mikudagur 19. apríl 1967síða 2

Nr. 29 bodnar at hava ráðgevarar á Norðurlendska Ráðsins fundi í hesum mánað Landsstýrið valdi løgmann ge varaløgmannin við ski fara á fund sum nski um limaskap Føroya í ndska Ráðnum. tisráðharri mål førovinga í hes orðum: SPØRGSMÅLET OM FÆRØSK REPRÆSENTATION I NORDISK RAD Jeg tror, at det vil være vel- kendt, at der i det færøske folk består en stor og levende inte- resse for det nordiske samarbej ie. Det færøske folk er det sjette nordiske folk, og der be- står et naturligt ønske i den færøske befolkning om at få lej lighed til at del å e fod med de andre Nordisk Rád's arbejde. årene efter V »å Færøerne i sket en idvikling. Det lille Nordatlanten er blevet pá linie med det Færøerne har et hov for at deltage í Rád's arbejde og Færøerne vil kunne yde et konstruktivt bi- drag til arbejdet inden for Nor lisk Råd. ikke mindst inden for fiskeriets område. Det er på denne baggrund. den danske regering til den- ne session stiller forslag om. at Færøerne repræsenteres i Nor- lisk Råd. Hertil skal føjes nog le afgørende bemærkninger om gen rivende øvrige Nor naturligt Nordisk u den særlige færøske styreform. ler danner den institutionelle baggrund for, at Færøerne bør repræsenteres selvstændigt: Færøernes ning af 1948 giver de færøske myndigheder adgeng til at over tage en række områder som særanliggender med den virk- ning. at den lovgivende myndig hed overgår til Færøernes folke valgte forsamling, lagtinget. og idministrationen til den af lag- tinget valgte administration landsstyret. Hjemmestyret har ihierede betydelige områder som særanliggender: F.ihvervslivet. trafikvæsenet. skatter og afgifter, kulturelle an liggender og dele af undervis- ingsvæsenct og kan ved en- idig erklæring yderligere over- tage f. eks. socialvæsenet, sund kedsvæsenet og resten af under visningsvæseuet. Den danske te gering har derfor lige siden op- rt: 4 OVeriagel hjemmestyreord- | Få SOSIALURIN 2 i Jens Otto Krag retielsen af Nordisk Råd fore. (stand. at Nordisk Råd rekom- lagt alle spørgsmål om nordisk imandationer bliver gennemført samarbejde. herunder forslag pá Færøerne, også nåd det drej til rådet og rekommandationer, (ei sig om færøske særanliggen- der berør færøske forhold. ider. Modstykket hertil er imid- for det færøske hjemmestyre |lertid, at Færøernes lagting og for derved at inddrage Færøer- landsstyre får lejlighed til di- i det nordiske samarbejde. samme formål har det folketing til sessionerne 64 og i 1966 valgt en af de færøske folketingsmænd til medlem af rådet, medens en færøsk folketingsmand i 1965 deltog i sessionen som supple- re Med danske i 1958 ani. Denne form for deltagelse i samarbejdet har imidlertid ik- ke været tilfredsstillende for hjemmestyret. som gennem de senere år har tilkendegivet en stærk og stadigt voksende inte- res i at deltage direkte í rå- dets arbejde. Dette gælder især, nár rådet bar behandlet er- hvervsproblesmer af betydning for det færøske samfund, Fær- øernes lagtinz vedtog i april 1966 en anmodning om. at lag- tingen og landsstyret nu får di- rekte repræsentation i Nordisk Råd. Det er den danske regerings ojfattelse, at der í alle de nor- Ciske land: má være et ønske om. at Færøerne bliver fuld- stændigt inddraget i det nor- diske samarbejde i den for- ro Un te at zøre deres synspunkter gældende under alle faser af sagernes behandling og selv (kan indbringe sager for Nor- disk Råd Den danske regering må der- for foreslå, at der gennem en ændring af rådets vedtægter åb- (nes mulighed for, at Færøerne bliver egentligt medlem af Nor: (disk Rad. således at Færøernes lagting kan vælge sin egen de- legation, og Færøernes lands- styre udpege sine repræsen- tanter hertil. Nordisk Råds ved tægt bestemmer, at der blandt (de valgte medlemmer i hver de legation skal være repræsenta- tion for de forskellige politiske jopfattelser, og i overensstem- melse hermed bør lagtinget væ- re repræsenteret ved to med- emmer. | Den danske lægger afgørende vægt på. at spørgs- målet om Færøernes optagelse i Nordisk Råd nu finder en til- fredsstillende løsning. Jeg skal regerm; derfor anbefale forslaget til hurtig og vilvillig behandling í rádet og i det udvalg, hvortil forslaget henvises. EMIL JONSSON: I ERINGERNE | |/ER FOLK FOR SIG SELV Íslendski ráðharrin tók indir 15. april 