leygardagur 17. september 1966síða 3
‹ fyrra síða allar 8 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
17. september 1966
1
=
-—
OR 6
SOSIALURIN
Nr. 73
„Der er mænd overalt, sá man er i fore,
hvor man går eller flyver«.
Mænd kan være
utroligt naive”
»Og alle stewardesser ved alt om,
hvor ensomme de kan føle sig . . .«
Af GRIMME
# Vi mænd er nogle pokkers
snedige fyre — eller er vi? Det--
te spørgsmål må stewardesser
have ganske særlige forudsæt-
ninger for at besvare. Ganske
enkelt, fordi stewardesser gen-
nemgående er kønne — og fordi
de under deres arbejde møder
mænd, der netop har måttet
forlade deres elskede hustruer,
og derfor ofte trænger til trøst.
Det siger sig selv, at stewardes-
ser får mere eller mindre op-
findsomme og mere eller
mindre ærbare — opfordringer.
Men er vi mænd nu også så ele-
gante og opfindsomme, som vi
selv tror, når vi fører os frem
for alvor?
'M NOGET RIGTIG svar på dette
spørgsmål vil man naturligvis al-
drig få, fordi piger er alt for kloge
til at sige, hvad de virkelig mener
om vore kluntede forsøg på at få
kontakt. Men jeg har bedt den is-
landske stewardesse Rannveig Si-
gurdsardottir, hjælper mig lidt på
vej.
Misforstår ingen
— Er mænd så opfindsomme,
som de selv tror?
— Mænd kan være meget sne-
dige. Men de er ikke altid så op-
findsomme, som de selv bilder sig
ind.
— Hvad siger mænd, når de vil
have Dem med i byen?
— Alle stewardesser ved alt
om, hvor ensomme mænd kan
føle sig, om hvor gerne mænd
vil have dem til at vise sig den
by, de er på vej til, fordi »De
kender den jo sú godt«. Og en
sætning som »Misforstå mig ende-
lig ikkea, har de fleste af os også
hørt på adskillige sprog. Og vi
misforstår virkelig aldrig!
— Bliver De fornærmet, når De
bliver inviteret ud af én passager
! — eller ti!
}
i en pæn måde,
|
— Nej, hvorfor skulle jeg blive
det?
— Bliver manden fornærmet, når
; De siger nej?
— Ikke hvis man siger nej på
og hvorfor skulle
man ikke svare høfligt på et høf-
| ligt spørgsmål?
— Hvem er mest interesseret i at
j få kontakt, danske eller islandske
| Í mænd?
i
|
Í
i
— Der er ingen forskel på mænd
í den retning, det er absolut indi-
viduelt.
— Kan det
med de mange invitationer?
— Nej, man lærer hurtigt at tage
ikke virke irrit
terende
Í ! tingene roligt. Og man lærer frem
for alt hurtigt at holde den rigtige
afstand.
Kun i begyndelsen
— Forekommer mænd Dem lidt
latterlige ind imellem?
„RANNEVEIG SIGURDSARDOTTIR
"fra Icelandair - bliver ikke for-
nærmet over en invitation.
— Jeg vil nærmere sige, at nog-
le mænd er helt utrolig naive, net-
op når de tror, de er mest geniale!
— Men det sker dog også, at
stewardessen siger ja!
— Selvfølgelig, der er jo ingen
større forskel på mænd eller kvin-
der om de befinder sig på jorden
eller i 1709 fods højde. Man går i
fare hvor man går.
Jeg tror nu mest, det er i be-
gyndelsen, man siger ja til en mid-
dagsinvitation, fordi man er nys-
gerrig efter at lære de mange nye
steder at kende. Men det bliver
man hurtigt træt af, og man op-
dager også snart, hvor megen hvile
man behøver, hvis man skal passe
sit arbejde ordentligt.
— Er der ikke jalousi mellem
stewardesser?
— Vi er ikke flere i Icelandair
end, at vi kender hinanden, og
desuden er mange af os enten gift
eller forlovede,
— De slås ikke om flykaptajnen?
— De er alle gifte, så det slags-
mål ville være temmelig 'overflø-
digt.
Romantisk? Nej!
— Hvad gør De, når en
bliver meget besværlig?
— Så forsøger jeg at få ham til
at sove rusen ud, for fuld må han
hvis han bliver virkelig
behageligst
får lidt
passager
jo være,
besværlig, og så er det
for alle parter, at hån
søvn.
— Er det ikke spor romantisk så-
dan at svæve rundt i himmelrum-
met?
