Sosialurinarkiv
Sosialurin 1966-09-17, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 17. september 1966síða 3

‹ fyrra síða allar 8 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

17. september 1966 1 = -— OR 6 SOSIALURIN Nr. 73 „Der er mænd overalt, sá man er i fore, hvor man går eller flyver«. Mænd kan være utroligt naive” »Og alle stewardesser ved alt om, hvor ensomme de kan føle sig . . .« Af GRIMME # Vi mænd er nogle pokkers snedige fyre — eller er vi? Det-- te spørgsmål må stewardesser have ganske særlige forudsæt- ninger for at besvare. Ganske enkelt, fordi stewardesser gen- nemgående er kønne — og fordi de under deres arbejde møder mænd, der netop har måttet forlade deres elskede hustruer, og derfor ofte trænger til trøst. Det siger sig selv, at stewardes- ser får mere eller mindre op- findsomme og mere eller mindre ærbare — opfordringer. Men er vi mænd nu også så ele- gante og opfindsomme, som vi selv tror, når vi fører os frem for alvor? 'M NOGET RIGTIG svar på dette spørgsmål vil man naturligvis al- drig få, fordi piger er alt for kloge til at sige, hvad de virkelig mener om vore kluntede forsøg på at få kontakt. Men jeg har bedt den is- landske stewardesse Rannveig Si- gurdsardottir, hjælper mig lidt på vej. Misforstår ingen — Er mænd så opfindsomme, som de selv tror? — Mænd kan være meget sne- dige. Men de er ikke altid så op- findsomme, som de selv bilder sig ind. — Hvad siger mænd, når de vil have Dem med i byen? — Alle stewardesser ved alt om, hvor ensomme mænd kan føle sig, om hvor gerne mænd vil have dem til at vise sig den by, de er på vej til, fordi »De kender den jo sú godt«. Og en sætning som »Misforstå mig ende- lig ikkea, har de fleste af os også hørt på adskillige sprog. Og vi misforstår virkelig aldrig! — Bliver De fornærmet, når De bliver inviteret ud af én passager ! — eller ti! } i en pæn måde, | — Nej, hvorfor skulle jeg blive det? — Bliver manden fornærmet, når ; De siger nej? — Ikke hvis man siger nej på og hvorfor skulle man ikke svare høfligt på et høf- | ligt spørgsmål? — Hvem er mest interesseret i at j få kontakt, danske eller islandske | Í mænd? i | Í i — Der er ingen forskel på mænd í den retning, det er absolut indi- viduelt. — Kan det med de mange invitationer? — Nej, man lærer hurtigt at tage ikke virke irrit terende Í ! tingene roligt. Og man lærer frem for alt hurtigt at holde den rigtige afstand. Kun i begyndelsen — Forekommer mænd Dem lidt latterlige ind imellem? „RANNEVEIG SIGURDSARDOTTIR "fra Icelandair - bliver ikke for- nærmet over en invitation. — Jeg vil nærmere sige, at nog- le mænd er helt utrolig naive, net- op når de tror, de er mest geniale! — Men det sker dog også, at stewardessen siger ja! — Selvfølgelig, der er jo ingen større forskel på mænd eller kvin- der om de befinder sig på jorden eller i 1709 fods højde. Man går i fare hvor man går. Jeg tror nu mest, det er i be- gyndelsen, man siger ja til en mid- dagsinvitation, fordi man er nys- gerrig efter at lære de mange nye steder at kende. Men det bliver man hurtigt træt af, og man op- dager også snart, hvor megen hvile man behøver, hvis man skal passe sit arbejde ordentligt. — Er der ikke jalousi mellem stewardesser? — Vi er ikke flere i Icelandair end, at vi kender hinanden, og desuden er mange af os enten gift eller forlovede, — De slås ikke om flykaptajnen? — De er alle gifte, så det slags- mål ville være temmelig 'overflø- digt. Romantisk? Nej! — Hvad gør De, når en bliver meget besværlig? — Så forsøger jeg at få ham til at sove rusen ud, for fuld må han hvis han bliver virkelig behageligst får lidt passager jo være, besværlig, og så er det for alle parter, at hån