mikudagur 19. apríl 1967síða 4
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
19. april 1967
SOSTIALURIN
Limaskapur …
(Framhald frå 2. síðu)
straks skal overgá til hjemmestyret
med den følge. at dette overtager
de dermed forbundne udgifter.
Med den samme følge kan hjemme |
styret på et senere tidspunkt be-
stemme. at sager og sagsområder
på listen, der ikke straks overtages,
skal overgå til hjemmestyret. På
tilsvarende måde er hjemmestyret
forpligtet til at overtage sager og
sagsområder, der ikke er opført
på listen, når det ønskes af rigs-
myndighederne.
Í
For de område der henhører
under hjemmestyret, har dette den
lovgivende og administrative myn-
dighed. De agtinget vedtagne
og 1dsstyrets yrmand |
1 €l dfæstede ve Jer
es g ve
Man sagerne A og Bs
ge
A e 1gt e fles-
c il » 1 PN Cs
eis vedtag € Z
8 |= 1 e
} "4 5
es
c 15 KE g C
1
« £ e
C Cc M í
c g
l F Fæ £ 1 jet
IC VI i
< ;
ae 4 2 -
Cis R: 4 ) æ 18
røerne ker gerne des
er % i
og } regte 1
veide. Og
ses for
ette i 1 D
ne ( i
tel
« ert
« ndn
k SÍ g
essige og
he il det
£ vanskeligt or K I KKE
ge imuligt for Nordisi Rad
på og hensigtmæs-
g kunne beskæfilg ig
ed (der ned ndre Færøerne
opna edle sskab
V ed det færøske
1 ælge en
ud si dte til at deltage rå-
c roDer nm man 115a fr i
erøs ide ust som €
af »ernes tionale og styre
æssige tlling og ud tr en
rhørigh følelse med de øvrige
nc ske lat har anmodet om
emssk: Nordisk Råd.
løsmannsins við hesum orðum:
il kun bekræft« rigtigheden
£
il e anførte
vec
Et enigt færøsk folk står bag
det færøske ønske om medlems-
skab i Nordisk Råd på lige fod
med de fem andre nordiske natio-
ner.
Á sama fundi legði Krag stats-
ministari fram hetta uppskot til
broyting av løgreglum Norður-
lendska Ráðsins:
Det indstilles, foretages
at der
sådanne ændringer i Nordisk Råd's |
lagting af
medlemmer
vedtægt, at Færøernes
sin midte kan vælge
af rådet. og at Færøernes
PR
lands-
styre kan udse en repræsentation |sen, Danmark. og statsrádet Her-
blandt sine medlemmer. jman Kling, Sverige.
Herefter må følgende ændringer | Endvidere har som sagkyndige
foretages i vedtægten: | deltaget lagmand Peter Mohr Dam,
Í landsstyresmand K. Djurhuus, og
$ 1 AFFATTES SÁLEDES: kontorchef J. Djurhuus, Færgerne.
Nordisk Råd er organ for sam- | Udvalget har fået forelagt et ar-
råd mellem Danmarks folketing. |bejdsdokument som basis for den
Finlands riksdag, Færøernes lag- [videre drøftelse og har overvejet,
ting. Islands alting, Norges stor- |hvorledes den fortsatte behandling
|tente myndigheder i alle 5 lande,
lanser udvalget det for hensigtsmæs-
|sigt. at problemerne forhandles
imellem landenes regeringer, even-
tuelt i samråd med Nordisk Råd's
før udvalget fortsætter
|drøftelsen af, eventuelle
vedtægtsændringer kan udformes.
præsidium,
hvorledes
Å plenarfundi seinasta fund-
lardagin varð einmælt samtykt
lat beina málið til viðgerðar á
|hægsta stigi hjá norðurlanda
| stjórnunum.
Tær koma so á næsta Norð-
urlendska Ráðs stevnuni í Oslo
ting og Sveriges riksdag sam! lan- jaf sagen bør tilrettelægges. i februar 1968 fram vid upp-
denes = regeringer og Færøernes] Da ændringer i rådets vedtægt |skoti til løgfrødisnevnd ráðsins,
landsstyre spørgsmål, der angår |forudsætter, at der tilvejebringes 'sum so leggur uppskot fram til
samvirke mellem Danmark, Fin- (fuld enighed mellem de kompe- jendaliga avgerð.