— Det synes jeg ærlig talt i
Det er et stykke arbejde, der skal
udføres, og det bliver rutine som
næsten alt andet.
— Men De har trods alt ehan-
cen for at møde en oliekonge på
den næste tur,
ikke,
— Jia, og hvad sú?
— Sú tilbyder han Dem máske
sit fyrstedømme.
— Det lyder naturligvis spæn-
dende, men jeg tror ikke, det
passer ind í min mands studie-
pluner.
[Dansk kvinde laver
børnehave i Afrika
Børnehavelærerinde
tager initialiv,
der bringer sorte og
- hvide børn sammen
I al stilfærdighed søger en
dansk børnehavelærer-
inde, som bor i Tanzanias ho-
vedstad, Da es Saalaam, af
bevise, at det er rigtigt, at
børn ikke har fordomme.
Hun er ved at oprette en
børnehave, hvor to tredje-
dele af børnene er sorte, og
en tredjedel er hvide,
M VIBEKE KLOCK, gift Bidstrup,
hvis mand arbejder i administra-
tionen på hovedstadens universitet,
står bag et bemærkelsesværdigt og
helt selvstændigt initiativ, Hun er
et kendt navn blandt danske bør-
nehavelærerinder, var medlem af
Dansk Børnehaveråds hovedbesty=
relse, mangeårig børnehaveleder og
sekretær for Seminariet for smá-
børnspædagoger i København.
Hun er nu i gang med at samle
penge ind til Børnehaven i Dar
es Salaam og skal foreløbig bru-
ge 30.000 kr. De 6000 er hjemme,
og Dansk Børnehaveråds for-
mand, Magda Teilmann, og andre
kendte børnehavefolk har lagt
sig i selen for at skaffe penge
herhjemme fra. Der er allerede
kommet flere tusind kroner ind.
Stråtag på pæle
Vibeke Bidstrup. fortæller, at
mødrene kommer til undervisning
i voksenklasser med et barn på
ryggen, Det er jo upraktisk, og der
er derfor behov for: børnehaver,
Nu skal der oprettes én på univer-
sitetet. Den får i første omgang
hjemme under et stråtag på pæle.
AIN SRI
RUSLANDS
rer
ai - 5
ob fr
i lt
Vibeke Bidstrup åbner basaren, mens Bernadette Kunambi fra.
Foreningen af kvinder i Tanzania lytter.
have kan bl.a. sendes til »Bidstrup, The
Bidrag til den nye børne-
University College, P. O.
Box 9184, Dar es Salaam, Tanzaniae,
Den skal ledes af en børnehave-
Jærerinde, som desuden skal op-
lære afrikanske kvinder til dette
arbejde. Prisen for den foreløbige
børnehave bliver 30.000 kr., men
alle ønsker, at der i Iøbet af et par
år bygges en virkelig børnehave,
helst en slags mønsterinstitution,
hvor afrikanere kan oplæres. Den
vil koste omkring 100.000 kr:
Vibeke Bidstrup har som for-
mand for den nedsatte »play
group« (legegruppe, som børne-
haven beskedent kaldes), sendt
et brev til hele verden for ad
denne vej at skaffe penge, Blandt -
dem, der modtager bidrag, er
Dansk Børnehaveråd, Blågårds-
gade 15 B, København N, og bi-
drag mærkes >Tanzaniac.
Man har i Dar es Salaam holdt
en basar, der gav næsten 2300 kr.
Formanden for Mellemfolkeligt
Samvirke, professor Thomas Sigs-
gaard, har netop besøgt Tanzania,
og fået et gunstigt indtryk af be-
stræbelserne på at få oprettet en
børnehave.
— Det er væsentligt, at 'de nye
kvindeorganisationer i landet hjæl-
per med til, at kvinderne opnår en
„TURIST-GHETTOER"
MOSKVA,
OSKVAs eneste natklub,:
tel . Nationals »Kokteil Bare
på Ridebanepladsen over for
Kreml, skal flytte, fordi hotelgæ-
sterne klager over. støjen. Den vil
inden for de nærmeste uger bli-
ve overført fra lokalerne på fór-
ste etage til kælder-etagen, hvor
dansemusik og 30—40 nationalite-
ters højlydte stemmer.er mindre
tilbøjelige til at forstyrre søvnen
for de alvorsfulde kommunister,
der udggør' de fleste af hotellets
gæster.
BM Baren blev åbnet for kun et ár
siden og er det eneste sted i Mo-
skva, hvor udlændinge kan få spi-
ritus efter kl. 23. Den holder
Ty På
åbent til kl. 4 om morgenen, og
folk danser dér til båndoptager-
musik (hovedsagelig amerikansk).
