mikudagur 19. oktober 1966síða 7

19. oktober 1966 3 Ed sker stoppet. Kun portugisere og spaniere drev den i smug og hentede sig stadig store fortje- nester, trods de engelske orlogs- mænd, der bevogtede kysten. For ofte rev klimatfeberen hele flådens besætning bort, så der bare var et par kaptajner og deres messedrenge tilbage, Og krigsskibene måtte da søge havn. Dette fortæller Wulff Jo- seph Wulff, kongelig assistent på Guldkystens hovedfort, Chri- stiansborg; samtidig giver han et uhyggeligt billede af Guineas sidste år som dansk koloni. — Wulft Joseph Wulff havde det held at holde sig i live i sam- fulde seks år ved kysten, mens andre hvide mænd, som negre- ne kaldte de blanke, bukkede under efter et par uger eller måneder. ORSDAG den 3. november 1836 klokken 4 om eftermid- dagen satte Wulff Joseph Wulff for første gang foden på Guld- kysten. »Negre og negerinder havde i den anledning samlet sig i hundredvis og kappedes om at bære mig på deres hæn- der«, skriver de: nybagte assi- stent: »Jeg hørte megen smiger ved denne lejlighed: »Du er smuk!< råbte de, eller »smukke mand«, eller også »smukke blan- ren syg, og assistenten skriver bedrøvet til sin far og mor: »Af krigen mod de ulydige negre bliver der på grund af guver- nørens sygdom vel intet ...« Nu har Wulff Josnph Wulff slet in- genting at bestille, og hjemveen angriber ham sammen med en rasende tandpine. Mange gange fortryder han det dumme skridt at rejse ud til Kysten, men hvem der ikke vil høre må føle hundredvis, og de spreder pe- sten mellem fortets blanke, så der stundom kun er Wulff og en overassistent tilbage på Ky- sten. Men vores helt bliver al- ligevel aldrig forfremmet, nye folk sendes ud, for Wulff har selv gjort Collegiet i. Køben- havn opmærksom på, at han er jøde, »da det skulde glæde ham af hjertet, om Kongen skulde sige, når han derpå blev gjort stået. Så får han et tilbagefald. Hans blod bliver blåt og urinen rødt som blod — ingen kan tåle stanken fra ham, han ligger og spræller som en ål i sengen og er ikke i stand til at få luft Tænderne løsner sig, og mun- den er fuld af tandbylder. Den tykke mand forvandles til det rene skind og ben, og til sidst går benene igennem hans råd- ne, tynde hud, albuerne er et Længdesnit af et slaveskib — viser det nederste dæk med fuld belægning af slaver Ål Á C - - AM inden sin længe planlagte hjem- rejse af den klimatfeber, som havde gjort ham til en rig mand. Hans søn Frants overle- vede ham og blev meget gam- mel og efterlod ham en talrig slægt i Afrika samt tog godt vare på alt ejendom, så børn og børnebørn den dag i dag mindes Wulff Joseph Wulff med tak- nemmelighed Store Room 19. oktober 1966 SDSIALURIN [ff [[[y[f[[f—————————————1 —www———— "————E—.WWE" blodigt kød, og med respekt at Ég Fortet . FÁ i sige har han ondt ved at sidde ? „Christiansborg pá enden, hvor alle ben er gáet 2 pá den tidligere igennem skindet. ; D Alligevel kan han ikke holde Á danske del sig fra et par flasker madeira, 2 af Guldkysten som en ven hemmeligt har 2 smuglet ind til ham. Og da syg- Z dommen endelig forlader ham, Á beklager han sig over, at den D ikke har kostet ham få skillin- 2 ger, nár man tager i betragt- D ning, sat de ting, man bruger Á her til at give en kræfterne til- 2 bage, er uforskammet dyre. En 2 flaske madeira koster 1 pjaster, 2 en flaske gl (porter og ale) 3 ÅH Rbdr., og i et øjeblik er sådan Á 6 boutellier lensede«. ? ÁÁ NGENTING er dog sá slemt, D at det ikke er godt for noget. D Da Wulff Joseph Wulff bliver D rask, begynder han at tjene pá ? klimatfeberen. Den udrydder 2 hans guvernór, sá han selv 2 avancerer til 2. assistent, om end Z kun for en kort tid. »Og får 2 dertil ret gode sportler, nár folk Á vil tjene mig i at dge. På auk- 2 tionen over guverngrens efter- D ladenskaber tjener han 300 Á Rbd., mens et andet bo, han har 2 fáet under behandling, kun ka- Í ster 10 Rbd. af sig. Men det for- HZ forsoner ham altsammen med Á livet í Afrika. Dødsfaldene fra- 2 perer ham ikke synderligt: HK »das Lied ist schon so alt hier«. Á Og hvem gider vel undersøge, Á om en mand er død en naturlig 2 død eller forgivet, - klimatfebe- ? ren fár skylden. Selv er Wulff 2 Gud ske lov rask som en fisk Á og blæser kysten et stykke — A smen skulle Kysten engang 7 . . blæse af mig, og jeg muliggens FH JENS BRANNER skildrer her en skæbne i skulde ligge med næsen i vejret I . > her, så må De ikke, kære for- HZ den danske tropekoloni på Guldkysten, ældre, bedrøve Dem alt for me- 7? get, og dersom De vil høre mig, 3 Wulff Joseph Wulff, kongelig assistent pá slet intet«. D fø : om Wulff Joseph Wulff har det 2 hovedfortet Christiansborg, og giver samtidig godt, sá længe han lever og kan ? . . , - købe sig flere slaver, som han et uhyggeligt billede af Guineas nu ikke mere behandler dårligt, Z . - Á men oven í kgbet betænker í Á sidste år som dansk koloni sit testamente, så de ikke skal Z blive solgt fra deres land. Han Z håber ikke som ved sin an- 2 komst, at Collegiet i København DD helt vil ophæve etablissementet 7 I har indtil dagen í dag rost ke mand. Du må ikke dø, du — alligevel ville han ikke øn- opmærksom, at han skulle på Kysten, for i de sidste år har Z os af at være det første land skal leve ...