mikudagur 5. oktober 1966síða 3

3. oktober 1966 SOSTALURIN Neiiendam'erne Der står skrevet teater i hjertet fra Holland SPÆNDENDE ; FORFÆDRE Af ANDERS B. NØRGAARD EIIENDAM' erne er blevet en kendt slægt i Danmark. Den har gennem generationer sør- get for både den materielle og den åndelige føde, for familien tæller bl, a. slagtere, præ- ster og skuespillere, der alle blev til »navne«. I dag er det den gamle teaterhistoriker, mu seumslederen, dr. phil. ROBERT NEITENDAM, der tegner firmaet. I hans brogede kontor på 1. salen i det engang så berømmelige hofteater på Christiansborg, slider han trofast med at indsamle minder om fortiden. Men han er sta- dig nærværende, og da AKTUELT besøger den aldrende herre, han er 86, beder han blot om en pustepause på nogle få minutter, så skal han nok fortælle. De få minutter var bare en slags frikvarter efter halvanden times rundgang i museet med en nordsjællandsk skole. Da- gen før havde en nordjysk skole besøgt museet. Og hver gang er det Robert Neiiendam, der står for skud. Robert Neiiendam vil helst for- tælle om teatermuseet, verdens før- ste i sin art, der har fået efterlig- ninger rundt om. Det er hans stolt- hed, at vi var først, også før Lon- don trods Shakespeare. Selv starte. de han som skuespiller og blev et kendt navn, men dertil føjede han en lang række teaterhistoriske af- handlinger og værker. I 1926 tog han sin afsked som skuespiller og kastede sig over både det organi- satoriske (en årrække formand for skuespillerforeningen), og det lit- terære. Men allerede i 1922 grund- lagde han hofteater-museet, der siden blev hans liv En stor sorg ramte ham, da hans søn, lektor Jan Neiiendam, døde for nogle år si- den, Han var udpeget til faderens efterfølger som museumsleder. Men fornylig blev hans sønnesøn magi- ster, og håbet står nu til ham, der har arvet både faderens og bedste- faderens interesser. — Jeg håber, at han vil tortsæt- te, hvor jeg en dag må slippe, siger Robert Neiiendam — og når Jeg en- gang er død, vil man ikke finde Calais skrevet i mit hjerte, men TEATRET med alt, hvad dette ord indebærer. Den gamle herre griber i en bol- sjedåse, får mælet igen, og fort- sætter: — Det var familiens fortid, vi skulle tale om. Vi har fået navn efter en lille by Nieuwendam, tæt ved Amsterdam, Den første i slæg- ten her i landet var en tagerme- ster, Valdemar Neiiendam, der boede i Fåborg 1779, Han havde en søn, der blev vejassistent i Sla- gelse, han hed Johannes og døde 1816. Han havde seks sønner, hvor- af en var stenhugger i Odense, se- nere blev han melhandler og rug- brødsbager i København. Han hed Johan Andreas, var født 1787 og døde 1871, og hans søn blev den kendte hotelejer Carl Johan Lud- vig Neiiendam, der var født 1858 og døde 1930 Det var en fantastisk skikkelse, mange endnu husker. Han lærte faget bl. a. på Hote! d'Angleterre og í det kgl. køkken, senere fulgte en uddannelse i ud- landet. Han havde en stor støtte í sin kone, Vilhelmine Gjødesen, í * var datter af den kendte viktualie- handler Anders Arnkiel G. Efter at have drevet forskellige hoteller og restauranter, overtog han Hotel Phønix i Bredgede i Kø- Teaterhistorikeren, dr. Robert Neiien- dam, om slægten, der indvandrede fra Nieuwendam og gennem generationer har sørget for en del af vor åndelige og timelige føde. Familien, der tæller slagtere, rugbrødsbagere, malere, skuespillere og hofprædikant, har været med til at præge dansk kulturliv benhavn, der blev en værdig kon- kurrent til Angleterre Det blev da. tidens fyrstehotel, og det var væl- uig fornemt indrettet. Selv stod værten í kjole og hvidt med alle sine efterhånden erhvervede orde- ner og modtog de celebre gæster, og han opnåede et prædikat, vist ingen andre havde, nemlig titlen »kgl. hof-hotelejer«. Pudsigt nok var hans interesser udover hotel- driften: fjerkræ og brevduer! Hotelejeren havde en broder, Johan Adolph N. (1836—1912), der var grosserer og boede i »Sukker- huset« i Adelgade. Dette hjem blev samlingssted for en række venstre- politikere med Frede Bojsen í spid-. sen. Endelig var der en yngre søn i slægten, der blev kvæghandler, Otto Boe Neiiendam, og han blev far til slagtermester Nicolaj Anton Adolph Neiiendam, der levede fra 1835 til 1901. Det var min far. Mine forældre var pæne, borgerlige folk, der havde en god forretning. De havde begge megen glæde af tea- tret, der på den tid var en slags folkeuniversitet ... Teatret dukker op — Og hermed er vi så efterhån- den inde í den del af Neiitndam"- erne, der blev teaterfolk. Den gamle museumsmand vender nu tilbage til den særlige verden, om hvilken alt synes at dreje sig. Han bliver livligere, stemmen me- re varm, og han bruger det gåmle københavnske sprog fra den tid, man også i gode kredse sagde »inte« for ikke: — Mine forældre var sunde, nor- malt begavede mennesker, men de vidste inte så meget, men det, de vidste, fik de fra teatret. Vi var flere børn, Min mor, der hed Dor- thea Andersen, døde først i 1920 og så da, at det gik os godt. Min bro- der Valdemar blev kunstmaler. Han var først uddannet maler- svend, kom senere på akademiet, blev elev af Zahrtmann og var på række museer i ind- ig udland. En lang årrække var han udstiller på Charlottenborgs forårsudstilling og Kunstnernes efterårsudstilling, Han fik Eckersberg-medaljen m.m. og er repræsenteret på en lang række musæer i ind. og udland, Så var der også min broder, skue- spilleren og sceneinstruktóren Ni- colai Anders Neiiendam, der døde 1945. Han var uddannet på Det kgl. Teaters elevskole. Han var gift med skuespillerinden Jonna Neiien- dam, der var ved Det kgl. Teater i mange år. Hun var en datter af professor Edgar Callin. Nu er de jo alle døde . . . en søn af. min broder Nicolai var præsten Michael, der blev kgl. konfessionarius og Holmens provst. Han blev også dr. tehol. og var en virksom skribent om kirkelige emner. (Han blev afløser af Holmens tidligere provst, H. M Fenger, der talte et djærvt sø- mandssprog, som man gamle dage hørte det i Nyboder. Han gik forøvrigt også i kirkelige kredse under navnet »Guds lille Fenger ). Selv blev jeg gift med skuespi!- lerinden Sigrid Neiiendam 'er døde for en halv snes år siden. Hendes far: højskoleforstander J. H. Andersen fra Rødkilde. Han døde 1909. Ja, sá var der skuespilleren Tavs Neiiedam, jeg vist ikke har nævnt endnu, hans far var også min bro- der, sceneinstruktøren Nicolai, Hari SA har skrevet en del digte og en ræk- ke hørespil. Jeg gad vide, om vi har arvet vore særlige kunstneriske interes- ser fra stamfaderens hjemland, fra den lille Nieuwendam i Holland, men vi katte komme længere til- bage end til indvandringen her i landet omkring 1710—20, Kirkebó- gerne er brændt, så det vanske- liggør en mere tilbundsgående efterforskning. Om mig selv er kun at sige, at jeg lige fra dreng interesserede mig for teater, jeg samlede på program- mer, billeder og plakater i lange baner . . . en samlermani og en interesse ikke alene for den øje- blikkelige scene, men også for dens sælsomme fortid, og hvad den har betydet kulturelt, Det var en trang, der blev til viljen om at skabe et museum, og det lykkedes jo ...er De tilfreds? Jeg ka' sku'nte for- tælle mere, og skulle jeg have . glemt et eller andet, så tilgiv mig. Nr, 78 A Dr. phil. Robert Neiiendam skahte det danske teatermuseum, — der blev verdens første i sin art >". 4} d Nå, har De fået nok? Så skriv lige et par pæne ord om museet, det største i sin art, forbillede efterhånden for mange andre lan- des teatermuseer, Jeg synes, det er sjovt, og nu håber jeg som sagt, at min sønnesøn, han hedder Claus Neiiendam, får mulighed for af Intelligente poeter M MENSA er en international for- ening stiftet i England i 1946 med det formål at formidle kontakt på international basis mellem intelli- gente mennesker. Selskabets med- lemmer må dokumentere en særlig høj intelligenskvotient, derimod er farv ti, nation, alt andet, ude: ; ved optagelsen, Et medlem, W. A. Hodges, har fået den idé at samle en antolog! med digte skrevet af Mensa-medi- lemmer og nu udsendt den under titlen »Poetry Mensa«. I sit forord gør han rede for sit princip for ud- vælgelsen: Digtene måtte være gode« inden for sin art og have en personlig tone, være et »sandt digt«, som for læseren kan kaste lys over den almindelige menne- skelige situation. Opgaven har væ- ret vanskelig, resultatet ikke alt for strålende, men dog interessant og tankevækkende, Her er mange na- tioner og digtgenre, man kommer verden rundt og ser »situationen« Í utallige perspektiver. De fleste digtere er unge, mange født om- kring 1940, og bogen giver således også et indblik i en ny generations ng og problematik livsholdning nistdigte står her side om side med klassisk formede vers, vevige« temaer som »Pietå« og »På ile ved s n af aktuelle pro- bjemdiglte s m Mercedes Claraso's Santo. Domingo, Mayo 1965« og William Harmon's »Killing Mal- Ezra Pound har været en inspiration for de betyde- f de engelsksprogede poeter, især de mange amerikanere, men også Haiku og Donne er blandt for. billederne. Skandinavien er repræ- senteret med en svensk lyriker, Jay Albrecht, og Martin Baran teg- ner Danmark med et digt >Hva' er meningen?«, et typisk modernist- værk, der ikke er færlig opsigt- vækkende eller betydeligt. „Poetry Mensa« har ikke ført no- get bevis for, at høj intelligens- kvotient borger for litterær kvali- tet, spørgsmålet er mere komplice- ret, Men forsøget er interessant og bogen et bekendtskab værd. O. 4 Poetry Mensa: DIGTANTOP QI, Pond Press, London, elder. Kr. 25,00,