søvn. — Er det ikke spor romantisk så- dan at svæve rundt i himmelrum- met? — Det synes jeg ærlig talt i Det er et stykke arbejde, der skal udføres, og det bliver rutine som næsten alt andet. — Men De har trods alt ehan- cen for at møde en oliekonge på den næste tur, ikke, — Jia, og hvad sú? — Sú tilbyder han Dem máske sit fyrstedømme. — Det lyder naturligvis spæn- dende, men jeg tror ikke, det passer ind í min mands studie- pluner. [Dansk kvinde laver børnehave i Afrika Børnehavelærerinde tager initialiv, der bringer sorte og - hvide børn sammen I al stilfærdighed søger en dansk børnehavelærer- inde, som bor i Tanzanias ho- vedstad, Da es Saalaam, af bevise, at det er rigtigt, at børn ikke har fordomme. Hun er ved at oprette en børnehave, hvor to tredje- dele af børnene er sorte, og en tredjedel er hvide, M VIBEKE KLOCK, gift Bidstrup, hvis mand arbejder i administra- tionen på hovedstadens universitet, står bag et bemærkelsesværdigt og helt selvstændigt initiativ, Hun er et kendt navn blandt danske bør- nehavelærerinder, var medlem af Dansk Børnehaveråds hovedbesty= relse, mangeårig børnehaveleder og sekretær for Seminariet for smá- børnspædagoger i København. Hun er nu i gang med at samle penge ind til Børnehaven i Dar es Salaam og skal foreløbig bru- ge 30.000 kr. De 6000 er hjemme, og Dansk Børnehaveråds for- mand, Magda Teilmann, og andre kendte børnehavefolk har lagt sig i selen for at skaffe penge herhjemme fra. Der er allerede kommet flere tusind kroner ind. Stråtag på pæle Vibeke Bidstrup. fortæller, at mødrene kommer til undervisning i voksenklasser med et barn på ryggen, Det er jo upraktisk, og der er derfor behov for: børnehaver, Nu skal der oprettes én på univer- sitetet. Den får i første omgang hjemme under et stråtag på pæle. AIN SRI RUSLANDS rer ai - 5 ob fr i lt Vibeke Bidstrup åbner basaren, mens Bernadette Kunambi fra. Foreningen af kvinder i Tanzania lytter. have kan bl.a. sendes til »Bidstrup, The Bidrag til den nye børne- University College, P. O. Box 9184, Dar es Salaam, Tanzaniae, Den skal ledes af en børnehave- Jærerinde, som desuden skal op- lære afrikanske kvinder til dette arbejde. Prisen for den foreløbige børnehave bliver 30.000 kr., men alle ønsker, at der i Iøbet af et par år bygges en virkelig børnehave, helst en slags mønsterinstitution, hvor afrikanere kan oplæres. Den vil koste omkring 100.000 kr: Vibeke Bidstrup har som for- mand for den nedsatte »play group« (legegruppe, som børne- haven beskedent kaldes), sendt et brev til hele verden for ad denne vej at skaffe penge, Blandt - dem, der modtager bidrag, er Dansk Børnehaveråd, Blågårds- gade 15 B, København N, og bi- drag mærkes >Tanzaniac. Man har i Dar es Salaam holdt en basar, der gav næsten 2300 kr. Formanden for Mellemfolkeligt Samvirke, professor Thomas Sigs- gaard, har netop besøgt Tanzania, og fået et gunstigt indtryk af be- stræbelserne på at få oprettet en børnehave. — Det er væsentligt, at 'de nye kvindeorganisationer i landet hjæl- per med til, at kvinderne opnår en „TURIST-GHETTOER" MOSKVA, OSKVAs eneste natklub,: tel . Nationals »Kokteil Bare på Ridebanepladsen over for Kreml, skal flytte, fordi hotelgæ- sterne klager over. støjen. Den vil inden for de nærmeste uger bli- ve overført fra lokalerne på fór- ste etage til kælder-etagen, hvor dansemusik og 30—40 nationalite- ters højlydte stemmer.er mindre tilbøjelige til at forstyrre søvnen for de alvorsfulde kommunister, der udggør' de fleste af hotellets gæster. BM Baren blev åbnet for kun et ár siden og er det eneste sted i Mo- skva, hvor udlændinge kan få spi- ritus efter kl. 23. Den holder Ty På åbent til kl. 4 om morgenen, og folk danser