leygardagur 25. juni 1966síða 3
‹ fyrra síða allar 8 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
, BLIVER SELVSTÆNDIG STAT
'}
25. juní
ÉAÉ [ [| [ [ [ [Å [A[AÅ[A[A ————5———Ø—G—— viii
SOSTALURIN
BRITISK KOLONI I SYDAFRIKA
Basutoland - »øen« i Den sydafrikanske Union
- som Verwoerd ønsker indlemmet,
opnår uafhængighed til oktober
i London - prydet med sit lands nationale hovedbeklædning
I ugen der gik indlededes i London en konference om den
britiske koloni Basutoland i Sydafrika, Basutoland skal efter
planerne opnå uafhængighed i oktober i ár, og på konferencen
skal problemerne i forbindelse med overgangen drøftes.
SS BASUTOLAND, der ligger som
en enklave i Den sydafrikanske
Union, er et ret fattigt land. Det
har ca. 900.000 indbyggere, og be-
folkningstætheden er efter afrikan-
ske forhold stor — gennemsnitligt
30 indbyggere pr. kvadratkilometer
og i nogle dalegne op til 120 pr.
kvadratkilometer.
Basutoland er den stat i Afrika,
der i procent af befolkningen har
færrest analfabeter. Landet anven-
der 15 procent af det årlige natio-
nalbudget på omkring fem millio-
ner pund sterling (ca. 100 millioner
kroner) i uddannelsessektoren, og
i 1964 var der 165.000 elever på de
1000 grundskoler i Basutoland.
Socialister i Nato-debat
de Gaulle
- mere og mere kongelig
y GO Beslutningen om at få Natos
militære hovedkvarter flyttet til
Belgien er naturligvis afhængig
af, om det belgiske parlament si-
ger ja. Nogle af de kraftigste mod-
standere findes i det belgiske soci-
alistparti. I et hovedbestyrelsesmø-
de talte Paul-Henri Spaak for: De
3000 mand ved hovedkvarteret må
være til at få anbragt. Imod talte
Henri Rolin: — 3000 udlændinge
vil forøge inflationen, og vi ofrer
os for en organisation, der er ble-f
vet mere farlig end nyttig. Er-
nest Glinne frygtede, at installa-
tionen af Nato-hovedkvarteret vil-
le føre til, at Belgien ville føle
sig for stærkt bundet af ameri-
kanske synspunkter.
| Præsident de Galle har fået det
lille slot »Grand Trianon« i Ver-
sailles-parken restaureret. Det
rummer fremtidig gæsteboliger for
Frankrigs officielle gæster og en
lejlighed for præsidenten selv. —
Franske blade, der længe har dre-
vet gæk med ligheden mellem
præsidenten og solkongen, konsta-
terer, at nu flytter de Gaulle min
sandten også ud i de solkongeli-
ge omgivelser.
# Der ser ud til at have 'været
ikke så lidt om de beskyldninger,
andre afrikanske ledere rettede
mod Ghanas Nkrumah for under-
gravende virksomhed. I hvert fald
har militær-regeringen, som styr-
tede Nkrumah, nu afsløret, at han
havde oprettet en førsteklasses
spionskole i Accora. Lærere var to
østtyske .sikkerheds-officerer Jiir-
gen Kriiger og Rolf Stollmayer.
Blandt fagene på skolen: — Hvor-
dan man charmerer en kvinde,
hvordan man rekrutterer nye agen-
ter, mikrofotografering, arbejde
med skjulte mikrofoner (der var
skjult mikrofoner overalt under
det afrikanske topmøde i Accra i
efteråret) og — hævder »New York
Times«: Hvordan man myrder en
statschef....
seid
I øjeblikket yder Storbritannien
landet økonomisk støtte svarende
til over halvdelen af årsbudgettet,
og også efter overgangen til uaf-
hængighed regnes der med betyde-
lig britisk støtte,
De fleste af indbyggerne lever af
landbrug, fortrinsvis kvægopdræt,
og der er tale om en ret beskeden
eksport af kvæg og huder,
150.000 arbejder
i Sydafrika
Af naturlige resourcer har Ian-
det i realiteten kun den store ar-
bejdskraftreserve. Mellem 130.000
og 150.000 af basutoerne arbejder
til stadighed uden for landets græn-
serj— i Sydafrika — og et af de
problemer, der umiddelbart for uaf-
hængigheder giver anledning til be«
kymring, er den stærke gkonomi-
ske afhængighed af Sydafrika. Her=
fra kommer størstedelen af Basuto-
lands import, og møntenheden er
den samme — den sydafrikanske
rand.
Basutoland forblev i 1909, da Den
sydafrikanske Union blev oprettet,
et britisk protektorat — ofte kaldt
højkommissionsområde — sammen
med Bechuanaland og Swaziland.
Sydafrika har adskillige gange
i mere eller mindre stærke vendin-
ger — ytret ønske om indlemmelse
af disse områder i Der sydafrikan-
ske Union, Men Storbritannien har;
fastholdt, at protektoraterne skulle
beholde denne status, medmindre
et flertal af deres befolkning ved
afstemning tilkendegav, at de gn-
skede at høre under Sydafrika.
Basutoland ledes for øjeblikket
af høvding Leabua Jonathan, der
er ' premierminister og præsident
for »Basutolands mnationalpartie,
som ved valgene til den lovgivende
forsamling i 1964 vandt 31 af fore
samlingens 60 pladser.
Nr.
FRANCISTOWNej!
