leygardagur 26. november 1966síða 3

SOSTALURIN Nr, 93 26. november 1966 — KOMMER VI ALDRIG LÆNGERE Det er et spørgsmål, om mennesket kan udholde rumrejser, der varer i 1000 dage eller mere — Amerikanske forskere foreslår storstilede forsøg uden for Jordens atmosfære MENS VIDENSKABEN verden over gennemtygger de nær- billeder, der blev taget af den russiske månestation Luna 9, er amerikanerne i fuld gang med Apollo-eksperimenterne, der om et par år skal muliggøre den første bemandede rum- rejse til Månen, De russiske rumhunde, der er sendt op i det hidtil højeste kreds- løb, 900 km over Jorden, skal uden tvivl fortælle forskerne, hvordan den levende organisme reagerer på et længere ophold å så stor højde. # LUNA 9 BILLEDERNE blev i første omgang modtaget med be- gejstring, men det synes, som om videnskabens entusiasme siden er blevet mindre, For hvad har bille- derne kunnet fortælle? Ikke ret meget, som man ikke vidste i for- vejen, næppe engang om Månens øverflade virkelig er så hård og fast, at et tungt rumskib kan lande der uden fare for at forsvinde i øtøvmasser på overfladen, Hellere en kemisk analyse En amerikansk ekspert, den ver- densberømte videnskabsmand og mobelpristager Harold Urey siger: Jeg er meget skeptisk overfor det, som billederne kan fortælle, Frem. for 1000 nærbilleder af måneover- fladen vil jeg foretrække bare én kemisk analyse af overfladesub- ætansen. Den vil fortælle os meget mere. Vi kan aldeles ikke være sikre på, at Månens overflade er fast og solid. Det er jo muligt, at Luna 9s bremseraketter simpelt „hen har blæst støvet væk, før ski- bet landede, Ikke blot for de teknikere, der beskæftiger sig med den beman- dede månerejse, men også for videnskaben i øvrigt er det af stor betydning at få en kemisk analyse af måneoverfladens sub- stans.En sådan analyse vil kunne give informationer om de kerne- fysiske processer i solsystemets første tid — før planeterne dan- medes — og om Månens geologi- sike historie. Er Månen sidste station? Måske bliver det næste skridt en satellit, der kan tage prøver af Månens jord og sende radiomedde- lelser tilbage om det, den finder, Indtil da spekulerer videnskabs- mændene på, om mennesket nogen sinde vil nå længere end til Månen, eller om vor nabo i verdensrummet er det yderste mál. De bemandede rumrejser har foreløbig vist, at mennesket uden større gene kan opholde sig i indtil 14 dage i rummet. Men hvordan stiller det sig, når opholdet skal vare 1000 dage eller mere? Det er rejsetiden til de fjerneste planeter i vort solsystem. Forskere fra den amerikanske rumfartsorganisation Nasa har ud- arbejdet en rapport herom, hvori foreslås en: storstilet forsknings- indsats for at få fastslået, om men- nesket er i stand til at overleve en sådan rejses strabadser. Forskerne mener på forhånd, at det er muligt for mennesket — rent medicinsk — at gennemføre en rejse f. eks. til Mars, men man fastslår i rapporten, at den tek- niske udvikling f.eks. gennem Gemini- og Apollo-projekterne er løbet så hurtigt, at den medicin- ske forskning ikke har kunnet følge med. Store laboratorier i kredsløb Nasa-forskerne foreslår derfor, at man sætter nogle større rumsta- tioner, med 6—8 astronauter om bord, af hvilke nogle skal være ” medicinske eksperter, i kredsløb em Jorden. GEORG NOLSØE Mattalåg . Telefon 3357 Trikotasjuvorur í heilsølu Spinnid í Gøtu tygum fáa gott tógv, og skjóta avgreidslu. Vit keypa óvaskaða og vaskaða ull og selja