« ske sin værste fjende at kom- have sin afsked med gage og han brugt pengene fra auktio- 2 á verden, søm forbød slavehan- I det år omkommer 20 men- me derned — »skønt man her fri hjemrejse«. Wulffs snedig- nerne over dødsbo til at begyn- 2 nesker, negre, mulatter og fører et frit liv og har alt, hvad hed belønnes ikke. Han bliver de en selvstændig handel og HZ delen. Jeg har hørt stolte dan- blanke, dagligt af klimatfebe- man kan ønske sig af slaver, aldrig fjernet fra feberkysten, bygge sig et stort hus, Frede- 2 skere berette det for vestafri- ren, mens Wulff Joseph Wulff der bruges báde som trækdyr de lader ham blot ikke avan- riksminde, opkaldt efter den D kanske besøgende, men de glem- bliver så tyk og fed, at han må foran kareterne og som bærere cere i graderne. afdøde konge. Hans tidligere 2 mer, hvad der gór handlingen holde stedse strengere diæt. — af de strákasser, som de blanke racefordomme er forsvundet D Først og fremmest giver han af- ligger inden i på deres rejser Han lader en mulatinde, Tim- KH endnu mere ædel — at Hans kald på champagne, som han gennem landete. po smittes han í 1838 Tam, døbe under det mere 2 Majestæt Kongen havde flest mener bærer den egentlige Slaverne har et usselt liv hos af klimatfeberen, som da danskklingende — navn Sara 2 aktier í slavehandelen med lan- skyld for hans tiltagende fed- deres herre, hvað enten han er allerede har bergvet de fleste Malm og fár med hende en ? dets adel som storaktionærer, me. og de røde hunde. og de sort eller hvid. Bliver en for- af hans medarbejdere livet un- pige, Wilhelmine Josephine, og D og mange var de Griftige køb. guinesiske orme, der æder sig muende neger begravet, får han der deres kortvarige ophold. to drenge, Theodor Olysses og H 8 8 riftige kýr gennen. hans ben. Men han går massevis af slaver og slavinder Han alene overlever og kan Frants Ferdinand Wilhelm Ah- 2 mænd, som senere vandt sig stadig til vældige drukgilder med sig i graven til opvartning skildre sygdommens skrække- lefeldt-Laurvig, efter hans gam- Á adelsbrev gennem det indbrin- hos guverngren, for han mener, i den anden verden. Det står lige forløb. Hans ben er fulde le principal stiftamtmand, kam- 7 gende køb af negre på Guld- at snaps i et varmt klima hol- enhver frit at behandle sine af huller fra orme, så han må merherre Ahlefeldt-Laurvig. — 2 kysten, deres transport til de der liv í folk. Ellers er hans slaver som han lyster. Ønskes ligge hele dagen og presse ma- »Men til dette herlige navn fat- Z vd eneste adspredelse straffeeks- de afstraffet, bliver de sendt til terie ud af dem. Skal han no- tes den retmæssige ejers tilla- H vestindiske øer, hvor de blev peditioner mod de sorte. Alle fortet og får her 25 å 50 stokke- gen steder, kryber han på alle delse, som nærmere má ses er- D udnyttet så hårdt, at de produk- danske glæder sig, når en ind- prygi ved en pæl, som de dan- fire. Han er desuden så besat hvervet« 2 ter, de frembragte, da kunne født hertug har vist sig ulydig ske kalder »Jomfruen« — eller med udslet over hele kroppen, 2 sælges med dobbelt fortjeneste. og skal afsættes, og det eneste de indsættes i slavekasser, en at man ikke kan sætte fingeren M tilladelsen nogen sinde I skår i glæden er, da det erfares, seks, syv stykker lænkede til på et rent sted. Alligevel bli- blev givet ved man ikke. Z at den afsatte bliver understøt- hinanden — »og de lasser, de ver han ønsket til lykke med Men sikkert er det, at hans ef- Á tet af englænderne med krudt gemmes i, ere meget usunde«, udslettet og sine rådne ben, for terkommere på > Guldkysten Á EN í det Herrens ár 1836 og bly. Et større slag er ventet, konstaterer Wulff. folk siger ham, at det er tegn endnu kan findes under de for- D var handelen med menne- men pludselig bliver guvernø- Klimatfeberen dræber dem i på, at sygdommen er vel over: underlige danske navne. Selv Á dóde Wulff Joseph Wulff lige N INN