leygardagur 23. apríl 1966síða 3

t 1966 23. apríl Korstog í Ame mod fattigdomme Over 125 organisationer i U om at bekæmpe fattigdommen i SÅ i samarbejde deres egei land — 1000 mand optrænes til direkte at | hjælpe de fattige på landet og i byerne Af ALLAN HJORT HANSEN Ingen nat Forholdene i »Guds eget land« er skabe sig en ordentlig levestandard. som gammel vil kunne ion i verden er så rig på materiel velstand som USA. sådan, at enhver såvel ung n Alligevel lever millioner i dybeste armod. 35 millioner ame- rikanere er som fremmede i deres eget land. Og fattige ameri- kanere er ikke kun nægtet beskæftigelse og dermed en rime- lig indkomst. De har heller ikke ordentlige boligforhold, god uddannelse eller godt helbred, men de er frarøvet individuel værdi og menneskelig værdighed. De er sådan set sat uden for samfundet, udgør håbløs Automobilarbejderne tog initiativet FOR AT KOMME denne skræk- kelige fattigdom til livs, er det, at der ved siden af det initiativ, som er taget af præsident Johnson, er Lyndon B. Johnson startet et »borgernes korstog mod fattigdommen« også kaldet CCAP. Over 125 amerikanske organisatio- ner repræsenterende religiøse grupper, statsadministrationen, fag- bevægelsen, akademikerne, forret- en kaste, for hvem fremtiden synes ningsfolk og farmere deltager i dette korstog. Organisationen vil optræne omkring 1000 mennesker, som skal arbejde direkte med de fattige samt etablere et landsom- fattende informationsnet, hvis pri- mære opgave skal være at bekæm- pe fattigdommen. Formanden for den store organi- sation CCAP er automobilarbejder- nes præsident Walter P. Reuther, hvis fagforbund ikke alene har ta- get initiativet til korstoget mod fattigdommen, men som også har givet én million dollar til formålet. Om kampen mod fattigdommen siger Reuther, at fattigdommens problem i USA ikke kan løses ef- fektivt, med mindre de fattige selv får en betydningsfuld rolle og selv kan gøre deres indsats mod fattigdommen. I en nation med en sådan uhyre overflod og med så rige muligheder kan ingen af os leve behageligt, når vi ved, at an- dre amerikanere lider af sult, dår- ligt helbred, uvidenhed og manglen på andre nødvendige ting, som de fleste af os tager for givet. - Flugten til byerne Baggrunden for det uhyre om- fang, fattigdommen har taget i det ellers rige USA, er bl.a. den be- vidst fortsatte forarmelse, der sker af landbrugsdistrikterne, idet den mere fremadstræbende og bedre uddannede ungdom drager til by- erne. Denne vandring eller rettere proces har medført, at fattigdom- men fra landbrugsdistrikterne i Amerika er kommet til byerne. Men hvem er nu de 35 millioner fattige, som man vil hjælpe. Det er en broget skare, unge og gamle, arbejdsløse eller familier, hvis ind- komster er så lille, at den ligger SOSIALURIN rika Fattigdommen fra landbrugsdistrikterne i Amerika er kommet til byerne, og omplantningen går ikke mindst hårdt ud over børnene, der er henvist til at leve i trange, usunde lejligheder i slumkvartererne de under minimumsbehovet, Der er unge, for hvem samfundet ikke har formået at skaffe et egnet job, eller gamle, som ikke kan arbejde, der er de uheldige, som lever i samfund, hvis økonomiske grund- lag er smuldret væk. Megen fattig- dom skyldes også den skrækkelige svøbe, som diskriminationen mod minoriteter udgør. Kampen må derfor føres individuelt, og man skal ikke blot supplere regeringens hjælpeprogrammer, men også ak- tivt gá ind i arbejdet. Indsats på 4 områder Det understreges, at det ikke kun er et socialt velfærds program, der skal udføres, det være aldrig så velmenende. Nej, meningen er at få de fattige til at genvinde deres menneskelige værdighed og gøre dem i stand til igen at klare sig i kampen for tilværelsen. Det apati- ske menneske vækkes til live. skal igen Kampen mod fattigdommen vil blive udkæmpet på fire områder: 1. Uddannelse. 2. Nationale aktions- programmer. 