oll sløg av føroyskum tågvi. TØTINGARVIRKID v/ Ólavur Gregersen — tlf. 20 í Gøtu FÆRØSK MARGARINE Vita No | VITAMINISERET FÆRØSKT PRODUKT FINT PRODUKT END TIL MÅNEN? Både før og efter rumturene undersøges astronauterne nøje - som her den amerikanske Virgil Grissom. Men endnu hor intet menneske været på en virke» lig langtur uden for Jordens atmosfære, og man ved ikke, om den menneske lige organisme overhovedet kan klare strabadserne Selv om amerikanske astronauter har været i vægtløs tilstand i rum- met i 14 dage, ved man ikke nøi- agtigt, hvad der er sket med dem. Man har konstateret, at langtids- astronauterne har tabt i vægt, men man ved ikke, om dette vægttab ville fortsætte, hvis rumrejsen var af længere varighed. Fortsætter de med at tabe sig, er det muligt, at de ville ankomme til de fjerne mål som skeletter, og det var ikke netop meningen. De hidtidige bemandede rumrej- ser har også vist, at der er fore- kommet ejendommelige bakterie- processer i legemet, Nogle af 'de bakterier, som findes i det normale Keypið frá teimum, sum lýsa í SKULA TIT BRUKA BIL persónkoyring ella skúla- koyring, so snarið tlf. 3456 Alexander Dalfoss SOSIALINUM ! legeme, og som i givet fald kan være sygdomsfremkaldende, har í rummet pludselig udviklet sig eks- plosionsmæssigt. Årsagerne hertil kender man ikke. Hårdt psykisk pres Man lægger heller ikke skjal på, at astronauterne har været udsat for et hårdt psykisk pres under rumrejserne, De har lidt under ensomheden og ensformig- heden, opholdet i det lille lukkede rum, støjen og stilheden og tryk- ket ved ustandselig at være i livs- fare. Hvor lang tid vil mennesket kune udholde en sådan tilstand? Af WALTHER HJULER Bryder det sammen før de fjerne planeter, der er målet, overhove- det er nået? Hvis vi skal til Mars, siger Nasa- forskerne, er det nødvendigt, at vi forinden får svar på alle disse spørgsmål, og de kan kun fås, hvis man sender bemandede rumstatio- ner på længere rejser omkring vor egen jord, Vi må vide, hvordam mennesket kan overleve rumrejser, der måske kommer til at vare i tø eller tre ár, Måske kan man allerede på Jorden skabe forhold, der minder om dem, astronauterne kommer ud for i rummet. I de såkaldte »astrodomer« — en art plastic- bobler — kan man skabe sam- fund, hvor astronauterne lever, ganske som de gør det i et rum- skib, Opholdet her vil kunne give uvurderlige oplysninger for kom- mende års lange rejser i verdens- rummet. lodvis TANKEBOX Man bliver klogere med årene Men indtil da er der nok brug for ens arbejdskraft, Til helvede med mine. vennert sagde manden, Han var bangø for at komme til at kede sig, Der er folk, som kan prale af, hvor travlt de har, Det har vi andre ikke tid til. Forelskelser er den hyppigste grund til ægteskab — og til skilsmisser. Gift Dem ikke for pengenes skyld, Man kan også komme af med dem uden sambeskatning. Man hører kun om skandaler og ulykker! sagde mandem ..ae [ Hvorefter han købte fjernsym — for egså at kunne so dem HUGSA TYGUM UM AT FERDAST - TOSID FYRST VID DE E1MWEy5 =0F SØRVÅGUR 103 Nordoya Sparikassi tlf. 5043 Renta innistandandi av 3 mánaða uppsøgn vanlig konti kekk konti stovnadur 1919 tlf. 5043 peningi: S%p a. 4 % p. a. 2%p a. Fyri peningahæddir við longri uppsagnartíð verður renta latin eftir seravtalu. Avgreiðslutíðin er: vanligar gerandisdagar kl. 10—12 og kl. 134) —1514 leygardag kl. 10 —124% Deild: Leirvíkar Sparikassi týsdag og fríggjadag kl. avgreiðslutíð: 1534 —17.