leygardagur 11. februar 1967síða 3

.DET SPANSKE DEMOKRATI Hvor mange døde: 1 million 30 AR SIDEN FRANCO KVALTE eller måske kun 600.000 Af WALTHER HJULER HVOR MANGE menneskeliv kostede den borgerkrig, der i disse dage for 30 år siden brød løs over det ulykkelige Spanien? 1 million, 350.000 eller »kun« 600.000. Ser er ingen, som ved det, Ingen havde i de blodige dage fra den 17. juli 1936 til 31. marts 1939 tid til at standse og tælle ofrene på de biodige slagmarker eller i byernes rygende ruindynger. Det må være nok at fastslå, at Spanien kom til at sande det gamle ord om, at ingen krig er så blodig, så grusom, så ubarmhjertig som krigen mellem landsmænd. Æ 30 ÁR ER GÅET, General Fran- men endnu vanskeligheder i spansk cisco Franco y Bah: amonde, der løb Marokko. Regeringen melder, at Spaniens lovlige regering over man er fuld herre over situationen. ende, sidder stadig i diktatorens stol i Madrid, Falanksen med bajo- etterne uden om ham og hans rer hi ej Nn id i hvor sørgeligt den spanske regering operette-parlament i Cortes — den Aar ovA havde taget fejl. spanske rigsdag — er officererne vr oo eg hæren, kirker, godsejerne og Hvad der i første øjeblik syntes storkapitalen. at være en spontan officers? lte viste sig at være et nøje planlagt my oprør ikke for at få ændret enkelte BRIKI REN I DET tilstande i samfundet, men rettet OR PIL mod den parlamcetariske samfunds- Men ikke ge st orden selv. tikkens underfundige spil, som har i - . Marokko var stedet, hvor gnisten muliggjort det for den spanske Caudillo at eksistere. Den spansk skulle sættes til lunten. Kl, 5 om eftermiddagen slog officersjuntaen ; í vi Melilla i den østlige del fascisme — et rudiment i vor tids + de! 5 , Europa — br agt til verden af tyske byg 1 i de Avisernes forsider hver dag følgende måneder og ár skulle vise, er det storpo larokko. Juntaens sted- ige hovedmand, oberst Segui, s ifnlin . shiminara &é an har overlevet, fordi Sva- : al R norale 3 kontor. Genera- anvende K Hu Thon - de n tykkeste ea it af Spaniens 200 generaler og den BE SDR BE í te at narre. Han måtte over- æller det rå sig Officerern 5 erklærede i í Vest. e mellem militæret og arbej- minerer. at r , kampen blev rt. Der > af et poli- fulgte ver o peer tisk dik hvor ingen oppos'tion massevt Gen, rel HO! s Var mod magthaverne tolereres. mellem dem, der blev amme lv om myndighederne påstår eftermiudag, at der kun sidder et fåtal af politi Som det begyndte i Meli ske fanger i de spanske fængsler, ledes fortsatte myrderierne under modsiger rt sig selv, når det hele borgerkrigen, Der blev ikke bringer ga i anvendelse for — Sivet pardon. at kvæle en modstander. Kodeordet fra rejsningen i Me- Den 19. juli 1936 lød overskrif- lilla blev sendt videre til andre Marokko og det egentlige Militærhospitaler blev oprettet af den internationale fag- og arbejderbevægelse som dette i Onteniente På de kanariske øer sad general Franco, sendt dertil i eksil af rege- ringen. I det tillige morgengry den 18. juli udsendte han sit or manifest. Kort efter fulgte en radio- melding fra regeringen i Madrid om, at ingen — absolut ingen — i selve ica var deltagere i oprøret á de tidspunkt gærede det i alle de store byer. Arbejderne og de venstreorienterede sammen- slutninger forlangte våben, men myndighederne forbød — under trussel om dødsstraf — at de mili- tære depoter blev åbnet. Ørs- Regeringens optimisme holdt ikke 1 mange timer. Så fiammede oprø- ret i Andalusien. i oyale officerer blev rendt wer ende e tvang arbejderne bort fra gad det kom t il her ge bar dekanipe. Kirker t mme blev stukket i brand, I illa, store by i Andalusien, nægtede myndigheder- våben til ar- oprører ne g udievere bejderne. dagens løb blev de store byer i det sydlige Spanien, Cadiz, Jerez, Algeciras og La Linea underkuet, Anderledes gik det i havnebyen Huelva ved cen portugisiske græn- se, Den vne spanske befolkning var ved at blive klar over, hv« alvorlig situationen var. De gere indbyrdes stridende grupper, anarkister, socialister, kommunister, men også borgerligt liberale grup- per, fandt sammen i en folkefront, der vendte sig mod oprørerne. I Madrid blev regeringen først efterhånden klar over, at det ikke var lokale urolisk »der, men en vel- organiseret opstand, et sirkeligt op- rør, man måtte mede. André Mal- raux har fortalt, hvordan regerin- gen i Madrid ringede til byen Avila for at høre, hvordan det stod til der. Svaret lød. »Det skal jeg nok vise dig, dit dumme svin. Kongen lev endnu den 20. juli vedhlev ninisterpræsident vasare s (moderat republikaner) at or der intet særligi var på