1967 »nska Ráðsins standpunkt, og det ville Jade komme frem her. | Frá norskari síðu varð undir tikið eisini, men í ikki so av- gjørdum orðum. Málið varð so beint í ta ju- ridisku nevndina. Har fingu føroyingarnir høv! at koma á fund. Aftaná at statsministari Krae Oi hildið rødu fyri før- oyinganna heita limaskapi varð av løgmanni sum ordførari fyri førovingarnar flutt fram: ønsker gerne først at takke for, at vi har fået lov til at give node her udvalget for nærmere motivere det færøske lagt ønske om Færøernes edlemsskab Nordisk Råd. Det er unødvendigt at begrunde at færingerne er et særligt nordiskt folk med eget sprog, egen særpræ- get nordisk kultur, eget anerkendt flag m.m. med en særlig selvstyre- lordning med den fulde lovgivnings nagt med hensyn til alt, der ved rører fiskeri, landbrug, industri og hele og kommunale erhvervslivet i det taget, de [trafikale forhold beskatnings- og afgiftsforhold. han- vid Danmarkar statsministara við hesum góðu orðum: Det er også et par andre ting som jeg lige vil nævne eller om- tale lidt. Det første er Færøerne repræsentation 1 disk I Dc danske forslag om og 1 1, at | b ad: hjemm« styret I erne Í at deltage direkte i Nor disk Råds arbeide og at er fore tages sådanne ændringer i idets c gt t Færøernes lag Í sin midte | vælge tc edk | ice og a I rer s lan re n unds en Trepræsent blandt sine medlemmer. Sagen har været behandlet på præsidiemødet med statsministrene sidste decer ber, í delegationerne og í hvert fald tildels í regeringerne. Man har fundet, at der er visse formel- le vanskeligheder ved at gennem føre sagen, i hvert fald nu på den- ne session, måske også et præce- dens, som det senere vil være van skeligt at komme udenom. Men på | den anden side er færingerne et foll sig selv med eget sprog egen kultur. eget flag og jen mestyre, som tager sig af de fleste anliggender, som forekommer hos dem, og færingerne har en levende interesse for nordisk samarbejde og vilje til selv at d islandske regering har også behand let sagen, og jeg tør slige, at den | er meget positivt indstillet til dens løsning på en måde som tilfreds- |stiller færingerne, det vil sige på |samme måde eller lignende måde, | som efter det danske regerings- (forslag. På den anden side, for |kunne tage hensyn til alle formali- teter og opnå så stør enighed om |sagen som muligt, er man af den mening, at man skal give sig god tid og ikke forcere sagen mere jend man anser for godt for dens | fremme. Vi mener, at det ikke Emil Jónsson bliver færdigbehandlet denne pá af afgørende betydning, at sagen |session, mer) vigtigere at sagen bli- I ver s: godt funderet som muligt |Dette e eltage i dette. Den | at er | den islandske regerings | dels- og forsirkringsforhold m.m og med ret til at overta den ful- de lovgivnings- og administrative myndighed for sager og sagsomrá- der. der endnu ikke er overtaget, f. eks. folkeskolen, den sociale for sorgsordning og postvæsenet m. m. |Man kan endvidere henvise til, at |Færøerne ved sin isolerede belig- genhed. langt tilbage i historien |har haft en statsretiig særstilling det danske rige. Diskutionen herom kan vist be- | ragtes som udebatteret. Til nærmere forståelse og belys- | |ning af vor politiske status kan an- | . føres følgende fra indledningen til |den gældende styrelseslov for Færø jerne af 1948. Der står: | »Vi Frederik den IX gør vit- |terligt: | Í erkendelse af den særstilling, som Færøerne i national, historisk og geografisk henseende indtager inden overensstemmelse for riget, har rigsdagen 1 med i Færøernes lagting vedtaget og Vi vedtagelsen ved vort samtykke stadfæstet føl- gende lov om Færøernes forfat- ningsmæssige stilling«. Det hedder í $ i i Færøernes hjemmestyrelov: »Færøernes udgør et selvsty- rende folkesamfund i det danske rige. I henhold hertil overtager det færøske folk ved sin folkevalgte repræsentation, lagtinget og en af dette oprettet forvaltning, landssty- ret, inden for rigsenhedens ordnin- gen og styrelsen af særan- liggender som angivet i denne lov« færøske Endvdere hedder det ($ 2): listen under A opfør- og sagsområder betragtes principielt som færøske særanlig- Igender. Det færøske hjemmestyre (de i $ 1, pkt. 2 nævnte organer) (kan bestemme, at alle disse sager log sagsområdet eller nogle af dem (Framhald á 4. síðu) | »De pá te sager