leygardagur 3. juni 1967síða 3

Nordisk | jumbo Danmark producerer færrest studenter i Norden — og danske arbejdere har færre børn i gymnasiet end kollegerne i nabolandene Af KURT SØRENSEN | hvilken kurs står en dansk akademiker? Næppe nogen særlig høj, hvis man spørger almindelige mennesker. Dan- mark producerer langt færre studenter end noget andet nor- disk land. Det kan skyldes, at danske forældre og vort skole- system ikke vurderer universitetsvejen så højt som vore brødrefolk. Synspunktet nævnes í en række betragtninger, den finske Anna- WMiisa Sysiharju fører frem i det Á mye nummer af »Pedagogisk Forsk- í ming<, nordisk tidsskrift for pæða- gozik. Hun fortæller om vejen til log sennem gymnasiet i de nordiske lande. Hvor vi nøjes med en smal bivej, er de andres gymnasium en bred og tæt befærdet motorvej. Det er moderne at gå i gymnasiet ú e lande. Det er det ikke í — ikke endnu. Alligevel foregår der i både Fin- land, Norge, Sverige og Danmark en temmelig livlig debat om gym- masiet. Alle lande har enten for nyli t eller skal snart have nye gymnasie-ordninger. Det er ikke alene i Danmark, man drøfter re- ,krutteringen til gymnasiet. I alle ;mordiske lande er man optaget af, 'hvordan land og by, afsides og mere centrale egne kan få øget ligestilling, når det gælder ung- dommens nruligheder for at få ud- dannelse, specielt i gymnasiet. je 'Underforsyner I alle nordiske lande er arbej- dere og landbogre underrepræsen- teret i gymnasiet, men i vekslende omfa I 1964 var 8,6 pct. af Danmarks 'øtudenter landbobørn. I Finland lå procenten mellem 16 og 21. I Sve- trige, der har et tal fra 1960, var Fprocenten dengang helt nede på f 7—10 lerhjemmene underforsy- lige sá høj grad gymnasiet. år siden var 10,2 pct. af de anske studenter arbejderbørn. I 1 lá procenten oppe pá 19— og í Sverige på 25—27. I det ske procenttal medregnes dog 1dre, bl.a, visse statstjeneste- sociallag synes stær- ræsenteret i det finske — og lavest i Dan- k. Men i ingen af landene når en repræsentation, der ieres andel af befolknin- Store klasser i Finland Intet rordisk land kan give plads 1'le unge, der ønsker at komme . Der er derfor ikke fri OKI. 2 standen er mellem ansøgere og den faktiske tet, desto mere drøties mulighederne for at sup- plere á I entsliet cf Eyinnasle-kopa n karakter, der kræves, med andre muligheder for bedóm- melse a? elevernes kvalifikationer. Kun Danmark har en opryknings- feøve, sonr sáministreres centralt. Morze har også prøver, men de er Malsnd driver i forbindelse med øerhvervavejledning en omfattende (fmbekigens-nrøvning, der omfatter de flæm, dor søger optagelse i A gym ct. bade i Finland og Dan- mark har ce afleverende lærere et síar ord at skulle have sagt, når Get gaber on elevs egnethed for gøunnestet. Svenskerne arbejder mej stuðmegnatheds-próver. Det alsøene gymnasium er det al- mingelgør i de nordiske lande. Mun i Swæige har man special- gymnasier, for eksempel økononti- ske og tekniske. Hvad angår klassekvotienterne er der stor forskel pá de nordiske lan- de, I Danmark anbefales 24 elever pr. gymnasieklasse. I Norge og Sverige anses 30 for at være høj- den. I alle tre lande kan det dog være vanskeligt at holde elevtallet pr. klasse nede på det ønskede. I Finland tillader man helt op til 45 elever i en gymnasieklasse, selv om der for det meste er færre end 40. Et særligt problem udgør elever- nes muligheder for at blive over- sidder. I det nye svenske gymna- sium kan eleverne få støtteunder- visning i deres svage fag. Eller de har mulighed for at få forlænget gymnasietiden, så de opnår de sam- nre rettigheder som elever, der kla- rer gymnasiet på normal tid. Alle kan komme ind Danmark synes at være det land, der bedst opfylder alle egnedes øn- ske om at komme i gymnasiet. Herhjemme går den officielle po- litik ud på, at alle, der søger og er- klæres for egnede, kan blive opta- get i gymnasiet. Der er dog af og til nogen, der undrer sig over, at antallet af egnede ansøgere svarer så pænt til antallet af pladser i gymnasiet! I andre nordiske lande står det øjensynligt dårligere til. Finland kan optage 90—95 pct. af ansøger- ne, Norge 84—86 pct. og Sverige kun 74—78 pct. Alligevel udgør gymnasieelever- ne en langt mindre procent af den danske ungdom end i de andre nor- diske lande, I begyndelsen af 60'- Studenterpigerne - et dansk mindretal erne kom kun 12 pet, af alle 16- årige danskere i gynmasiet. De til- svarende procenter var 22 for Fin- land, 