Barpigerne (begge blondiner) er
russiske,
»Kokteil Bare har været en
nyttig fremmedvaluta-kilde for
de valutahungrige — sovjetiske
myndigheder, fordi man dér kun
modtager fremmed mønt (for-
trinsvis dollar) som betaling. Et
glas whisky eller vodka koster
90 cents, Teoretisk kan en ud-
lænding (tage en sovjetborger
med som sin gæst. I praksis sy-
nes russere at være bange for
at komme der.
Æ Norle få tiltrekkende russiske
piger med godt kendskab til frem-
mede sprog Heer somme
der som uofficielle dansoeværtin
der, men udlændinge i Moskva
antager dem for at være funktio-
nærer i den sovjetiske sikkerheds-
tjeneste,
Ho»
være et af Moskvas
tre bedste hoteller har Hotel Na-
tional undertiden spillet en rolle
i historien. Lenin holdt en berømt
tale fra en af hotellets balkoner
i revolutionstiden. Det var på væ-
relse 101:i Hotel National, at de
flygtede britiske diplomater Bur-
gess og MacLean blev prespmteret
Foruden at
for presscfolkene fra de vestlige
lande, da de i 1954 Cubkede ope
i Moskva.
Udlændinge giver også hotellet
æren for at have usædvanlig fine
mil rofont er 5 alle soveværelser,
således at Sovjets sikkerhedstje=
neste, nár snsker det, kan af-
lytte gæster amtaler.
MW Intourist har i år startet »Kok-
teil Bars« for udlændinge i andre
byer. De holder åbent til kl. 4 om
morgenen. I Sochi ved Sortehavet
form for uafhængighed, der ikket
blot giver sig udtryk i stemmeret,
men også i at de begynder at klare
deres egne problemer, siger Tho-
Hidtil har børnene
været »noget«, familien passede,
men i takt med samfundets øvrige
udvikling er det vigtigt, at børne
havearbejdet tages op. Kvinderne
begynder at arbejde i erhvervene,
og der er behov for deres indsats
i landets opbygning.
Man må springe ud i det, og det
er derfor værdifuldt, at en sá er«
faren børnehavepædagog som Vi=
beke Bidstrup kan være med. Hun
udfører et virkeligt pionerarbejde,
og der er chancer for, at man fra
begyndelsen kan lave børnehaven
helt rigtig. Í
Den skal ikke blot være en social
foranstaltning, for allerede fra be-
gyndelsen kan man tilgodese de.
pædagogiske hensyn. At børn af
forskellig race kommer sammen i |
børnchaven, er også meget vigtigt,
og selv om jeg ikke var der sá '
længe, fik jeg indtryk af, at der er
et meget naturligt forhold mellem:
tilflytternes og de afrikanske børn,
mas Sigsgaard.
sór, ;
Af
ALAN MORAY *
WILLIAMS i
hvor jeg opholdt mig sidste uge,
er der fire. i
Vestlige turister, som jeg talte
med, kritiserede den omstændig-
hed, at russerne ikke kan benyt-
te barerne, ' En dansker bemær-
kede: | 4
»Russerne er gæstfrie folk og
behandler en meget godt på ho-
tellerne, men vi kan ikke lide.
deres herskeres »apartheid«-D0-
litik mod udlændinge.
Når man rejser til et andet
land, ønsker man at komme i be=
røring med de indfødte, at tale
med dem og høre, hvordan de
lever.
I USSR er det umuligt at gøre
det, Ens eneste kontakter er In-
tourists rejseledere.
Disse barer er faktisk „turist-
ghettoer«,
ESS ISIS ANNAS NASA SI NASA SA AAA
Brændevinens historie
»BRÆNDEVINSGRISEN« af
Æ Rasm y f mm
smuk |
g betrag=
r sta-
på alde-
ven Jærer man at sætte pris på en
.morgendram på fastende hjerte
Bogen giver en mængde opskrifter
på snapse, såsom: encbærbrænde-
vin, rigabalsam, gigtsnaps, domme-«
rens snaps, pebersnaps, grønlandsk
rog, tovandsknægt etc. En recept
ynder; sat bekomme tidighed til
. Man læser om urternes
be
at Spice
historic og om brændevinens his,
storie. Aqua vitæ, livets vand, ak |
ja, men Frederik IT bestemte í '
1593. at landsting om sommeren
skal begynde kl. 7 og om vinteren |
kl. 8 morgen — inden adel, borgere
og bør der var helt døddrukne..s í