3, Fællesskabs aktivi- tet og 4. De fattigé skal selv tage del i projekterne SNS GOON 35 millioner amerikanere er som fremmede i deres eget land. Her er en af dem, en af de subsistensløse, som »Borgernes korstog mod fattigdommen« vil forsøge at hjælpe ad 1. Befolkningen må gennem uddannelse og oplysning lære at forstå omfanget af fattigdommen i Amerika og dets virkninger på samfundet for derigennen at kun- ne yde en indsats, så fattigdommen fjernes. Dette arbejde kan blandt andet ske gennem udsendelse af baggrundsmateriale og analyser af problemerne samt redegørelse for lovgivningsmagtens forslag til be- kæmpelse af fattigdommen, ad 2. Uafhængigt af regeringens programmer vil CCAP såvel 10- kalt som indenfor de enkelte sta- ter organisere hjælpeprogrammer. Man vil gøre en aktiv indsats i be- kæmpelsen af arbejdsløsheden og underbeskæftigelsen ad 3, Man vi personer og ors cielle akti udvalgte områder, hvor åbne en fællesskabs di der skal i særligt man vil skussion, aktioner, føre til direkte ad 4. Det er almindeligt accepte- ret blandt de, der går ind i kam- pen mod fr: dommen, at såfremt man kan få de fattige til selv at deltage i de forskell intifattig- domsprojekter, så er sejren inden- for rækkevidde. Der er således succesfulde eksempler på lokale fællesskabs- ioner af fat- tige i f.eks til selvhjælp grupper Eksemplet fra Gaudalupe Det er milliarder af dollar, der sættes ind i kampen mod fattig- dommen, og at det hjælper, viser eksemplet fra Guadalupe i Arizona et lille samfund, hvor de fattige direkte er blevet draget ind i anti- fattigdom organisationen. Siden maj 1964, hvor man be- gyndte aktionen, er det gået frem- ad for de godt 5000 beborere, hvoraf næsten 60 pct. er meksikaner-ame- rikanere og resten Yaqui-indiane- re. Så godt som alle stedets be- boere er fattige, og indtil hjælpe- programmet startede, må de have følt sig hensat til en zoologisk have, idet der til deres by kom en stadig strøm af reportere, videnskabs- mænd, studenter og velgørere. De besøgte det afsvedne land for at studere fattigdom, tilbyde barm- hjertighed eller nyde de årlige stammefester. Bortset fra et par enkelte selv- hjælps-projekter synes Guadalupe- + + eter; ; hja t fra ) Ar E € + ku f r P gø > « ler politi í elle € } ke } ug fl Den politiske interesse vakt Der blev dannet et rád af bor- gerne. De opdagede pludseligt, at de kunne få ørenlyd hos myndig- hederne, nár de optrádte sammen, de lærte betydningen af at kunne stemme og indsende ansøgninger. Tidligere havde indbyggerne be- tragtet det at stemme som noget af det mest nytteløse, man kunne“ give sig af med, men de opdagede hurtigt at øget politisk interesse var vejen til at opnå håndgribe- lige fordele. Gaderne blev brolag= te, der kom lyskurve, blev indlagt vand i husene, der skete store for» bedringer i skolerne, Kort sagt tid= ligere tiders tornerosesøvn var op- hørt, og en hel ny tilværelse kun- ne begynde for Guadallupes ind« byggere. I sommer fik man en be= villing på næsten 60.000 dollar til at opføre et servicecenter med me- dicinsk hjælp og tekniske konsu- 3 Walther P. Reuther w Stedets ungdom lenter dannelse arbejde í labor kontorer pá Arizonas Det sidste á ) og nogle gør toripr a € sitet fremskridt giver anledning til en forsigtig optimisme hos de, der har startet hjælpeprogramm men man føler stadig, at vejen er me- get lang, inden målet er nået På 10 år skal fattigdommen udryddes Mange holder et vågent øje med det lille samfund i staten i Arizona for at se, hvordan det klarer de nye tider, og imens går kampen mod fattigdommen videre andre steder i De forenede Stater. Der er således programmer for over % million børn, hvoraf de fleste ikke har nået den skolepligtige alder, som er indskrevet i over 13.000 børne-udviklings-centre. Det kræver umådelige anstren- gelser og indsats at bekæmpe fat- tigdommen, men lederne af kors« toget regner med, at fattigdommen indenfor de næste 10 år vil være udryddet i USA, Det er under alle omstændigheder et værdigt mål Walter Reuther og hans organisa tion har sat sig.