er be- rømt. Fortælleren følte sig som bærer af sine forfædres traditioner. Man har ved udgivelsen af ,Rype kylling«, en lille samling grønland- ske sagn og eventyr, taget et yderst prisværdigt initiativ. Der er ingen tvivl om, at de seks små fortællin ger, bogen består af I bilve læst med glæde. I n er tilmed for- synet med o nale grønlandske træsnit og tegninger samt en al deles glimrende efterskrift. der blot, uanset bogens få sider, burde have været endnu mere omfatten de; bl. a. kunne man godt have for klaret illustrationerne lidt bredere. Sagnene selv er ikke videre vel- valgte, men har dog så absolut ny- hedens interesse. Der er jo sandhed nok ut tage af. Flere af fortællin- gerne findes i øvrigt i flere ver- stoner (der er f.eks. tydelig forskel mellem vestgrønlandsk og østgrøn- landsk fortællertradition). Knud Holsts gendigtning er ikke ringe, men oversættelsen (hvor frem- ragende den end er) og gendigt- ningen har dog bevirket, at mange grønlandske udtryk, der hos os grønlændere skaber rige idé-asso- ciationer, er blevet jammerligt for- dansket. Jeg må i den forbindelse henvise til, hvad den i bogens efter- skrift omtalte inspektør Rink skrev for ca. 100 år siden: »Grønlandske sagn ere beregnede på mundtligt foredrag: hvis de skal bedømmes ret, høres på grønlandsk og i Grøn- land, og tilhøreren bør kunne sætte sig ind i den grønlandske tanke- gaANE.« Bw MEN SOM allerede sagt: de á fort ger er trods alt virke- g siger alt i alt en børne- : s og for- sses skæbne i samfundet — fundets syn på en »stak- kels fisker« (side 17) — eskimoiske idrætter — datidens helte, der i alle farer klarede sig som strå eksempler for kommende — åndemanere (datidens præster og læger) og tupilakker (hævnere, men samtidig retfærdig* hedens vogtere) samt den eskimoi- ske verdens berømteste dame, Ha- vets ma arnå) og sødyrenes vogter, hvis magt greb dybt ind i folkets ve og vel. Man har endda medtaget en des- værre meget forkortet udgave af det meget yndede Ungortoq-sagrn (Drabet på nordboerne), som om- handler fejden mellem eskimoer og nordboer, der var medvirkende faktor til nordboernes endeligt Í Grønland, vel omkring 1450. De seks små fortællinger i »Rype- kylling« rummer altså en lille del af inuit-folkets saga. Jens Poulsen fanger (Savss Moder Knud Holst: »RYPEKYLLING« Grønlandske eventyr og sagn. Munksgaard. 69 sider, Kr, 10,75.