BECHUANALAND);
Kortet viser Basutolands beliggenhed
- som en enklave i Sydafrika
Mens Jonathan anses for mode-
rat radikal og går ind for et godt
naboforhold til Sydafrika, slår det
radikale oppositionsparti „Basuto-
lands kongresparti«, hvis leder er
Ntsu Mokhehle, til lyd for større
engagement i det pan-afrikanske
samarbejde. Kongrespartiet har 25
pladser i den lovgivende forsam-
ling, og det lille „frihedsparti. de
sidste 4 pladder. R.B.
Turist på
Nordkalot
# NORDKALOTTEN, betegnelsen
for de norske, svenske og finske
landområder nord for polarcirklen,
er sandsynligvis det sted, hvor det
praktiske nordiske samarbejde er
mest udviklet, Nordkalotten er nu
ikke blot midnatsolens land, efter-
hånden rejser mange turister her-
op, når vinteren er kommet, og dø
to ,mørker« mødes.
I 1957 udgav Hans Lidman sin
fine reportage »Nordkalot«, og nu
er der i Sverige udkommet en de-
cideret rejsehåndbog »Vi turister
på Nordkalotten«. Bogens tekst, der
er saglig og fuldstændig fri for
pseudolyrik, er skrevet af Journa-
listen Bjørn Forslund. De mange
ofte smukke og blændende foto-
grafier er taget af en af Sveriges
dygtigste fotografer, Bert Persson.
Bogen, der er meget koncentreret,
er praktisk og overskueligt ind-
delt. Samerne og renen behandles,
fiskesteder, en Nordkalot-kalender
Astronomisk
Æ SKØNT letfattelig og hurtigt
læst indeholder >Om mennesker og
mælkeveje« mange bemærksels-
værdige tanker.
Bogen er blevet til på grundlag
af tre forelæsninger, som dens for-
fatter, den verdensberømte astro-
nom Fred Hoyle, har holdt ved
Washington-universitetet.
Af dens fire afsnit er de to sidste,
i hvilke forfatteren redegør for sin
verdensopfattelse og fremsætter
forslag til en løsning af Jordens
krisesituation, de mest interessante,
Hoyle opfatter hele verdensrum-
met som en sammenhængende orga-
nisme, inden for hvilken overalt de
samme love gør sig gældende. Som
en følge af denne hypotese går han
ud fra, at der må findes mange
planeter af samme karakter som
Jorden, og at disse må være beboet
af skabninger, som ligner Jordens.
Ligeledes mener han, at mange af
disse samfund må være nået læn-
gere i udviklingen end vort, og at
vi, om vi kunne etablere en kom-
munikation med dem, kunne lære,
på hvilken måde vor fremtid bedst
kan tilrettelægges. For eksempel
kunne vi muligvis skaffe os viden
om, hvilken politik der fører til
fred og hvilken til atcmkrig
Disse tanker kan forekomme som
utopier. Men, siger Hoyle, det kan
over årets fester og hegivenheder.
Vi får opskrifter på kulinariske
specialiteter. Et afsnit, behandler
den religiøse bevægelse, Læsta-
dianismen, Afsnittet'om samfærd-
selsvejene skulle máske have væ-
ret lidt større, f, eks. savner man
en mere detaljeret beskrivelse af
Ishavsvejen fra Rovaniemi ti! Ut-
sjok, Håndbogen afsluttes med en
række konkrete oplysninger: 14 af
Finlands areal ligger nord for po-
Iarcirklen, Norrbotten har 17.000
søer, gennemsnitstemperaturen for
Nordfinland er i juli måned på 17
grader osv.
Denne forbilledlige turisthånd-
bog bør kunne øge turiststrømmen
nordpå. (Gelurs forlag, kr. 17,50
sv. kr.).
I øvrigt vil kommende Nord-
kalotskildringer måske få et større
landområde at behandle, Sovjet-
unionen er meget interesseret i
det nordiske arktiske samarbejde.
Jerntæppet er allerede åbnet for
turister ved Kirkenes. Med et rej-
sekort til 4,30 sv. kr. kan turister
rejse over grænsen til Boris Gleb,
hvor russerne har bygget en stor
turiststation — med billig vodka,
Opholdet må vare 48 timer. P,N.
drøm
ikke nytte noget, at vi planlægger
10 eller måske 50 år frem i tiden,
Vi må planlægge over århundreder,
Denne anskuelse er nok det cen-
trale i bogen. Er det ikke også
netop dette, der gør verdenssituatio.
nen af i dag så kritisk: At vi har
planlagt for kortsigtet, at de leden-
de har manglet sans for tingenes
proportioner?
Med sit klare og enkle sprog hen-
vender bogen sig i høj grad til den
almindelige læser. H.N
Fred Hoyle: »Om mennesker og
mælkeveje«, Oversat af Lis
Thorbjørnsen, Rhodos. 80 sider,
kr. 16,75.
her
Stora Sjofallet i Svensk Lapland
KORT SAGT une
MM TURGENJEVS »En adelig redee
— romantisk, tragisk, vemodig, fø-
lelsesfuld — er af Gyldendal ud-
sendt som Tranebog (5,75) samti-
dig med Nis Petersens »Spildt
mælke, om Irlands frihedskamp
(6,75) og Cronins »Hattemagerens
slote I og IF (5,73 og 9,75).
Så STEFAN ZWEIGs erindrings«
værk »Verden af i går« — en eurg-
pæers testamente — er nu udgivet
som billigbog på Jespersen og Pios
forlag: For 9 kroner og 75 øre kan
man købe en af vort tids fornemste
bøger.