land, Færøerne, Island, Norge og i 7
Sverrige eller nogle af dem. 7 LL SS
| er ——— [|||
$ 2 AFFATTES SALEDES: | 7 je 7
Rådet består af 71 valgte med Fra i Ind ti tand
lemmer og af regeringsrepræsentan
ter for Færøernes landsstyre. h rr ———
Danmarks folketing, Finland
Islands alting
' g Færoei Under nvisning i den tavle utenfor forteller at her er
le medle r re trilogien om Ka Marx (Karl Marx født den 5. mal
{ t nødve iøe X len og G R 1918
c Vi n retage VI da da Så | ppslagene er et IKK
orsamlings midte og ið t 1 L Kal n i kku Karl Marx « rekl -
é g på den le o Tí med NG for Trie n
be hvert | B oammel 3 Í
f cieg ci R ida. IX I
8 ren Í e ( ler og | I
) 1teres | jort í T í 1 eres-
ri g landssivret | AM: Sant ed for alle som studerer
landt deres medk er et F historie og arkeologi. Turist-
se ntoret finner rom til meg og |
dringer »g 13 re revolusjonære og hi-
hører sammen for å ta
Hin svenski r ilarå sitat: All historie er
harrin tók orðið á hesum fund kamp Vi finner både
g helt fyri. at sviar vilja ganga og nytt í en underlig
vit til hvort eitt uppskot sum menneskene har det
danir og finnar kunnu verða de løper fort omkring | i
samdir um. dre í gater og streder. ||
talaði
um
finni í
foroyska
plenarfundi
orðum
Á
vinarligum
málið. men legði við. at Álands Karl Marx
yvegjarnar áttu eisini at koma
Norðurlendska Ráðið. ið re 2 d over
hvussu var sum »tilknyttur« |D) Í ærheten í
»asusieradur«. tyske-lux mburg vrensen. Y
Føroyski spurningurin var |Må Selv opp han Dl
nógv frammi i norðurlendsku [født 1. VS galen V dit i
5 1
blødunum og í útvarpunum. heler naturligvis Marx-
Tad er einki at taka seg aft- | Strasse Det naværende h
ur í. at danir. íslendingar sviar |Uener med si ke innbo
ig norðmenn eru treytaleysir |SOM en mus £ ved-
fyri førovskum limaskapi á li v SP (Socialdemokra-
iøvnum føti við hinar norður- he Pa eutschl En
lendsku tjóðirnar.
Enn er ikki kanska heilt
itt við finsku-ålendsku stød-
Men har verdur helst held-
vvirvinnandi andstøda
kkum til meina
álitið frá juridiska
framlagt:
ni
ur ikki
nevndin:
Var
JURIDISK UDVALGS BETÆNK- |
ANLEDNING AF RE-
OM RF-
ER-
NING I
GERINGSFORSLAG
FRÆSENTATION FOR !
ØERNE I NORDISK RAD
juridisk udvalg er henvist re
geringsforslag om repræsentation
Nordisk Råd.
af Danmarks |
for Færøerne i
Forslaget er fremsat
regering og går ud pá. at der fore-
ændringer í rådets
lagting af
medlemmer
sådanne
at
tages
Færøernes
pi
vedtægt,
sin midte kan vælge
af og
styre udse
rådet, at Færøernes lands-
kan
sine medlemmer.
en repræsentation
blandi sine, | TOSID FYRST VID
I behandlingen af sagen har for- |
udvalgets medlemmer delta- |
get statsminister J. O. Krag, Dan-
mark. justitsminister K. Axel Nie-
uden
HUGSA TYGUM UM AT FERDAST
på torvet tilbyr
it. Men jeg tenker
»(y
tilbake på revolusjonens profet |
n levde sine første barneår |
her i denne katolske byen og
issosierer det med en hending
for ikke sá |
disiplen. Sovjetunionens
dent Podgorn
Roma med selveste paven
Vi kan tenke i vårt stille sinn: |
Hva hadde mon Marx sagt om
dette?
Fridtjof Diesen.
DE E1WEVE SORVÁGUR TLF. 103
møttes il|
enge siden da Marx | 7
presi- |
Nr. 30
te runavík 7400
eystursoelan
telg
ED Se
— - ||
pe ——— pe
t
| € 4 i H FÅ 3
% & + É FÅ D
Í FONG 2 He “
Í
|
KA BIL
|
|
|
skúla- |
|
|
ella
arid tlf. 3456
rigtige
e dejlig nem varme
e god økonomi
e indbygget tank.
Pf. Valdemar Liitzen
Torshavn tlf. 1020