leygardagur 22. oktober 1966síða 6

Nr. 83 SOSIALURIN 22. oktober 1966 Úr almenna orðaskiftinum um talu Jens O. Krags í fólkatinginum Krag vil samrådast um megu-| ú lig føroysk krav aftaná løg- tingsvalid Hann sigur soleidis i innleidingar talu sini: selvfølgelige Nordisk færingernes repræsentation i talte om de bedste forhåbninger om et ud- Ífald, et resultat, der vil vække til- fredshed på Færøerne. Da man for 6-7 år siden fra dansk jog færøsk side blev enig om at (teret mig den højtærede statsmini- | fjerne al forskelbehandling på det Ísters udtalelse vedrørende Færøerne. | sociale område, fik det skelsætten- | |Jeg føler trang til at bevidne den | de betydning. De sociale love, man Råd, mig meget, og det giver mig | med forenede anstrengelser at få til- vejebragt — samt om financiering af køb eller bygning af det nød- | vendige antal store fragt- og passa- gerskibe, som det støre antal skibs- førere, = styrmænd. maskinmestre, hovmestre og andre i fremmed tje- neste værende færøske søfolk går og venter på. Vor land er fattigt og lille. Men Ívi har to meget værdifulde aktiver: »Færøernes landsstyre har fore-|hgjtærede statsminister en hjertelig |dengang vedtog, og hvorved man |havet, det vældige store hav med bart samarbejde mellem det danske og det færøske folk til udnyttelse af de muligheder, som havet — som her antydet — har at byde på, fin- des den stærkeste og måske eneste i det lange løb holdbare basis for udvikling af et varigt samhørigheds forhold, bygget på erkendelse af, at det egentlig kun er det praktiske samarbejde på lige fod, som rigtig kan skabe den uforbeholdne glæde ved og ønsket om fællesskabets be- varelse. Jeg har med den største glæde og tilfredshed noteret mig den hgjt- lagt regeringen en beslutning af |tak for den forståelse af de færøske |stilede mod de samme sociale ydel- lde ubegrænsede arbejdsmuligheder, Færøernes lagting om at søge gen- | problemer — sociale, erhvervsmæs- |ser på alle områder deroppe som |og en skare dygtige fiskere og sø- nemført en række ændringer i hjem mestyreloven af 1948. Regeringen er rede til at optage drøftelser herom med de Finder, at sådanne drøftelser bør på- begyndes efter lagtinsvalget i no- vember. Det færøske hjemmestyre har endvidere anmodet regeringen om at foranledige, at Færøerne får en direkte repræsentation i Nordisk Råd. Regeringen vil tage denne an- modning op til drøftelse med folke- tingets partier, således at spørgs- målet kan være afklaret inden Nor- disk Råd's næste session.« Føroya vinurin Niels Westerby tekur sterkt og greitt undir við stats ministaranum og føroyingum i ynskinum um, at Føroyar skulu ger- ast limur í norðlendska ráðnum. Hann målber seg soleiðis í talu síni Føroyum viðvíkjandi: Jeg má om Færgerne sige, at jeg mener, det er rigtigt, at færinger fár en selvstændig repræsentation i Nor disk Råd. Det skulle være en selv- følge i Grundtvigs fædreland, hvor men altid har sagt, at de nordiske folk skal finde ind til sig selv og derigennem finde ind i det nordiske |" fællesskab, at man giver færingerne deres selvstændige repræsentation i Nordisk Råd. Kan være, at rege- ringen og andre kan henvise til, at der er vanskeligheder med hensyn til Ålandsøerne, ligesom der kan være problemer med, hvordan man ser på det fra norsk, finsk og svensk side. Jeg mener, det i hvert fald fra dansk side bør siges klart, at vi øn- sker. at Færøerne repræsenterer selv stændigt i Nordisk Råd, og at det |sige og nationale — som det fore- | hernede, vakte megen glæde og til- folk. der er ekspansive og mindede færøske myndigheder, og | (kom mig kom til udtryk i statsmi- |nisterens udtalelse. | Da jeg følte mig i overensstem- | melse med hele det færøske folk, [tillod jeg mig som bekendt her i det høje ting at rejse spørgsmålet om Færøernes repræsentation í Nor- |disk Råd, en repræsentation valgt af lagtinget. Den af den højtærede statsminister nævnte henvendelse fra det færøske hjemmestyre til den høje regering med ønske om rege- ringens velvillige medvirken til, at Færøerne som en særlig nordisk tion i Nordisk Råd, såvel som i det af det samlede sambandsparti i lag- tinget fremsatte ønske om, at det færøske flag skal følge den færøske folketingsmand som medlem af |Nordisk Råd, bekræfter til fulde rigtigheden af, at der virkelig er tale om et fælles folkegnske uden hensyn til partifarve. Jeg føler mig overbevist om, at den af