dér til båndoptager- musik (hovedsagelig amerikansk). Barpigerne (begge blondiner) er russiske, »Kokteil Bare har været en nyttig fremmedvaluta-kilde for de valutahungrige — sovjetiske myndigheder, fordi man dér kun modtager fremmed mønt (for- trinsvis dollar) som betaling. Et glas whisky eller vodka koster 90 cents, Teoretisk kan en ud- lænding (tage en sovjetborger med som sin gæst. I praksis sy- nes russere at være bange for at komme der. Æ Norle få tiltrekkende russiske piger med godt kendskab til frem- mede sprog Heer somme der som uofficielle dansoeværtin der, men udlændinge i Moskva antager dem for at være funktio- nærer i den sovjetiske sikkerheds- tjeneste, Ho» være et af Moskvas tre bedste hoteller har Hotel Na- tional undertiden spillet en rolle i historien. Lenin holdt en berømt tale fra en af hotellets balkoner i revolutionstiden. Det var på væ- relse 101:i Hotel National, at de flygtede britiske diplomater Bur- gess og MacLean blev prespmteret Foruden at for presscfolkene fra de vestlige lande, da de i 1954 Cubkede ope i Moskva. Udlændinge giver også hotellet æren for at have usædvanlig fine mil rofont er 5 alle soveværelser, således at Sovjets sikkerhedstje= neste, nár snsker det, kan af- lytte gæster amtaler. MW Intourist har i år startet »Kok- teil Bars« for udlændinge i andre byer. De holder åbent til kl. 4 om morgenen. I Sochi ved Sortehavet form for uafhængighed, der ikket blot giver sig udtryk i stemmeret, men også i at de begynder at klare deres egne problemer, siger Tho- Hidtil har børnene været »noget«, familien passede, men i takt med samfundets øvrige udvikling er det vigtigt, at børne havearbejdet tages op. Kvinderne begynder at arbejde i erhvervene, og der er behov for deres indsats i landets opbygning. Man må springe ud i det, og det er derfor værdifuldt, at en sá er« faren børnehavepædagog som Vi= beke Bidstrup kan være med. Hun udfører et virkeligt pionerarbejde, og der er chancer for, at man fra begyndelsen kan lave børnehaven helt rigtig. Í Den skal ikke blot være en social foranstaltning, for allerede fra be- gyndelsen kan man tilgodese de. pædagogiske hensyn. At børn af forskellig race kommer sammen i | børnchaven, er også meget vigtigt, og selv om jeg ikke var der sá ' længe, fik jeg indtryk af, at der er et meget naturligt forhold mellem: tilflytternes og de afrikanske børn, mas Sigsgaard. sór, ; Af ALAN MORAY * WILLIAMS i hvor jeg opholdt mig sidste uge, er der fire. i Vestlige turister, som jeg talte med, kritiserede den omstændig- hed, at russerne ikke kan benyt- te barerne, ' En dansker bemær- kede: | 4 »Russerne er gæstfrie folk og behandler en meget godt på ho- tellerne, men vi kan ikke lide. deres herskeres »apartheid«-D0- litik mod udlændinge. Når man rejser til et andet land, ønsker man at komme i be= røring med de indfødte, at tale med dem og høre, hvordan de lever. I USSR er det umuligt at gøre det, Ens eneste kontakter er In- tourists rejseledere. Disse barer er faktisk „turist- ghettoer«, ESS ISIS ANNAS NASA SI NASA SA AAA Brændevinens historie »BRÆNDEVINSGRISEN« af Æ Rasm y f mm smuk | g betrag= r sta- på alde- ven Jærer man at sætte pris på en .morgendram på fastende hjerte Bogen giver en mængde opskrifter på snapse, såsom: encbærbrænde- vin, rigabalsam, gigtsnaps, domme-« rens snaps, pebersnaps, grønlandsk rog, tovandsknægt etc. En recept ynder; sat bekomme tidighed til . Man læser om urternes be at Spice historic og om brændevinens his, storie. Aqua vitæ, livets vand, ak | ja, men Frederik IT bestemte í ' 1593. at landsting om sommeren skal begynde kl. 7 og om vinteren | kl. 8 morgen — inden adel, borgere og bør der var helt døddrukne..s í