mikudagur 28. september 1966síða 3

28. september 1966 Danskerne ' er et af de dárligst talende folk i verden T)ANSKERXE er et af de dårligst ta siger forstander, dr. phil. lende folk i verden, egil Forchhammer. Vi har siddet og sjusket og spist halve ord på dansk maner, føler os ramt, men ikke såret. Det kan man ikke blive af en mand, der igennem tres ár — ; > sa ri or 20 — har bevaret et så uskyldsblåt blik og et smil, der synes at ud- trykke uafbrudt glædelig overraskelse. En sjælden gang er det sket, at et Statens Institut møblementet, venlige smil, R vi alle talelidende, dr. Forch- hammer? — Til en vis grad, ja. Det er bl.a. derfor, svenskerne har så svært ved at forstå os. Jeg vil dog tro, at vi nu går lysere tider i møde. Hidtil har man i skolerne lagt hovedvæg- ten på skriftsproget, idet man åben- bart regnede med, at tale, det var da noget, børn kunne, men omsi- der er spørgsmålet om den mundt- lige fremstilling, som man bla, 3 England og USA lægger stor vægt på, kommet ind i billedet ved den nye skoleordning. Det hører io egentlig hjemme under de musiske fag. Et påskud — Var det af : De i sin tid blev — Det var nærmest et óskari til at komme sammen med min far Viggo Forchhammer, som mor vi skilt fra. Han var jo den fórste 1 tor i sang og tale ved u og lærer på Musikkonservatoriet og Det kgl. Teaters elevskole, og efter studentereksamen begyndte jeg at tage undervisning hos ham. Mer jeg gik dog siden mine egne veje. Far beskæftigede sig mest med de? æstetiske, mens jeg gik over i tale- patologien — og her har den ps kologiske side af sagen grebet mig stærkest. For resten arbejder flere af mine fætre og kusiner indenfor særforsorgen, så det ligger til fa- milien En af mine kongstanker er et intimt samarbejde mellem sorgs-institutionerne indbyrdes og med folkeskolens specialunder= visning. Det kan ikke være me- ningen, at vi skal ligge som isole- rede øer — og rives om børnene. Jeg plejer at sige, at skellet al- drig må være så højt, at et barn ikke kan skræve over det, Sær- lig aktuelt bliver det med det sti- gende antal multi-handicappede børn. De andre særforsorgs-insti- tutioner har tilsammen lige sú mange talelidende, som vi har in- denfor tale-instituttet. Således regner man med, at ca. halvdelen æstetiske HORDE talepædag S 13 iversitetet Jor- men da forstanderen kom ud og håndtryk og et: hyggeligt, at De kom for at se til os!e, og man kunne tale om sagerne ophidset forældrepar har indfundet sig på for Talelidende og truet med at splintre gav dem sit goddag, det var da svandt harmen brat, »Næh af alle spastikere også har tale- vanskeligheder, — Hvor mange tilfælde har in- stituttet under behandling? — Mellem 2500 og 3000, men vi har kun 45 børn boende, for beboel- sesforholdene er uanstændigt dár- lige. Almindelig pladsmangel hav længe været følelig, og der tumles med planer om store udvidelser. For at gøre det muligt for flere af børnene at blive boende hjemme er vi gået ind i en busordning sam- men med skolen for s rt tunghøre børn i Randersgade og døveskolen på Kastelsvej, Busser kører daglig til og fra Hundested, Holbæk og Rødvig og samler børn op under… vejs. Desuden har vi ansat lærere, der bor og arbejder for os i pro- vinsen, og en del er beg t på hospitalerne, Et stort antal f keskolelærere med DE IUAdAD. nelse arbejder endvidere for os i deres fritid. afikofre r presset forøget i de år, De har arbejdet på Taleinstituttet? — Klientellet har forandret sig, så vi nu får flere og flere kom- plicerede tilfælde. Lægerne er jo blevet dygtigere til at holde liv i folk. Skader, man tidligere ville være død af, redder man sig nu ofte igennem med livet i behold — men med