den højtærede statsminister tilsagte forhandling med folketin- |gets partier samt den videre for- |handling med repræsentanter for de | øvrige nordiske lande vil føre til et |gunstigt resultat. Derved har man givet et meget tydeligt bevis på, at i Norden anerkender man det en- ikelte nordiske folk eller den enkel- te nation som nationalt ligebereti- |get iblandt nationer uden hensyn til, hvorvidt der er tale om rigsfælles- skab med en anden nation, eller der jer tale om en nation der udgør en |stat med fuld suverænitet. | Jeg har været glad for, at jeg har haft lejlighed til i Nordisk Råd at præcisere det færøske standpunkt, men når nu den højtærede statsmi- nation kan få sin egen repræsenta- | |fredshed overalt på Færøerne. Der |til at besejle havet og udnytte dets er dog den mangel ved denne for|rigdomme, hvor de findes uden hen Færørne så storslåede lovgivning, | syn til afstande, og uanset om der jat den gældende praksis, hvorefter |er tale om fiskeri eller damskibs- ide enkelte love kan sættes i kraft sejlads. |på Færøerne efter ønske fra hjem- | Men for rigtig at kunne sætte ind | mestyret. ofte medfører en forsin- | pá disse felter kræves der vældige | kelse af deres ikrafttræden eller | investeringer, dem magter vi færin- lajourføring. En ændring af praksis |ger ikke alene. derhen, at nye lovforslag eller for-! Her er det, der åbner sig de helt |slag om ændringer i bestående love | store perspektiver for et broderligt | på det sociale område, samtidig med | samarbejde mellem det danske og |deres fremsættelse i det høje ting det færøske folk. Vi har de langfart |også straks skal forelægges hjemme | mindede og dygtige fiskere og sø- styret til udtalelse, ville være ønske- /folk, medens man hernede vil kun- |lig. Lovene med de eventulle af de ne fremskaffe kapitalen — de flere |særlige færøske forhold nødvendig- | hundrede millioner kroner, der kan lgjorte ændringer kunne da hurtigere | blive tale om, ikke som tilskud (træde i kraft på Færøerne, således |men som lån; men kapitalen må jat efterslæbet på det sociale om- | ydes til en acceptabel og forret- råde mindskedes betydeligt. |ningsmæssig forsvarlig rente og på Foruden ajourføringen af den so- |acceptable afdragsbetingelser. Det |ciale lovgivning, som den højtærede | må indrømmes, at med hensyn til statsminister har bebudet, er man |den forretningsmæssige side af sa- |som ved tidligere lejligheder fra gen, afsætnings- og markedsforhold, idet høje tings talerstol berørt, |shippingforstand m. m., har man |stærkt optaget af fuldførelsen af pá Færøerne endnu meget tilbage | hospitalsbyggeriet, der kan forven- | at ønske, medens man fra dansk |tes delvis fuldført i den nærmeste | side har trådt de forretningsmæssige fremtid, men hvis endelige fuldfø- barnesko og er i besiddelse af den | relse antages at ville tage nogle år påkrævede erfaring og indsigt, som | endnu. Fuldført vil vort sygehus- man i broderligt samarbejde vil kunne lade komme færinger til |væsen stå på højde med det bedste, | man har i andre lande. hvilket vi gode. , værdsætter hgjt og er meget glade | I den mest effektive kontakt og for. |etablering af et ekspansivt og frukt- Ogsá med hensyn til skolebygge- [riet hersker der en stor aktivitet, | |samtidig med at man som hernede er stærkt optaget af at reformere og udbedre skolevæsenet i det hele ta- get. Medens man i tiden før og efter | | den første verdenskrig kunne sige, varpi. at boligbyggeriet stod på højde med | befolkningens behov for nye boli- Marius Johannesen i Føroya Ut- færøske flag kommer til at veje der |nister som antydet har bebudet re- side om side med de andre nordi-|alitetsbehandling af det færøske ske flag. Det bør efter min opfat- | ønske, og da man vistnok har lov telse være en selvfølge, at vi ind- til at kunne regne med, at regerin- tager den holdning fra dansk side. 