22 for Norge og 18 for Sve- rige. Men en del gymnasieelever fal- der fra undervejs. Nok så væsent- ligt er vel det antal, der bliver student. I 1964 blev 9,2 pet, af alle danske 19-årige student, I Finland blev 12,9 pet. det, i Norge 15,8 pct. og i Sverige 13,2 pct. Det viser, at gym- nasiet volder et betydeligt antal elever store vanskeligheder. Flest studiner i Finland Med hensyn til kønnenes delta- gelse i gymnasiet er der forskel på Mere fransk end russis Reform-politik gennemføres for alvor i Jugoslavien — hvor planerne fjerner sig så meget fra Stalins form for planlægning, at de nu minder mere om Frankrigs Af Alvar Alsterdal EFORMATORERNE sejrede i det jugoslaviske kommunist- parti ved tidligere indenrigsminister Rankovic's fald, Det er der nu flere begivenheder, som viser, Hans ef- terfølger blev Koca Popovic, der Den nye viceministerpræsident Popovic næppe ligner nogen anden leder i den kommunistiske verden. Den nye, jugoslaviske vicepræsident er en elegant, gerne ironisk person, flersproget, en fransk-skolet sur- realist, der fortsatte sin uddannelse under den spanske borgerkrig og i Titos partisanstab. Han er mindst af alt nogen dogmatiker. Jugosiaviens kommende vej ser nu ud til at være tydeligt afstuk- ket. Det hemmelige politi, Udba, får sin magt stærkt indskrænket, uden at det derfor betyder løfte om en almindelig liberalisering, hvilket vistes ved standsningen af Den afsatte viceministerpræsident Rankovic Mihajlovs agitation for en »lovlig oppositione«. Derimod fortsætter det økonomi- ske reformarbejde, som Rankovic havde sat sig imod. Om dette vidner den såkaldte »samfundsplan« for den økonomi- ske udvikling op til 1970, der netop er blevet vedtaget af parlamentet. Den har ikke nogen ligheder med en almindelig, kommunistisk lang- tidsplan, I stedet har man her den første kommunistiske plan, der 1t vejledende og kun giver ninger, men ingen ordrer. kan man måske synes, at det i et diktatur ikke gør så stor for. skel, om der er tale om anvisnin- " ordrer, når blot de kom- men planens an nne gennemføres ninger ved ny lov ilfælde, og d frihed ET afgøren leringen af den økonomiske politik i store træk. Man går i kort- hed ind for en fortsat decentrali- sering. Landets ca, 100.000 virksom- heder skal i fremtiden selv have lov at disponere over 70 pet. af overskuddet. Inden for denne ram- me kan altså arbejderrådet og virk- somhedens ledelse afgøre, hvor stor en del, der skal bruges til in- vesteringer, og hvor meget, de an- satte omgående fár i udbytte. Virksomhederne skal videre selv disponere over den udenlandske valuta, eksporten indbringer — i hvert fald i princippet. De får lov til at passe deres eksport uden nævneværdig indblanding fra cen- trale myndigheder og får også større frihed, når det gælder at importere på egen hånd, det vil sige skaffe sig udrustning, hvor de finder det mest formålstjenligt. Dette er som sagt en for kom. munistverdenen helt ny form for økonomisk planlægning, som mere minder om planlægningsformen i de i planen er for- de nordiske lande, I Finland er der flest piger blandt de nybagte stu- denter: 56,9 pet. I Danmark er de i mindretal med 45,3 pct, I Sverige udgør pigerne 47,9 pct, af de nye studenter og Í Norge kun 42,4, Det er en populær opfattelse, at piger gennemgående har mindre talent for matematik end drenge. Og i Danmark og Norge, der har flest drenge i gymnasiet, udgør ma- tematikerne henholdsvis 52,5 pet. og 53 pct. af gynrmasieeleverne. Finland, der har flest piger, har kun 43 pct. matematikere i gymna- falder lidt uden for dette mønster. Dér er der 47,9 pet. siet. Sverige på om der er íler- sør. matematikere, selv tal af drenge i gymnasiet. Frankrig end om den gamle stali- nistiske form. Den idéologiske motiv af teoretikeren Eduard K interview med det blad »Le Nouvel Ob — Absolt pl Kardelj, leder ti isme! | RAR RINGSPOLITIKKEN denlands! forbunc Men her stærkere modstand i — den i alle he — af forbundets enkeltrepubli Slovenien, hvor man senest protesteret mod, at et nyt, stort il sidst blev placeret i ien har el-værk til Montenegro. Sloven østrigsk eller italiensk dard, men man véd i Lju den ville være meget højere, hvis man ikke måtte hjælpe de fattige brødre. on n- a på t » Til dem hører serberne, der al- drig har været elskede i Slovenien, Det fremgår af læserbreve i slo= venske dagblade, at man bliver uhøfligt modtaget i Ljubljana, hvis man kommer dertil og taler serbo- kroatisk i stedet for slovensk.