færde, som om han stal'« havde magten, og der intet behov var for modforan- | ninger. Imens gled initiativet reg ai hænde, Den socialistiske fagorga- nit on UGT disponerede over 8000 g»værer, som blev uddelt til med- lemmer af de socialdemokratiske og Imunistiske ungdomsorganisa- n der begyndte at virke som polit politi på gaderne. De ven- streorienterede Madrid-aviser ud- kom med vældige overskrifter, der blot lød: Våben — våben våben. Men regeringen tøvede stadig og mistede den sidste mulighed for at få oprøret slået ned i starten. u bredte det sig i stedet fra sted træde, som om terne i dette Spansk fascist- byer i oprør. Aproret et ned i Spanier:, Spanien. -— BE —— hn ——w——— L ' ik med den største hensynsløshed. I byerne kronede á at menneskeliv DE STORE SLAG Den 31. marts 1939 faldt de sidste regeringstro hyer # BORGERKRIGENS første større egenilige slag blev udkæmpet í Guadarrama-bjergene, I oktober 36 begyndte Franco's Afrika-hær frem- stødet mod Madrid, Under general Mola, der førte oprørernes nordlige armégruppe, indledtes angrebet, ringsstyrkerne var blevet forstærket, men tidspunktet var forpasset. Rege- og angrebet blev opfanget ved universitetsbyen, hvor fronterne stivnede, og først i slutningen af marts 1939 faldt Madrid som en af de sidste regerings-bastioner. M# DET VAR ved Madrid, at den første internationale brigade blev sat ind, Den bestod hovedsagelig af franskmænd, men der var dog også tyske emigranter, englændere g polakker imellem, Hovedparten var kommunister, enkelte socialde- mokrater eller liberale, Fire dage efter rykkede XII, internationale brigade til fronten. Tre andre fri- villige brigader blev dannet senere, men ingen fik betydning som de to første, der blev sat ind på det mest kritiske tidspunkt af Madrids belejring, I den XV. internationale brigade var der frivillige fra 26 forskellige nationer, Men var der ro på Madrid-fron- ten, fortsatte oprørerne fremmar- chen i det øvrige Spanien gennem hele 1937, Ustandselig måtte de bryde sej regerings-modstand, 1 december begyndte et slag, der skulle vare to måneder, og som encte med, at Teruel gik tabt for regeringen, I begyndelsen af 1938 rykkede oprørerne ind i Cataio- nien, det næste store tilbageslag kom í juli 1938 ved Ebro, í januar 1939 faldt Barcelona, Regeringens medlemmer Dygtese til Frankrig derfra tilbage til Valencia, men det var klart, at der nu ikke var langt til enden for det spanske demokrati, I marts 1939 satte den sidste offensiv ind, den 28, marts overgav garnisonen i Madrid sig, og den 31. marts faldt de sidste re- geringstro byer Almeria, Murcia og Cartagena. Oprørerne havde sejret. til sted. Den 19. juli var general Franco landet i Marokko, Han be- nyttede en chartret britisk flyve- maskine til turen, Fra engelsk side anføres, at hverken maskinens fører eller ejer anede, hvad den skulle bruges til. Samme dag blev de f > mauri- soldater overført til det span- l fastland. Da fter kom de først ger af den spanske fremmedleg ; tropperne fra Afrika, rá og bloc stige børster, kom til a ] n hovedrolle un- der " | 1 Den gen nærede gjorde op- for disse land generalerne intet for at under- tværtimod lod de maurerne nærerne slå til ved der kostede emmedleg usomme mas krigen savner læsten sidestykke. 100.000 mennesker blev på en måned hen- rettet uden dom Mens oprørerne hurtigt rykkede frem i provinserne, holdt de store byer stand. I Barcelona blev op- standen nedkæmpet af anarkistiske og syndikalistiske arbejdergrupper, der havde sikret sig våben. Valen- cia holdt, og endelig blev opstanden — under et frygteligt blodbad — nedkæmpet i Madrid. THÅLMANN- BATALJONEN Chefen var den tyske kommunist og forfatter Ludwig Renn # DEN KENDTESTE af de inter nationel enheder v Thålmann- bataljonen, hvis chef v den tyske landflygtige kommunist, ex-officer og forfatter Ludwig Renn (pseudo- nym for Arnold Friedrich Vieth von Godsenau). Renn, der nu lever i Østbe ru har netop til et øst- tysk mil 5000 tyske t ær tidssk frivillige an Betalt, at republikanernes De fleste af lem faldt under npene. Í dag, siger Ludwig Renn, er næppe mere end 400 í live ANARKISTERNE B DE SPANS arkister kom til at spille en grl rolle i berg som førte til borgerkrigen såvel som under kri- gen, De var talstærke, troede blindt på tesen om, at der ville opstå en bedre verden, når den sidste kon- ge var kvalt i den sidst præsts tarme og levede herefter. De veg ikke tilbage for mord og brand og lod det gå ud over folk fra venstre såvel som fra højre. Deres terror var medvirkende til at jage mange moderate højretilhængere over til rebellerne