defekter. Hjerneska- hyppigt sprogforstyr- relser, og vi har i de senere år haft et stort klientel af småbørn der har lidt skade som følge af iltmangel ved fødslen, tryk pu hjernen ved tangforløsning eller hjernebetændelse, Der er ingen tvivl om, at i børnedødelig heden giver børn med større eller mindre hr in dicap. Og ældre mennesker, der har overlevet blodpropper eller hjerneblødn r, men er blevet lamme fået så svære sprog- at de hvert I stå, hvad der siges til dem, får vi også til behandling. age præsenteredes vi I mine unge í SOSIALUK.N de hvert en nu ser for højst ét af di andet eller tredje Vi 2—300 om året. Dertil kommer flere og flere af trafikkens ofre — hovedsageligt unge mennesker — og nogle af dem har slået hovedet så meget, at de er ude af stand til at forstå nogensomhelst tale endsige selv tale. Men jo yngre, de er, desto større chancer er der for at hjæl- pe dem. Jeg har set 18—19 års fyre, der fuldkommen havde mistet deres sproglige funktioner, være ude i normalt arbejde igen efter 2—3 års behandling. Men de fleste tilfælde af tale- skeligheder hidrører nu ikke fra ysiske defekter, Der er ganske an- årsager, som hænger sammen med personligheden og mi — Gælder det også star — Man regner med, at omkring 90 pct. af : e børn har en stammeperiode i 5 i ald men er de voksne ignorere den, for. Jen í lv seks uger, Men rette, får man men dste stam- kommer af re for let hele taget Indenfor bli iver st er í c menneskets værste fjende. ort klientel er overbeskyttelse med erat følgende angst det mest ud- bredte miljøproblem, Mange mød- re går selv med en : som de så overfører på bø De bli- ver gjort uselvstændige og kommer til at mangle selvtillid. Man kan » forvente, at en 1 al finde sted, medmindre man erken- der, at det er farligt at leve, og ut man må kunne tage en 1 repe- i sig 1S1K0, Isolerede børn f de tilfælde, hvor det somt med sprogudvik- uger vi det middel at t sendt i en almindelig børn. r en lær imellem for at lge ud- som Købe nhav? ikke til i ret or? I DN dt í HICSI da for et taleudvi samvær med andre børn. I nemlig krav, og nódver Ji tale ordentligt bliver klar Det er en meget udbre forståelse, at man automa lære børn noget. Det kan 1 1 ] ikke — medmindre børne vil, og det vil de ku , hvis eret. Barnet ska sproget kan b noget. Hvorfor skal ære at tale, hvis en: er på arbejde hel notiv og man passes af en m Et ma dat opt mor, lege med sine islandske kt fætr opl kede eng arme tid, og Der gøre, og så lærte hun de f. måned kt l et ormor? klart e Island for at fe s familie, Hun re og kom ist i gråd, fordi hun e me då dem. Mor hvorefter d r udløst, og begyndte var simpe ht hvilketsom! Iandsk! Bange for intuition den dag i dag at tage ud med folk K sfære iske dt finde løsnin n í er af t Vé 1 ve af í Ysnir t ( es te kunr det, Je ur : op ( } > Mennesker er c ige ( gore ind Daa attt altid, 7 ct de fi In 0 de 2 Á Kær frue eg I Gt xle og ( CX di it t R ( ; O le empel på følels x motivation har jeg fra min der som seks-årig bl 1art eft er På en k On Nr. 76 Af BIRGIT RASMUSSEN Det var ikke et kald, men er blevet det efterhånden = siger Egil Forchhammer ( teste MU en helhed, med Jste forældre * efter læs- mener at { som kun og ikke ke sjældent nt intellektuel re lidt om det. r af musik } . som er i til gode i mit familien. Bastt= kærlige pinlige situr tion at så sine drømme ,.. værdifulde i red- til brug har længe været i bru solfangere, l I det over r 1 er t sp piast- i og í jorden HE: bye A len pl et la 4 en 1 fugt ) t= u 1 Í KE Í ( V på op til 4 gi € areal or DE. Solbærforsøgen« har strakt sig et par gange stgódnings- været udstrøet et ku der med vanding er ned- mellem plasticlagets over