'gen og de respektive partier samt |de øvrige nordiske lande inden næ- Íste session er nået til et endeligt standpunkt, har jeg fundet det rig- tigst ikke at lade mig genvælge som Dam, folkatingsmadur, flytur rødu um: tey sosial målini, sjúkrahús- og heilsumålini, skúla- og skúlabyggingarmálið, húsabyggingarmálið, íleggingar- og figgjannar spurn- ingin, komplicere spørgsmålet af en eller flere repræsentanter i Nordisk Råd. På forhånd vil jeg gerne bevidne |samtlige partier, der er gået ind for , , i det færøske ønske, min bedste tak. farmaskipaflota av stórum skipum Det er ikke alene hos den højtære- til okkara siglingskønu manning, | 3, statsminister, jeg har konstateret reisur spurning um fleiri hundrað | or positiv holdning til ovennænte milliónur til fíggjan av hesi Or spørgsmål. Inden for samtlige fol- og ødrum stórum vinnulivsupp- |ketingets partier mener jeg at have gåvum, ið hann heldur vera Fm | mødt forståelse af de færøske syns- lig krøv i sammeting vid milli“ | nkter og ønske om at yde disse arda játtanina til Grønlands upp- „; mulig støtte. Således glædede den bygging. klare stillingtagen, det ærede med- Dam heldur fram: lem hr. Niels Westerby i går gav Jeg har med megen interesse no- udtryk for i det høje ting, da han medlem af Nordisk Råd for ikke at | ger er man i dag på Færøerne i (samme dilemma med hensyn til bo- |ligbyggeriet på de større pladser, {for de fleste moderne | hvor befolkningens tilvækst i pro- duktionscentrene er sá stor, at ny- byggeriet ikke kan følge med. Hovedårsagen for miseren inden for boligsektoren på Færøerne er mangelen på financiering. Spørgs- |målet er selvfølgelig, hvordan man |kan få tilvejebragt den nødvendige |financiering til acceptable betingel- Íser. Renteniveauet er helt oppe i |skyerne og vanskeliggør alt byggeri | såvel som hele erhvervslivet. Finan- | sieringsspørgsmålet er således det | spørgsmål, der brænder mest på. I denne forbindelse er der særlig 'tale om financieringsmidler til an- |skaffelse af de kostbare fabriks- 'skibe, som det er magtpåliggende at | anskaffe til komplettering af vor fiskerflade= — som det lykkedes som man er i Danmark og inden | samfund, | Tá ið eg sat og lurtaði eftir ti 'politiska orðaleiki, ið fór fram í (kveld millum Øregard og Marius, 'tå bleiv eg illa við at hoyra Marius tá ið hann segði, at nú var ein væl- standur í Føroyum, sum ongantíð arbeiði til allar áður, tí nú var |hendur. | | Eg fari at loyva mær at seta tyg- um Marius Johannesen ein spurn-| ling. Hví flytur fólkið av bygdunum til Havnar at søkja sær arbeiði, tá arbeiði eftir tygara orðum er til allar hendur her á landi? | | Tað harmar meg og sikkurt fleiri | „við mær, at tygum sum ein ansvar- |ligur Jøgtingsmadur skulu standa og tosa sovorðið fyri fólki, ti her megu tygum vita betur enn tað, ið tygum tosa um. Um tygum vildu farið at kanna landið, hvussu nógv arbeiðs- loysi er í Føroyum, so høvdu tyg- um kanska øtast við. Nei, mín góði lærede statsministers udtalelse ved- Írórende Danmarks indsats i Grøn- and til fordel for og højnelse af den grønlandske befolknings leve- |niveau. Her er der ikke tale om et par hundrede millioner kroner, men om langt over en milliard kroner Isom kontant ydelse, der ikke skal | tilbagebetales. Ydelse af nogle hun- Idrede millioner kroner, ikke som Í gave men som lán, til ophjælpning 'og udvikling af de færøske erhverv forekommer mig derfor ikke at være |nogen utopisk tanke eller noget uri- meligt ønske, men et naturligt led li bestræbelserne for at skabe gode livsmuligheder for den færøske be- folkning samt de bedste relationer | det danske og færøske folk imellem. | | Statsministarin takkar Dam og vón- |ar, at spurningurin um Føroyar sum timur í norðlendska ráðnum verður 'greiddur til Føroya sóma. | Jeg skal derefter gå over til at igøre nogle bemærkninger i mere | kronologisk rækkefølge. | Jeg vil gerne først takke hr. Mohr Dam for hans indlæg og også sige, lat jeg synes, man må respektere, at (han trækker sig um af Nordisk |Råd for ikke at komplicere det | eventuelle valg af af en direkte nor- |disk repræsentant, som vi håber må |blive resultatet af de drøftelser. ler skal føres. Marius, so lætt kunnu tygum ikki | sleppa frá hasum, tygum søgdu. Her á landi er stórt arbeiðsloysi manga staðni, og trong kor hjá mangari familju. Tað kann eg siga tygum sum ein familjumaður, men at tygum, og tit, ið vildu hava løn- ir tykkara longur upp við tilbaka- virkandi kraft, tit kunna siga, at tað er vælstandur her á landi, men so er ikki víða hvar, sum tygum meina —. Og tað mundi koma mongum dátt við, tá ið tit vildu hava lenir tykkara upp, samtíðis sum tit vildu, at teir, ið rógva út í Grønlandi, skuldu koma at gjalda tilbakavirk- andi skatt fyri fleiri ár aftur eftir, |ja slíkir eru fiskimansins og arbeið- laranna vinir. Arbeiðsleysur arbeidari SKULA TIT | BRUKA BIL || persånkoyrine ella skula- koyring, so snarið tlf. 3456 Alexander Dalfoss